Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1180
Medlemmer: 4
Skjulte: 0
Gæster: 1176

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


 

Hvordan genoprettes den muskulære balance?

I del 1 så vi på anatomien omkring skulderen, samt på hvad muskelsamspil omkring skulderen er, og hvad der kan være skyld i at det forstyrres. Her i del 2 vil vi så se på hvordan muskelsamspillet kan genoprettes, hvis der er opstået problemer.

Umiddelbart ville det være en logisk ræsonnering, at en muskel der er blevet svag, skal styrketrænes, men det er faktisk en dårlig idé at begynde at træne en inhiberet muskel med tung modstand, da dens aktivitet tenderer til at mindskes frem for at øges. Hvorfor dette sker ved man endnu ikke, men en forklaring kan være at den aktive hypertone muskel, altså den inhiberede muskels antagonist, inhiberer den forlængede muskel, og dermed er skyld i at den svage muskel ikke kan arbejde optimalt. Ligeledes kan smerter og artikulær deplacering, f.eks. hvis caput humeri (ledhovedet på overarmsknoglen) ikke er centreret i cavitas glenoidale (ledhulen på skulderbladet), virke inhiberende på de omkringliggende stabiliserende muskler. 

I stedet kan man starte med at lave det man kalder reciprok antagonisthæmning, hvor terapeuten ligger modstand mod den svage muskel, hvilket udløser en reflektorisk afslapning af den stramme og forkortede eller overspændte muskel (antagonisten). Derefter udspænder man den stramme muskel passivt, (evt. også efter kontraktion), hvorved den kan opnå sin normale hvilelængde og overaktiviteten kan mindskes. På denne måde kan der ske en forøgelse af aktiviteten i den inhiberede muskel. 

En af de teorier der er relevante ift. forbedring af det muskulære samspil, er PNF. PNF er et koncept der først så dagens lys i 40’erne, hvor neurofysiologen Herman Kabat udviklede det sammen med fysioterapeuten Margaret Knott. Den grundlæggende teori går ud på at man ved at stimulere hudsanserne, synssansen, hørelsen, samt den proprioceptive sans (stillingssansen), kan facilitere (fremme, øge) centralnervesystemet til at øge aktiviteten i nerve-muskelforbindelsen, og dermed kan fremme muskelaktiviteten i en inhiberet muskel. Ligeledes findes der inden for PNF inhiberende teknikker som bruges til udspænding af hyperton muskulatur.

Udviklingsmæssigt er den første form for stabilitet man udvikler, evnen til at holde en isometrisk kontraktion. Senere udvikler man evnen til co-kontraktioner, altså hvor man samtidig udfører isometriske kontraktioner af agonist og antagonist. Det er netop disse co-kontraktioner man har svært ved at lave når der er instabilitet omkring scapula, og ifølge PNF teorien kan disse co-kontraktioner forbedres/faciliteres ved den teknik der hedder ’rytmisk stabilisering’. Formålet med rytmisk stabilisering er netop at forbedre den neurale fyring til den inhiberede muskel, og dermed forbedre stabiliteten ved at øge den isometriske styrke et sted i bevægebanen hvor denne mangles. Inden man starter med rytmisk stabilisering er det dog vigtigt at sikre sig, at man kan udføre en isometrisk kontraktion. Her kan man evt. inden rytmisk stabilisering supplere med udspænding af en hyperton muskel. PNF er altså en teori der kan bruges både alene, men også sammen med udspænding i genopretningen af en muskulær ubalance.

PNF, og især rytmisk stabilisering er en god metode ift. stabilitetstræning, da man er inde og aktivere både agonist og antagonisten. En teknik man også kunne inddrage, er udspændingsteknikken ’hold-slap af (slip)’, hvor man laver en isometrisk kontraktion, hvorefter man slapper af. Teorien bag er, at når en muskel har været kontraheret, får man en efterfølgende afslapning af musklen. Dette kan f.eks. bruges på de forkortede og hypertone muskler.   

De allerede nævnte teorier giver tilsammen et godt udgangspunkt for behandling af instabilitet omkring scapula. Noget de dog ikke giver et fyldestgørende svar på, er progressionen i behandlingen.

Hensigtsmæssige og funktionelle bevægelser kræver både en hvis mobilitet, og en hvis stabilitet. Når man vurderer progressionen i behandlingen er det vigtigt at se på hvilket niveau man er på, både for at vide hvor man skal starte, men også for at vurdere hvor man skal bevæge sig hen.Som hjælp til dette kan man benytte sig af det der kaldes Rood’s 4 motoriske stadier.

Rood tager udgangspunkt i den normale motoriske udvikling som man ser hos et barn. Når man har en skade, er der noget man ikke kan. Bruger man Rood, skaber man en hypotese om, at man er ”gået tilbage” i sin udvikling. Man befinder sig altså på et lavere motorisk stadie end ved normal funktion.

De 4 motoriske stadier er:

1. motoriske stadie: Mobilitet. Her sker bevægelse i store primitive mønstre, uden vægtbæring og ingen proksimal (kropsnær) fiksation. Bedst illustreret ved at se på de bevægelser et spædbarn ligger og laver med arme og ben.

2. motoriske stadie: Stabilitet. Her holdes en stilling, og der sker co-kontraktioner omkring leddene. En karakteristisk stilling på dette motoriske stadie er knæ-4-stående, altså hvor man sidder stabil på knæ og hænder. 

3. motoriske stadie: Mobilitet/stabilitet i en vægtbærende stilling. Her er der krav om distal (kropsfjern) fiksation, men nu sker der samtidig bevægelse. Dette kunne f.eks. være knæ-4-stående, hvor man svajer lidt fra side til side, eller løfter den raske arm for at progrediere øvelsen.

4. motoriske stadie: Mobilitet/stabilitet i en ikke-vægtbærende stilling. Dette stadie indeholder hensigtsmæssige, frie aktive, præcise bevægelser, udført med rytme og timing. Disse indebærer f.eks. gang, løb og kast.  

Man kan ikke forlange af sig selv, at man skal lave en fri aktiv bevægelse hensigtsmæssigt, hvis den proksimale stabilitet der skal til for at lave denne bevægelse ikke er til stede. Så må man gå et motorisk stadie ned og i stedet træne på dette niveau. Rytmisk stabilisering, som jeg tidligere har været inde på, kan f.eks. bruges ved træning på 2. motoriske stadie.

Rood supplerer hermed de andre teorier jeg har været inde på, og tilsammen giver de et solidt teoretisk grundlag for diagnosticering og behandling af ubalance i muskelsamspillet omkring scapula.  

Smerter

En sidste ting jeg lige vil nævne kort i forbindelse med behandling, er ang. smerter. Når man har smerter sker der nemlig en inhibering, som har stor indflydelse på det motoriske system. Smerter i sig selv kan derfor være den udløsende faktor til instabilitet, da smerternes inhiberende effekt kan forhindre de stabiliserende musklers forudindstilling og co-kontrationer. I forhold til behandling betyder dette at der nogle gange må sættes ind med lindrende behandling inden der trænes, evt. må der helt ventes med træning indtil smerterne er på et udholdeligt niveau, hvor inhiberingen er aftaget. Dette skal dog holdes op mod det faktum, at en genoprettelse af den muskelmæssige kontrol, netop kan føre til smertelindring. Her er der tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Opsummering

Instabilitet kan altså opstå på baggrund af f.eks. en ændret holdning, som så igen kan skyldes en række faktorer som f.eks. smerter, patologi og overbelastning. Denne ændrede holdning kan resultere i at nogle muskler bliver sat på overarbejde, mens andre kan slappe mere af. Denne ændrede arbejdsbyrde resulterer i en adaptation, hvor nogle muskler bliver forkortede og andre bliver forlængede.

Dette sker, ifølge teorierne, som følge af en forkortning eller forlængelse af muskelfibrene, samt muligvis en formindsket diameter, altså atrofi af muskulaturen. Samtidig sker der en neural tilpasning, hvor de forlængede fibres innervationstærskel øges, og hvor de forkortede fibres innervationstærskel nedsættes. Med henholdsvis nedsat og øget aktivitet som resultat. Dette fører så igen til uhensigtsmæssige rekrutterings og bevægemønstre.

Dette sker som oftest i karakteristiske mønstre, hvor især de stabiliserende muskler har en tendens til at blive forlængede og hypotone, og dermed ikke kan udføre deres funktion, mens især de mobiliserende muskler har en tendens til at blive forkortede og hyperaktive, hvorved de overtager arbejdet, bliver aktiverede først i muskelsamspillet og overtager den stabiliserende rolle. Dette foregår i en ond cirkel, med en selvforstærkende effekt, resulterende i yderligere smerter, instabilitet og kompensatoriske bevægelser.

Ift. behandling er det er en god ide at udspænde forkortet muskulatur inden denne trænes. Ligeledes er PNF en anvendelig metode til at forbedre det muskulære samspil, både ved hjælp at rytmisk stabilisering, men også ift. en konkret udspændingsteknik, ’hold-slip’. Pointen er at man på alle tænkelige måder forsøger at fremme aktiveringen af den svage muskel,mens den stramme og overaktive muskel skal inhiberes. Sidst, men ikke mindst er Roods teori om motorisk udvikling, et godt fundament for at vurdere udgangspunkt samt progression i træningen. Mangler der f.eks. stabilitet omkring scapula, skal denne trænes før der kan sættes ind med f.eks. tungere øvelser med frie vægte.

Referencer

Blenstrup, Torben: Scapulae og skulderfunktion – to uadskillelige størrelser. Dansk sportsmedicin 2003, nr. 1, årgang 7

Bojsen-Møller, Finn: Bevægeapparatets anatomi. København, Munksgaard, 12. udgave, 5. Oplag, 2005

Carstensen, Birthe & Kleinert, Hans Henrik: Bevægelsesmønstre – og deres betydning. Danske Fysioterapeuter 1987, nr. 4

Carstensen, Birthe: Stabilitetstræning, DF 2002, 6

Chaitow, Leon & DeLany J.W.: Application of neuromuscular techniques – volume 2 – the lower body, Churchill Livingstone, Elsevier Science Limited, 2002

Ellingsen Ruth: Fysioterapi – slik jeg ser det. Fysioterapeuten 1973, nr. 40

Gjerset, Asbjørn (red.): Idrættens træningslære. Århus, Forlaget Academica, 2.udgave, 3. oplag, 2007

Gross, Fetto & Elaine Rosen. Musculoskeletal examination. Massachusetts, Blackwell publishing company, 2. udgave, 2002

Hingebjerg, Pia m.fl.: Den Fysioterapeutiske Undersøgelse. 2. udgave, 1998

Kendall, Florence Peterson m.fl. Muscles – testing & function – with posture and pain. Philadelphia, Lippincott Williams & Wilkins, 5. udgave 2005

Kissow, Anne-Merete & Pallesen, Hanne: Mennesket i bevægelse. København, FADL’s forlag, 3. udgave. 2. oplag, 2006

Lind, Per: Ryggen – undersøgelse og behandling. København, FADL’s forlag, 1. Udgave, 2004

Linde, Nanna & Borg, Jytte: Lærebog i massage. København, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3.oplag, 2006.

Linde, Nanna m.fl: PNF – en indføring I proprioceptiv neuromuskulær facilitering.FADL’s Forlag, 1994

Magarey M.E. & Jones M.A.: Dynamic evaluation and early management of altered motor control around the shoulder complex. Manual therapy 2003, vol 8, nr. 4, side 195-206

Panjabi, Manohar: The stabilizing system of the spine. Part 1. Function, dysfunction, adaption and enhancement. Journal of spinal disorders and techniques 1992, vol. 5, nr. 4

Remvig, Lars m.fl.: Lærebog I manuelle teknikker. København, Munksgaard Danmark, 1. udg. 2. oplag, 2005

Richardson C.A. & Jull G.A.: Muskelkontrol – smertekontrol, hvilke øvelser vil du foreslå? MT-nyt 1996, 2

Ris, Inge: Den instabile lænd. MT-nyt 1999, 3, s. 3-9

Schibye, Bente & Klausen, Klaus: Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde. Købehavn, FADL’s forlag 2. udgave, 2. oplag, 2007

Schluze, Svend & Schrøder, Torben: Basisbog I sygdomslære. København, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3. oplag, 2007

Stokes, Maria: Physical management in neurological rehabilitation. Second edition 2004. Kap. 30, Muscle imbalance in neurology


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


To rigtigt gode indlæg, Mussetrussen! De burde være med i sidens artikel samling, det er meget brugbar viden!
 
Indlæg: 835
Tilmeldt: 28. aug 2010, 09:08
 
Træner her: Dansk Fitness Holstebro
OBBC
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Spændende!

Kan du eventuelt opsætte et konkret eksempel på et genoptræningsforløb ved f.eks. overspænding i levator scapulae? Er det bare at klø på med shoulder dislocations, og cable rows/facepulls med isometric hold og lav vægt? Og hvilke øvelser bør man holde sig væk fra? Shoulder press og Shrugs, f.eks?
 
Indlæg: 461
Tilmeldt: 2. nov 2008, 17:39
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: Fitness World Aalborg
Unifitness
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten