Nutrigerontology - A new scientific dicipline

Den belgiske forsker Kris Verburgh fik peer reviewed artikel 'Nutrigerontology' publiceret i Aging Cell der udgives af Anatomical Society.

http://www.krisverburgh.com/nutrigerontology.html

Kostens sammensætning af de tre makronæringsstoffer protein, kulhydrat og fedt er ikke ligegyldig for aldring ifølge Kris Verburgh. Det argumenteres at de to makronæringsstoffer kulhydrat og protein hhv. kan (over)stimulere en Insulin/IGF-1 pathway og en mTOR (mamalian Target of Rapamycin) pathway i pattedyr, hvormed kroppens forfald fremskyndes. De to kostfølsomme 'aging pathways' kan man sætte ud af spil i laboratorieforsøg med bla. rotter som lever længere, og hos mennesker kender man til omstændigheder hvor disse to pathways af en eller anden grund er sat ud af spil, se min fremhævning:

A mounting body of research shows that loss of function of the IIS pathway and mTOR pathway increases lifespan. Modulating these pathways, genetically or nutritionally, can impact the rate of aging and postpones the advent of aging-related diseases.

For example, mice with a fat-specific insulin receptor knockout (FIRKO) genotype live 18% longer (Blüher et al., 2003) and reducing insulin receptor signaling in the mouse brain extended lifespan up to 18% (Taguchi et al., 2007). Homozygous deletion of the insulin receptor substrate 1 (Irs1-/-), an effector of the insulin receptor, increased median lifespan by 32% in female mice. However, deletion of IRS-1 in male mice did not lead to an increased lifespan (Selman et al., 2008). Mice heterozygous for the IGF-1 receptor (Igf1r+/-) live on average 26% longer than their wild-type littermates (Holzenberger et al., 2003). In humans, the insulin/insulin-like growth factor signaling pathway also is involved in lifespan regulation. Polymorphic variants of IGF-related pathways confer health and lifespan benefits in humans (Bonafè et al.,2003; Kojima et al., 2004; Pawlikowska et al., 2009). Female Ashkenazi Jewish centenarians show an overrepresentation of loss-of-function mutations in the IGF-1 receptor (Suh et al., 2008). Laron dwarves, who are growth hormone receptor deficient, have reduced levels of IGF-1, and despite being generally overweight, they have a major reduction in the risk of type 2 diabetes and cancer (Guevara-Aguirre et al., 2011; Steuerman et al., 2011). People with acromegaly (due to increased growth hormone and IGF-1 production) have a two- to threefold increase in mortality, mostly because of vascular disease (Clayton, 2003).

The IIS and mTOR pathways in aging-related disease

How do the IIS and mTOR pathway contribute to the aging phenotype? A continuous stimulation of the IIS and mTOR pathways leads to a higher risk of aging-related diseases and reduced lifespan via reduced autophagy (less clearance of protein aggregates and cellular organelles), increased protein agglomeration and proteotoxicity (mTOR activation leads to increased protein production and reduced protein clearance), inflammation, reduced expression of antioxidant proteins, mitochondrial dysfunction, and other mechanisms (Kenyon, 2010; Fontana et al., 2010; Johnson et al., 2013; Cuervo, 2008). These mechanisms increase the risk of insulin resistance (Shah et al., 2004), atherosclerosis (Martinet et al., 2014), cardiomyopathy (Willis & Patterson, 2013), neurodegenerative diseases (O'Neill et al., 2012, 2013), cancer (Martini et al., 2014), osteoporosis (Glantschnig et al., 2003) and other aging-related diseases and symptoms.

(mindre udpluk fra artiklen)

'Las meninas' by Diego Velazquez (1599-1660) depicts dwarves. People who are dwarves because of deficiency of a certain growth hormone (called IGF-1) seem to be protected against aging-related diseases like cancer and diabetes and can attain long life spans despite their size.

Naturligvis.

Det bør være evident for alle der følger med i andet end circle-jerking konsensus-fetichister på FB der bliver enige om at det hele er lidt lige meget.

DET HELE ER DET SAMME.

Elsøe der siger han har en bullshitdetektor kunne ikke umiddelbart svare på den artikel, hehe.

Kris Verburgh

Morten Elsøe

Elsøe mener jo heller ikke fødevarer sådan kan kategoriseres, men her kommer Kris og siger at fødevarer meningsfuldt kan kategoriseres som værre/bedre på grundlag af molekylærbiologien. At det kan være bedre at erstatte en fødevare med en anden (se timeglasset). Desuden taler Kris varmt for enkelte madvarer som valnød pga. exceptionelle egenskaber. En del madvarer virker ret specifikt på kroppen under forudsætning der spises nok, igen at spise varieret er ikke altid nok til at høste prospektive fordele.

Kris giver kostråd i bogen The Food Hourglass, der, som titlen antyder, er formet som et timeglas, der symboliserer, at man kan bremse tidens gang og forsinke sin aldring ved at skifte de fødevarer, der befinder sig i timeglassets øverste del ud med fødevarerne i den nederste del.

Kris' råd om bær og mørk chokolade om morgenen hittede i øvrigt hos mig.

Vi er alle i den heldige situation at DET HELE ER LIGE MEGET.

Det er lige meget om du får protien umiddelbart efter træning eller ej.

Det er lige meget om du spiser high carb eller low carb.

Det er lige meget om du er i ketose eller ej.

Det er lige meget om du spiser animalsk protein eller ej.

Det er lige meget om du spiser 2 eller 6 måltider om dagen.

Det er lige meget om du spiser en masse sukker, bare du ikke får 10-15 kg dagligt.

Det er lige meget om du spiser en del usunde ting. Faktisk er det mere usundt kun at spise sunde ting end at spise usunde ting fordi så går du og stresser dig selv over at undgå det usunde og det er usundt.

Er vi ikke bare heldige!!? Det er lige meget!

DET VI GØR ER OPTIMALT, UANSET.

Mit bevis er grupper på Facebook der copy-paster og kommenterer konklusioner fra undersøgelser der understøtter konsensus, og hvor deres ligesindede - ofte havende en professionel interesse - "synes godt om" og tagger hinanden på kryds og tværs og Deler opslaget, og woe betide det nysgerrige individ der tør betvivle at det hele måske ikke er lige meget.

SandyFrink skrev:Vi er alle i den heldige situation at DET HELE ER LIGE MEGET.

Det er lige meget om du får protien umiddelbart efter træning eller ej.

Det er lige meget om du spiser high carb eller low carb.

Det er lige meget om du er i ketose eller ej.

Det er lige meget om du spiser animalsk protein eller ej.

Det er lige meget om du spiser 2 eller 6 måltider om dagen.

Det er lige meget om du spiser en masse sukker, bare du ikke får 10-15 kg dagligt.

Det er lige meget om du spiser en del usunde ting. Faktisk er det mere usundt kun at spise sunde ting end at spise usunde ting fordi så går du og stresser dig selv over at undgå det usunde og det er usundt.

Er vi ikke bare heldige!!? Det er lige meget!

DET VI GØR ER OPTIMALT, UANSET.

Mit bevis er grupper på Facebook der copy-paster og kommenterer konklusioner fra undersøgelser der understøtter konsensus, og hvor deres ligesindede - ofte havende en professionel interesse - "synes godt om" og tagger hinanden på kryds og tværs og Deler opslaget, og woe betide det nysgerrige individ der tør betvivle at det hele måske ikke er lige meget.

Sandy, mener du så, at en mild sukker afhængighed i den rigtig kontekst - ikke nødvandigvis behøver, at være en nævneværdig problem?

Jeg spørger fordi jeg selv har abstinenser efter sukker (sukker og fedt blandinger) når jeg cutter.

Når jeg bulker gør jeg nemlig det, at jeg i høj grad bevirker til at få det nødvendig næring via gode madkilder og tilskud. Når den næring er indtaget gør jeg så det, at jeg spiser resten af de kcal. jeg mangler, for at være i kalorieoverskud i form af de kalorier - der ganske enkelt og primitivt giver mig en smags belønning. Det gør jeg fordi, at den mentale aspekt også spiller en rolle og det hele skal være i balance, for at fungere kontinuerligt. Problemet er, at så nemt er det bare ikke, når det kommer til cut og her skal disciplinen bære det meste af fremgangen. Det gør mine cut perioder mental opslidende.

Franz Biberkopf: Hvis man netop skal have nok næring, så stiller det jo automatisk krav til de sunde madkilder. Man må vide hvilke næring man behøver og finde diverse madkilder, som indholder den næring - og blandt dem vælge en eller flere som man bedst kan lide. Det behøver ikke at være mere indviklet. Kun hvis man er uinteresseret, om kost og ernæring og dog stadigvæk ønsker, at være sund kan diverse pyramider etc. bruges som en god vejledning.

01-jeller > Jeg er sikker på at ironien løber ned af væggen, i det omtalte indlæg O:)

Nettohunden skrev:01-jeller > Jeg er sikker på at ironien løber ned af væggen, i det omtalte indlæg

Haha, fuck. Jeg læste ikke den sidste del af teksten. MEN mange af de nævnte ting er i virkeligheden >tæt på< at være lige meget. I hverfald i den rigtig kontekst.

01-jeller skrev:
SandyFrink skrev:[color=#8000BF]Franz Biberkopf: Hvis man netop skal have nok næring, så stiller det jo automatisk krav til de sunde madkilder. Man må vide hvilke næring man behøver og finde diverse madkilder, som indholder den næring - og blandt dem vælge en eller flere som man bedst kan lide. Det behøver ikke at være mere indviklet. Kun hvis man er uinteresseret, om kost og ernæring og dog stadigvæk ønsker, at være sund kan diverse pyramider etc. bruges som en god vejledning.

Jeg overså din kommentar Jeller så derfor sent svar.

Jeg deler bestemt ikke din opfattelse, da der ligger en masse videnskabelige ræsonnementer bag pyramiden. Longevity og aldring har lægmanden og den almindelige ernærningsekspert næppe nogen stor indsigt i, hvorfor der jo netop er tale om ny disciplin, der syntetiserer viden fra forskellige discipliner.

I videoen nedenfor kommer Ron Rosedale ind på den viden man har om aldring. Naturen har givet næsten al dyreliv midlerne til at udholde sult så den kan reproducere på et senere mere fordelagtig tidspunkt. Som en del af det, har al liv kemiske sensorer, hormonelle pathways især følsomme overfor protein og kulhydrat, der fortæller gener og genomet, og hver celle, hvad den tilgængelige ernæring er i kroppen. Og når kroppen opfatter at mængden er lav, op-reguleres instruktioner til næsten enhver celle om at udføre vedligehold og reparation som højere prioritet. Det forøger hver celle's DNA reparatioin og intracellulære antioxididant systemer med videre og hvad der kaldes autophagy, som rydder op i lortet indeni cellen hurtigere og bedre. For man ikke i tilstrækkelig grad ryddet op kan det ifølge Kris Verburgh bla. føre til sarkopeni (tab af muskelmasse!). For at prioritere dette vedligehold kan det give mening at justere på makro-nutrienterne til fordel for mere fedt og aldrig indtage mere protein end man har brug for. Disse ting er der taget højde for i pyramiden.

[b]53:00 minutter inde og få minutter frem snakker Ron Rosedale om ovennævnte mekanisme:

https://www.youtube.com/watch?v=XyvlWUQAkxM&app=desktop

Selve foredraget er om der findes 'sikker' stivelse.

I relation til timeglasmodellen hvor det biologiske ur tikker hurtigere når man spiser fra toppen, ser du at det gælder om at spise mindre af stivelsesrige fødevarer med højt Glykæmisk-indeks. Stivelse i form af havregryn og rugbrød kan dog være nødvendige 'onder' i bestræbelserne på at opnå kaloriedækning.

Kris Verburgh anbefaler at man fx. skifter ris, kartoflerne og brød ud man traditionelt tager til aftensmaden og i stedet laver en en ekstra grønsagsret + linser (kulhydrat/protein mix med GI helt nede på 29!). Sjovt nok er en måde at spise på, der tog mig hele 25 år selv at eksperimentere mig frem til som værende det optimale hvad angår velvære.

Drik en masse havregryn som den primær kulhydrat kilde sammen med whey 2-3 gange om dagen.

Blend 1.000-1.500 gram kvalitet frugt og grønt i en blender med 2.5 hestekræfter og drik lortet hverdag.

Sørger for at 20-30% af kcal. indtaget kommer fra sunde fedt kilder.

Ovenstående er min model, som diktere, at kroppen får alt den nødvendig næring. Om man bruger madpyramiden du henviser til eller anden til at diktere, hvad man skal konsumere - eller om man foranstalter indtaget af den vigtigste næring ved at spise de mad kilder, som er underlagt den næring, er i sidste ende en meget lignende løsning: Alle veje fører til rom. Vurderet udefra billedet er der sjovt nok også få af de mad kilder, som jeg ikke selv spiser og jeg har trods alt ikke brugt nogen pyramide.

Bortset fra det må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke har en tilstrækkelig indsigt i alle de elementer som du nævner og jeg udelukker derfor ikke, at den model muligvis har en bedre effekt på nogle områder. Men jeg tvivler derimod meget stærkt på, at den eventuelle ekstra effekt er signifikant eller nævneværdig. Særligt ift. aldring og sarkopeni som du nævner. Du kan derimod passende henvise til noget forskning på området. Særligt ift. det der specifikt skulle have en gavnlig effekt på netop aldring og sarkopeni. Jeg har added videon til min wathlist, så giver jeg den en chance i morgen aften.

01-jeller skrev:Drik en masse havregryn som den primær kulhydrat kilde sammen med whey 2-3 gange om dagen.

Blend 1.000-1.500 gram kvalitet frugt og grønt i en blender med 2.5 hestekræfter og drik lortet hverdag.

Sørger for at 20-30% af kcal. indtaget kommer fra sunde fedt kilder.

Meninger er uinteressante.

Ovenstående er min model, som diktere, at kroppen får alt den nødvendig næring. Du forudsætter det der skal bevises. Om man bruger madpyramiden du henviser til eller anden til at diktere, hvad man skal konsumere - eller om man foranstalter indtaget af den vigtigste næring ved at spise de mad kilder, som er underlagt den næring, er i sidste ende en meget lignende løsning: Alle veje fører til rom. Du snakket sort. Vurderet udefra billedet er der sjovt nok få af de mad kilder, som jeg ikke selv spiser og jeg har trods alt ikke brugt nogen pyramide. Nu er det næppe alle der kan modtage trådløse transmissioner fra det ydre rum om hvad de skal spise.

Bortset fra det må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke har en tilstrækkelig indsigt i alle de elementer som du nævner og jeg udelukker derfor ikke, at den model muligvis har en bedre effekt på nogle områder. Men jeg tvivler derimod meget stærkt på, at den eventuelle ekstra effekt er signifikant eller nævneværdig. Særligt ift. aldring og sarkopeni som du nævner. Du kan derimod passende henvise til noget forskning på området. Særligt ift. det der specifikt skulle have en gavnlig effekt på netop aldring og sarkopeni. Det kunne jeg hvis jeg havde bogen indenfor rækkevidde. Jeg har added videon til min wathlist, så giver jeg den en chance i morgen aften. Well, det drejede sig om de tre minutter af videoen men se bare løs

Det er faktisk rigtig morsomt at se al den respekt for Verbughs diæt på et forum rettet imod kropsbygning ](*,)

/Niels skrev:Det er faktisk rigtig morsomt at se al den respekt for Verbughs diæt på et forum rettet imod kropsbygning

Du er vist lidt af en one track thinker, Niels.

En del artikler på sitet må være gået over hovedet på dig. Jeg nævner i flæng ”Er sukker usundt?”, ”Er mælk usundt? ” osv., diskussioner om man meningsfuldt kan sige om den ene eller anden ting er usund eller sund.

Kris mener ikke det hele kan være ligemeget.

Så kan Jeller01 mene at te bare er te, men det ændrer ikke på virkeligheden, at der er afgrund til forskel på den te man drikker i det daglige.

Hvis du virkelig mener at" der er afgrund til forskel på den te man drikker i det daglige" så forstår jeg godt fascination med Verbugh

Den ernæring vi indtager påvirker naturligvis vores liv, men Verbugh overfortolker på nogle cherrypicked museforsøg osv - men ligesom med Lene Hansson er der dog en hel del fornuft i hans forslag

Min kommentar var mere relateret til hans aversion mod protein, IGF-1, mTor og muskelvækst generelt

Det er jo nok noget af det samme, der gør sig gældende i forhold til faste, og den potentielle livsforøgende effekt af dette. Og det er ganske spændende, men forskningen derom er jo stadig på cellulært niveau, eller i rottemodeller.
Jeg forestiller mig at effekten på mortalitet er lysår fra den effekt man ser af at sætte almindelig mennesker til at spise nok frugt og grønt, spise fisk, og ikke overspise kcal.

I forhold til teksten om valnødder, te og blodpropper, skal man være meget opmærksom på at korrelation ikke er lig kausation. Folk der drikker grøn the, har det sjovt nok ikke med at være storrygende, fysisk inaktive personer med lav socioøkonomisk status.

Jeg drikker selv grøn te. Det som jeg har forsøgt at forklare dig er, at der findes flere måder, at tilføre kroppen forskellig næring på. Som på forskelligvis har gavnlig effekt(er) på kroppen og som er med til at forbygge diverse folkesygdomme. Som for eksempel blodpropper i hjernen eller hjertet, som der bliver nævnt på den side du har vedlagt. Det er i øvrigt relativ almen viden. Det er mest fordi du med den madpyramide fik det til at lyde, som om det er en revolutionerende videnskab. Jeg er nemlig sikker på, at der er flere BBer og atleter der er seriøse med deres kost, som i forvejen konsumere nogenlunde samme næring uden at kende til den respektive pyramide. Hvad jeg mente med, at flere veje fører til rom, som du tilsyneladende opfattede som at "jeg snakkede sort". Var det, at der er flere modeler og tilgange, som man kan bruge til at strukturere en effektivt og helbreds gavnlig madplan. Bortset fra det virker det til, at den (din) model også er fornuftig.

Nick9000 skrev:Det er jo nok noget af det samme, der gør sig gældende i forhold til faste, og den potentielle livsforøgende effekt af dette. Og det er ganske spændende, men forskningen derom er jo stadig på cellulært niveau, eller i rottemodeller.
Jeg forestiller mig at effekten på mortalitet er lysår fra den effekt man ser af at sætte almindelig mennesker til at spise nok frugt og grønt, spise fisk, og ikke overspise kcal.

Spændende ja. Hørte netop Rosedale's interessante foredrag nedenfor om en fjern fortid med mikroorganismer, hvor "reglerne" for spisning opstod, og hvad disse antagelig betyder for mennesker i dag. Det er interessant med de reparations-mekanismer som kommer i spil ved faste eller af at spise fedt (mens man snyder kroppen til at tro der er tale om faste). Han er ihvertfald en eminent fortæller.

https://www.youtube.com/watch?v=LvTE--5w808

Synes det er interessant at visse befolkningsgrupper med mTOR/IGF-1 mutation har ekstra lang levetid, selvom de ikke spiser specielt sundt (ryger og drikker). Teorien støtter sig også til at dværge med lavt IGF-1 virker nærmest immune overfor kræft og diabetes på trods af deres overvægt. Forelå der en alternativ forklaring kunne man sige at den evidens var væk, men der foreligger mig bekendt ikke bedre forklaring (end lav IGF-1).

Mange af os kommer også til at slås med kræft, og jeg hælder efterhånden til at en diæt høj på fedt, moderat protein, få kulhydrater må være ideel i den situation.

Tilbage i Verburgs bog stødte jeg på noget, der for mig er nyt: Cross-linking. Kort fortalt handler det om at sukker /glukosemolekuler har det med at lave krydsbindinger mellem proteiner (cross-linking) som forringer kvaliteten af det væv proteinerne indgår i at opbygge, fx. øjne, hjerne og hud. Altså en mere direkte effekt af kulhydraters rolle i ældning. Lille uddrag af hvad bogen siger:

Til the-snakken så her et udpluk af hans begrundelser for grøn og hvid the i pyramiden. Jeg må indrømme at grøn the ser interessant ud på på trods af let øget risiko for blærekræft som netop på grund af de toksiske ting der renses ud. Hvis billederne ser ud af lort i jeres browser så sig til.

Hvid the og huden

Smagsmæssigt foretrækker jeg om sommeren hvid og grøn the over sort.

Franz Biberkopf skrev:...
Tilbage i Verburgs bog stødte jeg på noget, der for mig er nyt: Cross-linking. Kort fortalt handler det om at sukker /glukosemolekuler har det med at lave krydsbindinger mellem proteiner (cross-linking) som forringer kvaliteten af det væv proteinerne indgår i at opbygge, fx. øjne, hjerne og hud. Altså en mere direkte effekt af kulhydraters rolle i ældning. Lille uddrag af hvad bogen siger:

Jeg har ikke læst meget at tråden kun skimmet lidt her og der. Jeg faldt dog over figuren der er tilknyttet teksten ovenfor.

Der findes en del proteiner der har kulhydrater koblet til sig. Det er helt naturligt. Det skal der være ellers virker de ikke. Jeg under mig dog en hel del over hans tegning. 1/ det han tegner ligner mest en dna streng. Der er ingen der forsker indenfor protein videnskab der vil afbillede et protein som noget der ligner en dobbelt helix (altså en dna streng). 2/ Forbindelserne han tegner vil man aldrig benytte til at beskrive svage bindinger mellem atomer og molekyler som hydrogen bindinger, van der waal forces etc. Man bruger dem til at kovalente bindinger. En kovalent binding opstår ikke bare lige. Den kræver en væsentlig energi tilførsel.

Når han ved så lidt om fysisk kemi skulle han måske lade være med at udgive bøger hvor han kloger sig på det.

Udgaard skrev:
Franz Biberkopf skrev:...
Tilbage i Verburgs bog stødte jeg på noget, der for mig er nyt: Cross-linking. Kort fortalt handler det om at sukker /glukosemolekuler har det med at lave krydsbindinger mellem proteiner (cross-linking) som forringer kvaliteten af det væv proteinerne indgår i at opbygge, fx. øjne, hjerne og hud. Altså en mere direkte effekt af kulhydraters rolle i ældning. Lille uddrag af hvad bogen siger:

Jeg har ikke læst meget at tråden kun skimmet lidt her og der. Jeg faldt dog over figuren der er tilknyttet teksten ovenfor.

Der findes en del proteiner der har kulhydrater koblet til sig. Det er helt naturligt. Det skal der være ellers virker de ikke. Jeg under mig dog en hel del over hans tegning. 1/ det han tegner ligner mest en dna streng. Der er ingen der forsker indenfor protein videnskab der vil afbillede et protein som noget der ligner en dobbelt helix (altså en dna streng). 2/ Forbindelserne han tegner vil man aldrig benytte til at beskrive svage bindinger mellem atomer og molekyler som hydrogen bindinger, van der waal forces etc. Man bruger dem til at kovalente bindinger. En kovalent binding opstår ikke bare lige. Den kræver en væsentlig energi tilførsel.

Når han ved så lidt om fysisk kemi skulle han måske lade være med at udgive bøger hvor han kloger sig på det.

Tja det ligner vel lidt en DNA-streng, der er dog tre strenge, ikke to, hvilket passer meget godt med kollagens triple-a-helikale struktur. Angående bindingerne, som du kritiserer, er der i dette tilfælde højest sandsynligt tale om kovalente bindinger, der rent faktisk opstår i kroppen, selvom det kan kræve noget tilført energi. https://en.wikipedia.org/wiki/Glucosepane

EDIT: Krydsbindingerne har i øvrigt, ofte, en fysiologisk effekt, og medfører dermed ikke nødvendigvis en forringelse af kvaliteten af vævet

Rasmuskrogh skrev:Tja det ligner vel lidt en DNA-streng, der er dog tre strenge, ikke to, hvilket passer meget godt med kollagens triple-a-helikale struktur. Angående bindingerne, som du kritiserer, er der i dette tilfælde højest sandsynligt tale om kovalente bindinger, der rent faktisk opstår i kroppen, selvom det kan kræve noget tilført energi. https://en.wikipedia.org/wiki/Glucosepane

EDIT: Krydsbindingerne har i øvrigt, ofte, en fysiologisk effekt, og medfører dermed ikke nødvendigvis en forringelse af kvaliteten af vævet

Så ikke at det var en triple heliks (ikke at det er nogen undskyldning). Godt jeg ikke udgav en bog :oops:

Ny bog fra Verburgh, December 2017

The Longevity Code: The New Science of Aging
https://www.amazon.com/Longevity-Code-N ... s+verburgh

Og jeg som altid har troet at grøn/hvid te mest af alt hvad noget helse-mode-gøjl uden nogen reel virkning. I det mindste smager det bedre end BCAA uden smag.

EWhite skrev:Og jeg som altid har troet at grøn/hvid te mest af alt hvad noget helse-mode-gøjl uden nogen reel virkning. I det mindste smager det bedre end BCAA uden smag.

Samme her - og jeg var skeptisk overfor om doserne af whatever der var i Grøn the var store nok til for alvor at være virknings-fulde. Men som det fremgår handler det i virkeligheden om at flavonoiderne i ganske små doser er let toksiske hvormed de aktiverer kroppens forsvar lidt som en vaccine. Og så giver det pludselig bedre mening.

Det næste spørgsmål der melder sig er kvaliteten. Jeg skal indrømme at jeg kun drikker dette label fra Irma. Realistisk skal man nok i en rigtig te-handel, men jeg ved det faktisk ikke.

Har heller ikke den fjerneste ide om kvalitet inden for hvid de. Om det kun er smagen der afhænger af prisen, eller om de virksomme stoffer også svinger i koncentration, og hvilke der i så fald er at foretrække...

Man skal virkelig være fantasiløst og imponerende IKKE-ydmyg over for videnskabens komplekse forhold og tendens til at alt bliver vendt på hovedet og tro at "det hele er lidt lige meget".

Det er jo ren comfort-zone thinking. Gad vide hvor meget af det er motiveret af social dynamik? Så er man jo "ligesom de andre" skeptikere og andre der kan pubmedde sig til en eller anden konservativ konsensus.

SandyFrink skrev:Man skal virkelig være fantasiløst og imponerende IKKE-ydmyg over for videnskabens komplekse forhold og tendens til at alt bliver vendt på hovedet og tro at "det hele er lidt lige meget".

Det er jo ren comfort-zone thinking. Gad vide hvor meget af det er motiveret af social dynamik? Så er man jo "ligesom de andre" skeptikere og andre der kan pubmedde sig til en eller anden konservativ konsensus.

Hvad prøver du egentlig at sige, og hvem er det henvendt til? Jeg går ikke ud fra at indlægget er en kommentar til kvaliteten af hvid te...

Du har ikke taget notits af det konsensus-konforme circle-jerking PubMed-politi der groft sagt mener det hele er lidt lige meget?
De dominerer store dele af Facebook og den intellektuelle diskussion.

Tag fx Alan Aragon mod Gary Taubes. Mener Aragons onanister vitterligt at Taubes ikke har én eneste pointe? Det er jo en akademisk boksekamp hvor man dyrker personlighed og hepper når han scorer et point.

Deres bias udstilles jo ganske fint ved at de antager en kulhydrat-rig kost som the state of man selvom masser af menneskeheden har været in & ud af ketose gennem tiden.

Franz, nu nævner du selv Ron Rosedale. Jeg vil blot tilføje at mange af de mekanismer han snakker om for longevity og ifm aldringsprocessen, først gør sig gældende efter den reproduktive alder. Han nævner selv 35-40 års alderen. Som udgangspunkt ikke et sundt, ungt og aktivt individ.

Han snakker dog ikke så meget i performance øjemed, men det er der heldigvis andre interessante og prominente personer der gør.

Nutrigerontology - A new scientific dicipline

Brugere online