Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1170
Medlemmer: 4
Skjulte: 0
Gæster: 1166

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Inden du begynder at træne
Inden du begynder at træne
SandyFrink | Dato: 8. nov 2017, 13:23

Har du besluttet dig for at træne? Tillykke. Det er en god beslutning. Eller, det kan det i hvert fald være.
 
Før du kaster dig ud i det, dog, er der nogle overvejelser du både kan og bør gøre dig. 
 
Det centrale spørgsmål er: Hvad skal træningen gøre for DIG.
 
Hvad motiverer den? For en dels vedkommende, så kan man spørge sig selv hvor motivationen kommer fra. I gamle dage udsprang hardcore bodybuilding fra en subkultur. Morlocks der kørte deres eget show, og tiltrak sig opmærksomhed som et Cirkus gør det. I dag har vi haft "fitnessbølgen", hvor træning er blevet allemandseje. Hvis dit ønske om at forfølge træning udspringer af mode, så overvej, om den mode er værd at forfølge. Mode er per definition tidsbestemt, et forbigående fænomen, og dermed vil alt gå af mode, undtagen sort (har jeg ladet mig fortælle). I dage træner alle dog, eller har i hvert fald træning på som mode. Der er sket ekstremt meget, og forskellen fra "gamle dage" - lad os sige før fitnessbølgen - og så til nu er enorm. 
 
Eksempler? Så gerne:
- mennesker, der ikke træner, men køber whey shakes og diverse supps. Måske også træningstøj, og lægger den slags billeder (shakes, morgenmad smoothies, workout-tøj) op på instagoof og Facebook.  Bevares, de påstår ikke ved en erklæring indeholdende navneled og udsagnsled, at de også faktisk træner, men de skaber bare tilpas mange momenter til, at det vil enhver fremmed person antage.

- meme-sprog og "bro-sprog" er blevet folkelig og bruges af ikke-trænende folk, der dog har indsigt i denne "mode". Man hører i dag kvinder, der aldrig har lavet en squat i deres liv sige til mænd "Do you even legs". Og så har vi alle de gamle memes, der egentlig startede som en god nok ide, og som nu er brugt ad nauseam. Det er ikke sjovt længere, det er bare dumt.

- opholder man sig offentlige steder, være det sig strand, cafeer, whatever, blot der er en rimelig densitet af mennesker men ikke så tæt man kan høre hele samtalen, så fanger øret nu alligevel karakteristiske stikord. Ord som "dips", "squat", "dødløft"", "whey", etc. Disse ord hørte man ikke vilkårlige fremmede bruge i samtale med hinanden før i tiden. Det skete simpelthen ikke. Jeg må understrege: Det fandt simpelthen ikke sted i gamle dage.
- Bikini Figure Fitness Newcomers-epidemien - jeg ved ikke engang hvad konkurrencen (konkurrencerne?) hedder, blot at noget, der før var så eksotisk som at "stille op til fitness" er blevet folkegjort, så mange piger uden nogen som helst baggrund inden for vægttræning (endsige sport eller fysisk bevægelse) på dag 1 læser om styrketræning og protein shakes og når dag 365 kommer, så er de blevet "athlete". YEAH.
 
Man kan fortsætte længe endnu, men for at opsummere: Mange træner, fordi det er dét der er in nu. Det er moden. Jeg vil argumentere for, at en stor del substans er forsvundet i denne forbindelse, men det er en anden snak og et andet indlæg.
 
Men i modsætning til eller anden røvsyg vinterfrakke du tager på (med røvsyg mener jeg at mange danske kvinder og piger er så bange for at bruge farver, at de kunne forveksles med et begravelsesentourage), så kræver træning blod, sved og tårer. Nå ja, du sveder måske nok under den moderigtige vinterfrakke, men det kræver ikke energi og indsats.
Og netop fordi træning kræver sved og tårer, så er fundamentet for langtidsdedikation til træning at sved og tårer bliver et mål i sig selv. På den måde er træningen altså ikke kun et middel til et mål. Selve processen at træne går hen og bliver et "mål". 
 
Det er der gennem tidens løb skrevet mange fine bøger og artikler om. Sportspsykologi, altså. Men forskellen på træning som et modefænomen, båret af ekstern validering og reaktioner er fundamentalt anderledes fra intrinstisk motivation, dvs. interne processer der (overvejende) udgør belønningen.
 
Når jeg skriver overvejende, så er det fordi intet er enten/eller. Som John Donne skrev: "No man is an island..."
 
Med forbehold for abnormpsykologiske tilfælde (der findes undtagelser til alt), så er der ingen, der udelukkende træner for sin egen skyld. Derved at alle har brug for at spejle sig i en eller anden grad i deres omgivelser. Selv hvis reaktionen er negativ, så er det vigtigt at blive "set". 
 
Om end man nok kan skitsere et spektrum og placere folk et eller andet sted i på grundlag af at være mere eller mindre instrinstisk motiverede, så er min erfaring, at man i en hel del tilfælde kan foretage en binær distinktion. Altså kategorisere folk som væsentligt mere eksternt motiveret eller væsentligt mere internt motiveret. Laver man 20 rep breathing squats og presser kroppen og organismen til det absolut yderste, så er det som udgangspunkt fordi vedkommende er motiveret af processen. Afstanden mellem at træne moderat-hårdt og så at træne til den ypperste grænse er ekstremt lang, og ekstern motivation er ikke bæredygtigt til at bringe udøveren fra moderat-hård træning til grænsen for fysisk præstation.

For mit eget vedkommende har jeg trænet størstedelen af min ungdom væk, brugt fredage og lørdage aftner i kældergyms så groteske - i ordets oprindelige forstand - at de får gargoiler til at ligne engleskikkelser.

Skal det at man "ofrer" sig kunne oppebæres, så skal motivationen komme indefra.

Ulempen ved, at være eksternt motiveret som det bærende, er også - som jeg tidligere har detaljeret i apropos'erne - at udbyttet af hårdt arbejde er enormt ringe ved den hårde (og i særdeleshed den ekstremt hårde) træning. Det enkelte sæt 20 rep breathing squat gør jo minimal kvantificerbart fra eller til fra det endelige produkt, og meritten ved den ekstremt hårde træning består i en serie af mange træninger der alle presser kroppen væk fra homeostasis. Altså den løbende pine, der betyder at der ydes en ekstrem indsats igen og igen - og igen.
 
Ej heller er det sikkert at du overhovedet vil blive belønnet for de resultater du måtte opnå (som eksternt motiveret udøver). Hvis behovet udspringer fra et ønske om accept i en gruppedynamik/en social cirkel der handler om at være smart og konkurrere indbyrdes, altså én stor omgang bullshit, så er gruppens psykologi formentligt også den, at man gerne leger hard to get og er tilbageholdende med at anerkende anerkendelsesværdige resultater. Er man svær at imponere må det være fordi man er det mere værd.
 
Er du eksternt motiveret, så er det ikke sikkert træning gør dig mere glad end adhøren til whatever vilkårligt modefænomen der regerer p.t.
 
Måske skal træningen være identitetsskabende. Et levn fra gamle dages urmekanismer er at man hurtigt sætter folk i bås, eller kender folk ved deres titel/uniform/baggrund, etc. En forstand har brug for hurtigt at kunne placere folk, og vide hvad der er op og ned. Er man tilpas stor og stærk, så bliver man sat i bås, på godt og ondt. Måske på godt, hvilket jo noget tautologisk er godt, måske på ondt. Men det er dog bedre at blive sat i en bås end i slet ingen, at være omvandrede, gennemsnitlig generika. Hvilket også forklarer hvorfor nogle vælger kriminalitet som en livsstil, hvad kunne kaldes kriminalisme. 
Der er folk der ikke har en særlig udtalt personlighed. Nogle er ganske gennemsnitlige og dermed generiske. De skiller sig ikke ud, hvorfor folk ikke tager særlig notits af dem. Det kan også være folk der - og clichéen holder skam vand - manglede en maskulin frontfigur i opvæksten, og træningen går senere hen og fylder dette tomrum med/for maskulinisering. Det kunne fyldes med så meget, men det er det maskuline der har været savnet.
Her er det bare værd at nævne: Folk er ligeglade. Ja. Så er det sagt. Hvis du vil være kendt som "ham der træner", så husk at folk ikke tilægger det nogen særlig værdi. Det er interessant i 5 minutter, og så er der noget andet der er mere spændende. Noget der slet ikke kræver de 8-10 års arbejde du enten har lagt i din træning eller vil lægge i træningen for at blive så tilpas stor og stærk at du er "ham der træner". 

Det emitterer ikke forstand, refleksion eller dybde at være "ham der træner", og særligt ikke når dét er hvad man har. Dét er hvad man har at byde på. Altså, enfoldigt.

Det korte af det lange er at der er fundamental forskel på træning som noget der kommer indefra, og så at hoppe på træning som en modebølge. Det er slet ikke sikkert der er fornøjelse forbundet med træning som et modefænomen. Glæden består ved den træning der udspringer af et internt behov, hvilket kan synes paradoksalt, da netop denne træning er forbundet med langt større pine.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Træner du for dig selv, eller for moden? Kom med din kommentar til den nye apropos i denne tråd:
http://www.bodybuilding.dk/apropos-inden-du-begynder-at-traene-t89459.html
Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 8990
Tilmeldt: 13. mar 2007, 21:51
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten