Jeg har netop set Laynes video. Samtlige udtalelser er baseret på et enkelt studie, og der bliver påpeget flere gange i kommentarsektionen, at han drager nogle konklusioner, der reelt set ikke er i studiet.
Layne påpeger: "Just taking yourself from 400 to 800 in the physiological range isn't gonna make a difference in muscle mass".
Dette er ikke noget, han med sikkerhed kan sige.
Kigger man på Figur 1A i det nævnte
studie ses der en væsentlig forskel i fedtfri masse mellem 50, 125 og 300 mg test om ugen.
50 mg medførte en koncentration på 306 ng/dl, 125 mg medførte en koncentration på 542 ng/dl og 300 medførte en koncentration 1345 ng/dl. Såfremt man tager udgangspunkt i at normalværdien er 400-800 ng/dl, som han selv nævner, så er der trods alt en væsentlig forskel ift. muskelmasse i at gå fra blot 306 ng/dl til 542 ng/dl, og der undersøges reelt ikke hvorvidt der er en forskel i muskelmassen fra 400 ng/dl til 800 ng/dl, hvorfor han ikke med sikkerhed kan udtale sig om det.
Taler har en ganske fin pointe i, at en uddannelse inden for ernæring samt rigeligt med erfaring inden for styrkeløft ikke gør dig særlig kompetent til at diskutere endikronologi. Hvorvidt Layne har en sideløbende interesse i endokronologi er dog ikke til at sige, men videoen er ikke i sig selv et argument for, at testosteronniveau er uden betydning, selv inden for normalværdien.