"The journey is what brings us happiness not the destination"

Ny artikel af Thomas Jagd:
https://www.bodylab.dk/shop/vaegttraeni ... 928c1.html



Kom med din kommentar til artiklen i denne tråd.

Jeg synes det er en rigtig fornuftig artikel som tager fat på et emne som jeg selv også har grublet over det seneste stykke tid.

Jeg har trænet med vægte i rundt regnet 15 år, men det har været meget svingende med seriøstieten. Det primære mål har fra start af været anerkendelse fra det modsatte køn, men egentlig også fra andre drenge. Jeg har dog igennem årene altid været ret glad for vægttræning, så det har ikke været en sur pligt for mig.

Jeg har for et par år tilbage været med til Newcomers og DM i Athletic Fitness og senest Newcomers i Men's Physique. Det har været nogle store oplevelser, men jeg er så småt ved at nå til en erkendelse af at noget ala CrossFit er mere mig. Og det skal siges at jeg tidligere har været ret hadsk imod CF og kun kunne se bodybuilding som det eneste rigtige.
Jeg er nok ved at være mættet af feel the pump- og squeeze-træning, og 3-split programmer. Nu finder jeg større glæde i at øge min styrke langsomt fra uge til uge i et fullbody program. Og måske jeg springer på CF en dag.

Det var lige min egen historie, men jeg har indtryk af at pointen i artiklen om, at mange træner med vægte af de forkerte grunde, er meget udbredt rundt omkring i centrene. Fitness er stadig et modefænomen, så folk springer ud i det uden tanke på om det egentlig er noget de gider eller brænder for, men fordi det ser godt ud på Instagram og SnapChat. Hvis man bedre kan lide at spille tennis, så giver det altså bedre mening at gøre det, og hvis det gør én glad så tror jeg også på at selvværdet styrkes derigennem.

Gode pointer, som de fleste nok kan nikke genkendende til.

Hvad angår min egen træning, kan jeg sagtens mærke, hvordan jeg selv har bevæget mig fra en ydre til en indre motivation. Husker godt i den spæde start, hvordan jeg til tider skulle slæbe mig selv afsted for at "få det overstået". Den tid er heldigvis forbi. I dag træner jeg, fordi jeg ikke kan lade være. Elsker følelsen af at bruge musklerne, og det mentale overskud det giver mig.

Hejsa...

Kan kun tilslutte mig det Naaty & Ped skrev !! Jeg startede selv med Bodybuilding i 15 år"s alderen og dengang var det helt klart for at få store overarme og en endnu større brystkasse og det kunne ikke gå hurtigt nok, selve træningen var til tider et helvede, bare det at komme hjem fra arbejde og så skule ned og træne, ja det var sgu surt, men når man så stod i badet under den varme bruser, ja så var det det hele værd, en skøn fornemmelse at nærmest skylle alle dårligdommene af kroppen, for jo kosten var vi sgi ikke så gode til på det tidspunkt og selvfølgelig var vi langt fra generte når vi var i selskab med piger og skulle have blusen af, der var ingen frikadeller der skar i øjenene, men jeg tror at det var en kultur på samme måde som i dag blandt unge mennesker at dyrke sin krop, i dag syntes jeg bare det har taget en forkert drejning, for det er jo nærmest yt hvis man ikke dyrker fitness eller bodybuilding og jeg tror faktisk også at mange gør det af sur pligt, dels fordi andre gør det og fordi det er mode at dyrke kroppen i dagens Danmark.
Jeg har selv dyrket meget sport gennem mine 53 år, primært fodbold, badtminton og bodybuilding med store pauser indimellem, når programmet har stået på at dyrke overkroppen har jeg i mine voksen år altid gjort det med glæde og elsket min træning og ja, det ser sgu bedre ud med en sporttrænet krop, fremfor nu hvor frikadellerne hænger under blusen.
Jeg må indrømme at det projekt jeg nu har gang i (se mere i min logbog) det er sgu ren og skær sur pligt, fordi jeg skal tabe mig og ja det er et helvede at komme ud af døren, men alligevel skønt når træningen er overstået !! Man har det skønt med sig selv !Og jeg tror egentligt også at jeg bliver glad for træningen igen på et tidspunkt.
Jeg tror faktisk at mange træner i en døs af, det skal man for det gør alle andre!! Og især mange unge mennesker tror og springer ud i bl.a bodybuilding uden at vide en dyt om hvad det faktisk drejer sig om, men hvad, det gjorde vi andre jo også i den alder indtil der kom en og fortalte os nogle nøgne sandheder.