Halli hallo!
FTR aner jeg ikke om nogen stadig læser med, men jeg har meget at skrive lige nu, og meget tid, så hvis I gør bør I sætte jer til rette og gøre jer klar på en hudløst ærlig real-life story fra mine 3 dage som student.
Tirsdag træk jeg 24-timers eksamen i engelsk mundtlig, min sidste eksamen, gudskelov. Jeg købte desuden "Schopenhauer som opdrager" af Nietzsche, og jeg må sige den har fænget mig meget, så meget at jeg har bestilt adskillige flere bøger til når engang jeg skal sydpå til sommer så jeg kan ignorere lækkert vejr og pool for at læse.
Onsdag var det så endelig tid. Jeg blev færdig! Min hue er desværre blevet stjålet for lang tid siden, men ikke desto mindre var alt godt. Studentergilde i min have var ekstremt hyggeligt! De fleste af mine nære venner var troppet op, ingen kvaler, Daddy-O betaler, og vi drak os helt gevaldigt stive.
Så bød muligheden sig også for at vi kunne ryge os gevaldigt skæve, det gjorde vi, men forhistorien er for god til at misse.
To deltagere af selskabet hentede weed, skrev så to gange til mig for at spørge hvor vi var. Jeg svarede vi stadig var hjemme, vi sad på mit værelse og hyggede, men de skrev videre. Her bliver jeg så ringet op fordi de ikke kan finde mit værelse, og de åbenbart er kommet til at gå ind til min far, komplet blæst midt om natten, og vi finder dem grædende af grin i vores stue uden den mindste mængde lys.
Vi bliver pishamrende smadrede, så smadrede at det faktisk medfører at jeg blev midlertidig impotent, hvilket var lidt dårligt timet, og jeg nærmest bønfaldt min penis "jeg beder ikke om meget, men lige nu, der har jeg brug for dig!", men lige lidt hjalp det, og Victor fast-fingers måtte kæmpe sig igennem kramper i underarmen for at gøre hvad jeg nu havde sat mig for.
Alt dette skete imens to af vores venner sad på mit værelse, den ene i trance til GTA V, den anden halvt sovende, halvt observerende. Min kære GTA ven spillede faktisk GTA i omkring 7 timer, uden at afvige så meget som et øjeblik, og da han ville sove klokken 7 kunne den halvt sovende ven vågne op til dåd og overtage.
Vi vågnede efter 2 timers søvn, og jeg var parat til at betale for at nogen kunne hente vand til mig, dog blev alt lettere da vi først stod op, og vi lavede absolut ingenting udover at sørge for, mit værelse blev til en ruin, og omkring klokken 18 tog vi så, ret forsinkede, til vores studentergalla - altså de to af os som var blevet færdige.
Jeg var mere end meget bedøvet, og efter to bidder mad af den alt for dyre buffet måtte jeg lige forklare mine bordherrer, at jeg lige måtte tage en lur på græsplænen. Det hjalp til gengæld, og vi havde en festlig aften.
Jeg sov hos min førnævnte halvt sovende ven, mens det endelige medlem af vores trio festede igennem. Jeg havde været så forudseende at tænke det nok var en god ide at få søvn idet der var dimission dagen efter galla (!) klokken 9:30.
Da jeg vågner kan jeg se min også dimitterende ven ligge i det iskolde værelse vi sover i, krøbet sammen i fosterstilling. Jeg spørger om han skal med til dimission, men han er helt slået ud.
Jeg vader selv igennem Aalborgs gader, ned mod Aalborghallen så jeg kan få mit eget fysiske eksamensbevis. På vej derned møder jeg nogle af mine kammerater, en af dem sov på en bænk, de andre var lidt mere modererede i og med de havde sovet derhjemme.
Vi finder vores pladser, jeg sover på armlænet indtil jeg falder ned og taber diplom og alt på gulvet foran omtrent 7-800 mennesker. Jeg var godt nok parat til endnu en dags fest, for dælen. Pludselig bliver mit navn råbt op af Kongen (rektor), og jeg modtager et legat på intet mindre end 1000 kroner for tilsyneladende at have skrevet den bedste danske stil, hvilket forbavsede mig helt vildt idet jeg aldrig havde troet på mere end 7 da jeg afleverede den. Men sådan var det, og så kunne jeg gå og tvære det ud i folks ansigter hele dagen - en rettighed der bestemt ikke forblev uudnyttet.
Jeg kom hjem efter spisning med mine kære forældre, og jeg går død og sover.
Men det er vel studenteruge, så vi tager afsted igen, først til bajere, så til byen og så retur til min vens lejlighed, som vel nærmest fungerer som et andet hjem for mig i disse dage. Jeg falder i søvn omkring klokken 2, vækkes klokken 4 fordi en vis pige skal lukkes ind og kommanderer mig ind i det andet, ikke nær så behagelige, soverum. Jeg protesterer og truer med menneskerettighedsdomstolen, men lige lidt hjælper det.
Så kan jeg også lige tage en smøg, midt om natten på den hyggeligste altan i hele Nordjylland, og det tager mig lidt tid at falde i søvn igen. Jeg drømmer at jeg er en eremitkrebs, og det var tilsyneladende en selvfølge i drømmen, og jeg undrer mig ikke det mindste da jeg vågner klokken 6 fordi den evigt festende tredje musketer er kommet hjem og skal sove.
Vi sover et par timer mere, jeg står op, den anden musketer, der ikke bor der, og jeg går på jagt efter morgenmad. Han får halv pris fordi han har en hue - som om det ikke er slemt nok at min er blevet stjålet - og hans menu koster mindre end min ene burger. Dog bibeholder jeg mit nye mantra fra dagen før "ingen kvaler, rektor betaler" (jf. legatet), og alt er egentlig meget hyggeligt.
Så nu sidder jeg her. Og sidder. Agter at tage en friaften af den årsag, at jeg er mere død end levende lige nu. Jeg har brug for en pause, og det bliver nok idag.
Jeg har desuden præget mine venner over i at høre mere Doors, hvilket jo er en god effekt, i min optik, i hvert fald.
Så det er sommer, vi er unge og frie, vi har ingen fastlagte planer før om et år, hvor mit snit heldigvis rækker til psykologistudiet, som er THE DREAM, hvilket betyder at vi skal have det sjovt.
Jeg føler mig ødelagt og jeg føler ikke jeg kan føle andet end den uoverkommelige træthed, så jeg skal tilbage til livet via en alkoholnedtrapning, som nævnt adskillige gange, i hvert fald idag. Og så må vi se hvad fremtiden bringer.
Her er et billede af en mand, der var ude af trit med verdenen og derved skabte noget af det smukkeste musik der nogensinde er lavet. Her ser han dog, som vanligt, ud som om hans hjerne er blæst på syre. Men sådan er der så meget. Hav det hyggeligt!
Der findes ingen uinteressante ting, kun uinteresserede mennesker.