Jeg har haft min del af problemer igennem livet; lavt selvværd, manglende selvtillid, akne, depression, selvmords tanker og har været ramt af angst og ocd. Jeg har aldrig haft den store succes hos det modsatte køn. Nok bare fordi at jeg i mange år bare kæmpede for at holde hovedet over vande…
Jeg begyndte først at have succes med damerne i starten af tyverne. Jeg er 27 nu. Jeg har virkelig skulle arbejde med mig selv (forskelligartet personlig udvikling), og selvom jeg har haft utallige nederlag, så er jeg kommet virkelig langt. Kvinderne har altid set mig som den søde pæne/lækre fyr. Men som tidligere ikke rigtig har gjort noget for at få punani…i de sidste par år er der sket lidt, men stadigvæk ikke særlig meget. Men er alligevel stolt over hvor meget jeg har udviklet mig.
Sagen er den, at jeg i en alder af 27 nu har haft min første kæreste i 4 måneder. Vi har det virkelig godt sammen! Og hun er virkelig forelsket i mig, og det samme er jeg i hende. Hun har fortalt mig, at på længere sigt, så er jeg den første fyr hun har været sammen med, som hun godt kunne se som far til hendes børn. Jeg kommer godt ud af det med hendes familie og venner, og de er alle sammen glade for mig.
Begrund af min sene debut på dating markedet/Tinder, så har jeg kun været sammen med 5. Og det er inklusiv min nuværende kæreste. Dum som jeg er, så sad vi en dag og snakkede sammen om Tinder. Jeg fik selvfølgelig spurgt ind til hvor mange hun har været sammen med fra Tinder. Svaret var så at hun har været sammen med 32 over de sidste 2,5 år.
Svaret gjorde et eller andet ved mig. Det startede en voldsom usikkerhed i mig, som jeg tidligere ikke har været ramt af. Tankemylderet begyndte…
Jeg ved at hun er helt tilfreds med mig i sengen, og hun syntes jeg er pisse dejlig. Og jeg har hele tiden forsikret hende om, at det er mig der reagerer irrationelt på det tal, og der er ikke noget galt med hende. Hvad hun har lavet i sin fortid rager ikke mig. Jeg kom hurtigt over det, og lagde det til siden.
I går kørte vi gennem en by. Hun genkender så en kirke, og siger hun har været her. Jeg spørger så hvad hun har lavet her, og så siger hun så, at hun havde noget kørende med en fyr fra byen (sexy-time). Igen startede tankemylderet…
Jeg forklarede hende, at jeg ikke gider høre om hvad hun har lavet i sin fortid med andre fyre, når jeg reagerer som jeg gør. Hun gav mig en dybfølt undskyldning, og jeg forsikrede hende om, at jeg virkelig elsker hende…
Til andre der har oplevet en lignende usikkerhed. Eller bare er lidt mere erfarne med forhold end jeg er. Hvordan fanden stopper man sin egen usikkerhed, når den er fuldstændig ubegrundet? Jeg er faktisk ret ligeglad med hvor mange hun har været sammen med. Men alligevel starter usikkerheden i mig, og tallet 32 tænker jeg stadigvæk på engang imellem… Når jeg får de tanker, hvad skal jeg så gøre for at ligesom tænke på noget andet?
Håber i kan hjælpe guys.
never argue with a fool he will only bring you down to his lv, and beat you with experience.