taler skrev:Hvorfor tier det store flertal?
Man
skal ikke kommentere i alle tråde på inter-nettet, bare fordi man har en bruger et sted. Jeg tror ikke du behøver drage nogle konklusioner, fordi at samtlige brugere ikke har skrevet i tråden her.
Personligt synes jeg at der er gode argumenter imellem.
Skulle uheldet være ude for mig, så må de gerne tage hvad de kan bruge. At man muligvis kan redde en anden persons liv, synes jeg er smukt.
Og så så jeg for nogle år tilbage en udsendelse fra USA, hvor en 13-15 årig teenager var blevet skudt i en tragisk sag. Hans lever blev doneret til en dame der havde brug for den, og det blev en vellykket operation.
Det spændende ved sagen var at hun efter at have fået leveren pludselig begyndte at interessere sig for basketball, og så vidt jeg husker begyndte hun også at blive vild med noget bestemt mad, som hun på ingen måde brød sig om før operationen.
Hun syntes det var mærkeligt, og da hun noget tid efter operationen skulle møde drengens efterladte, og 'takke dem' for leveren, begyndte hun at fortælle om det hun havde oplevet. Det viste sig at basketball var en af drengens største interesser, og det mad hun pludselig var begyndt at spise havde også været drengens livret.
Det synes jeg er ret flippet, og der er flere der mener at hukommelse ikke kun lagres i hjernen, men også i cellerne andre steder i kroppen.
Når lyset en dag slukker for mig og en modtager forhåbentligt vil kunne få en del af mig, så håber jeg på samme måde at vedkommende får mere end blot et organ fra mig.. På den måde er der noget af én der lever videre i den persons krop man har hjulpet, og ikke kun i forhold til organet.