2015 har været en vild sæson.
Omkring april konstaterede lægen at jeg havde en depression, og det hele endte med at jeg måtte meldes ud af HF. Det har været skyld i meget tumult, og har ofte været tappet for energi. Lige pt læser jeg to B-niveau fag, og får støtte af kommunen gennem et særligt tilbud. Jeg er stadig ikke helt ovenpå, men det går den rigtige vej.
Min lillebror er begyndt at spille U14 i Kolding. Han er blevet bidt af det, dog ikke så meget som jeg selv er, men han er også kun 13. En enkelt dag havde jeg fornøjelsen af at hjælpe Guardians U14 på en gameday, da de manglede trænere. Jeppe er skrevet op til BGI efterskolens football-linje i 2016-17, hvor Marco Rysgaard forresten er lærer og træner. Han skal endda spille på Viborg stadion lige før Mermaid Bowl, da de holder afsluttende stævne der. Det bliver spændende at følge ham og Kolding.
Hele Tigers klubben har været fantastisk at følge indefra. U12 startede ud med 3 spillere, nu er de 15+. Vores U12/U14 afdeling er generelt en af danmarks absolut bedste udviklingshold. Og de spiller flot og underholdende bold. U16 var 10-0 i sæsonen, med en samlet score på 460-6. Damn. Semifinalen vandt de overlegent. Finalen tabte de desværre, men de har alt at være stolte af. Klubben har også et kvinde soccer hold og nogle junior soccer hold. Spændende. Lacrosse jaja, vi ka' det hele!
Fra januar og til en gang i maj var jeg en del af Århus Tigers Flagfootball. Det var også spændende, og jeg fik prøvet noget nyt. Nogle gode oplevelser, med fantastiske personer. Og indsigt i det at spille WR og DB. Og det skal nok hjælpe når jeg på onsdag er gæstetræner på en folkeskole i Viborg, hvor en kammerat kører et flagfootball-forløb med hans idrætsklasse.
#TheComeback var en blandet oplevelse, men for det meste positiv. Juni var jeg i udstyr for første gang i lang tid. Jeg spillede også min første kamp i 14 måneder - og det var endda min første NL kamp. Jeg fik også nogle spillet DS kampe. DS kampene mindede mig om den særlige følelse af at være 12 mand, og spille spille en hel 9-mands kamp. Av. Jeg spillede DS mod mit aller første hold, Sønderborg Sergeants. Det var helt vildt fedt. Og jeg fik prøver nye positioner, hvilket altid er sjovt. Linebacker og strong safety er da lige mig! Og NL holdet har givet mig ny motivation. I Kolding var jeg en sikker starter, og klart en af de absolut bedste på min position. Det blev trivielt. Nu er der altid en der er bedre. Og jeg spiller i danmarks bedste liga - det er fanme for fedt! At sæsonen så skulle ende på ét ekstrapoint, mod et købehold, i overtime, i semifinalen.. Ja, det er vel hvad det er. Lot's and lot's of fuel in the tank this offseason!
Og det bedste til sidst. U19. Grunden til at jeg sidder i 8000 Århus C og skriver det her. Grunden til at jeg er hvor jeg er i mit liv. Og jeg fortryder det ikke ét sekund. Jeg kom hertil for at coache OL på U19. Det var jeg godt tilfreds med, og rigtig glad for. Da vores HC og OC så skred en måned inden sæsonstart, måtte nye folk træde til. Og det gjorde jeg. Og hold nu kæft hvor har det været fedt i år. Jeg elsker at være Offensive Coordinator. Det har også gjort at jeg har lært alle spillerne, og ikke bare OL, at kende godt og grundigt. Generelt har det været fantastisk. Fra en stemning der sagde "skal vi trække holdet?" til at stå og spille stærkt i en semifinale. Hold nu kæft jeg er stolt over at være en del af det! Da Marco træder ned som HC vil der ske lidt trænerrokader, men tror da kun det kan blive godt. Det er en flot flok af spillere vi sender op til senior, som jeg er stolte af, og det er en talentfuld flok oprykkere fra U16, som vi skal arbejde med næste år.
Peace out