Burial Ground aka
Le notti del terrore aka
The Zombie Dead osv.
En forsker slipper ved et uheld en oldgammel forbandelse løs ved en italiensk villa, og de døde rejser sig fra gravene. Dette er til stor gene for tre italienske par (+ en søn) der besøger villaen, tilsyneladende for at knalde godt igennem. Hold op, hvor er der knald på 80'er duskene i den film. De ender selvfølgeligt alle med at dø.
Zombiernes kostumer ligner mest af alt beskidte, groftvævede sække, og ansigterne noget som jeg kunne have klasket sammen af papmaché for mange år siden i billedkunst. Klasse.
Det bedste ved filmen er sønnen, som spilles af en 26-årig dværg med hår der ligner en toupé. Han har en usund erotisk higen efter sin mors barm, der dog afviser hans tilnærmelser. Han stikker af, og hen imod filmens slutning bliver han ædt og zombificeret af nogle udøde munke. Moderen og de få andre overlevende render ind i zombiemunkene og sønnen, og hun bliver så lettet over at se ham igen, at hun er game på at tilfredsstille sønnens ødipale kompleks. Hun falbyder endeligt sine udmærkede bryster til sønnen, der æder dem. Rulletekster.
6/10.