Kassein bedre end valle efter træning?

Godt nok er den lidt gammel, men synes der hersker en del forvirring på området:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mod ... &title=art


Er der nogen der kender til nyere undersøgelser evt? Eller hvad er jeres bud på den optimale kombination af kost/kosttilskud før, under og efter træning?

Godt nok er den lidt gammel, men synes der hersker en del forvirring på området:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mod ... &title=art


Er der nogen der kender til nyere undersøgelser evt? Eller hvad er jeres bud på den optimale kombination af kost/kosttilskud før, under og efter træning?

De få studier der er lavet tyder på at kasein er mindst ligeså godt som valle og at kombinationen i mælk muligvis er det allerbedste.

Godt nok er den lidt gammel, men synes der hersker en del forvirring på området:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mod ... &title=art


Er der nogen der kender til nyere undersøgelser evt? Eller hvad er jeres bud på den optimale kombination af kost/kosttilskud før, under og efter træning?

De få studier der er lavet tyder på at kasein er mindst ligeså godt som valle og at kombinationen i mælk muligvis er det allerbedste.

Interessant! Har du evt links til andre studier end det der bliver omtalt?

Hvad siger du til ideen med at indtage valle i små portioner som der bliver forestlået i artiklen? VIl det have samme effekt?

Godt nok er den lidt gammel, men synes der hersker en del forvirring på området:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mod ... &title=art


Er der nogen der kender til nyere undersøgelser evt? Eller hvad er jeres bud på den optimale kombination af kost/kosttilskud før, under og efter træning?

De få studier der er lavet tyder på at kasein er mindst ligeså godt som valle og at kombinationen i mælk muligvis er det allerbedste.

Interessant! Har du evt links til andre studier end det der bliver omtalt?

Hvad siger du til ideen med at indtage valle i små portioner som der bliver forestlået i artiklen? VIl det have samme effekt?

Stubbe og Incognito kommenterer flere studier her.
http://bodybuilding.dk/viewtopic.php?t=9361&start=60

Godt nok er den lidt gammel, men synes der hersker en del forvirring på området:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mod ... &title=art


Er der nogen der kender til nyere undersøgelser evt? Eller hvad er jeres bud på den optimale kombination af kost/kosttilskud før, under og efter træning?

Jeg kender godt historien om de overvægtige politifolk.
Nu var de ikke "overvægtige" men "fede" (obese).
Omkring det med styrken, så tror jeg man glemmer en vigtig medspiller i den sammenhæng, nemlig Calcium.

Har man underskud af calcium, påvirker det styrken og begynder man at træne, øges behovet.
Så det øgede calciumindtag gennem mælk, kan måske forklare den forskel.
Hvis begge kontrolgrupper har det optimale indtag af calcium dagligt, og dette blev målt med i undersøgelsen, så havde forsøget et større potientiale.

Så jeg tager det lidt med et gran salt, da andre faktorer end kun kasein og valle kan afgøre hvad der er bedst.

Man skal huske, at valle har mange andre egenskaber som ikke findes i andre proteinkilder, og timingen er meget vigtig som anabolsk faktor.

Tak for indlæggene begge to! Jeg vil lige kigge nærmere på de undersøgelser i den anden tråd.

Rigtigt god pointe med kalkunderskuddet Taurus, den havde jeg ikke selv overvejet.

Så jeg tager det lidt med et gran salt, da andre faktorer end kun kasein og valle kan afgøre hvad der er bedst.

Hvilke faktorer tænker du på her?

Godt nok er den lidt gammel, men synes der hersker en del forvirring på området:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mod ... &title=art


Er der nogen der kender til nyere undersøgelser evt? Eller hvad er jeres bud på den optimale kombination af kost/kosttilskud før, under og efter træning?

Jeg kender godt historien om de overvægtige politifolk.
Nu var de ikke "overvægtige" men "fede" (obese).
Omkring det med styrken, så tror jeg man glemmer en vigtig medspiller i den sammenhæng, nemlig Calcium.

Har man underskud af calcium, påvirker det styrken og begynder man at træne, øges behovet.
Så det øgede calciumindtag gennem mælk, kan måske forklare den forskel.
Hvis begge kontrolgrupper har det optimale indtag af calcium dagligt, og dette blev målt med i undersøgelsen, så havde forsøget et større potientiale.

Så jeg tager det lidt med et gran salt, da andre faktorer end kun kasein og valle kan afgøre hvad der er bedst.

Man skal huske, at valle har mange andre egenskaber som ikke findes i andre proteinkilder, og timingen er meget vigtig som anabolsk faktor.

Gider du ikke lige forklare hvordan du mener at kalcium kan forklare forskellen imellem kasein og valle grupperne. Kosten var ens undtaget proteintilskuddet der var enten kasein eller valle.

Desuden tyder det på at sammensætningen er af største vigtighed, hvilket er den mest plausible grund til at valle ikke er mælk og kasein overlegen.

Tak for indlæggene begge to! Jeg vil lige kigge nærmere på de undersøgelser i den anden tråd.

Rigtigt god pointe med kalkunderskuddet Taurus, den havde jeg ikke selv overvejet.

Så jeg tager det lidt med et gran salt, da andre faktorer end kun kasein og valle kan afgøre hvad der er bedst.

Hvilke faktorer tænker du på her?

Her tænker jeg netop på Calcium.

Det gik hals over hovede da jeg skrev dette indlæg, så vær ikke forundret over mit ordkløveri.
Håber alligevel at der findes lidt forståelse i det.

Gider du ikke lige forklare hvordan du mener at kalcium kan forklare forskellen imellem kasein og valle grupperne. Kosten var ens undtaget proteintilskuddet der var enten kasein eller valle.

Desuden tyder det på at sammensætningen er af største vigtighed, hvilket er den mest plausible grund til at valle ikke er mælk og kasein overlegen.

Mig bekendt findes der ikke mikronæringsstoffer i valle og da den ene gruppe netop får tilført kasein og den anden gruppe valle, så kunne dette måske være forklaringen.
Jeg kan ikke ud fra undersøgelsen se, hvordan tilskuddene er tilført forsøgspersonerne, så det er et rent gæt fra min side.

Taurus: Der da masser af calcium i valle. Og alt muligt andet endda. Valle er mælk minus kassein, og har rigeligt med gode ting i sig.

Hvad får dig til at tro at det er andet end proteinsammensætningen, der gør udslaget? Jeg syntes det virker sært at lede efter små enkeltfaktorer, når alt tyder på at proteintypen er vigtigst.

Jeg syntes det virker sært at lede efter små enkeltfaktorer, når alt tyder på at proteintypen er vigtigst.

Artiklen har været oppe til diskussion før og der nævnte sniper en teori om at grunden til kasein var valleprotein overlegent i forsøget, var at de ikke fik noget kulhydrat pwo. Derfor gik det hurtigtoptagelige valle til kroppens efterforbrænding og blev ikke brug til muskelopbygning. Derimod blev det langsomtoptagelige kasein ikke anvendt til efterbrændingen i nær så høj grad da efterforbrændingen allerede var stimuleret af anden næring, før omdannelsen til frie aminosyrer var sket.

Synes ovenstående lyder som en ganske fornuftig forklaring på hvorfor kasein i artiklen fremstår mere fordelagtigt end valle.

Jeg går stadig efter valle efter træning og om morgenen og kasein om aftenen og ellers alle andre tidspunkter.

Angående kalcium indholdet.

35g Kasein: Kalcium 800 mg = 100%*
35g Valle 80: Kalcium 190 mg = 25%*

*af anbefalet daglig tilførsel

Jeg syntes det virker sært at lede efter små enkeltfaktorer, når alt tyder på at proteintypen er vigtigst.

Artiklen har været oppe til diskussion før og der nævnte sniper en teori om at grunden til kasein var valleprotein overlegent i forsøget, var at de ikke fik noget kulhydrat pwo. Derfor gik det hurtigtoptagelige valle til kroppens efterforbrænding og blev ikke brug til muskelopbygning. Derimod blev det langsomtoptagelige kasein ikke anvendt til efterbrændingen i nær så høj grad da efterforbrændingen allerede var stimuleret af anden næring, før omdannelsen til frie aminosyrer var sket.

Synes ovenstående lyder som en ganske fornuftig forklaring på hvorfor kasein i artiklen fremstår mere fordelagtigt end valle.

Hvor læser du/i at de ikke har indtaget kulhydrater?

Jeg går stadig efter valle efter træning og om morgenen og kasein om aftenen og ellers alle andre tidspunkter.

Angående kalcium indholdet.

35g Kasein: Kalcium 800 mg = 100%*
35g Valle 80: Kalcium 190 mg = 25%*

*af anbefalet daglig tilførsel

Man kan stille mange spørgsmål i et sådan forsøg - det afdækker ikke definitivt den afgørelse.

Jeg ved, at bl.a. Franco Columbu har foretaget nogle forsøg med større indtagelse af Calcium (ca. 2000mg som jeg husker det) og fik en pæn forøget styrke af dette, på ca. 5%.

Hvis undersøgelsen ikke tager disse parametre med, så er undersøgelsens resultat ikke fuldt afdækket, derfor stiller jeg spørgsmål ved undersøgelsens troværdighed.

Havde de skrevet, at samtlige forsøgspersoner indtager samme mængde mikronæringsstoffer, så er ihvertfald denne variant udelukket.

Tak for oplysningen vedr. Calcium.
Den underbygger lidt min påstand, selvom der ikke er helt hold i den.

Man skal passe på ikke at falde for fristelsen at give en sådan undersøgelse sin tillid 100%.
Der kan være faktorer med som påvirker et udfald uden at dette er vægtet med i forsøget, men viser sig som aktiv medspiller.

Der må være foramedlemmer som kan støtte mere op om denne spændende tråd.

Faldt også over den her også:

http://www.discussbodybuilding.com/What ... 661/tm.htm

Hvor jeg lige kan opsummere højdepunkterne:

However, this same laboratory followed this study with a more in-depth investigation.(3) They took four groups of 5 or 6 young men and had them consume a 30-gram protein meal. However, they were divided into four categories:
a) a single meal of slowly digested casein (CAS)
b) a single meal of free form amino acids that had the same composition as the casein (AA)
c) a single meal of rapidly digested whey protein (WP)
d) repeated small meals of whey protein mimicking the slow digestion rate seen in the casein (RPT-WP). The RPT-WP group had 13 small whey protein meals given every 20 minutes over four hours. All subjects were examined over a 7-hr period.

When they examined leucine balance (a measure of whole body anabolism), CAS was found to be superior to AA and the RPT-WP was superior to WP. And with regards to RPT-WP versus CAS, their preliminary data suggest that RPT-WP is better than CAS.

On the other hand, a recent investigation showed no differences in the anabolic effects of whey or casein. Healthy volunteers were randomly assigned to one of three groups. Each group consumed one of three drinks: placebo (PL; N = 7), 20 g of casein (CS; N = 7), or whey proteins (WH; N = 9). Volunteers consumed the drink 1 h after the conclusion of a leg extension exercise bout. They discovered that the Ingestion of both CS and WH stimulated a significantly larger net phenylalanine uptake after resistance exercise, compared with the PL (PL -5 +/- 15 mg, CS 84 +/- 10 mg, WH 62 +/- 18 mg). Amino acid uptake relative to amount ingested was similar for both CS and WH (approximately 10-15%). Thus, the acute ingestion of both WH and CS after exercise resulted in similar increases in muscle protein net balance, resulting in net muscle protein synthesis despite different patterns of blood amino acid responses.(1)

Der er direkte links til selve undersøgelserne derinde fra.

jeg vil først lige sige at det her med at træning væsentligt skulle forøge calcium behovet efter alt at dømme er en and. Det er næsten umuligt at undgå at få nok calcium som dansker, med mindre man slet ikke indtager mælkeprodukter. Til gengæld er calcium et af de mineraler hvor der relativt tidligt idntræder symptomer ved overdosering. det er altså et af de mineraler med det laveste terapeutiske index.... Så den må taurus gerne kommentere på...

Det er under alle omstændigheder et faktum at der ikke er belæg for at sige at fordi protein er hurtigt optageligt, så er det per definition bedre for musklerne end langsomt optagelig protein... Hvad der så rent faktisk er "bedst" af valle og kasein er svært og sige og der er måske slet ikke noget klart svar, da nogle studier viser den ene ting og andre viser en anden ting. Det er dog mit personlige indtryk at kasein fører kampen med en hårsbredde...

Desuden
Jeg er faktisk så heldig at jeg er med til at afvikle et forsøg hvor proteinsyntese og -degradation bliver målt med stabile isotoper i forbindelse med idntag af valle eller kasein i forbindelse med akutte træningspas. Denne teknik er guldstandarden indenfor måling af proteinstofskifte, så måske kan jeg sige noget klogt om dette om et års tid, når forsøget er færdigt....

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for om der er noget i dette, men jeg kan undre mig over, at en BB'er som af profession er lægeuddannet kan påstå, at ekstra tilskud af Calcium har en positiv effekt på styrken.
Det var umiddelbart den erfaring han havde gjort sig, selvom han ikke selv led af et underskud.

Optagelsen af Calcium er betinget af D-vitaminets tilstedeværelse i ret mængde.
Har man underskud af D-vitamin, optages ikke nok Calcium, selvom man får nok gennem føden.

Følgende uddrag forstår jeg som øget Calciumbehov er nødvendigt ifb. med styrketræning.
Jo mere knoglemasse, desto mere Calcium???

BMD= Knoglemineralindhold

Konklusion
Selv om mekanismerne ikke er kendt, tilpasser knoglevævet sig den fysiske belastningsgrad bl.a. ved en ændring i BMD. Den bedste dokumentation herfor findes i den øgede calcium-ekskretion og det BMD-tab, der er dokumenteret ved immobilisationsstudier af sengebundne personer og astronauter (35-37). Dyrestudier har omvendt vist en entydig stigning i knoglemassen efter træning/belastning (38, 39), mens de tilsvarende tidlige humane studier har givet mere varierede resultater. De tidlige humane studier synes at have en lang række metodologiske problemer, mens de senere randomiserede studier mere entydigt synes at give evidens for, at en lang række vægtbærende belastninger medfører øget knoglemasse. Denne BMD-øgning findes såvel under væksten i barne- og ungdomsårene som i voksenlivet, mens der findes en reduceret BMD-faldhastighed i alderdommen. Hos yngre voksne findes den højeste BMD hos personer, der dyrker styrketræning, mens personer, der dyrker udholdenhedsidræt, har en mindre gevinst i BMD.

Læs dette link omkring Calcium:

http://www.motion-online.dk/styrketraen ... artikel_2/


Det kan godt være det er mig der lægger for meget i det og effekten ikke er målbar vedr. Calcium og styrke.


Incognito:
Nu må du endelig skrive omkring det studie, når det engang har nået sin afslutning. Det venter vi spændt på . . .

jeg forstår dit rationale, men desværre passer det bare ikke. Jeg har nogle forskellige pointer til de forskellige dele af dit svar

1

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for om der er noget i dette, men jeg kan undre mig over, at en BB'er som af profession er lægeuddannet kan påstå, at ekstra tilskud af Calcium har en positiv effekt på styrken.
Det var umiddelbart den erfaring han havde gjort sig, selvom han ikke selv led af et underskud.

Problemet er n=1. Udover det er et uhyre svagt statistisk materiale i kraft af det er et individs oplevelser, så kan vedkommende dårligt holde sin træningseffekt, "ren" for andre faktorer der kunne påvirke hans træningsudbytte. Ydermere er vores selvopfattelse voldsomt subjektiviseret, hvilket ofte gør denne slags betragtninger tæt på værdiløse....

2

Følgende uddrag forstår jeg som øget Calciumbehov er nødvendigt ifb. med styrketræning.
Jo mere knoglemasse, desto mere Calcium???

Jo større knoglemasse jo større krop. Jo større krop, jo større fødeindtag i almindelighed. Jo større fødeindtag, jo større indtag af calcium (helt automatisk). Generelt stiger behovet for de forskellige mikronæringsstoffer ikke mere end at stort set alle vil kunne få dækket deres behiv via en almindelig sund kost. Visse mineraler er borderline nødvendige, men calcium er ikke et af dem.
Calcium er det mikronæringsstof vi indtager mest af og følgelig også udskiller mest af. Når behovet stiger, falder udskillelsen bare og dermed sker der en netto retention.

Hvis der var en ergogenisk effekt af calcium tror jeg vi ville vide det, fordi det er det bedst karakteriserede af mikronæringsstofferne. Der ville simpelthen være nogen, der var stødt på det, hvis et rent faktisk gjorde en forskel med supplementering udover den anbefalede daglige tilførsel

3

Læs dette link omkring Calcium:

http://www.motion-online.dk/styrketraen ... artikel_2/

Det kan godt være det er mig der lægger for meget i det og effekten ikke er målbar vedr. Calcium og styrke.

Det er rigtigt nok at calcium er helt central for musklernes funktion og propagering af aktionspotentialer i musklerne, men ironisk nok viser det sig at for meget calcium i systemet faktisk giver hypotonicitet, altså udtalt muskelsvaghed og hæmmet evne til at kontrahere muskler og det modsatte gør sig gældende med for lidt calcium i systemet, som giver muskelspændeinger, tendens til kramper osv.


her er et uddrag fra Team Danmark rapport om mikronæringsstoffer i forbindelse med eliteidræt. den er lidt gammel, men pointerne i den gælder sådan set stadivæk. Flere af referencerne er godt nok til forrige udgave af NNA, så nogen er værdierne er blevet skubbet lidt, men det ændrer ikke i det store hele på pointen

Calcium
Kilder til calcium
I dansk gennemsnitskost kommer hovedparten af calcium fra mejeriprodukter. Mælk og mælkeprodukter bidrager med 43% og ost med 19%. Fra drikkevarer, brød & andre kornprodukter og grøntsager kommer henholdsvis 13%, 9% og 5% (Levnedsmiddelstyrelsen, 1996).
Absorption og udnyttelse
Absorptionen af kostens calciumindhold er angivet til at være 80% hos helt unge, og aftager derefter gradvist til omkring 15% hos ældre mennesker. Absorptionen sker både ved passiv diffusion og ved en aktiv energikrævende proces. Den sidstnævnte er afhængig af D-vitamin. Visse faktorer i kosten kan virke hæmmende på absorptionen af calcium, f eks. fytinsyre, fosfater og oxalsyre, men disse faktorer spiller dog ingen væsentlig rolle (NNR, 1996).
Døgnudskillelsen af calcium afhænger af kostens calciumindhold, mængden af parathormon og nyrefunktionen. Udskillelse/tab sker gennem fæces, urin og hud (NNR, 1996).
Biologisk funktion
Calcium indgår i knoglerne og har betydning for nervefunktionen og blodets evne til at koagulere. Hos voksne er kalkindholdet ca. 1000-1200 g, hvor 99% findes i skelettet (NNR, 1996). Calcium deponeres i to forskellige former, en langsom udskiftelig form og en hurtig udskiftelig form. Desuden deltager calcium i en række livsvigtige funktioner, såsom både intra- og ekstracellulær
signaloverføring, samt i en række enzymreaktioner (Warberg, 1998).
Organismen tåler ikke større variationer i calciumkoncentrationen. Ved høje koncentrationer kan der indtræde konfusion, bevidstløshed og nedsat nyrefunktion. Lave værdier kan medføre kramper. Blodets evne til at koagulere er uforandret (Kjærsgaard et al.,1991). Calciumindholdet i plasma styres hormonelt dels ved regulering af udskillelsen i nyrerne, dels ved regulering af optagelsen i tarmen og ved ind-og aflejring i knoglerne. Hormonerne, der deltager i reguleringen af calciumkoncentrationen, er parathyroideahormon (PTH), calcitonin og 1,25-dihydroxycholecalciferol, glukokortikoider, kønshormoner, væksthormon og stofskiftehormoner
(Kumar & Clark, 1990; Kjærsgaard et al., 1991).
Interaktioner
Calcium kan hæmme optagelsen af jern, men der er uenighed om den praktiske betydning af dette. Magnesiummangel kan medføre lav PTH sekretion og dermed lav D-vitamin og calcium status (SCF, 2003).
Indtag
-Normalbefolkning
I kostundersøgelsen fra 1995 fandt man, at indtaget i alle grupper var højt i forhold til de anbefalede niveauer (Levnedsmiddelstyrelsen, 1996).
-Sportsudøvere
Det samme må antages at gælde for idrætsfolk, men personer, som undgår mælk og ost, vil have svært ved at nå det anbefalede indtag.
Anbefalet indtag i NNR, 1996
Ved planlægning af kost anbefales:
Mænd 15-20/21-30 år: 900 / 800 mg
Kvinder 15-20/21-30 år: 900 / 800 mg
Ved vurdering af resultater fra kostundersøgelser sættes den nedre grænse for indtag til 400 mg. Ved langvarigt indtag under dette niveau er der risiko for mangelsymptomer.
Særlige behov hos elitesportsudøvere
Lav indtagelse af kalcium kan muligvis øge risikoen for stressfraktur (Myburgh et al., 1990), men kalciumindtagelsens størrelse har sandsynligvis ingen betydning, hvis indtagelsen er over det anbefalede (Cline et al., 1998; Bennell et al., 1999). Fysisk aktivitet i sig selv ser ikke ud til at øge kroppens behov for calcium og der er generelt ikke behov for tilskud til idrætsudøvere forudsat at indtaget af energi er tilstrækkeligt højt (Aulin, 2000).
Ergogen effekt
Der er ikke beskrevet præstationsfremmende effekt af calciumtilskud.
Metoder til bestemmelse af status
S-Calcium-ion (ioniseret calcium), PTH (Medi-Lab, 1998).
Behov samt kriterier for anvendelse af blodprøver til bestemmelse af status hos elitesportsudøvere tilknyttet TD
Ingen.
Behov samt kriterier for anvendelse af tilskud til elitesportsudøvere tilknyttet TD
Udøvere der udelukker mælke- og osteprodukter i kosten, bør dagligt tage et tilskud af calcium på 500-1000 mg (Osteoporose, 2000).
Negative effekter ved tilskud
Calciumtilskud i doser over ca. 1400 mg for kvinder og 2200 mg for mænd gennem flere måneder, kan medføre hypercalciuria, hypercalcæmi, nyresten, nedsat nyrefunktion og forstoppelse. Forstoppelse kan i sjældne tilfælde ses efter tilskud med lavere mængder (SCF, 2003).
Øvre grænse for indtag
Den øvre grænse for dagligt indtag er fastsat til 2500 mg i NNR (1996), og tilsvarende er UL (upper level) fastsat til 2500 mg i den amerikanske DRI (FNB, 1997) og af EU's videnskabelige komite (SCF, 2003).
Lægemiddelgrænse
Præparater, hvor indholdet pr. dag er større end 1500 mg, skal registreres hos Lægemiddelstyrelsen som et stærkt mineralpræparat.

Jeg syntes det virker sært at lede efter små enkeltfaktorer, når alt tyder på at proteintypen er vigtigst.

Artiklen har været oppe til diskussion før og der nævnte sniper en teori om at grunden til kasein var valleprotein overlegent i forsøget, var at de ikke fik noget kulhydrat pwo. Derfor gik det hurtigtoptagelige valle til kroppens efterforbrænding og blev ikke brug til muskelopbygning. Derimod blev det langsomtoptagelige kasein ikke anvendt til efterbrændingen i nær så høj grad da efterforbrændingen allerede var stimuleret af anden næring, før omdannelsen til frie aminosyrer var sket.

Synes ovenstående lyder som en ganske fornuftig forklaring på hvorfor kasein i artiklen fremstår mere fordelagtigt end valle.

Hvor læser du/i at de ikke har indtaget kulhydrater?

Der står ikke nogen steder at der ikke er indtaget carbs, men der står heller ikke at det blev det. Så hvis førstnævnte er tilfældet, kan det muligvis være en forklaring.

Lav en blanding det er nok nær det mest optimale du kan komme! Jeg vil ikke selv betale for kassein så jeg laver en blanding ala valle/alm mad.

Jeg får min whey shake lige efter træning, og 30min efter får jeg et godt måltid mad. Det kan være makrel, tun, kippers og kylling. Dertil et par skiver rugbrød og noget mælk.

Lav en blanding det er nok nær det mest optimale du kan komme!

Man kan faktisk købe valle og kasein færdigblandet... det kaldes skummetmælk!

Lav en blanding det er nok nær det mest optimale du kan komme!

Man kan faktisk købe valle og kasein færdigblandet... det kaldes skummetmælk!

Jeg kommer faktisk lidt ind på det i mit indlæg, men det kunne du self ikke se!

Lav en blanding det er nok nær det mest optimale du kan komme!

Man kan faktisk købe valle og kasein færdigblandet... det kaldes skummetmælk!

Et plausibelt svar der også faldt mig for brystet.

Pudsigt nok, så var en af hovedbestanddelene i kosten fra 'The Golden Age Of Ironmen', nemlig mælk.

Nu har jeg selv siden træningsstart indtaget 40g. valleprotein opblandet i 300ml. mælk inden jeg går i seng - hver aften.
Det er så ikke nogen dårlig løsning kan jeg forstå.
Hvor dejligt bekræftende . . .


Tak for et MEGET fyldestgørende svar Anders.
Prisværdigt at du lige ville følge op på denne tråd.

Nu har jeg selv siden træningsstart indtaget 40g. valleprotein opblandet i 300ml. mælk inden jeg går i seng - hver aften.
Det er så ikke nogen dårlig løsning kan jeg forstå.
Hvor dejligt bekræftende . . .

Altså det vi har diskuteret går jo udelukkende på Post workout shakes og ikke på førsengetidsshakes? Dermed ikke sagt at det er nogen dårlig løsning, for valle er jo noget billigere end kasein og en hel liter væske (skummetmælk) i systemet lige inden sengetid er jo heller ikke ønskeligt.

Men ja, jeg tror da jeg vil satse på en liter skummetmælk lige efter træning fremover Tak for alle inputtene til jer alle

Altså det vi har diskuteret går jo udelukkende på Post workout shakes og ikke på førsengetidsshakes? Dermed ikke sagt at det er nogen dårlig løsning, for valle er jo noget billigere end kasein og en hel liter væske (skummetmælk) i systemet lige inden sengetid er jo heller ikke ønskeligt.

Men ja, jeg tror da jeg vil satse på en liter skummetmælk lige efter træning fremover Tak for alle inputtene til jer alle

Den er jeg fuldt bevidst om, men mine tanker gik mere i retning af at netop mælk har sin berettigelse, så ens levevis ikke kun er baseret udelukkende på valle som hovedproteinkilde - hvadenten det er på træningsdage eller ikke.

Lidt Off Topic fra min side måske, men jeg tillader mig at tænke i et lidt større perspektiv. . . og det kom så på skrift.