Min originale tanke, til dem der gættede om den, var at hvis alle de arbejdende arbejdede mindre, så ville flere komme i arbejde. Altså, man ville dele det arbejde der nu er. Der vil dermed kunne spares nogle penge som ellers ville bruges på arbejdsløse (inkl. en masse tilskud, som man nok ville fjerne alligevel i scenariet.)
De sparet penge ville så kunne bruges på at reducere skatten fra arbejdet, så man ville få mere ud af de timer man er på arbejdet.
Kigger man lidt videre, kunne man forstille sig at forbruget stiger, da "fattige" bruger mere af deres indkomst end "rige". Man kunne samtidigt forstille sig at at de penge der skal bruges på utilpasset unge, alkoholikere og folk i fængsel, ville reduceres på lang sigt. Da forældre i langt højere grad vil have tid til deres børn og folks livskvalitet ville stige. Man ser desuden at i kulture hvor de "lavtlønnede praktiske jobs" (f.eks. fabriksarbejder) forsvinder, der stiger stofmisbrug og kriminalitet markant blandt unge mænd.
Man kunne måske også forstille sig at de penge der kom i statskassen, især i starten, ville mindskes. Men man kan sagtens korrigere for det ved bl.a. at lade være med at bygge præstige byggerier samt smide penge væk på kunst og pjat. Bare i en periode.
En letbane og et IC4 tog fra eller til gør nok ikke det store for folks livskvalitet.
Generelt kunne staten hvis godt få gavn af LEAN princippet, hvis jeg må blive lidt politisk.
Men det er altså umildbart bare noget jeg har stået i badet og tænkt over