Bliv en bedre løber med styrketræning

Ny artikel fra Brian Henneberg:
https://www.bodylab.dk/shop/bliv-en-bed ... 002c1.html

Men hvad nu, hvis man vil være god til at løbe? Det logiske svar vil være, at så skal man da bare løbe en helt masse, men så enkelt er det bare ikke. I denne artikel vil jeg forsøge at argumentere for at det kan være en ganske god idé at flette noget styrketræning ind i sit træningsprogram, hvis man gerne vil være en god løber.



Kom med din kommentar til artiklen i denne tråd.

God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Beingofglass skrev:God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Jeg tænker også at styrketræning er meget gavnligt på de helt lange distancer, hvor der bliver stillet store krav til ens core m.m. Ofte ser man marathonløbere falde sammen sidst i løbene - bl.a. fordi de har en svag core.

Tjek fx billeder af ultraløberen Dean Karnaze - jeg tror ikke kun han løber

Jeg lavede en del squats da jeg løb - især op til konkurrencer i bakket/bjergrigt terræn hvor ens quads blev fuldstændig smaderet på nedløbene.

Ift. skadeforebyggelse tænker jeg også, at styrketræning er MEGET relevant ift. løbere på alle niveauer. Det er jo helt vildt så mange løberelateret skader man ser!

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Jeg tænker også at styrketræning er meget gavnligt på de helt lange distancer, hvor der bliver stillet store krav til ens core m.m. Ofte ser man marathonløbere falde sammen sidst i løbene - bl.a. fordi de har en svag core.

Tjek fx billeder af ultraløberen Dean Karnaze - jeg tror ikke kun han løber

Jeg lavede en del squats da jeg løb - især op til konkurrencer i bakket/bjergrigt terræn hvor ens quads blev fuldstændig smaderet på nedløbene.

Ift. skadeforebyggelse tænker jeg også, at styrketræning er MEGET relevant ift. løbere på alle niveauer. Det er jo helt vildt så mange løberelateret skader man ser!

Jeg ved ærlig talt ikke meget om lang distance løb, men det synes mere sandsynligt, at løbere skulle knække sammen til sidst, slet og ret pga. udmattelse, og ikke manglende core styrke. Intensiteten er jo enormt lav, (relativt) hvorved længden af eventet, kan vare en kvart dag til flere dage. Det virker bare langt mere logisk for mig, at de gældende faktore hedder MAX cardio capacity / lavest mulige kropsvægt / højeste balance af aerobe muskelceller muligt.

Men det fik mig dog til at tænke på, at distance løbere kunne vinde noget ved at køre super store sæt, på 100+ reps, hvorved man muligvis kunne eliminere muskelfiber ændringer? Med en intensitet på 20-30%, ville det emulere den intensitet, løberen prøver at specialisere sig indenfor.

God artikel, svært at være uenig i hårde videnskabelige undersøgelser, særligt når de er veldokumenteret.

Beingofglass skrev:

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Jeg tænker også at styrketræning er meget gavnligt på de helt lange distancer, hvor der bliver stillet store krav til ens core m.m. Ofte ser man marathonløbere falde sammen sidst i løbene - bl.a. fordi de har en svag core.

Tjek fx billeder af ultraløberen Dean Karnaze - jeg tror ikke kun han løber

Jeg lavede en del squats da jeg løb - især op til konkurrencer i bakket/bjergrigt terræn hvor ens quads blev fuldstændig smaderet på nedløbene.

Ift. skadeforebyggelse tænker jeg også, at styrketræning er MEGET relevant ift. løbere på alle niveauer. Det er jo helt vildt så mange løberelateret skader man ser!

Jeg ved ærlig talt ikke meget om lang distance løb, men det synes mere sandsynligt, at løbere skulle knække sammen til sidst, slet og ret pga. udmattelse, og ikke manglende core styrke. Intensiteten er jo enormt lav, (relativt) hvorved længden af eventet, kan vare en kvart dag til flere dage. Det virker bare langt mere logisk for mig, at de gældende faktore hedder MAX cardio capacity / lavest mulige kropsvægt / højeste balance af aerobe muskelceller muligt.

Men det fik mig dog til at tænke på, at distance løbere kunne vinde noget ved at køre super store sæt, på 100+ reps, hvorved man muligvis kunne eliminere muskelfiber ændringer? Med en intensitet på 20-30%, ville det emulere den intensitet, løberen prøver at specialisere sig indenfor.

Core træningen er vigtig i løbetræningen da en svag core bl.a. leder til en uhensigtsmæssig løbestil og holdning når kroppen udtrættes. De fleste seriøse løbere træner derfor deres core (men hader det ).
Når man løber over 100 km og nogle gange tæt ved 200 km om ugen tager man ikke på i muskelmasse fordi man styrketræner nogle gange om ugen. Derudover er de fleste professionelle langdistanceløbere rent genetisk ikke disponeret til at tage en masse muskelmasse på - ellers er de ikke på det plan hvor de er .

Artiklen og det evidens den henviser til argumentere jo blandt andet, at løbeøkonomien bliver bedre ved at man inkluderer styrketræning. Hvilket har positive effekter for både kort- og langdistanceløb. Styrke er delvis afhængig af masse, men det er den relative styrke ikke. Den relativ styrke kan aldrig blive for høj for nogen sport.

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Jeg tænker også at styrketræning er meget gavnligt på de helt lange distancer, hvor der bliver stillet store krav til ens core m.m. Ofte ser man marathonløbere falde sammen sidst i løbene - bl.a. fordi de har en svag core.

Tjek fx billeder af ultraløberen Dean Karnaze - jeg tror ikke kun han løber

Jeg lavede en del squats da jeg løb - især op til konkurrencer i bakket/bjergrigt terræn hvor ens quads blev fuldstændig smaderet på nedløbene.

Ift. skadeforebyggelse tænker jeg også, at styrketræning er MEGET relevant ift. løbere på alle niveauer. Det er jo helt vildt så mange løberelateret skader man ser!

Jeg ved ærlig talt ikke meget om lang distance løb, men det synes mere sandsynligt, at løbere skulle knække sammen til sidst, slet og ret pga. udmattelse, og ikke manglende core styrke. Intensiteten er jo enormt lav, (relativt) hvorved længden af eventet, kan vare en kvart dag til flere dage. Det virker bare langt mere logisk for mig, at de gældende faktore hedder MAX cardio capacity / lavest mulige kropsvægt / højeste balance af aerobe muskelceller muligt.

Men det fik mig dog til at tænke på, at distance løbere kunne vinde noget ved at køre super store sæt, på 100+ reps, hvorved man muligvis kunne eliminere muskelfiber ændringer? Med en intensitet på 20-30%, ville det emulere den intensitet, løberen prøver at specialisere sig indenfor.

Core træningen er vigtig i løbetræningen da en svag core bl.a. leder til en uhensigtsmæssig løbestil og holdning når kroppen udtrættes. De fleste seriøse løbere træner derfor deres core (men hader det ).
Når man løber over 100 km og nogle gange tæt ved 200 km om ugen tager man ikke på i muskelmasse fordi man styrketræner nogle gange om ugen. Derudover er de fleste professionelle langdistanceløbere rent genetisk ikke disponeret til at tage en masse muskelmasse på - ellers er de ikke på det plan hvor de er .

I still don't get it.. hvordan core styrke, i denne sammenhæng, over så lang en periode som timevis af løb, har noget særligt at sige. Jeg kunne forstå, hvis det var statisk udholdenhed, man efterspurgte, men der ville det være meget mere sport specifikt, at lave planken fx for 20 minutter non stop, end fx. et set dragonflags med 10kg ankelvægte på. Det er styrke kontra udholdenhed.
Mht. hvad artiklen refererer til - det er regulær, tung styrketræning. I 4-10 repetitions området. Vi har som mennesker forskellige typer muskelfibre, og selvom det stadig lader til at være uvist, at man kan transformere type 1 fibre til type 2, og omvendt, så er det ganske reelt, at der blandt hybrid fibrene findes hurtige ændringer, alt efter trænings responset.. Så hvorfor træne hybrid fibrene, på en måde, der elicitere responset i fibrene, til at ligne type 2 frem for type 1?
Undre mig.

Beingofglass skrev:

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Jeg tænker også at styrketræning er meget gavnligt på de helt lange distancer, hvor der bliver stillet store krav til ens core m.m. Ofte ser man marathonløbere falde sammen sidst i løbene - bl.a. fordi de har en svag core.

Tjek fx billeder af ultraløberen Dean Karnaze - jeg tror ikke kun han løber

Jeg lavede en del squats da jeg løb - især op til konkurrencer i bakket/bjergrigt terræn hvor ens quads blev fuldstændig smaderet på nedløbene.

Ift. skadeforebyggelse tænker jeg også, at styrketræning er MEGET relevant ift. løbere på alle niveauer. Det er jo helt vildt så mange løberelateret skader man ser!

Jeg ved ærlig talt ikke meget om lang distance løb, men det synes mere sandsynligt, at løbere skulle knække sammen til sidst, slet og ret pga. udmattelse, og ikke manglende core styrke. Intensiteten er jo enormt lav, (relativt) hvorved længden af eventet, kan vare en kvart dag til flere dage. Det virker bare langt mere logisk for mig, at de gældende faktore hedder MAX cardio capacity / lavest mulige kropsvægt / højeste balance af aerobe muskelceller muligt.

Men det fik mig dog til at tænke på, at distance løbere kunne vinde noget ved at køre super store sæt, på 100+ reps, hvorved man muligvis kunne eliminere muskelfiber ændringer? Med en intensitet på 20-30%, ville det emulere den intensitet, løberen prøver at specialisere sig indenfor.

Core træningen er vigtig i løbetræningen da en svag core bl.a. leder til en uhensigtsmæssig løbestil og holdning når kroppen udtrættes. De fleste seriøse løbere træner derfor deres core (men hader det ).
Når man løber over 100 km og nogle gange tæt ved 200 km om ugen tager man ikke på i muskelmasse fordi man styrketræner nogle gange om ugen. Derudover er de fleste professionelle langdistanceløbere rent genetisk ikke disponeret til at tage en masse muskelmasse på - ellers er de ikke på det plan hvor de er .

I still don't get it.. hvordan core styrke, i denne sammenhæng, over så lang en periode som timevis af løb, har noget særligt at sige. Jeg kunne forstå, hvis det var statisk udholdenhed, man efterspurgte, men der ville det være meget mere sport specifikt, at lave planken fx for 20 minutter non stop, end fx. et set dragonflags med 10kg ankelvægte på. Det er styrke kontra udholdenhed.
Mht. hvad artiklen refererer til - det er regulær, tung styrketræning. I 4-10 repetitions området. Vi har som mennesker forskellige typer muskelfibre, og selvom det stadig lader til at være uvist, at man kan transformere type 1 fibre til type 2, og omvendt, så er det ganske reelt, at der blandt hybrid fibrene findes hurtige ændringer, alt efter trænings responset.. Så hvorfor træne hybrid fibrene, på en måde, der elicitere responset i fibrene, til at ligne type 2 frem for type 1?
Undre mig.

Hvad i alverden snakker du om...

Beingofglass skrev:

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:

Moriarty skrev:

Beingofglass skrev:God og sound artikel, er enig i nærmest alt.

Jeg ville dog sige, at styrketræning har klart den største effekt, indenfor det vindue der hedder 0- 120 sekunder, ca. Dvs. tidsrammen for op til 800 meter løb.
og hurtigt aftagende merit ved længere og længere distancer, hvorved jeg synes det er sjovt, at han bruger en cooper test som reference.. Jo, man kan godt løbe 3km i shitty form på en god tid, men man vil være så gennemsyret efter udfoldelsen, at man dårligt vil kunne gå en halv uge efter..

Gad vide, om de såkaldte Ultra marathon løbere, der tager sig en tur på 400km tværs over landet, bør træne den mindste smule styrketræning. For ikke at lede kroppen til at udnytte den anaerobe ressource. Jeg kan kun forstille mig, hvor sindsyg lidt ændring i ens muskelfiber sammensætning, der skal til, for at man enten dør ved 300km eller gennemføre 400.

Jeg tænker også at styrketræning er meget gavnligt på de helt lange distancer, hvor der bliver stillet store krav til ens core m.m. Ofte ser man marathonløbere falde sammen sidst i løbene - bl.a. fordi de har en svag core.

Tjek fx billeder af ultraløberen Dean Karnaze - jeg tror ikke kun han løber

Jeg lavede en del squats da jeg løb - især op til konkurrencer i bakket/bjergrigt terræn hvor ens quads blev fuldstændig smaderet på nedløbene.

Ift. skadeforebyggelse tænker jeg også, at styrketræning er MEGET relevant ift. løbere på alle niveauer. Det er jo helt vildt så mange løberelateret skader man ser!

Jeg ved ærlig talt ikke meget om lang distance løb, men det synes mere sandsynligt, at løbere skulle knække sammen til sidst, slet og ret pga. udmattelse, og ikke manglende core styrke. Intensiteten er jo enormt lav, (relativt) hvorved længden af eventet, kan vare en kvart dag til flere dage. Det virker bare langt mere logisk for mig, at de gældende faktore hedder MAX cardio capacity / lavest mulige kropsvægt / højeste balance af aerobe muskelceller muligt.

Men det fik mig dog til at tænke på, at distance løbere kunne vinde noget ved at køre super store sæt, på 100+ reps, hvorved man muligvis kunne eliminere muskelfiber ændringer? Med en intensitet på 20-30%, ville det emulere den intensitet, løberen prøver at specialisere sig indenfor.

Core træningen er vigtig i løbetræningen da en svag core bl.a. leder til en uhensigtsmæssig løbestil og holdning når kroppen udtrættes. De fleste seriøse løbere træner derfor deres core (men hader det ).
Når man løber over 100 km og nogle gange tæt ved 200 km om ugen tager man ikke på i muskelmasse fordi man styrketræner nogle gange om ugen. Derudover er de fleste professionelle langdistanceløbere rent genetisk ikke disponeret til at tage en masse muskelmasse på - ellers er de ikke på det plan hvor de er .

I still don't get it.. hvordan core styrke, i denne sammenhæng, over så lang en periode som timevis af løb, har noget særligt at sige. Jeg kunne forstå, hvis det var statisk udholdenhed, man efterspurgte, men der ville det være meget mere sport specifikt, at lave planken fx for 20 minutter non stop, end fx. et set dragonflags med 10kg ankelvægte på. Det er styrke kontra udholdenhed.
Mht. hvad artiklen refererer til - det er regulær, tung styrketræning. I 4-10 repetitions området. Vi har som mennesker forskellige typer muskelfibre, og selvom det stadig lader til at være uvist, at man kan transformere type 1 fibre til type 2, og omvendt, så er det ganske reelt, at der blandt hybrid fibrene findes hurtige ændringer, alt efter trænings responset.. Så hvorfor træne hybrid fibrene, på en måde, der elicitere responset i fibrene, til at ligne type 2 frem for type 1?
Undre mig.

Hvad er det her for en omgang shitty conundrum?

01-jeller skrev:
Hvad i alverden snakker du om...

Det er da ellers let læseligt. Styrketræning ift. super long distance løbere ( 100+ km). Jeg forstår ikke hvorfor en hvis mængde styrke har noget at skulle sige, når det er udholdenheden der skal trænes.. så hvorfor træne helt nede i 4-10 rep spektret. Det er jo ikke sport specifikt, overhovedet, og bygger da bare muskler, der er unødvendig last..

Altså, det er det samme, når jeg høre fx. vægtløftere, lave super slow reps i squat.. Ikke sportsspecifikt, og muligvis spild af tid.

Beingofglass skrev:

01-jeller skrev:
Hvad i alverden snakker du om...

Det er da ellers let læseligt. Styrketræning ift. super long distance løbere ( 100+ km). Jeg forstår ikke hvorfor en hvis mængde styrke har noget at skulle sige, når det er udholdenheden der skal trænes.. så hvorfor træne helt nede i 4-10 rep spektret. Det er jo ikke sport specifikt, overhovedet, og bygger da bare muskler, der er unødvendig last..

Altså, det er det samme, når jeg høre fx. vægtløftere, lave super slow reps i squat.. Ikke sportsspecifikt, og muligvis spild af tid.

Der bliver henvist til en metaanalyse og en række omfattende studier. Godt nok er det ikke undersøgt ihjel, men at ligefrem afvise, at der bestemt er noget om snakken på grund af de gode gamle fiber dit og fiber dat teorier er lidt... Hey jeg har læst lidt om muskelfiber, nu skal jeg fortælle jer hvorfor i tager fejl..

I stedet for at gå op i hvilke type muskelfiber man træner, tror jeg man vil være bedre tjent i, at gå op i hvilke mekanismer man træner. Nu du nævner sport specifikt, så går princippet ikke ud på, at man bliver dårligere til en sport ved at træne en anden, men at man har et begrænset mængde arbejdskapacitet, som man kan udføre og restituere fra. Den eneste måde hvorpå en høj relativ styrke kan skade performance i nogen som helst sport er ved at den energi som man bruger på at opbygge den styrke koster for stor en andel af det overall arbejdskapacitet. I perioder finder jeg det selv frustrerende, at finde en tilpas balance imellem ben træning og sprint. Det gode ved langdistanceløb dog er, at der er et stort spring imellem udholdenhed og styrke mekanismer hvorfor det ikke skader så meget at inkluderer en vis portion af styrketræning.

01-jeller skrev:

Beingofglass skrev:

01-jeller skrev:
Hvad i alverden snakker du om...

Det er da ellers let læseligt. Styrketræning ift. super long distance løbere ( 100+ km). Jeg forstår ikke hvorfor en hvis mængde styrke har noget at skulle sige, når det er udholdenheden der skal trænes.. så hvorfor træne helt nede i 4-10 rep spektret. Det er jo ikke sport specifikt, overhovedet, og bygger da bare muskler, der er unødvendig last..

Altså, det er det samme, når jeg høre fx. vægtløftere, lave super slow reps i squat.. Ikke sportsspecifikt, og muligvis spild af tid.

Der bliver henvist til en metaanalyse og en række omfattende studier. Godt nok er det ikke undersøgt ihjel, men at ligefrem afvise, at der bestemt er noget om snakken på grund af de gode gamle fiber dit og fiber dat teorier er lidt... Hey jeg har læst lidt om muskelfiber, nu skal jeg fortælle jer hvorfor i tager fejl..

I stedet for at gå op i hvilke type muskelfiber man træner, tror jeg man vil være bedre tjent i, at gå op i hvilke mekanismer man træner. Nu du nævner sport specifikt, så går princippet ikke ud på, at man bliver dårligere til en sport ved at træne en anden, men at man har et begrænset mængde arbejdskapacitet, som man kan udføre og restituere fra. Den eneste måde hvorpå en høj relativ styrke kan skade performance i nogen som helst sport er ved at den energi som man bruger på at opbygge den styrke koster for stor en andel af det overall arbejdskapacitet. I perioder finder jeg det selv frustrerende, at finde en tilpas balance imellem ben træning og sprint. Det gode ved langdistanceløb dog er, at der er et stort spring imellem udholdenhed og styrke mekanismer hvorfor det ikke skader så meget at inkluderer en vis portion af styrketræning.

Jeg synes vi skriver lidt forbi hinanden. Jeg afviste ikke artiklens indhold, men stillede teoretisk spørgsmål, til noget der ikke bliver dækket i artiklen. Mit respons var til Moriarty, der snakkede om muskelstyrke, og indenfor nichen af løb - Ultra distancer - hvor det går jævnt langsomt, over meget lang tid.
Ud over det, kunne man nok godt stille sig lidt kritisk til øvelses valgene i de studier, hvis man virkelig ville opnå den bedste løbe "økonomi".
Jeg har personligt aldrig kunne få distance løb og styrkeløft til at fungere. Det trækker i modsatte retninger. Jeg blev direkte sløv og langsom i mine tunge løft, af at inkludere lav intensitets løb på regulær basis, og samtidig den anden vej, syrede jeg hurtigere til, når jeg trænede styrkeløft, på trods af at jeg havde rigelig aerob kapacitet, til at løbe på et bestemt niveau.
Anyway, vil man ikke optimere sig selv 100% i nogen bestemt retning eller sport, så kan det være lige meget - det her pilleri

@ Beingofglass: Jeg kan godt følge dig
Da jeg løb blev vi altid undervist i at udføre tung styrketræning af ben og til dels core 2-3 gange ugentligt. Jeg kan ikke forklare baggrunden herfor men det havde en god effekt ift. vores løbeøkonomi og som en skadesforebyggende aktivitet. Squat var den bedste medicin for nogle fastlåste og ømme "løbe- hofter".
Anden "styrketræning" bestod af bakkeøvelser i form af forskellige hop og sprints på meget stejle bakker hvor ens quads virkelig syrede til (inspireret af Arthur Lydiard).

Uden at kommentere på essensen af artiklen (det gør jeg senere) kommer jeg lige med en korrektion:

når foden rammer underlaget, til at accelerere kroppen fremad.

Mine ben var som fjedre, der bare absorberede energi og brugte den til at accelerere mig fremad

Ved løb, fraset de første meter i et sprint, er den horisontale accelerationsvektor så godt som nul. Kroppens fremadgående fart påvirkes nemlig ikke så forfærdeligt meget af luftmodstand og kontakten med underlaget.

Den nævneværdige accelerationsvektor er derimod i det vertikale plan. Det er her at størstedelen af den lagrede elastiske energi og anden kraftproduktion bliver anvendt.

Det kan umiddelbart virke som flueknepperi, men det er ikke desto mindre imperative detaljer med væsentlige implikationer for hvorledes en løber eller sprinter bør trænes.

Det er forståeligvis svært at identificere de respektive kraftvektorerer når semantik og "hverdagsobservationer" blandes sammen med videnskab (hvilket de ofte gør). På samme vis kan det fx være svært at forstå at størstedelen af kraftudvikling under en acceleration fra blokke, i et sprint, ofte er i det lodrette, og ikke det vandrette plan. Grunden til dette, udover at løfte en sprinters tyngdepunkt, er nødvendigheden ved producere kontrarotation omkring sprinterens massepunkt som svar på rotationen der sker ved den vandrette kraftudvikling. Igen, vigtige forskellige med vigtige implikationer.