https://www.bodylab.dk/shop/stoerre-mus ... 632c1.html
Princippet i dropsæt er simpelt. Når man rammer failure med en given vægt, tager man en lettere vægt, og laver flere gentagelser – og herefter kan sættes forlænges med flere ”drop” i vægten, kun begrænset af hvor lette vægte man har til rådighed, og hvor høj smertetærskel man har. Ligesom med forced reps er målet at påføre musklerne et større stress end hvad der kan opnås med et normalt sæt, og det er en teknik der oftere anvendes af løftere, der primært træner for muskelvækst, end blandt de der træner for styrke.
Men kan man overhovedet drage fordel af at tæve sine muskler til ukendelighed på denne måde? Dropsæt er selvfølgelig en metode, der længe har været populær blandt bodybuildere og gym rats, men der er meget få videnskabelige studier, der rent faktisk har kigget på effekten af dropsæt, og de der har gjort det har på mange måder haft et utilstrækkeligt forsøgsdesign, hvor volumen eksempelvis ikke har været ens mellem grupper.
[img]https://www.bodylab.dk/images/bodyfeed/storre_muskler_dropsat_1.jpg
[/img]
Kom med din kommentar til artiklen i denne tråd.