Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65564 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1162
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1160

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Den danske fitnesshistorie - del 7
Den danske fitnesshistorie - del 7
Mussetrussen | Dato: 30. okt 2014, 20:28

Det amerikanske flop, og kampen om at blive den største

Nå, skulle vi aldrig få afsluttet den danske fitnesssaga. Det er trods alt ved at være 11 mdr. siden I fik næstsidste del.

Vi fortsætter hvor vi slap, for i 1999-2000 kom den store amerikanske kæde ’24 Hour Fitness’ til Skandinavien og opkøbte hurtigt 70 fitnesscentre i Norge og Sverige. Samtidig var Form & Fitness i 1997 vokset til Danmarks største kæde, med 19 centre landet over og havde yderligere tre centre i støbeskeen. Hans-Henrik Palm ønskede på det tidspunkt at slippe driftsansvaret i de mange centre, og han orienterede sig derfor om mulighederne for at sælge. Som led i markedsscreeningen blev han i 1998 opmærksom på den store amerikanske kæde ’24 Hour Fitness’ interesse for at gå ind på det nordiske marked. Det afgørende bevis på den amerikanske fitnessgigants kurs mod Norden indtraf dog først, da Hans-Henrik Palm i 1998 afholdt et møde med ledelsen for den norske fitnesskæde SATS, som var interesseret i at høre nærmere om Hans-Henrik Palms salgsplaner. SATS havde siden etableringen i 1995 allerede udviklet sig til den dominerende fitnesskæde i Norge og havde også krydset grænsen til Sverige med et par enkelte centre.

Kort efter dette møde tilbød SATS Hans-Henrik Palm at købe Form & Fitness og omdanne kæden til den danske del af SATS-koncernen. Hans-Henrik Palm anså tilbuddet som et afgørende bevis på, at 24 Hour Fitness var på vej til store opkøb af fitnesskæder i hele Norden, og han analyserede sig derfor frem til, at SATS: “…først og fremmest var interesserede i at købe Form & Fitness, fordi de så dagen efter kunne sælge kæden videre til den amerikanske fitnesskæde til en højere pris.” Derfor takkede han nej til SATS’ tilbud med vished om, at der ikke ville gå lang tid før, telefonen ville ringe med en amerikaner i røret. Og ganske rigtigt. Da 24 Hour Fitness i 1998 opkøbte SATS-kæden og en række mindre fitnesskæder i Norden, blev Hans-Henrik Palm kontaktet af den amerikanske fitnessgigant, der ville byde på Form & Fitness.

Sagsforløbet og salgssnakken gik trægt og først i forbindelse med, at Hans-Henrik Palm i maj 1999 forlangte et definitivt svar, gik aftalen hjem og gjorde ham til en velhavende mand. Som led i salgsaftalen underskrev Hans-Henrik Palm en konkurrenceklausul, som foreskrev, at han ikke måtte gå ind på fitnessmarkedet som selvstændig aktør i årene 2000 – 2003. Samtidig blev han ansat som administrerende direktør for fitnesskæden som fortsatte under navnet Form & Fitness.

Hans-Henrik Palm indvilgede i at forsætte som administrerende direktør, fordi han fik tildelt ansvaret for, at udvikle den fremadrettede markedsføringsstrategi for kædens fortsatte ekspansion og desuden fik en månedsløn på omkring 100.000 kr. for ikke rigtigt at lave noget. Der var konkrete planer om at entrere på en række markeder i Europa, med Tyskland som den første store satsning.

Selvom Hans- Henrik Palm havde hørt rygter om den amerikanske kædes metoder fra Norge, oplevede han den amerikanske entré som en total ændring af virksomhedens værdier: “De kom med deres meget standardiserede produkt fra Amerika og lavede om på en masse af de ting, som havde gjort Form & Fitness til en god forretning. De indførte helt nye ledelsesværdier, og mange af de ledende medarbejdere fik nye smarte titler som ‘produktmanager’ og ‘områdedirektør’ og så videre. Som en stor fejl lavede de også ens prispolitik i provinsen og i storbyerne, hvilket var et klart bevis om, at de ikke havde forståelse for de danske eller nordiske markeder. I de tre år, de var på de nordiske markeder, blev fitnesscentrene stort set ikke vedligeholdt og samtidig blev det dyrere og dyrere for kunderne.

Hans-Henrik Palm blev træt af denne måde at drive center på, som ville køre centrene i sænk i løbet af få år. Derfor besluttede han sig for at gå en smule bag ryggen på de amerikanske ejere. Som led i den ekspansionsstrategi, som var en af hans centrale opgaver, fandt han et par egnede lokaler til nogle store multifunktionelle fitnesscentre. Problemet var blot, at Hans-Henriks investering i og indretningen af de lækre fitnesslokaler pludselig ikkekunne bruges til noget, fordi den amerikanskefitnesskæde fik kolde fødder. Han havde bl.a. opkøbt nogle nyrenoverede lokaler på Nygårdsvej i Kbh, hvor Østerbro sportscenter havde ligget, samt ’Friskohuset’ på Ringgaden i Århus. Da regnskaberne i 24 Hour Fitness efter kort tid viste gigantiske underskud pga. deres måde at drive centrene på, blev de forsigtige med nye investeringer. Derfor stod Hans-Henrik Palm pludselig i en situation hvor han havde en del lækre lokaler, perfekte til fitnesscentre, men ingen til at bruge dem, og oven i købet en kontrakt, der forbød ham selv, at starte noget op.Derfor blev løsningen, at han nedsatte en arbejdsgruppe bestående af Rasmus Ingerslev, Susanne Hovmand og Stefan Lorenzen, som skulle starte et nyt stort center op på Nygårsvej i Kbh. Nordens største. Navnet på det, der skulle blive de næste mange års førende danske fitnesskæde, blev Fitnessdk.

Navnet kom af, at kæden skulle fokusere på det danske koncept som Hans-Henrik Palm vidste virkede, inden amerikanerne kom og ødelagde det hele. Også denne gang var det Amagerbanken der finansierede det. Medlemsskaber blev solgt fra en skurvogn inden åbningen, så allerede på åbningsdagen havde de 2000 medlemmer. Folkene bag fitnessdk forstod sig på markedsføring, og havde inviteret pressen og en række kendisser til den store åbningsreception. Senere på året fik de oven i købet noget tilfældigt publicity, da Mike Tyson skulle bokse mod Brian Nielsen, og valgte at træne i Fitnessdks bokselokaler i dagene op til kampen.

I 2002 skete så det som Hans-Henrik Palm havde forudset, nemlig at 24 Hour Fitness gik på røven. Fra 1999-2002, havde de tabt omkring 1 milliard kroner og besluttede sig klogeligt for at forlade Skandinaven. Kapitalfonden Nordic Capital opkøbte herefter, til en ret overkommelig pris, 74 af kædens centre rundt om i Skandinavien (heraf 21 i Danmark), og samlede dem i Nordens største fitnesskæde SATS. Købet omfattede også Form & Fitness centrene, som nu blev til SATS centre.

Som en konkurrent til SATS, åbnede Equinox Skandinaviens største fitness og wellnesscenter i Valby i 2004. Et center på over 7000 m2, med fokus på tidens nye trend: wellness. Equinox løb ind i problemer, da ejeren Kim Sørensen Ravn i dec 2005, blev idømt en fængselsstraf på et år og en bøde på 1,75 mio i en skattesag, men formåede, på trods af dette, at vokse til en succesfuld kæde som nåede op på 15 centre i 2007.

Som et modtræk til Equinox og SATS’ ekspansioner valgte Fitnessdk i 2005 at fusionere med Fin Form kæden. Med opkøbet af Fin Form, og nu 23 centre, var Fitnessdk et mulehår foran SATS, og satte trumf på ved at opkøbe endnu en kæde. Denne gang københavnerkæden Hard Work Studio, der med Ole Graubæk som ejer havde været en stor konkurrent til fitnessdk i København. Med opkøbet voksede fitnessdk med yderligere 13 fitnesscentre, og kæden havde dermed på få år udviklet sig til den absolut markedsdominerende fitnesskæde i Danmark med 37 centre, 90.000 medlemmer og omkring 1.800 medarbejdere.

Midt i dette ’hvem kan blive den største kæde’ ræs, blev DFHO (Dansk Fitness og Helse Organisation) stiftet i 2006. En brancheforening for fitness-sektoren. DFHO fik også en plads i Anti Doping Danmarks bestyrelse. Brancheforeningen blev til på initiativ af en række ledende repræsentanter for den danske fitness-sektor, som ønskede en organisation, der kunne omfatte producenter, udstyrsleverandører og ejere, og som kunne beskytte og promovere fitnessbranchen. En stor del af dette ønske bundede i mindet om det store krak i starten af 90’erne, som man naturligt nok ikke ønskede at se gentage sig.

Den nye verdensorden

I 2006 skete der udadtil ikke det helt store, bortset fra, at den lille undseelige københavnerkæde Fitness World så små begyndte at røre på sig. Det første center åbnede på Gasværksvej i København i 2005. Indadtil skete der dog en helt masse, da   Parken Sport & Entertainment opkøbte fitnessdk for 300 mio. kr. Ligeledes købte Tryg Danmark SATS-kæden, og det islandske holdingselskab, Threk Holding Denmark A/S købte Equinox-kæden. Det meste af dette var dog en stakket frist, da discountkæden Fitness World langsomt men sikkert bevægede sig videre fra Gasværksvej og ud i et altomfattende opkøbsridt. Det gik først ud over den mindre sjællandskæde Sportsclub, som omfattede 6 centre. I 2009 var det så Equinox som måtte lade livet, ligesom Enjoy fitness også blev opkøbt. I 2011 var turen kommet til Fitness One, og i jan 2013 måtte SATS-kæden også kapitulere over for kapitalmagten. Fitness World er i dag (2014), Danmarks største kæde med 120 centre, flere på vej og over 400.000 medlemmer. Til sammenligning har Fitnessdk i dag 42 centre og godt 130.000 medlemmer. Fitness World er desuden Europas 8. største kæde, og rygtet går på, at de i øjeblikket leder efter en kapitalstærk partner, der kan føre dem ud i Europa og overtage verdensherredømmet.

Afsluttende tanker

Der er altså sket en hel del fra de første muskelmænd bøjede jern på markedspladser, og til i dag, hvor store glittede fitness og wellnesscentre tiltrækker mange tusind mennesker. I 2007, blev det opgjort at 380.000 danskere trænede i kommercielle centre, mens 80.000 trænede i foreningsbaserede centre. Allerede i 2000, kunne TV-Avisen berette, at fitness havde overgået fodbold som danskernes foretrukne idrætsudfoldelse. Ud over de traditionelle grene af træningen som stærkmand, vægtløftning, bodybuildling og motionsstyrketræning, kom der i 80’erne aerobic og i 90’erne spinning til, som nogle af de mest populære fitnesskoncepter, foruden den generelle konditionstræning på cardiomaskiner. Siden da, er det eksploderet med introduktionen af nye træningsformer som yoga, pilates, stram-op, step, boksetræning, bodycombat, thai-bo og zumba, blot for at nævne nogle få. De senere år er der desuden kommet en kaskade af, hvad der, mest at alt, minder om en desperat konstruktion af nye koncepter for hele tiden at have noget nyt at tilbyde det nyhedshungrende fitnesspublikum, som åbenbart, er tanken, hurtigt kommer til at kede sig hvis der ikke findes på nye holdkoncepter konstant. Her kan nævnes koncepter som piloxing, karate-robics, alt med aqua foran (aquazumba, aquaspinning osv), bikefit, kettlecross, crosstraining, afropowerdance (jo det er et rigtigt hold i Fitness World), wing chun og qigong (som I ikke må spørge mig om, hvad er), foruden den hypede gymnastik/vægtløftning/cardio/gøgl-hybrid, crossfit, som har både fanatiske tilhængere og modstandere, og som modsat mange af andre koncepter, insisterer på at være en rigtig sportsgren og ikke bare en motionsform.

De oldschool hardcore udøvere af tungvægtsløft må efterhånden se sig forvist til de små foreninger rundt omkring, efterhånden som de fleste større centres fokus er blevet lagt på wellness, lækkerhed, maskiner, holdtræning og overflade, mens de tunge vægte er røget ud. Mange er af den mening, at Fitness World har smadret fitnessbranchen med deres discountkoncept, hvor der f.eks. er gået inflation i titlen ’personlig træner’ som snart sagt enhver, der har dyrket fitness i et par år, og taget et weekendkursus kan kalde sig. Derefter kan de til en rædderlig løn, sætte Hr og Fru Danmark i sving med ubrugelige standardiserede ”træningsprogrammer” mens pengene tikker ind. Om man er enig i denne analyse, må enhver nok afgøre med sig selv. Sammenligner man antallet af ansatte i centrene, antyder det, ar der måske er noget om snakken. For hvor ”luksus”-kæden Fitnessdk, med en månedspris der nærmer sig de 400 kr, i 2005 havde 1800 medarbejdere til at drive kæden og deres 37 centre, har discountkæden Fitness World, med en månedspris på 149-249, i dag kun ca. 2000 medarbejdere til at drive deres 120 centre.

Ud over foreningerne, Fitnessdk og Fitness World, er der en lang række mere eller mindre centre og kæder i Danmark anno 2014. Fresh Fitness er branchens nye prisbasker, med deres ultra-discount produkt, hvor du kun får det allermest skrabede. LOOP ekspanderer også med deres Nautilus-inspirerede cirkeltræningskoncept, ligesom Butterfly Women profilerer sig på fitness for kvinder.

Den gamle Nautilus og Fitness Club bagmand Jørgen Albrectsen var indtil for få år siden, stadig aktiv i branchen med sit overprized celebrity koncept 10 10, som var gammel vin på nye flasker. Konceptet gik ud på, at man kun trænede én gang om ugen. Ved hver træning skulle der gennemføres 6 forskellige øvelser, hvor der blev lavet 3-6 gentagelser af hver øvelse. Det særlige var, at gentagelserne blev udført ultra langsomt: 10 sekunder den ene vej og 10 sekunder den anden vej. God gammeldags ineffektiv superslow træning. Belastningen blev sat, så musklerne var totalt udmattede ved den sidste gentagelse i hvert sæt. Kendisser som Jes Dorph og Sofie Lassen-Kalhke var med til at skabe lidt hype om træningsformen. Med en pris på over 200 kr pr. træningssession var der dog ikke tale om et koncept, der kom til at tiltrække ret mange andre kunder end folk fra Nordsjælland med for mange penge og for lidt tid. Og ikke engang dem kunne de tiltrække til sidst, da centeret lukkede igen efter få år.  

På verdensplan er der i dag over 82.000 fitnesscentre og branchen omsætter årligt for over 165 mia kr. Der vil sikkert også i fremtiden være mange, mere eller mindre lødige markedsspillere, der vil forsøge at få en bid af denne kage med forskellige koncepter. Lad os for ”sportens” skyld håbe, at kunderne begynder at gå mere efter indhold end facade og pris. Der kan selvsagt være stor forskel på de resultater du får, hvis du træner i et center med kyndig vejledning, kvalitetsudstyr og vedholdende inspirerende mennesker omkring dig, end hvis du som nybegynder starter og træner i et center, hvor du blot får stukket et standard maskinprogram i hånden og derefter er overladt til dig selv i en jungle af kildevand på flaske, høj radiopop, lokkende wellnessfaciliteter og middelmådige udøvere på jagt efter endnu et nyt bizart hold der, kan fyre op for den dalende interesse pga. manglende resultater.

Kilder:
http://www.dbff.dk
Kasper Lund Kirkegaard: Fra muskelmasse til massebevægelse – indblik i den kommercielle fitness-sektors historie.
Wikipedia


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Godt arbejde, Muzzitruzzi.
Brugeravatar
 
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 27. jan 2010, 01:10
Geografisk sted: The Perimeter
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Najs :) Me gusto
Brugeravatar
 
Indlæg: 1184
Tilmeldt: 28. okt 2013, 09:47
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



I stykket omkring LOOP og Fresh Fitness har du skrevet "Danamark".

Ser som sædvanligt frem til næste afsnit.
Brugeravatar
 
Indlæg: 791
Tilmeldt: 28. apr 2012, 09:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Fremragende stykke skriveri TruzzeMus
Brugeravatar
 
Indlæg: 802
Tilmeldt: 8. mar 2011, 21:39
Geografisk sted: Arentsminde
 
Træner her: Skovsgård motionscenter
SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Merodium, det er rettet nu. Ang næste afsnit, så må jeg skuffe dig, da det var sidste afsnit. Til gengæld kan du glæde dig til den 57 A4-sider lange artikel jeg netop har færdiggjort om den internationale fitnesshistorie, med Brødrene Weider som omdrejningspunkt. Den er sendt afsted til Bodylab News for en måneds tid siden.
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Lækker historie som fortæller meget mere end den almene borger får at hører i diverse aviser og magasiner.
Men hvis man kort skal forklarer hvorfor det blev Fitness World der fik mest succes og ikke fx Fitness.dk, hvad tror du grunden så er? Prisen? Udstyr?

Jeg tror det er deres forretningskoncept og deres måde at opbygge deres kæde på, de starter i det små og stille og roligt øger, i stedet for 24 Hour fitness som øgede i rekord fart..
 
Indlæg: 3296
Tilmeldt: 13. nov 2009, 21:28
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Fitness World er tilgængelige. Det er deres store force. De har opkøbt og opkøbt og har valgt en slags monopolstrategi, hvor de efterhånden er på ethvert gadehjørne. Folk elsker bekvemmelighed. Et center lige i nærheden af hvor du bor. Og adgang til centre over hele landet, så du stadig kan træne når du besøger familie i andre dele af landet, er i praktik, skal arbejde osv osv. Praktisk i hverdagen. Dernæst har de valgt at satse på det brede publikum. De kunder der er flest af. Dem der tænker, at en stor Technogym maskinpark er lig med kvalitet. Og så prisen, som er langt billigere end fitnessdk, uden der egentlig er den store synlige forskel på centrene. Man må give dem, at de har valgt en forretningsmodel der er rentabel.

For øvrigt er 1. del af den omtalte Weiderartikel nu oppe på Bodylab: http://news.bodylab.dk/artikler/17588-en-fortaelling-om-broedre-del-1-fra-fattige-kaar-til-et-spirende-imperium
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Spændende at høre lidt om hvordan vi i danmark er havnet, hvor vi i dag står, med alle de kliniske og sterile centre vi nu har. Jeg har de sidste 3 år trænet i Ny helse og motion i Århus, som nogen af jer måske kender, som i løbet af det sidste 1,5 år har taget en markant drejning. Da jeg startede var det et råt center, støv og kalk på udstyret, gammelt men godt udstyr, seriøse træningsudøvere etc. Det var et fedt center, men da ejerens søn og svigerdatter ligeså stille begyndte at tage styringen, syntes de åbenbart om ideen med at alt skal være sterilt og klinisk. Og for nylig er de blevet opkøbt af "infitness". Men jeg undrer mig blot over at et undergrundscenter, som det var, bliver forvist til at blive et mainstream center? Der RIGTIG mange af de gamle medlemmer der er smuttet, og jeg ved at vi er mange rundt omkring der savner et seriøst center hvor fokus ikke er på at det skal se rent og pænt ud og at udstyret har det rigtige stilmæssige design, men at udstyret er godt (technogym, fis af), store håndvægte og kalk skyer der farer rundt i luften. Hvorfor er der ikke en tilstrømning af disse centre? Det kan godt ske at de fleste mainstream fitness udøvere aka. hr. og fru danmark, ikke er tændte på ideen, men jeg tror at der er et klientel der er med på den!
Brugeravatar
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 12. jul 2009, 13:42
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Vis galleri (5)
Kostplan: Vis kostplan



Super god artikel. Hvor får du dine informationer fra?
 
Indlæg: 338
Tilmeldt: 31. jan 2009, 21:21
Geografisk sted: HBBC - Hjørring
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



agv, der er kildehenvisninger til slut i artiklen.
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten