Bruger login







Ny videodagbog fra Kristine - uge 10
Følg Mortens og Kristines kamp for at nå deres mål

Ny apropos fra Poul: Livsvilkårssygdomme
Poul er sur! Læs hvorfor her.

Ny artikel: Intermittent Fasting
Kan faste og træning hænge sammen?

Ugen Der Gak - uge 19
Se hvad der er sket på boardet i denne uge


Statistik

Vi har 32364 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Marc-pm

Vores medlemmer har i alt skrevet 1310232 indlæg i 55839 emner

23 nye indlæg i dag


Online
I alt: 163
Medlemmer: 7
Skjulte: 0
Gæster: 156

Følg bodybuilding.dk på

Tanja Fogtmann

Skrevet af bodybuilding.dk

Navn:
Tanja Fogtmann
 
Født:
06.02.1981
 
Højde:
162 cm
 
Hårfarve:
Mørkeblond
 
Øjenfarve:
Blå-Grå-Grønne
 
Vægt on/off-season:
56/60 kg.
  
Dårligste muskelgruppe:
Læg

Bedste muskelgruppe:
Bryst
 
Hjemsted:
Ørestaden

Civilstatus:
Single
   
Interesser ud over træning:
Vennerne, familien, Caféture  

Arbejde:
Bankrådgiver i Nordea, fitnessinstruktør i New Fitness

Træningsklub:
New Fitness i Albertslund og City Fitness på Bryggen
 
Konkurrencer:
Body Fitness 2003 (4.plads), Miss Fitness 2004, 2005 og 2006 (1.plads, 2.plads og 1.plads)
 
Hvornår begyndte du at træne:
Da jeg var 15 år gammel
 
Hvorfor netop træning > hvordan fik du interessen:
Min daværende kæreste mente, at det ville være lige noget for mig (på det tidspunkt dyrkede jeg konkurrence gymnastik, spring og rytme, og havde min egen hest). Efter at have været med nogle gange, blev interessen for sporten større, og det endte med, at jeg stoppede med gymnastikken. Trænede mellem 3-4 gange om ugen.

Havde du et andet træningsgrundlag før du begyndte at træne med vægte:
Ja jeg var beskæftiget med gymnastikken og hesten.
 
Har du et idol eller en person der har betydet meget for dig i forhold til din træningskarriere?:
Jeg så meget op til Mie Petersen, som stillede op i bl.a. 2002, da hun trænede i samme center som jeg, så jeg blev meget inspireret af hende. S å har jeg en sparringspartner, som har givet mig et par ordentlig spark bagi, når det har været tiltrængt, og som har givet mig sin ærlige mening, hvilket er alfa omega i sådanne konkurrencer... man kan hurtigt blive spejl-blind!

Er du tilfreds med din fremgang og har du øget jævnt over årene eller har der været perioder med nedgang:
Det er begrænset, hvor meget man som pige kan øge i muskelmasse, men jeg synes jeg har udviklet mig i et tempo, hvor min krop har kunnet følge med. Nogle perioder er selvfølgelig værre end andre, da man spiser utrolig meget, og ligner en der er ved at eksplodere, men det skal desværre til, for at kunne bygge muskelmasse... jeg havde en meget stor nedgang her i sommer efter min tur i robinson- der havde jeg tabt 4 kg. rent bøf!! Det var en hård nød at knække, men heldigvis fik jeg hurtigt pumpet tilbage, og det viste sig kun at have koste mig ca.1½ bøf at være afsted i den måned.

Hvordan træner du on/off-season? træningsmængde og hvor hårdt?

On-season:
Jeg styrketræner stort set hver dag- eneste dag jeg holder fri er torsdag, da jeg har lang arbejdsdag. S å løber jeg typisk en tur i stedet, for at udligne det... så powerwalker jeg 3 gange ugentlig fra morgenstunden og 1 dag på steppen/cyklen i centret for at afveksle lidt. Så øver jeg rutine 1-2 gange om ugen og så har jeg haft mulighed for at øve nogle af tingene fra forhindringsbanen 1-2 gange om måneden.

Off-season:
Jeg styrketræner samme mængde (hver dag undtagen torsdag), og laver fedtforbrænding om morgenen 3 gange ugentlig. Eneste forskel er, at jeg ikk behøver øve show og forhindringsbane.

Jeg kører et 3 split program, hvor jeg 1. dag kører bryst/biceps/triceps, 2. dag kører jeg skulder/ryg/mave og 3. dag står den på ben... dræberen...

Har din træning ændret sig meget siden du begyndte og frem til nu? hvad går evt. disse ændringer ud på, og hvad ved du evt. i dag om træningen som du ikke vidste i begyndelsen?
Da jeg startede med at træne vidste jeg ikk noget som helst. Jeg fik et program at køre efter og kosten sagde mig absolut ingen ting. Jeg anede intet om kulhydrater og proteiner, så man kan godt sige, at jeg var helt grøn...
Da jeg besluttede mig for at stille op tilbage i 2002, tog jeg kontakt til en diætist, som jeg kan "give skylden" for den person jeg er i dag- hun har virkelig ændret meget på mig, og fået mig på rette køl mht. mad og træning. Det har virkelig været en fornøjelse at se, hvordan man ved at ændre sin kost og træning, kan modulere sådan om på sin krop:o)
S å man kan vel godt sige, at ællingen er blevet til en svane....
 
Hvilken muskelgruppe kan du bedst lide at træne:
Bryst/biceps/triceps

Har du haft skader?:
Ja jeg fik en rygskade tilbage i foråret 2003, lige inde Body Fitness, men jeg kom i behandling, og kom på benene igen. Jeg har dog haft problemer med den siden, men man må lide for skønheden, ikk? Det går meget bedre, men jeg skal passe på...

Hvilke egenskaber bør man have eller prøve på at udvikle i en idræt som din?
Ønsker man, at stå på scenen, kræver det en rygrad uden lige... man skal kunne sige fra, og tage sig selv i nakken, når det ser aller værst ud, for der er ikk nogen der kommer og hiver dig op- det handler kun om dig selv!!! og selvmelidenhed kommer man ikk langt med- man skal huske, at det er en beslutning man selv har taget, så lad det ikk gå ud over andre.

Det er jo mere en mande-sport end en pige-sport, så man skal nok også kunne tåle at høre lidt af værd, når man er i centret :o) Det er vigtigt at have motivationen og glæden ved sporten, ellers blir det en pligt, og så sker der absolut ingen resultater.

Har du givet afkald på meget for at følge dine konkurrenceambitioner:
Både og... jeg har ikke været så social/selskabelig, som hvis man ikke har haft en diæt at holde sig til. det sætter sine begrænsninger, da man ikke bare kan spise alt det de andre spiser. Det er til tider rigtig hårdt... og da danskerne forbinder hygge med at putte mad i hovedet, er det en prøvelse uden lige. Så det handler igen om at være standhaftig, og kunne sige nej....

Kost on/off-season:
On-season: Primært kød (kylling/kalkun) og grøntsager (de sidste 1½ måned)

Off-season: Prut-kager (bestående af byggryn, æggehvider, proteinpulver, banan, sødemiddel), rugbrød, masser af kød (stort set al slags magert kød), grøntsager, kartofler, brune ris, bulgur, grav pasta, proteinpulver, frugt og tørret frugt

Hvor mange kalorier spiser du dagligt, og hvordan er din kostsammensætning :
Jeg tæller ikk kalorier, men føler mig frem. Jeg sætter maden sammen, som jeg har lyst til- primært grøntsager/salat og kød. Spiser jeg for meget (føler mig oppustet) løber jeg bare en ekstra tur i naturen eller på løbebåndet:o)

Er der noget specielt ved din kost du ønsker at fremhæve (tips, kommentarer):
Pas på med kulhydrat-indtaget. Det er det der feder, hvis ikke man når at forbrænde det... jeg holder det selv til min. indtag, og sker det, at jeg får for meget, så gir jeg den bare en ekstra skalle dagen efter...

Bruger du kosttilskud:
Ja jeg spiser og er stor tilhænger af proteinpulver:o)

Træningstips op til konkurrence:
Da det er umuligt, at bygge masse på op til konkurrencen, grundet mangel på mad, er det vigtigt at holde sig selv i nakken, og få et fedt pump under træningen (syretræning) evt. ved brug af supersæt- det er fedt at træne sådan, og så er man hurtigt færdig :o) Effektiv træning!

Råd til andre som gerne vil konkurrere?
Gå efter din drøm, og vær indstillet på, at du må sige ting fra, og vil komme til at se sider af dig selv, som du ikke havde regnet med du havde. Det er med til at styrke dig! Bare hold ud, selv når det ser værst ud, og tænk på, at der er mange andre, som går samme tur igennem som dig- kan de, så kan du f..... også!! 

Hvad skal fremtiden bringe?
Jeg vil hjælpe fremtidige atleter med at lave shows, så jeg ikke kommer til at slippe Miss Fitness konkurrencerne helt. Jeg har besluttet at trække mig tilbage, da min krop er træt. Om jeg vender tilbage på scenen igen? Det vil kun tiden vise...

Sponsor:
Jeg anbefaler altid www.bodyman.dk og har altid gjort det siden de startede netshoppen. De forstår at give en god service og deres produkter i top.

Jeg har prøvet at handler mange steder over nettet, men hos bodyman.dk har jeg altid fået leveret varen hurtigt. Der er intet værre at bestille noget over en netshop, hvis Ikke firmaet bag lever op til forventningerne. Det føler jeg bodyman.dk gør.