Bruger login







Ugen der gik, uge 49, 2017
Bælter, kost og Q&A!

Lørdags-links
Periodisering, øl og WR!

Tilbudsguide, uge 50, 2017
Klementiner, kylling og oksekød!

Ugen der gik, uge 48, 2017
Nyt tiltag, BCAA vs. proteinpulver og EM i styrkeløft!


Statistik

Vi har 54483 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Strups

Vores medlemmer har i alt skrevet 2013270 indlæg i 85318 emner

7 nye indlæg i dag


Online
I alt: 413
Medlemmer: 7
Skjulte: 0
Gæster: 406

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Økologiske spørgsmål
Økologiske spørgsmål
SandyFrink | Dato: 25. nov 2017, 15:07

 
Et af tidens helt store spørgsmål er økologi eller ej.
 
Det er et spørgsmål der handler både om hensynet til dyrevelfærd, hensyn til natur & miljø og hensynet til menneskets sundhed.
Derudover er der også spørgsmålet om fødevarens mere subjektive kvalitet. Er en økologisk kylling der har gået og hygget sig ude på landet til 140 kr lækrere end den blege, vandpumpede sag man kan købe 5 af i Føtex til en stykpris af 20 kr? Er de lidt slatne, farvefattige økologiske bær lækrere end de sprøjtede, store og stolte af slagsen?
 
Der er folk for hvem økologi kun/overvejende handler om fx CO2 udledning eller grisebassernes velfærd. For dem er bekymringen om fx hormonforstyrrende stoffer ikke herskende. Og så er der folk for hvem spørgsmålet om økologi drejer sig om mennesket sundhed, altså at undgå fx hormonforstyrrende stoffer, mistænkte carcinogener og andet der laver ravage i menneskekroppen.
 
Indlægget her skal ikke handle om CO2, lækre madvarer eller søde, gryntende grisebasser der øffer rundt mens Dannebrog blafrer i vinden mod den blå himmel. Det skal alene handle om sundhed.
 
Og, indlægget her skal ikke tage stilling til økologi eller ej med noget definitivt eller universelt svar. Dertil er spørgsmålet alt for stor og komplekst, og virkeligheden for nuanceret. Indledningsvist kan jeg dog smide den spoiler, at der er god grund til at overveje økologi inden for visse områder, mens økologi er mindre oplagt - fra en sundhedsoptik - inden for andre områder.

I stedet for at svare på spørgsmålet "økologi eller ej" vil jeg hellere præsentere en række spørgsmål som DU kan stille. Stille hvem? Ja, du kan stille dig selv spørgsmålene inden du disponerer, eller også kan du stille spørgsmålene til ham i din omgangskreds der er "konventionalist"/selverklæret "skeptiker". Ham der mener økologi er tåbeligt, men i ikke-uvæsentlig grad motiveret af at være kontrær. Bemærk, jeg siger ikke han tager fejl, eller at han har ret. Men der er nogle spørgsmål som fortjener svar.
 
Historien er fyldt med eksempler på at en given konsensus senere er ændret til det stik modsatte. I gamle dage troede man, at røntgenstråler var uskadelige, ja, sågar sunde. Senere fandt man så ud af, at de var nu ikke så ufarlige igen. Ja, man brugte røntgen nærmest for sjov. Nu bruger man det af nødvendighed, og i det mindste omfang muligt. Men for at det ikke skal være løgn, så udfordres den etablerede holdning som er linear no-threshold modellen også, idet substantiel data peger på strålehormese. Det korte af det lange er: Vi ved det ikke.
 
Så har vi kostpyramiden. Længe havde vi kulhydraterne i bunden som "gode" og fedtet i toppen som "dårligt". Der fandt vi så ud af, at den skulle vendes på hovedet - i hvert fald i visse tilfælde, eller i hvert fald modificeres så væsentligt at den ændrede karakter.
 
I gamle dage (dvs dine forældre) legede man med kviksølv i fysiklokalet. Så fandt man ud af, at det var ikke så smart, for kviksølv er en farlig nervegift. Bly forekom også i en række forbindelser, indtil man fandt ud af, at det var ikke så smart.
 
Det er ikke længe siden at man fandt ud af at brugen af ibuprofen (smertestillende NSAID) medfører en væsentlig øget risiko for hjertesygdom uden varsel. Her er tale om medicin man har brugt i vestlige lande siden midten af 70erne, og først nu er anbefalingerne ændret til at korteste dosis og korteste varighed nødvendigt skal observeres.
 
Registerforskning afslører også en hel masse ting om gammel medicin. Her taler vi både godt og skidt. Vi finder altså ud af, at medicin vi har brugt i årtier (for eksempel ibuprofen) gør mere/andet end hvad vi længe har gået og troet. Statiner var måske ikke så fantastiske som vi gik og troede. Registerforskningen åbner i øvrigt også op for at gammel medicin kan omdesigneres til at behandle andre sygdomme eller tilstande end de oprindeligt blev udviklet til at håndtere, men det er en anden snak.
 
Listen af eksempler på ting hvor man først troede et, senere fandt ud af andet er meeeeget lang. Og hvad vigtigere er: Det sker stadig, anno 2017, at man finder ud af, at tingene forholdt sig meget anderledes end vi gik og troede. Jeg forudser at man om et par årtier vil angribe fx psykiatrien og i særdeleshed onkologien meget anderledes end man har gjort det sidste halve århundrede.
 
For mig at se mangler disse skråsikre, højlydte konventionalister & øko-skeptikere afgjort ydmyghed i hele spørgsmålet. Det slår mig også, at få af disse kan bruge særligt meget tid på at navigere i den videnskabelige evidens, for hvis den afslører noget, så er det at der er et utal af spørgsmål om hvordan tingene hænger sammen. Der er et utal af ubekendte, og hver gang man får "svaret" på et spørgsmål dukker der to nye spørgsmål op. Og ting vendes på hovedet, hele tiden.
 
Nu findes der en lang række af pesticider, herbidicer og fungidicer, og der er ingenlunde plads til at tale konkret om nogen af dem og gøre det til nogen tilfredsstillende grad. Så, mine overvejelser her skal være mere principielle.
 
Man kunne for eksempel spørge: Hvor sikre er vi på, at den viden vi har nu er sikker?
 
Det er jo tankevækkende, at EU og USA, begge high-tech, vestlige, oplyste lande med overvejende overlappende værdisæt ikke har samme regulering eller grænseværdier når det kommer til sprøjtemidler. Hvorfor ikke? Hvorfor er der ikke 1:1? Det fortæller os under alle omstændigheder, at der ikke er tale om en eksakt videnskab (no shit), men at man må tolke tal, formode og spekulere, og så i øvrigt handle ud fra et eller andet forsigtighedsprincip. Altså, der er en lang række ubekendte. Og så er der forsigtighedsprincippet. Igen: Hvilket land/føderation/forening af lande er mere industrivenligt, og hvilket lader tvivlen i højere grad komme forbrugeren til gode, og dermed industrien (og derved i et vist omfang også forbrugeren) økonomisk til last.  Vi skal ikke tilbage til før år 2007 med REACH-ordningen [REACH (EC 1907/2006] før industrien som udgangspunkt blev prioriteret over forbrugeren. Ja, 2007. Men der var altså god nok grund til at vende systemet på hovedet. Betryggende for præ-2007 tilstandene, ikke?
 
 
Den gode Professor Niels Skakkebæk, Danmarks Godfather af forskning inden for vækst og reproduktion, har været fremme for længe siden og advare mod Bisphenol A, der forefindes i dåser, emballager, kvitteringer, mv. Længe råbte han op, og ligeså længe bad politikerne ham om at skride ad helvede til. Eller det kunne de ligeså godt have gjort, for hans faglighed blev ikke lagt til grund. Det er da også først nu at BPA bliver genstand for regulering.
Anyways, den gode Skakkebæk kiggede på data fra gamle dage (30erne) og fem til lidt nyere tid (90erne) for at se på udviklingen i mænds sædkvalitet. Hvordan har den så udviklet sig? Svaret er: ad helvede til.  Data fra lidt nyere tid blev så sammenlignet med nyeste data, og konklusionen var følgende: Nu er det endnu mere ad helvede til.
Danske mænds fertilitet ryger ad helvede til, og der er ingen der ved hvorfor. Hvad foregår der? Ja, man ved det ikke, men kan man observere at det finder sted. Og det skyldes ikke kun at flere danske mænd sidder på computercaféen og spiser kanelgifler. Ændret levevis kan IKKE fyldestgørende forklare denne meget bekymrende og alvorlige udvikling, der jo reelt er en eksistentiel trussel. På den ene side ved man ikke hvad fanden der foregår, og på den anden side har vi en masse "skeptikere" der mener befolkningen er hysterisk og at konventionelle madvarer er sikre.
 
Det er oplagt at se nærmere på hormonforstyrrende stoffer. Danmark har faktisk et center for forskning inden for disse problemer. De nød da også godt af et budget på 50 mio. kroner, der senere blev sløjfet til mere beskedne 15 mio. kr af den daværende VK-regering. Betryggende.  Men det er ikke længe siden, at dette center offentliggjorde en rapport der konkludere at alskens former for mademballager udgjorde problemer i forhold til vores hormoner. Pizzabakker, fedtafvisende belægning, dåser, plastikemballage, you name it. Her taler vi altså om emballage og indpakning der findes og bruges dagen i dag.
 
Bekymringen er ikke så meget at den voksne mand hormonforstyrres. Det er primært i fosterstadiet at skaden kan ske, idet det er her barnet "programmeres". Fosterstadiet, og så tiden til og under puberteten. Efter puberteren er det sværere at gøre skade, men der er skaden så også sket, og barnet/manden lider altså under morens dispositioner samt de forhold moren levede under.
Apropos at blive klogere: Vi skal ikke længere tilbage end måske 90erne før man brugte mere watchful waiting når det kom til ikke-descenderede testes (kryptorkisme), mens praksis i dag er at der ikke må være gået mere end et år før det problem skal løses. Surt show for de drenge der havde kryptorkisme før man fandt ud af, at det andet var smartere.
 
Men tilbage til de hormonforstyrrende stoffer. Problemet er at sådanne stoffer måske kan være uskadelige for sig selv, men skadelige når de optræder i kroppen i kombination med et eller flere andre stoffer. Dette kaldes cocktaileffekten, og den er noget rigtig skidt. For den er svær at undersøge. Og something doesn't add up. Hvis alle de laboratorieforsøg og tests på mus og hvad ved jeg holdt i byretten, så var der ikke disse store spørgsmål om hvor hormonforstyrrede vi i grunden er, og hvad synderne er.
 
Der er ingen tvivl om at en række stoffer er uproblematiske på den måde at problemet de udgør alene er af teoretisk/akademisk karakter. Men vi bliver omvendt udsat for RIGTIG mange stoffer. Vi starter med morgenen: Du tager barberskum på. Hvilke konserveringsmidler mon er i den? Ind under bruseren. Først sæben, så shampooen, så måske balskam. Måske efterfulgt af en bodyscrub. Alle sammen proppet med parabener, med mindre de IKKE er. Så kommer alu-deoen, en metallisk, inorganisk xenoøstrogen. På med tøjet: Hvilke farvestoffer er brugt i det, og er det vasket grundigt inden brug? En god kop kaffe. Ikke økologisk dog, og kaffe er som en af de mest handlede varer i verden godt med på -cid fronten. Det regner udenfor. Dit regntøj er desværre hormonforstyrrende. Du møder på arbejde, i en bygning opført inden reguleringen i midt70erne og desværre i en af de bygninger hvor materialet og dermed luften er hormonforstyrrende. Ups. Og klokken er ikke engang 10 endnu. Fortsæt selv resten af dagen. Hvis man ikke køber paraben/ftalat-frit, så udsættes man her for et væld af potentielle hormonforstyrrende stoffer.
Føj dertil alle de -cider der kommer oven i hvis man ikke spiser økologisk, i hvert fald for så vidt angår de mere sprøjtede fødevarer. Avokadoer fx er godt det samme om de er øko eller ej. Anderledes når vi taler jordbær.
 
Men lad os runde af med relevante spørgsmål:
- Hvorfor skulle det være netop nu, november 2017, at man ikke længere kunne blive klogere, og at sprøjtemidlerne er lige præcist så (u)farlige som vi går og mener de er. Vi kan jo gå en håndfuld år tilbage og med sikkerhed finde eksempler på ændring af grænseværdier, for eksempel.
- Hvordan kan du være sikker på at sprøjtemidlerne ikke er farlige, hvis forskerne inden for området er uenige? - Hvorfor er de uenige? Er de uenige, så er der tvivl. Hvorfor er DU ikke i tvivl?
- Hvordan forholder det sig med indtag af sprøjtebehandlede madvarer hvis man som hardcore atlet spiser 7000 kcal om dagen versus et almindeligt kcal-indtag. Tager grænseværdierne højde for dette?
- Og i forlængelse heraf, hvad hvis kosten er monoton?
- Hvordan skulle man kunne vide om cocktailen af diverse -cider producerer x-antal kræfttilfælde per y antal indbyggere? Det er under alle omstændigheder ét tilfælde for mange. Men er der nogen der seriøst tror, at tilfældet hvor én person per 1000 der får kræft af en given blanding af -cider ville kunne henføres til indtaget af netop disse madvarer?
 
Det er sjældent jeg støder på "skeptikere" der egentligt har taget stilling til disse spørgsmål. En del af dem taler ud fra et standpunkt som er kontrært, altså i opposition til en af også noget moderne og "poppet" øko-trend. Skepsis er som udgangspunkt både sundt og nødvendigt, men bliver også hurtigt forudindtaget.
Jeg har svært ved at se hvordan alle disse spørgsmål IKKE peger i retningen af, at forbrugeren observerer et forsigtighedsprincip, og i det omfang økonomien tillader det disponerer med udgangspunkt i valg af økologiske madvarer. I hvert fald indtil nogen kan give nogle ordentlige svar på de spørgsmål.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Ny apropos! Kommenter den her:
http://www.bodybuilding.dk/apropos-fra-sandyfrink-okologiske-sporgsmal-t89515.html
Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 11048
Tilmeldt: 13. mar 2007, 21:51
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten