Moose skrev:Jmt skrev:Moose skrev:(...) alt viden bliver til vrøvl på et tidspunkt.
Ligesom dit indlæg?
Fortæl mig hvorfor det er forkert i stedet for at prøve at virke smart.
Hvorfor skulle jeg? Jf. din logik er al min viden vrøvl. Ligesom din viden er vrøvl. Al viden er vrøvl. Ikke nu, ikke i morgen, men på et tidspunkt. Ingen ved noget, alle vrøvler. Sikke noget vrøvl, hva'? Nå, OK.
Folk som dem i er træt af er de mennesker der får verden til at udvikle sig
Nej. Når du tænker udvikling som følge af vidensdeling og sparring, så er det ofte blandt ligesindede, velbegavede forskere, eksperter og deslige inden for et felt, at dette sker. Ikke ved Facebook-diskussioner og debatter blandt familien i stuen. Der er intet galt i at stille sig kritisk over for autoriteter, men man bør som minimum vide bare lidt om det, man stiller sig kritisk over for, ellers er man ikke med til at løfte niveauet.
Folk der har læst meget op på et område er sjældent selvkritiske
En vovet påstand, som er både svær at bevise/modbevise, og som du reelt set ikke aner noget om. Nogenlunde samme type påstand man kunne risikere at høre "ovre fra sofaen" jf. Pzyrex indlæg. I bund og grund afhænger det jo af den enkelte person, men hvis vi endelig skal nå en konsensus, så synes det overordnet set snarere at være omvendt; dumme mennesker ved ikke hvor dumme de er, og er derfor sjældent særlig selvkritiske (
Dunning-Kruger syndromet).
(...) at skulle argumentere for sin "viden" er kun sundt
Enig. Men det er ikke det, Pzyrex opponerer mod.
Mennesket ved intet om noget som helst
En meget bombastisk udmeldning, hvor man må formode at du simpelthen ved SÅ MEGET, at du har regnet det hele ud. Eller hvad? Viden er ikke en konstant størrelse, nej. Den ændrer sig med nyere viden. Det betyder dog ikke, at vi ikke ved noget som helst.
Såfremt du stadig er uenig kan jeg ikke se nogen anden logisk sammenslutning end at du må være i omtalte gruppe af folk, der har en mening om alting, uden nødvendigvis at kunne bidrage med noget værdifuldt.
Forestil dig et scenarie, hvor du har tilegnet dig rigtig, rigtig meget viden om et emne. Litteratur, forskning, bøger, oplevelser, vidensdeling, personlige erfaringer der stemmer overens med din opfattelse og personlige erfaringer, der ikke gør, hvorefter du har fundet ud af hvorfor og er blevet ENDNU klogere. Det kan være hvilket som helst emne.
Forestil dig så, at du bliver bedt om at holde et åbent foredrag omkring dette emne, hvor du bliver mødt med det ene idiotiske spørgsmål efter det andet, og reelt set ikke laver andet end at forklare dig selv igen og igen over for folk, der ikke har den mindste respekt for din viden og erfaring, men blot ønsker at pille dig ned med et enkelt spørgsmål, så de selv kan fremstå intellektuelle. Spørgsmålene bidrager ikke med noget interessant, intet nyt, intet brugbart til en dybere perspektivering. De er spydige, arrogante og fremført i en uhøflig tone. Det er spørgsmål om helt basale ting, der ligger langt under det vidensniveau, du befinder dig på. Ville du ikke blive en smule irriteret - og ærgerlig - over at spilde din tid? Det er sådanne mennesker, Pzyrex opponerer mod, hvilket jeg fuldt ud kan forene mig med.