52 og hva så ??

Hej med jer...

Nu er jeg i den situation at jeg går hjemme og det vil jeg fortsætte med til jeg ikke længere er her på jorden, jeg syntes det vil være tåbeligt ikke og bruge tiden på noget af det man holder af, og ja, her kommer træning ind i billedet

MVH. Klaus

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Hvis man har et job, som man ikke har lyst til, så må man jo på ægte liberalistisk vis se at få taget sig et andet arbejde. Eller gælder det med "at tage sig et job" kun arbejdsløse og uarbejdsdygtige?

Der findes mennesker der har jobs som de ikke bryder sig om. Måske har de muligheden for at finde et andet job, måske har de ikke. Essensen i det spørgsmål jeg stillede tidligere er egentligt bare hvordan trådstarter retfærdiggør at han kan leve på andres bekostning. Det er interessant at se hvor hurtigt at folk kommer i forsvarsposition - i vælger at se mit spørgsmål som negativt ladet. Måske var det, måske var det ikke. Jeg venter dog stadig spændt på et svar.

Dit indlæg var et uprovokeret angreb på OP. Du kender intet til OP og hans liv. Forklar mig hvordan det overhovedet kan være positivt?
Mit indlæg var i øvrigt ikke et forsvar, men et modangreb.

Jeg kender intet til OP, derfor spurgte jeg for eventuelt at kunne få mere at vide. Forklare hvordan spørgsmålet kan være positivt? Hvis noget ikke er negativt er det ikke nødvendigvis positivt. Der er faktisk noget midt imellem (hint, det starter med n).

Stop dig selv. Du ved udmærket godt, at dit indlæg var et direkte angreb på OP og alle andre i samme situation. Først sparker du på syge mennesker og så prøver du at løbe fra det, fordi du ikke engang er mand nok til at stå ved det, når andre siger dig imod og kalder dig usympatisk. Ynkeligt.

Sparker på syge mennesker? Jeg stiller bare et reflekterende spørgsmål - er det okay at være i stand til at bodybuilde og træne, men stadig at lade andre forsørge én?

Dine argumenter beror desuden udelukkende på følelser. Hvem er det lige der er ynkelig?

Jeg er oprigtigt interesseret i trådstarters (men også pensionister generelt)'s situation.

Du er vist mest interesseret i at lufte dine fordomme, ellers havde du vel bare skrevet "hvordan er du endt i en situation som gør, at du ikke kan arbejde?" Og "hvordan er det at være førtidspensionist?".

Hvis jeg bare have lyst til at lufte mine fordomme kunne jeg have skrevet "alle førtidspensionister er nasserøve!", men det gjorde jeg ikke. I stedet gav jeg mulighed for at trådstarter kunne komme med et reflekteret svar på mit spørgsmål. Jeg er ikke interesseret i hvordan OP er havnet i situationen, ej heller hvordan det er at være førtidspensionist (mener du her hvordan kontakten til det offentlige foregår, og/eller hvor høje ydelser er?).

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Jeg er helt enig med Guitar Slim her. Det du skriver nu er helt rimeligt.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Nej, men dette er.

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Svend...

Jeg syntes det er at gå i små sko !! hvis du kan blive forarget over at en førtidspensionist kan dyrke en sportsgren 1-1 1/2 time 4 gange om ugen, det er for langt ude !! Du ved jo udemærket som sportsmand selv, at det at dyrke motion har en gavnlig effekt på mange sygdomme, ik !? Også på min ! Alternativet vil i mange tilfælde være at mennesker overhovedet ikke får kontakt med andre mennesker men blot bure sig inde fordi de ingenting må som førtidspensionist, og ender som en grøntsag, er det det du gerne vil have ? I mit tilfælde er jeg overvægtig hvilket du også kan læse i min logbog og for at jeg eventuelt skulle kunne passe eksempelvis blot et flexjob 3 1/2 time om dagen er jeg nød til som udgangspunkt at tabe mig, og det ved du udemærket godt jeg ikke kan ved at sidde derhjemme og spille lido med mig selv. Der var ikke noget jeg hellere ville end at arbejde som de fleste gør, jeg har arbejdet siden jeg var 13 år og hvis du kendte mig ville du også vide at det at få førtidspension er bestemt ikke noget jeg bryder mig om, men da omstændighederne er sådan, kan jeg ikke lave om på det og sådan er der nok mange førtidspensionister der har det.
Det at være førtidspensionist er bestemt ikke nogen dans på roser hverken økonomisk eller psykisk, hvis du går og tror det ?? snarer tværtimod !! Nu ved jeg du ikke er så gammel, så det er nok begrænset hvor meget du har oplevet indtil nu, men jeg vil da håbe du aldrig skal komme i en situation hvor du ender som førtidspensionist,,,,og lyt til mig når jeg siger at det kan gå meget hurtigt nogle gange (det gjorde det i mit tilfælde) og så hænger du fast....
Kan du bruge mit svar til noget som helst ?? så har jeg ikke spildt de 10 min det tog mig at besvare det spørgsmål du gerne ville have svar på.....

hav en fortsat god aften

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Nej, men dette er.

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Nej. De to spørgsmål betyder reelt det samme.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Nej, men dette er.

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Svend...

Jeg syntes det er at gå i små sko !! hvis du kan blive forarget over at en førtidspensionist kan dyrke en sportsgren 1-1 1/2 time 4 gange om ugen, det er for langt ude !! Du ved jo udemærket som sportsmand selv, at det at dyrke motion har en gavnlig effekt på mange sygdomme, ik !? Også på min ! Alternativet vil i mange tilfælde være at mennesker overhovedet ikke får kontakt med andre mennesker men blot bure sig inde fordi de ingenting må som førtidspensionist, og ender som en grøntsag, er det det du gerne vil have ? I mit tilfælde er jeg overvægtig hvilket du også kan læse i min logbog og for at jeg eventuelt skulle kunne passe eksempelvis blot et flexjob 3 1/2 time om dagen er jeg nød til som udgangspunkt at tabe mig, og det ved du udemærket godt jeg ikke kan ved at sidde derhjemme og spille lido med mig selv. Der var ikke noget jeg hellere ville end at arbejde som de fleste gør, jeg har arbejdet siden jeg var 13 år og hvis du kendte mig ville du også vide at det at få førtidspension er bestemt ikke noget jeg bryder mig om, men da omstændighederne er sådan, kan jeg ikke lave om på det og sådan er der nok mange førtidspensionister der har det.
Det at være førtidspensionist er bestemt ikke nogen dans på roser hverken økonomisk eller psykisk, hvis du går og tror det ?? snarer tværtimod !! Nu ved jeg du ikke er så gammel, så det er nok begrænset hvor meget du har oplevet indtil nu, men jeg vil da håbe du aldrig skal komme i en situation hvor du ender som førtidspensionist,,,,og lyt til mig når jeg siger at det kan gå meget hurtigt nogle gange (det gjorde det i mit tilfælde) og så hænger du fast....
Kan du bruge mit svar til noget som helst ?? så har jeg ikke spildt de 10 min det tog mig at besvare det spørgsmål du gerne ville have svar på.....

hav en fortsat god aften

Jeg vil gerne sige, klart og tydeligt, at jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved at du har det svært. Dette er ikke en personlig vendetta mod dig, og jeg beklager hvis jeg har været lidt ligefrem i min tone. Du er selvfølgelig et menneske, og jeg kender ikke til dine problemer/sorger. Du ønskes alt held og lykke i fremtiden, og jeg vil gerne understrege at jeg ikke ønsker noget dårligt for dig.

Når det så er sagt, så er essensen af det jeg prøver at komme frem til egentligt bare at jeg ikke kan forstå hvad der kan skyldes at man som 52-årig går på pension, og ikke skal arbejde mere i resten af sit liv. Jeg kunne forstå hvis man manglede begge sine arme, men psykiske problemer o. lign. forestiller jeg mig altid er noget man kan behandles for, og omend det kan tage noget tid, så kan man komme ovenpå igen. Forstår i hvad det er jeg siger?

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Nej, men dette er.

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Svend...

Jeg syntes det er at gå i små sko !! hvis du kan blive forarget over at en førtidspensionist kan dyrke en sportsgren 1-1 1/2 time 4 gange om ugen, det er for langt ude !! Du ved jo udemærket som sportsmand selv, at det at dyrke motion har en gavnlig effekt på mange sygdomme, ik !? Også på min ! Alternativet vil i mange tilfælde være at mennesker overhovedet ikke får kontakt med andre mennesker men blot bure sig inde fordi de ingenting må som førtidspensionist, og ender som en grøntsag, er det det du gerne vil have ? I mit tilfælde er jeg overvægtig hvilket du også kan læse i min logbog og for at jeg eventuelt skulle kunne passe eksempelvis blot et flexjob 3 1/2 time om dagen er jeg nød til som udgangspunkt at tabe mig, og det ved du udemærket godt jeg ikke kan ved at sidde derhjemme og spille lido med mig selv. Der var ikke noget jeg hellere ville end at arbejde som de fleste gør, jeg har arbejdet siden jeg var 13 år og hvis du kendte mig ville du også vide at det at få førtidspension er bestemt ikke noget jeg bryder mig om, men da omstændighederne er sådan, kan jeg ikke lave om på det og sådan er der nok mange førtidspensionister der har det.
Det at være førtidspensionist er bestemt ikke nogen dans på roser hverken økonomisk eller psykisk, hvis du går og tror det ?? snarer tværtimod !! Nu ved jeg du ikke er så gammel, så det er nok begrænset hvor meget du har oplevet indtil nu, men jeg vil da håbe du aldrig skal komme i en situation hvor du ender som førtidspensionist,,,,og lyt til mig når jeg siger at det kan gå meget hurtigt nogle gange (det gjorde det i mit tilfælde) og så hænger du fast....
Kan du bruge mit svar til noget som helst ?? så har jeg ikke spildt de 10 min det tog mig at besvare det spørgsmål du gerne ville have svar på.....

hav en fortsat god aften

Jeg vil gerne sige, klart og tydeligt, at jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved at du har det svært. Dette er ikke en personlig vendetta mod dig, og jeg beklager hvis jeg har været lidt ligefrem i min tone. Du er selvfølgelig et menneske, og jeg kender ikke til dine problemer/sorger. Du ønskes alt held og lykke i fremtiden, og jeg vil gerne understrege at jeg ikke ønsker noget dårligt for dig.

Når det så er sagt, så er essensen af det jeg prøver at komme frem til egentligt bare at jeg ikke kan forstå hvad der kan skyldes at man som 52-årig går på pension, og ikke skal arbejde mere i resten af sit liv. Jeg kunne forstå hvis man manglede begge sine arme, men psykiske problemer o. lign. forestiller jeg mig altid er noget man kan behandles for, og omend det kan tage noget tid, så kan man komme ovenpå igen. Forstår i hvad det er jeg siger?

Jeg forstår udemærket hvad det er du prøver at sige og selvfølgelig skal man da arbejde hvis man kan og sådan er det jo også indrettet i førtidspensionen i dag, fortrinsvis blandt dem som kommer på førtidspension i en tidlig alder, alt andet ville da også være forkert !!
Personligt skrev jeg rent faktisk allerede i mit indlæg 31 Maj 18.19 følgende sætning, "Meen man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig"
Jeg har ikke opfattet det som en personlig vendetta, snarer uvidenhed fra din side !!Derfor skrev jeg også at du kunne sende mig en privat pm og så ville jeg gerne svare på dine spørgsmål. Det har måske også provokeret lidt ved at skrive at jeg er fritaget fra arbejdsmarkedet resten af mit liv, mange får særdeles ondt et vist sted, når man som jeg fortæller at man er førtidspensionist, hvis mennesker ikke kan se noget synligt ved folk, kan de godt arbejde, sådan er verden bare ikke skruet sammen. Jeg kan give dig et grimt eksempel, jeg var på vej hjem fra byen sammen med en af mine bedste venner (troede jeg), vi kørte i linje 2a og der hang nogle skilte i bussens sideruder hvor ht søgte bus chauffører, helt ud i den blå luft sagde han pludselig til mig, var det ikke noget, det må du da kunne klare !? Og han mente sgu sit spørgsmål og han burde skamme sig og vide bedre, men man kan faktisk også være uarbejdsdygtig selvom man ikke har mistet begge arme eller ben !!
Nu handlede denne tråd jo om alt andet end min personlige grund til førtidspension, men sådan er der jo så meget !!

Og kom nu ud og nyd det gode sommervejr

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Nej, men dette er.

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Nej. De to spørgsmål betyder reelt det samme.

OK, så lad mig spørge dig: Hvordan har DU det med at skulle passe et lortearbejde, du ikke bryder dig om, for at K.G kan lave det, han vil?

Når det så er sagt, så er essensen af det jeg prøver at komme frem til egentligt bare at jeg ikke kan forstå hvad der kan skyldes at man som 52-årig går på pension, og ikke skal arbejde mere i resten af sit liv.

Du får det til at lyde som om at det er frivilligt man bliver førtidspensionist.
Af alle jeg kender, kan jeg ikke finde én, der frivilligt ville gå derhjemme og ikke lave noget.

De fleste kender jo godt følelsen hvis man har været sygemeldt eller været arbejdsløs, det er virkelig virkelig deprimerende- ikke at have noget at stå op til, noget til at give livet mening og en form for følelse af at man gør nytte.

Af egen erfaring, er de mennesker der straks angriber førtidspensionister og andre der bare "går og nasser", folk der selv er egoistiske af helveds til og ville snyde med alt de kunne komme til, hvis de fik chancen. Tyv tror hver mand stjæler.

Jeg kunne forstå hvis man manglede begge sine arme, men psykiske problemer o. lign. forestiller jeg mig altid er noget man kan behandles for, og omend det kan tage noget tid, så kan man komme ovenpå igen. Forstår i hvad det er jeg siger?

Du har aldrig døjet med psykiske problemer vel ?
For nogle er det desværre ikke noget, man bare lige bliver behandlet for og så er man på toppen igen.

og som K.G. skriver, så kan træning være ufatteligt gavnligt for psyken.

[Hjemmeside]

træning for mænd over 40

http://danjohn.net/2012/05/training-for ... nd-beyond/

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en førtidspensionists tanker om sammenhængen mellem slet ikke at kunne arbejde, men samtidig stadig være i stand til f.eks. at bodybuilde. Det er vel ikke et særligt absurd spørgsmål?

Nej, men dette er.

Har du det okay med at andre skal gå og arbejde og lave noget de ikke nødvendigvis har lyst til at lave, for at du kan lave det du vil?

Svend...

Jeg syntes det er at gå i små sko !! hvis du kan blive forarget over at en førtidspensionist kan dyrke en sportsgren 1-1 1/2 time 4 gange om ugen, det er for langt ude !! Du ved jo udemærket som sportsmand selv, at det at dyrke motion har en gavnlig effekt på mange sygdomme, ik !? Også på min ! Alternativet vil i mange tilfælde være at mennesker overhovedet ikke får kontakt med andre mennesker men blot bure sig inde fordi de ingenting må som førtidspensionist, og ender som en grøntsag, er det det du gerne vil have ? I mit tilfælde er jeg overvægtig hvilket du også kan læse i min logbog og for at jeg eventuelt skulle kunne passe eksempelvis blot et flexjob 3 1/2 time om dagen er jeg nød til som udgangspunkt at tabe mig, og det ved du udemærket godt jeg ikke kan ved at sidde derhjemme og spille lido med mig selv. Der var ikke noget jeg hellere ville end at arbejde som de fleste gør, jeg har arbejdet siden jeg var 13 år og hvis du kendte mig ville du også vide at det at få førtidspension er bestemt ikke noget jeg bryder mig om, men da omstændighederne er sådan, kan jeg ikke lave om på det og sådan er der nok mange førtidspensionister der har det.
Det at være førtidspensionist er bestemt ikke nogen dans på roser hverken økonomisk eller psykisk, hvis du går og tror det ?? snarer tværtimod !! Nu ved jeg du ikke er så gammel, så det er nok begrænset hvor meget du har oplevet indtil nu, men jeg vil da håbe du aldrig skal komme i en situation hvor du ender som førtidspensionist,,,,og lyt til mig når jeg siger at det kan gå meget hurtigt nogle gange (det gjorde det i mit tilfælde) og så hænger du fast....
Kan du bruge mit svar til noget som helst ?? så har jeg ikke spildt de 10 min det tog mig at besvare det spørgsmål du gerne ville have svar på.....

hav en fortsat god aften

Jeg vil gerne sige, klart og tydeligt, at jeg ikke sætter spørgsmålstegn ved at du har det svært. Dette er ikke en personlig vendetta mod dig, og jeg beklager hvis jeg har været lidt ligefrem i min tone. Du er selvfølgelig et menneske, og jeg kender ikke til dine problemer/sorger. Du ønskes alt held og lykke i fremtiden, og jeg vil gerne understrege at jeg ikke ønsker noget dårligt for dig.

Når det så er sagt, så er essensen af det jeg prøver at komme frem til egentligt bare at jeg ikke kan forstå hvad der kan skyldes at man som 52-årig går på pension, og ikke skal arbejde mere i resten af sit liv. Jeg kunne forstå hvis man manglede begge sine arme, men psykiske problemer o. lign. forestiller jeg mig altid er noget man kan behandles for, og omend det kan tage noget tid, så kan man komme ovenpå igen. Forstår i hvad det er jeg siger?

Du er har ikke været "ligefrem", du har været bevidst grov fordi du blev vred over, at en anden person er blevet for syg til at have et arbejde uden at være 100 % invalideret i alle livets forhold.

Problemet her er netop alle dine forestillinger. Du forestiller dig, at man ikke kan være for syg til at arbejde uden samtidig at være for syg til alt andet i verden, du forestiller dig, at man altid kan helbredes medmindre man er død eller amputeret, du forestiller dig, at man nok helst vil være syg, når man nu ikke arbejder, du forestiller dig, at man bare kan finde et arbejde, der passer til en kronisk syg persons specifikke behov.

Jeg håber, at du bare er en 16-årig, der på privilegeret vis er gledet gennem livet uden de store problemer og derfor mangler den erfaring man får af, at møde mange andre mennesker og af at få ar på sjælen, når tingene virkelig går ad helvede til. Den erfaring, der får dig til at tænke lidt mere over tingene. Den erfaring, er siger dig, at andre mennesker faktisk ønsker det samme som dig - et godt og trygt liv med en tilstrækkelig og stabil indtægt, et godt helbred, en kærlig familie og gode venner.

[Så gutter,,,,stik nu lige piben i jorden og begrav stridsøksen, det her fører ikke til noget !! Lad os nu få noget fornuftigt ud af Bodybuilding.dk inden alle flygter fra siden !! Han har fået svar på sine spørgsmål og mere til, er dog knotten over at han ikke kunne holde det i pm"er, men det er jo lige så meget min egen skyld, kunne bare lade være at svare.
Lad os nu nyde det vi er her for, nemlig Bodybuilding og iøvrigt er vejret skønt udenfor hvor jeg sidder, endnu.....

Fortsat god aften !!

Jeg joiner tråden sent, men jeg har et anekdotisk perspektiv:

Jeg har arbejdet med multihandikappede der er fuldstændigt ude af stand til at arbejde - skleroseramte kørestolsbrugere der ikke kan stå selv, og som ikke kan en skid. Helt krøllede, smadrede hænder der ikke kan gribe om en kuglepen. De kan ikke arbejde, de kan intet. Men træne kan de. De får hjælp af kommunen, og en af deres hjælpere tager så med i centeret (som jeg arbejdede i), og de fik sat karabinhager i påspændte armbånd så de kunne lave pulldowns, eksempelvis. Det gav dem livskvalitet, noget at stå op til, det forsinkede udviklingen af deres sygdom (marginalt, måske, men dog), og det gjorde at de fik en social omgangskreds af faste venner i det træningscenter de kom i. Det synes jeg, man kan være stolt af at betale for.

Sygdom er mange ting - som f.eks. sklerose - og det er et snævert syn på verden og menneskets eksistens at man skal have hugget armene af før man med rette kan sige "jeg kan ikke". Har man f.eks. ødelæggende skizofreni kan man af gode årsager ikke arbejde, men træning kan være en del af behandlingen.

Jeg håber du kommer i gang med træningen og at den kan være en positiv indflydelse på dit liv, trådstarter

Hvis du er god til Engelsk er der nogle virkelig gode ressourcer at hente inde på http://www.startingstrength.com under forummerne. Der er mange tråde om at træne ældre mennekser (50+) og hvordan træningsprogrammerne bør sættes sammen så de passer til den lidt ældre trainee.

Ham den gode Poul Haacker vil gerne fortælle dig noget vigtigt i denne Protein-video

https://www.youtube.com/watch?v=1WQWLtnTclQ