Troublemaker>>>
Nu skrev du også i den anden tråd, så jeg følger lige op på det.
Har kigget lidt på dine forskellige videoer. Sagt ganske simpelt, så er der god grund til at du ikke får noget ud af deficit dødløft og dødløft med pause over gulvet etc. Din teknik er ganske enkelt ikke god nok. Det siger jeg ikke for at fornærme dig (guderne skal vide, at det også altid er dét jeg selv kæmper med) men før end det er på plads, så får du ikke noget ud af at øge niveauet i træningsmetoderne.
Først det positive. Du ser ud til at have en rigtig fin kropsbygning til sumodødløt, du har en høj powerudvikling og bliver påvirket en del af din teknik, så når den sidder i skabet så burde der være lagt i banken til nogle væsentlige PRs.
Dit største problem, i mine øjne, kan beskrives som manglen på kontrol i bevægelsen. Det viser sig på forskellige vis, hvoraf det væsentligste er, at du aldrig får placeret dig i en god startposition med spænd imod stangen. I stedet river du stangen fra gulvet, hvilket a) betyder at du kollapser i ryggen, b) ikke er i kontrol med bevægelsen c) rammer en ufordelagtig toposition. Igennem ikke blot dit maxløft, men generelt på dine løft, så taber du spænd og runder forover på vejen op, overstrækker i toppen og slipper spændet (manglende eccentrisk fase).
Her er hvad du skal gøre:
Først og fremmest skal vi have forbedret din udgangsposition. Find din stand, skub hoften skråt tilbage (IKKE ned) indtil du finder punktet, hvor du føler dig låst og stabil. Herfra strækker du armene (spænd i triceps), og strækker i ryggen (Tænk: brystet op), hvilket fixerer skulderbladene. Dyb vejrtrækning med luft ned i maven hvorfor du først sætter spænd imod stangen, så slack tages ud af den - derefter trækker du. Vægten holdes på hælene, knæene skubbes ud. I toppen tager du en ny vejrtrækning og sænker kontrolleret ved igen at tænke hoften tilbage, brystet op.
Du skal ikke rive i stangen (jaja, Dan Green gør det, men har du set hvor smadret manden er?), da det kræver ekstremt meget arbejde for at du kan holde dine positioner.
Hvis du får forbedret din position, så vil du opleve at bevægelsen bliver mere flydende, hvor stangen nærmest glider fra gulvet. Det bør give dig overordnet set bedre kontrol med bevægelse og forbedre dine forudsætning for at holde spændet i øvre ryg. Det vil også få alle gentagelser til at minde om hinanden og hjælpe dig til at blive stærkere. Særligt at sætte ekstra fokus på eccentrisk fase vil uden tvivl give dig et styrkeboost i løbet af 2-3 måneder, hvis du får arbejdet med det grundigt.
Der er også et par andre detaljer, men ovenstående er i min optik klart dér, hvor du skal lægge dit fokus pt.
You can't really be strong until you can see a funny side to thingsPersonlig træning og fysioterapi
Følg bloggen på
http://www.MoosFit.dk, Facebook eller Instagram #MoosFit