Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65712 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049579 indlæg i 100422 emner
1 nye indlæg i dag
bazinga skrev:Du skal hele tiden bruge de rette termer, og det gør sig egentlig gældende i alle fag. Jeg fik selv 12 i biologi, og her fik jeg brugt stort set alle termer som kunne bruges til det emne jeg havde trukket. Når man begynder at bevæge sig uden for pensum, kan man som regel regne med et 12-tal.
Omvendt set, har jeg også fået 12 et par gange, hvor jeg har ikke har tænkt at min præstation lå til det, hvor jeg altså ikke helt entydigt kunne svare på et par spørgsmål. Det er en vurdering fra lærer og censors side, og man bliver ikke så meget klogere af at læse de der definitioner af karaktererne.
01-jeller skrev:bazinga skrev:Du skal hele tiden bruge de rette termer, og det gør sig egentlig gældende i alle fag. Jeg fik selv 12 i biologi, og her fik jeg brugt stort set alle termer som kunne bruges til det emne jeg havde trukket. Når man begynder at bevæge sig uden for pensum, kan man som regel regne med et 12-tal.
Omvendt set, har jeg også fået 12 et par gange, hvor jeg har ikke har tænkt at min præstation lå til det, hvor jeg altså ikke helt entydigt kunne svare på et par spørgsmål. Det er en vurdering fra lærer og censors side, og man bliver ikke så meget klogere af at læse de der definitioner af karaktererne.
Et helt tilfældig eksempel angående Biologi...
Jeg er endnu ikke bekendt med hvad læren og sensoren kan finde på at spørge om, men lad os antage, at jeg bliver spurgt om "Hvordan proteiner får deres nødvendig form". Ville en så simpel forklaring som, at det er DNA der dikterer hvordan aminosyrer skal struktureres for at danne de nødvendige proteiner være et tilstrækkeligt svar til at score et 12 tal?
Eller forventes der altid en forklaring a la følgende hvor hele terminologien bag processen inkluderer:
Proteiner programmeres på ved hjælp af DNA ved at speciale kemikalier indeni cellekernen hvori DNA befinder sig laver partielle kopier af DNA-koden der kaldes RNA. RNA transporteres væk fra cellekernen og til cytoplasmaet. Her bliver RNA grebet af Ribosomer som så producere de rette aminosyrer udefra RNA-koden der er kopieret fra DNA-koden. Disse aminosyrer sammensættes derved for at producere de nødvandige proteiner.
Hvor lang eller kort snor har man i praksis? Definitionerne fra undervisningsministeriet siger alt og ingenting.
erugbjerg skrev:Jeg gik selv ud af gymnasiet med et gennemsnit over 13, hvilket nok skyldes, at jeg er lidt af en nørd og elsker at fordybe mig i faglig viden, men jeg var også ret arbejdsom. Gymnasiet har i mine øjne desværre ikke ret meget med læring at gøre - det handler bare om at få så høje karakterer som muligt, hvorfor fokus kommer til at ligge et helt andet sted. Jeg gik på HTX, hvor vi jo fik årskarakterer, men det får du ikke på HF, hvilket du skal være lykkelig for. Årskarakterer er en af de mest latterlige opfindelser, der nogensinde har fundet sted, og de kommer groft sagt ikke til at afspejle dine evner, men det race kommer du ikke til at kæmpe med. Mit råd til dig er at fokusere på de enkelte fags kerneindhold ved simpelthen at terpe det, indtil du kan det i søvne. Derfra kan du bygge detaljer på inden for de emner, du finder særligt interessante, men husk at lær kernepensum først. Der er simpelthen ikke tid til fordybelse, og det må man bare lære at leve med, hvis man er lidt nørdet og godt kan lide den slags. Hvis du har lidt svært ved et fag, så vil jeg råde dig til at gå grundigt til værks og finde ud af, hvad det er, der volder dig problemer. Jeg så mange i min klasse, som havde meget svært ved matematik, men de blev så blinde af alle de fandens lommeregnerprogrammer, man skal bruge i dag, at de slet ikke forstod de helt basale regneregler. En ting er at kunne differentiere og integrere på en lommeregner, men hvis du ikke forstår regnereglerne og kan gøre det selv på et stykke papir, så er du bare fucked til en eksamen, hvis du skal løse en opgave, der ikke er intuitiv. Hvis du besidder den basale viden til bunds, så lærer du at se helt anderledes på problemerne, og så er du meget bedre i stand til at analysere og sætte din viden sammen på ny. Det der adskiller et 10 fra et 12 til en eksamen er ofte, om du kan din basalviden til bunds, da der altid vil være en opgave, hvor du skal sætte din viden sammen på ny. Endnu et guldkorn er, at du skal gå tidligt i gang med at lave eksamensopgaver. Vigtigheden af dette har jeg først forstået, efter jeg er startet på universitetet, men jeg gjorde det også selv i gymnasiet, og lige pludselig lærer du at se mønstre i de forskellige eksamenssæt, og så ved du pludselig, hvad du skal blive rigtig god til! Jeg ønsker dig held og lykke med dit projekt, og det skal nok lykkes for dig, hvis du vil det nok!
01-jeller skrev:Har nogle herind et rimelig estimat af hvor mange timer man kan forvente at skulle afsættes til lektier hver dag?
Adritch skrev:01-jeller skrev:Har nogle herind et rimelig estimat af hvor mange timer man kan forvente at skulle afsættes til lektier hver dag?
Jeg er godt nok blevet færdig med gymnasiet for 3 år siden, men det er ikke mange timer.
På universitetet studerer jeg 8-16 hver dag uafhængigt af hvornår hold timer / forelæsninger ligger, og det er nok til at have et snit på over 10.
Mit råd vil derfor være at selvom at du først møder kl 10 en dag, eller har fri kl 15 en anden dag, så udfyld resten af tiden med at læse foran / lave den næste aflevering forud osv. Dvs. mød kl 8 og gå kl 16/17 hver dag. Griber du studiet an som et "fuldtids" job, vil du nemt få topkarakterer.
01-jeller skrev:Adritch skrev:01-jeller skrev:Har nogle herind et rimelig estimat af hvor mange timer man kan forvente at skulle afsættes til lektier hver dag?
Jeg er godt nok blevet færdig med gymnasiet for 3 år siden, men det er ikke mange timer.
På universitetet studerer jeg 8-16 hver dag uafhængigt af hvornår hold timer / forelæsninger ligger, og det er nok til at have et snit på over 10.
Mit råd vil derfor være at selvom at du først møder kl 10 en dag, eller har fri kl 15 en anden dag, så udfyld resten af tiden med at læse foran / lave den næste aflevering forud osv. Dvs. mød kl 8 og gå kl 16/17 hver dag. Griber du studiet an som et "fuldtids" job, vil du nemt få topkarakterer.
Tak for dit råd Adritch. Faktisk var dette også meningen, at jeg uanset om der var tale om længere eller kortere dage eller flere eller færre lektier altid afsætte samme antal tid hverdag således, at jeg har et "buffer" og er nogenlunde beskyttet imod de travle perioder.
Men det ændrer ikke på, at jeg stadigvæk ikke helt ved hvor mange timer er nok og selvom det selvfølgelig er individuelt, er mit spørgsmål om 2-3 timers ekstra arbejde HVERDAG ved siden af skolen er nok? Og evt. plus 6 timer ekstra fordelt over weekenden. Grunden til at jeg spørger er fordi, at jeg er i gang med at planlægge ugeskemaet og som det ser ud så har jeg ikke råd til, at invester mere end 2-3 timer til lektier udover skolen i hverdagen (fraset perioder op til eksamen evt.).
01-jeller skrev:KAN 16 timers arbejde fordelt over ugen ved siden af skoletiden være nok til at score 10-12 taller?
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 258 gæster