Bosse101 skrev:HA/Can.merc'erne mangler næsten hele den offentlige ret og dele af privatretten. Jeg har i øvrigt lige set på HA.jur på cbs.
Der er for to øre jura. Ikke ét juridisk fag er på bare 10 ects - det mindst mulige på jura.
F.eks. fylder det, der kaldes "Formueret 1" og "Formueret 2" sammenlagt 11 ects - under det halve af jura på AU. Forvaltningsret fylder 7,5 ects. På jura er det 25(!)
Der er slet ikke statsret, familieret, arveret eller civilproces. Tilgengæld er der hele to fag om juridisk metode - noget, man kun bruger ganske kort tid på, på jura, fordi metoden læres gennem undervisning og opgaveløsning. Som supplement til den praktiske uddannelse i juridisk metode er der på jura fag som retslære, samfundsfilosofi og retshistorie.
Rettelse: Formueret 1 og 2 fylder 55 ects på BA.jur. 5 gange så meget, som på HA.jur
Og med det, vil du frem til...? Dit forsøg på et forsvar af jura-studiet og nedsabling af HA/cand.merc.jur-studiet (efterfølgende omtalt HA jur) overrasker mig for så vidt ikke, men virker en anelse patetisk på mange områder.
ECTS-vægtningen på 7.5 point er standard på CBS. Rigtig, rigtig mange fag på CBS er på 7.5 point. Om det er 7.5 eller 10 point kan jeg vitterligt kun se meget små forskelle i. At sige der ikke er for to øre jura, bare fordi der ikke er ét fag på 10 ects, er jo en patetisk holdning. . Der er tale om en 50/50 vægtning af fagene, eksklusiv valgfag, hvorfor der sjovt nok er nogle fag der må droppes og skaleres ned.
Din kommentar om antallet af point i formueret viser jo egentlig, hvor meget du har sat dig ind i det. Der er 15 point bare i formuret 1+2 + international formueret, og desuden falder faget kreditret også ind under formueret, hvis der kigges på indholdet.
Der bliver i høj grad lagt vægt på brugen af den juridiske metode i de juridiske fag. Underviserne i de juridiske fag er cand.jur og underviser tit og ofte også på Jur studiet. De er sjovt nok lige så stolte som de studerende om deres fag, og tillægger metoden større vægt end det egentlige resultat, præcis som på jura-studiet (denne påstand har jeg drøftet med flere studerende fra både KU og AU, så antager lidt at der er noget i den).
Der er rigtigt nok to metodefag. Det ene er integreret med aftaleret på det første semester, som gennemgår det grundlæggende metode i forhold til løsning af problemstillinger. Det andet metodefag tager sit afsæt i retsfilosofi, retsteori og den smule retshistorie som nu er relevant for dette felt.
Fag som statsret, familieret, arveret og civilproces er jævnt ligegyldige for en HA Jur. Som vi blev enige om tidligere, så skal de ikke udfører samme jobs alligevel. Derfor det er relativt håbløst at en HA jur skal kaste sig ud i fag som statsret og familieret, når det ikke er de fagområder, som størstedelen af dem kommer til at arbejde i. De kommer højest til at besidde stillinger, hvor der kræves forståelse for et fagområde (eksempelvis forvaltningsret), men det kræves ikke, at de er specialister. Som en (måske du selv) nævner tidligere, så kan en HA jur som udgangspunkt ikke fører en sag ved retten, og vil generelt ikke skulle stå som repræsentant for en anden person i en retssag, hvorfor de igen kan nøjes med forståelsen og ikke værende specialister.
Studiets formål (i hvert fald fra CBS' side, som flere af vores undervisere har påpeget) er, at en HA jur skal være i stand til at spotte potentielle problemstillinger før de er opstået, og derved forsøge at forhindre dem i at ske. En Cand.Jur bruges når problemstillingen er opstået og den derefter skal løses. Væsentlig forskel, hvis du spørger mig, men der er sikkert en pæn del der ikke kan se forskellen.
Der lægges fra studiets side vægt på kombinationen af de to fagområder, ikke at disse skal udøves selvstændigt.
TL;DR: HA Jur bruger jura som redskab sammen med økonomi, hvorfor mange af de fag du nævner er irrelevante. Ved at det bruges som redskab sammen med økonomi, er det tilstrækkeligt med en grundlæggende forståelse for forskellige områder, hvorfor det ikke er nødvendigt at tæve hvert eneste hjørne rundt.