Nå, i tilfælde af at der er nogen der har ventet (meeeeget længe), er her en lille update fra triatlon livet. Målet for 2018 var uden tvivl Ironman cph i august. Med et forår med en masse sygdom, indlæggelse og ustabil træning, blev planen at teste formen til den halve ironman i Helsingør i juni, hvilket skulle være grundlaget for beslutningen om hvorvidt jeg ville satse på den fulde distance, eller om kroppen skulle have ro.
Stævnet gik over al forventning og der var overskud hele vejen rundt, hvilket var lige efter planen. Til trods for en del nerver inden start. Når man kun har kørt low key lokale triatlons inden, er Ironman arrangerede stævner virkelig et stort cirkus. Da det samtidig var europamesterskaberne, var der overload af skarpe triatleter.
Beslutningen blev taget, der skulle køres ironman til august. Dette betød at træningen blev intensiveret til op mod 16 timers træning om ugen. På trods af at vi har haft en historisk sommer, ville den dog have egnet sig bedre til rosé drikning for mit vedkommende. Jeg har haft mange problemer med overophedning og dehydrering - min krop fungerer simpelthen ikke til aktivitet i 30 graders varme. Jeg valgte bevidst at skære løbetræningen ned til maks 20 km og så håbe på at en masse timer på cyklen havde en crossover effekt, samt at fokusere på at finde ro i svømningen så jeg kunne 1. undgå at drukne og 2. have energi til de resterende 222 km efterfølgende.
De manglende lange løbeture gjorde samtidig at jeg ikke havde fået trænet energioptaget optimalt, hvilket skulle vise sig at være fatalt på stævnedagen. Jeg var samtidig ret nedlagt af min bynkeallergi i peaking fasen, samt noget øjenbetændelse der besværliggjorde svømmetræningen.
I nedtrapningsfasen var jeg træt hele tiden. Men folk sagde det var normalt og at man er først virkelig mærker friskheden på stævnedagen. Efter at have stået op kl 4.10 for at kværne havregryn og tage ud til Amager strand til start 7.40, var jeg stadig træt. Selv ikke den der særlige atmosfære fik mig klar. Jeg pakkede cyklen og mine poser til skiftezonerne, hoppede i våddragten og gik til start. Da startskuddet lød for mig, løb jeg ud i vandet og tænkte: 'Fuck. Det er nu. Det er det her jeg har trænet til og jeg føler mig slet ikke klar'.
Svømningen gik fint, holdt mig i en lidt længere rute for at undgå slåskampene i den korteste linje. Taktikken gik okay og jeg kom fint igennem. Da jeg kom op af vandet efter 1 time og 20 min var jeg halvkold og havde slet ikke brugt benene nok, i håb om at sparre dem. Den fejl kunne jeg mærke allerede de første km på cyklen. Jeg følte at jeg havde trælår og mine hoftebøjere gav stikkende smerter. De første 20 km overvejede jeg flere gange at stoppe. Derefter tog jeg mig sammen og efter de første 90 km var kroppen okay igen. De næste 90 km var ganske fine og kom ind med 30.91 km/t med alle 9 mellemtider mellem 30.07 og 32.82km/t. Stabilt og som planlagt.
Efter skiftezonen til løb gik de første 7 km fint, som jeg ramte efter 36 min. Derefter gik det galt. Helt galt. Min mave var blevet slået i stykker af energiindtaget. Alt hvad jeg forsøgte at indtage ved depoterne (geler, frugt, saltkiks, cola, redbull, vand etc), gav stiksmerter og resulterede i toiletbesøg. De næste 20 km gik med forskellige forsøg, mange toiletbesøg, laaangsomt løb og var nede at gå mange gange. De sidste 15 km tog jeg mig sammen og luntede på det jeg nu havde tilbage i kroppen. Intet indtag - intet toiletbesøg. Det hele kulminerede i at jeg kunne løbe over målstregen i tiden 12 timer og 10 min, ret præget af følelserne fra en hård sæson og en lang dags arbejde.
Tiden efter trænede jeg en del igen, men blev så ramt af noget udkørthed samt jobskifte, så fokus har været lidt på andre ting. Planen var lidt at køre Ironman Nice 2019, men der nåede at blive udsolgt. You snooze, you lose. Så nu er planen at vende stærkere igen til Ironman CPH 2019 og så evt satse på Barcelona i 2020, hvis jeg stadig synes det er sjovt. Nu skal jeg lige have planlagt en optimal offseason træning, hvor jeg kan styrke mine svagheder. Teknisk er jeg allerede blevet en meget bedre svømmer, så der er allerede en del tid at hente. Cykling er pt på hometrainer og zwift og løb er mest trailløb pt. Jeg skal arbejde på ikkekun at være månedens gæst i Raw Gym, da jeg kan mærke at tempomanipulation gør noget rigtig godt som supplement.