Bruger login







Tilbudsguide, uge 39, 2018
Mørk chokolade, ananas og Heinz!

Ugen der gik, uge 37, 2018
Mr. Olympia, frugt og vægttab!

Tilbudsguide, uge 38, 2018
Bananer, kaffe og skyr!

Ugen der gik, uge 36, 2018
Dødløft, gener og kokosolie!


Statistik

Vi har 55084 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Mohammedmuddasar

Vores medlemmer har i alt skrevet 2027029 indlæg i 86216 emner

21 nye indlæg i dag


Online
I alt: 593
Medlemmer: 10
Skjulte: 1
Gæster: 582

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


 

Dette er del 1 i en serie på 2 om muskelsamspil og stabilitet omkring skulderbladet. Her i del 1 vil vi se på anatomien omkring skulderen, samt på hvad muskelsamspil omkring skulderen er, og hvad der kan være skyld i at det forstyrres. I del 2 vil vi så se på hvordan muskelsamspillet kan genoprettes hvis der er opstået problemer. Bær over med antallet af parenteser, det er for at få fagsproget med, samtidig med at nybegyndere også kan følge med.

Både i den generelle befolkning, hos elitesportsfolk og hos folk der træner på motionsplan er skulderproblematikker et hyppigt fænomen. Skulderproblematikker er mange ting, og kan have mange årsager, men et ofte set fænomen er forstyrrelser i muskelsamspillet omkring scapula (skulderbladet). I denne artikel ser jeg bevidst bort fra det samspil der selvfølgelig også er med rotatorcuffens muskulatur. Samspillet i den scapulo-humerale rytme (bevægelserne der sker når man bevæger armen) kan i praksis ikke skilles ad i ren scapula og ren rotatorcuff, men for at indsnævre problematikken og gøre artiklen mere overskuelig har jeg valgt her kun at fokusere på muskelsamspillet omkring scapula. Mange af de teorier jeg kommer ind på, kan dog sagtens overføres til rotatorcuffproblematikker også.

Vi skal se på hvad instabilitet omkring scapula er for et fænomen, hvordan og hvorfor det opstår. Derudover skal vi se på hvordan stabilitet og ubalance i muskelsamspillet omkring scapula trænes og genoprettes (del 2). Formålet med artiklen er ikke at lave en guide til hvordan man løser skulderproblemer, det bør som oftest ske i samarbejde med en specialiseret fysioterapeut, men blot at give forståelse for de mekanismer der er på spil når vi taler forstyrrelser i, og genopretning af, muskelsamspillet omkring skulderbladet. 

Lad os starte med et citat af Finn Bojsen-Møller, den danske anatomi guru:

”Humerus (overarmsknoglen) er hængt op på en åben, lateralt vendende ledskål på scapula, som igen er hængt op på brystkassens glatte og tøndeformede sideflade. At styre ekstremiteten (armen) og til stadighed sikre den en stabil basis under disse forhold stiller store krav til musklernes udholdenhed, hurtighed og koordination. Musklerne indgår i indviklede kæder og vekslende synergier med fiksatorer og antagonister tilføjet. Skulderen er sæde for mange smerter og fejlfunktioner. Problemet er, at stabilitet og stor bevægelighed er vanskelige at forene, og kombinationen stiller store krav til strukturer og koordination. Fejlfunktionerne kan være svære at iagttage, de kan være subtile og måske kun til stede under udtrætning. Indstillingen af scapula må betragtes som et stykke finkoordination som let forstyrres”.(Bojsen-Møller 2006)

Skulderens anatomi

Skulderbæltet  består af ledforbindelser, ligamenter, muskler og knogler, som har til formål at forbinde armen med resten af kroppen, og give den et udgangspunkt for bevægelse. Skulderbæltet har kun en enkel ægte ledforbindelse til resten af kroppen, nemlig gennem art. sternoclaviculare (leddet mellem kravebenet og brystbenet). Derudover består forbindelsen til kroppen af et muskulært ophæng, hvor nogle muskler, m. trapezius, m. levator scapulae og m. rhomboideus major og minor forbinder scapula til rygsøjle og hoved. På den ventrale side (forsiden) af kroppen findes m. pectoralis minor samt m. serratus anterior, som også er med til at holde scapula ind til thorax (brystkassen). Mens andre, m. subscapularis, m. teres minor, m. infraspinatus og m. supraspinatus (den såkaldte rotatorcuff) fastholder caput humeri (ledhovedet på overarmknoglen) i cavitas glenoidale (ledhulen) på scapula. Desuden indgår også m. deltoideus, m. latissimus dorsi, m. teres major samt. m. pectoralis major foruden en række mindre muskler, i det komplicerede samspil omkring skulderen.

Selve skulderleddet, art. humeri, er et kugleled, hvor caput humeri på humerus sidder inde i ledhulen, cavitas glenoidale på scapula. Loftet i denne ledhule dannes af acromion på scapula. Her findes ikke ret megen plads, hvilket betyder at når armen abduceres (løftes ud fra kroppen), skal humerus udadroteres for at tuberculum majus på humerus kan få plads. Er der problemer i denne forbindelse taler man om impingement, hvilket er en tilstand hvor supraspinatussenen indeklemmes og giver smerter. Dette kan f.eks. opstå hvis muskelsamspillet omkring scapula ikke er optimalt, således at scapula i sin hvilestilling står medialt roteret. Dette giver et formindsket subacromialrum, hvilket kan give de omtalte impingement problemer, og altså problemer i forhold til normal brug af armen.

Muskelfunktion omkring scapula

Biomekanisk er scapulas funktion, at rotere cavitas glenoidale opad når armen eleveres. For at kunne elevere armen til de 1800 som er normalt, skal scapulas lateralrotation bidrage med ca. 600, mens glenohumeralleddet (skulderleddet) skal bidrage med de sidste ca. 1200. Dette sker ved at musklerne omkring scapula indgår i et samspil, en muskelkæde, som er visuelt illustreret herunder:

For at scapula kan udadrotere når armen eleveres, skal de ascenderende (nederste) fibre af m. trapezius trække ned i scapula, mens de descenderende (øverste) fibre af m. trapezius skal trække op, samtidig med at m. serratus anterior skal trække især den inferiore (nederste) del af margo mediale (midterste kant på skulderbladet) anteriort (fremad). M. levator scapulae, de midterste fibre af m. trapezius samt m. rhomboideus major + minor hjælper med til at stabilisere, bære og indstille scapula. Samtidig med dette skal musklerne i rotator cuffen stabilisere caput humeri i cavitas glenoidale.

Når samspillet mellem alle disse muskler fungerer optimalt har man som udgangspunkt en normal funktion i skulderen. Desværre skal der ikke særlig meget til at forstyrre dette muskelsamspil og dermed får vi en ubalance i muskelkontrollen. En ting der kan spille ind på hvordan musklerne arbejder, er holdningen. Andre faktorer kunne være smerter, patologi, operation, inaktivitet, overbelastning osv. Jeg vælger dog at tage udgangspunkt i en holdningsændring, da mange af de faktorer jeg har linet op, netop kan resultere i en ændret holdning eller en ændret udgangs- og hvilestilling for scapula.

Når kroppen er i balance (fig. A herunder) er der minimale spændinger i den opretstående krop. Ved en lille ændring i denne balance, hvis hovedet f.eks. er mere fremskudt (fig. B herunder) så skal musklerne i nakke og skuldre arbejde på en anden måde (jeg vælger her at nøjes med at se på nakke-skulder området da andre dele af kroppen ikke er relevante for artiklen). En sådan foroverbøjet stilling kan betyde at der sker en abduktion samt en elevation af scapula (det lille billede herunder). Hvis dette forhold står på i længere tid, kan det forårsage en forkortelse i de muskler som skal arbejde mere for at opretholde stillingen, mens der kan ske en forlængelse af de muskler der ikke behøver arbejde så hårdt. Disse forandringer i muskellængder kan være en medvirkede faktor til at der opstår en ubalance i muskelsamspillet.

 

Teorierne bag ubalance i muskelsamspillet   

Fysiologien bag forkortede/forlængede muskler

Ændringer i muskelfiberlængden

Der findes forskellige teorier om hvad denne ændring i muskelsamspillet skyldes. Hvis vi ser på forkortelse/forlængelse af muskler som følge af en ændret holdning/hvilestilling og dermed ændrede krav til muskulaturen, er en af de ting der er blevet påvist i studier af forskellige forskere (f.eks. Williams & Goldspink 1990 samtThompson 2002), at der i en muskel som er blevet forkortet, er sket en ændring i muskelfiberlængden, ved at fiberen simpelthen har mistet sarcomerenheder. Ligeledes sker der en forøgelse af sarcomerenheder i en forlænget muskel.

Denne tilpasning kan tænkes at ske som følge af det man kalder kroppens trænérbarhed eller adaptationsevne. Hele organismen kan og vil tilpasse sig den belastning man udsætter den for. Denne evne til tilpasning udnytter vi i træningssammenhænge, hvor vi forbedrer kroppens funktioner. Desværre fungerer denne mekanisme også i de tilfælde hvor det, funktionelt set, fører til en dårligere funktion. Når en muskel f.eks. står spændt, reagerer kroppen på det øgede krav som bliver stillet det givne væv, ved at forandre cellerne og vævet, således at ydeevnen bliver større og belastningen kan imødekommes. Især muskler er hurtige til at tilpasse sig sådanne ændringer i belastning. Teorien om ændringer i fiberlængden er altså velunderbygget af både specifikke studier på området, samt almen træningsfysiologi.

Ændringer i muskelfiberdiameter

En anden teori som forsøger at give en forklaring på ændringer i muskellængden er teorien om ændringer i fiberdiameteren (Shortland et al. 2002). Ifølge denne teori, som har forsøgt at bevise at muskelforkortning kan ske uden tab af sarcomerenheder, lyder forklaringen i stedet at atrofi af en muskel gør at musklens aponeurose forkortes, hvorved musklen bliver kontrakt.

Denne teori bygger kun på studier af dyr samt studier på børn med diplegi (lammelser af enten begge arme eller begge ben), og er omdiskuteret. Skal vi kunne sige noget om, om denne teori er alment gældende som forklaring på muskelkontraktur, skal der laves flere studier på andre muskulære forstyrrelser. Evt. kan man forestillle sig at denne teori, i sammenhæng med den forrige, kan give en endnu mere fyldestgørende forklaring på fænomenet. Dette er dog rent spekulativt.

Ændringer i rekruttering   

Den sidste teori jeg vil komme ind på i forhold til hvad der sker i muskler når de bliver forkortede, er en neurologisk funderet teori. Denne teori, som er baseret på kliniske observationer (Shirley Sahrmann 1987,2002), tager udgangspunkt i en ond neurologisk cirkel. Når der bliver stillet større krav til en muskel, f.eks. på baggrund af en dårlig holdning, så stiger afferencen (nervesignalerne fra muskel til hjernen) fra disse muskler. Når afferensen øges, så øges også efferensen (nervesignaler fra hjernen til musklerne). Nervemæssigt fyres der altså mere til en overaktiv muskel, hvilket gør den hyperton (overspændt) og dermed forkortes den. Den onde cirkel består i at jo mere hyperton en muskel bliver, des mere fyres der til den fordi dens innervationstærskel (den påvirkning der skal til for at aktivere muskulaturen) er nedsat, og dermed har vi en selvforstærkende effekt.

Fra fysiologien ved vi at kontraktion i en muskel giver samtidig inhibering (hæmning) af dens antagonist, og dermed har vi altså, ifølge denne teori, forklaringen på hvorfor nogle muskler bliver hypertone og forkortede, og hvordan deres antagonister bliver hypotone (underspændt) og forlængede (med en øget innervationstærskel).

Forstyrrelser i muskelsamspillet

Hvordan påvirker forkortede/forlængede muskler muskelsamspillet

Scapulas hvilestilling og dermed udgangspunktet for bevægelser i armen, bestemmes af de muskler som scapula hæfter på thorax med og disses længder samt grad af tonus (spænding).

Som det ses ud fra nedenstående kurve, så vil en ændring i en muskels længde have indflydelse på graden af spænding den vil opnå i dens funktionelle bane. Er en muskel forlænget vil den, rent teoretisk, være stærkere, men denne styrke kan ikke bruges funktionelt, da musklen ikke har mulighed for at trække sig sammen i den stilling det ville kræve at udvinde maksimal kraft (punkt A på kurven). Tværtimod vil musklen i praksis være slappere, da dens udgangsstilling er langt fra optimal i den bevægebane den rent faktisk fungerer i (punkt B på kurven).

Det er netop dette, at nogle muskler forkortes og aktiveres tidligt i bevægelsen, og nogle muskler forlænges og aktiveres senere, som er hele baggrunden for ubalance i muskelsamspillet. Forholdet mellem muskelstyrke og fleksibilitet ændres, og de funktionelle konsekvenser kan blive instabilitet, smerter samt abnorme/kompensatoriske bevægemønstre.

Ubalance i muskelkontrollen optræder i karakteristiske mønstre. Muskler kan reagere på 2 måder ved overbelastning og inaktivitet: de såkaldte ”fasiske” muskler, reagerer på ovennævnte stimuli ved at blive hypotone, svage og inhiberede, hvorimod de såkaldt ”posturale” muskler, reagerer på de nævnte stimuli med hypertoni, forkortning og en nedsat innervationstærskel.

Oversigt over disse muskler i relation til skulderen:

 

Et karakteristisk mønster i denne sammenhæng er ’det krydsede skuldersyndrom’. Dette syndrom karakteriseres ved stramhed af m. levator scapula, øvre del af m. trapezius samt m. pectoralis major og minor, mens scapulas nedre stabilisatorer og de dybe nakkefleksorer inhiberes. Denne ubalance medfører ændringer i holdning og bevægelser.

En anden måde at anskue problematikken på er ved at inddele stabilitet i 3 systemer:

1.   Det passive stabiliserende system, som består af knogler, led, ledkapsler og ligamenter.

2.   Det aktive stabiliserende system, som består af musklerne og senerne.

3.   Det neurale kontrolsystem som styrer disse systemer. Dette system består af perifere nerver og centralnervesystemet, altså afferent information fra kroppens receptorer, som så aktiverer og regulerer det aktive stabiliserende system (og dermed skaber stabiliteten).

Forstyrrelser eller dysfunktioner i bare et af disse 3 systemer, kan give smerter samt manglende styring af bevægelser. Opstår der dysfunktion i et af systemerne, kan der ske følgende:

·         Andre dele af systemet kan øjeblikkeligt tage over og på denne måde kompensere for manglen. Dette respons fører til normalisering af funktionen.

·         Et langsigtet respons, hvor der sker tilpasninger af et eller flere af systemerne over tid. Dette respons fører til normalisering af funktionen, men fører også til en ændring af det stabiliserende system.

·         En skade på et eller flere elementer af et af systemerne. Dette respons fører til en generel dysfunktion i systemet og kan føre til smerte.

En helt tredje måde at anskue problematikken på, tager udgangspunkt i det faktum, at der under bevægelse, f.eks. af armen, er nogle muskler der har den primære funktion at bevæge, mens andre muskler han den primære funktion at stabilisere. Ud fra denne observation kan man lave en inddeling i muskler med en lokal funktion og muskler med en global funktion. Det lokale system består af de dybe muskler og dybe dele af nogle muskler, som har en stabiliserende og komprimerende funktion. Disse får deres navn ud fra det anatomiske faktum at de er placeret tæt på de led de skal stabilisere, altså lokalt. Det globale system består af større, mere overfladiske muskler, som har en mere bevægende og momentgenererende funktion.

Ved hurtige bevægelser, sker der primært en aktivering af de globale muskler. Dette sker fordi disse muskler primært består af de hurtige type II fibre. Samtidig inhiberes den stabiliserende muskulatur som ellers skulle fungere i synergi med den mobiliserende muskulatur. Dette betyder at de mobiliserende muskler indtager en stabiliserende rolle. Det samme ses ved muskulær ubalance, i det de stabiliserende muskler har en tendens til at få øget innervationstærskel, blive forlængede og hypotone, og dermed blive brugt mindre.

I skulderen kan man f.eks. betragte m. supraspinatus og m. serratus anterior som en del af det lokale system, mens f.eks. den descenderende del af m. trapezius kan betragtes som en den af det globale system.

I del 2 vil vi som sagt se på de teorier der er for genoprettelse af muskelsamspillet.

 

 

Referencer

Blenstrup, Torben: Scapulae og skulderfunktion – to uadskillelige størrelser. Dansk sportsmedicin 2003, nr. 1, årgang 7

Bojsen-Møller, Finn: Bevægeapparatets anatomi. København, Munksgaard, 12. udgave, 5. Oplag, 2005

Carstensen, Birthe & Kleinert, Hans Henrik: Bevægelsesmønstre – og deres betydning. Danske Fysioterapeuter 1987, nr. 4

Carstensen, Birthe: Stabilitetstræning, DF 2002, 6

Chaitow, Leon & DeLany J.W.: Application of neuromuscular techniques – volume 2 – the lower body, Churchill Livingstone, Elsevier Science Limited, 2002

Ellingsen Ruth: Fysioterapi – slik jeg ser det. Fysioterapeuten 1973, nr. 40

Gjerset, Asbjørn (red.): Idrættens træningslære. Århus, Forlaget Academica, 2.udgave, 3. oplag, 2007

Gross, Fetto & Elaine Rosen. Musculoskeletal examination. Massachusetts, Blackwell publishing company, 2. udgave, 2002

Hingebjerg, Pia m.fl.: Den Fysioterapeutiske Undersøgelse. 2. udgave, 1998

Kendall, Florence Peterson m.fl. Muscles – testing & function – with posture and pain. Philadelphia, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave 2005

Kissow, Anne-Merete & Pallesen, Hanne: Mennesket i bevægelse. København, FADL’s forlag, 3. udgave. 2. oplag, 2006

Lind, Per: Ryggen – undersøgelse og behandling. København, FADL’s forlag, 1. Udgave, 2004

Linde, Nanna & Borg, Jytte: Lærebog i massage. København, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3.oplag, 2006.

Linde, Nanna m.fl: PNF – en indføring I proprioceptiv neuromuskulær facilitering.FADL’s Forlag, 1994

Magarey M.E. & Jones M.A.: Dynamic evaluation and early management of altered motor control around the shoulder complex. Manual therapy 2003, vol 8, nr. 4, side 195-206

Panjabi, Manohar: The stabilizing system of the spine. Part 1. Function, dysfunction, adaption and enhancement. Journal of spinal disorders and techniques 1992, vol. 5, nr. 4

Remvig, Lars m.fl.: Lærebog I manuelle teknikker. København, Munksgaard Danmark, 1. udg. 2. oplag, 2005

Richardson C.A. & Jull G.A.: Muskelkontrol – smertekontrol, hvilke øvelser vil du foreslå? MT-nyt 1996, 2

Ris, Inge: Den instabile lænd. MT-nyt 1999, 3, s. 3-9

Schibye, Bente & Klausen, Klaus: Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde. Købehavn, FADL’s forlag 2. udgave, 2. oplag, 2007

Schluze, Svend & Schrøder, Torben: Basisbog i sygdomslære. København, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3. oplag, 2007

Stokes, Maria: Physical management in neurological rehabilitation. Second edition 2004. Kap. 30, Muscle imbalance in neurology


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Stærkt arbejde, Musse!
Brugeravatar
 
Indlæg: 20370
Tilmeldt: 23. maj 2008, 09:46
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Man bliver helt varm og rar indeni at nogle gider bruge tid og arbejde på at dele deres viden. Tak.
Brugeravatar
 
Indlæg: 155
Tilmeldt: 11. jul 2011, 20:18
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det burde smides op som en reel artikel her på siden imo. Super fint indlæg.
Brugeravatar
 
Indlæg: 4197
Tilmeldt: 3. jun 2009, 15:08
Geografisk sted: København
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Fantastisk. Jeg kan ikke vente til 2. del så jeg kan få taget livet af mine skulder- og nakkeproblemer..
 
Indlæg: 461
Tilmeldt: 2. nov 2008, 17:39
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: Fitness World Aalborg
Unifitness
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



er del 2 her eller kommer er den under opbygning?
 
Indlæg: 190
Tilmeldt: 3. jul 2011, 13:22
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten