Lortedag.
Deltog i dag i Syddansk Musiktalenkonkurrence. Jeg var ret sikker på at vinde, især da de fleste har sagt, at de tror jeg ville vinde. Jeg ankom på Alsion i Sønderborg kl 9.15, og skulle til opvarmningslokalet kl 10. Både min opvarmning og optræden på scenen går fantastisk, og jeg kommer ud af salen med en rigtig god følelse. Alle sagde også til mig at det lød fantastisk. Dem i min aldersgruppe der skulle gå videre til finalekoncerten, fik det at vide på telefon i dommernes voteringspause. Jeg modtog aldrig sådan et opkald, og spurgte derfor arrangøren, om jeg så kunne være sikker på ikke at være gået videre, og om jeg kunne tage hjem. Jeg ville gerne vide dette, da jeg ellers skulle blive der i yderligere 7 timer. Hun svarer så "NÆJ NÆJ, det er ikke kun dem der skal spille til finalekoncerten, der vinder priser", hvorefter jeg får en god fornemmelse igen. Det viser sig dog at være den største løgn nogensinde.
Efter 7 LANGE timer i Sønderborg, ankommer jeg endelig til finalekoncerten og prisuddelingen. Alle de andre deltagere, havde åbenbart fået det samme at vide som mig angående priser, så koncertsalen var propfyldt med spændte deltagere og familier inklusiv mig og min. Efter alle har spillet (også næsten to meget lange timer), skal prisuddelingen endelig ske. Og det er her sandheden kom frem. Der var INGEN udover dem der spillede til koncerten, der modtog en eneste pris!?!?!? Det er snyd og bedrag. Aldrig har jeg spildt så meget tid og liv på noget så dumt som dette.
Føler mig godt og grundigt snydt.
Nu er jeg skuffet og vil bare begrave mig i min dyne.
Hele min familie har også taget fri fra både skole og arbejde for at tage med til konkurrencen. De havde dog ikke regnet med at skulle bruge hele dagen på det..................... Har aldrig været så ked af det og skuffet som nu.