Ny apropos fra SandyFrink:
apropos.php?page=101

Den muskuløse fysik er betinget af den vedvarende indsats det kræver at opretholde den, da kroppen ellers søger tilbage til homeostasis. Og det gør den nådesløst. Eller rettere, det gør den bare, uden at skele til hvor "hårdt" det var at opbygge kroppen, hvor mange byture man har sagt nej til eller hvor mange weekendaftner man har brugt i en støvet kælder mens ens omgivelser hyggede sig i sociale kontekster.

Kommentér indlægget i denne tråd.

Hvor er det rigtigt skrevet !! Jeg er overbevist om at der er rigtig mange som end ikke aner hvad bodybuilding er for en størrelse og når flere så ser at det kræver noget og at resultaterne udebliver eller de føler det går for langsomt, ja så springer man nogle gange på den lette og hurtige måde og det er synd, eller også opgiver de helt.

Bodybuilding fascinerer mig i den grad, egentligt ikke så meget for de store muskler, men nærmere for det arbejde der er gjort for at få de store muskler !!

Bodybuilding er jo en livsstil og der er ikke plads til for mange sidespring, det skal indpasses i arbejde og familieliv og det kan jo mange gange være svært for mennesker i den travle hverdag mange har.

For mit personlige er grunden til at jeg aldrig er kommet rigtigt igang med bodybuilding det at jeg ofte når tasken stod ved døren og ville luftes, fik jeg kolde fødder og fortsatte min usunde livsstil, for hvad nu med alle mine venner som nyder en kølig pils tit og ofte, vil de springe fra og hvad med hotdogen ved vores pølsemand og mange andre ting, ja så fortryder man.

Hav en fortsat god dag derude....

Fortrinligt skriv fra Le Shooter.

Omgivelsernes bedømmelse kan også være hård i starten, og dermed være med til at nedbryde ens drive. Fik utallige kommentarer om at det var 'for meget' og at 'jeg da ikke kunne blive stor'. Det understøttede lidt den lille stemme i hovedet, når man tvivlede på ens indsats.

Det er lidt sjovt. Nærmest hver gang en person i et træningscenter har rettet henvendelse til mig, for at spørge hvordan jeg er blevet stor, eller hvordan jeg er blevet stærk, svarer jeg altid med "vedholdenhed". Og det er altid det svar, de ikke gider at høre. Det kedelige svar. Man får altid det der skuffende blik. Som om vedkommende havde forventet, at jeg havde sagt: "Nu skal du bare høre! Det er lige præcis dét her, du skal gøre". Sådan forholder det sig jo bare ikke. I hvert fald ikke, hvis man vil være forholdsvis stor og stærk altid, og ikke kun når motivationen er i top eller kemikalierne er i køleskabet.

Pzyrex skrev:eller kemikalierne er i køleskabet.

Er det din vens fars køleskab?

Jarlen fra aHA skrev:

Pzyrex skrev:eller kemikalierne er i køleskabet.

Er det din vens fars køleskab?

Nej, det er mit eget. Det er notorisk fyldt med test, tren, insulin, DNP, vækst, clen, sæd og mælk.

... nu talte jeg egentlig mere generelt, men det var da en rigtig sjov kommentar. Meget original.

Meget apropos mindset og mentalitet i forbindelse med ens træning. Dog under træning i dette tilfælde:
https://www.bodylab.dk/shop/fokus-eller ... 622c1.html

Mike Israetel skrev følgende, som jeg synes glimrende illustrerer behovet for ikke hele tiden at investere den samme halvhjertede indsats, som ikke bringer en nogen vegne.

[T]raining in most cases should be hard enough to supply overload and promote gains (above your Minimum Effective Dose, be that volume, intensity, speed, or whatever you aim to improve with that session). Training can also be easy enough so that recovery is promoted, and this of course runs the gamut from training easy enough to just maintain your gains all the way down to full rest. But if your training is somewhere in the no man’s land between “not easy enough to promote recovery” and “not hard enough to promote gains,” it isn’t likely benefiting you but it is costing you fatigue and taking up training or recovery time. So when you’re organizing your plan, either go at least pretty hard, very easy, or not at all.