af Boye » 19. jul 2005, 21:05
Både i filosofien og i det almene (måske mest i det almene) er der mennesker der benægter at dyr skulle kunne have nogen følelser overhovedet. Der er elementer af denne benægtelse når man som vegan bliver kaldt ´emotionel dyreelsker´ og beskyldt for at tillæge dyrene menneskelige egenskaber. Om dyr kan have disse følelser er et emne der stadig diskuteres i filosofien og andre steder, og det er ikke min hensigt at ville besvare dette, omend uhyre interessante, emne her.
Hvad jeg vil gøre er at give nogle eksempler fra naturen/dagligdagen der kan tjene som eksempler på at dyrene har disse følelser, endvidere hukommelse og rationalitet.. Man skal endvidere være opmærksom på at det må være den persons, der nægter dyrene disse følelser, opgave at forklare hvad der da ligger bag dyrenes adfærd.
[1] - Dyr og elektrisk hegn...
En ko der blot een gang har fået stød fra et elektrisk hegn, vil ikke turde (altså følelsen angst, eller frygt) røre ved det igen. Selv om bønderne tit er de der argumneterer for at dyr ikke har nogen følelser eller intelligens, så er det forbløffende at de alligevel handler som om de har det. Hvis en bonde ikke mente at en kokunne huske (altså hukommelse) at elektrisk hegn giver stød, hvilken effekt skulle han så have i at sætte det op? Han forudsætter altså at koen rent faktisk er bange for at røre hegnet igen.
[2] - At få en hund i bad...
Mange hunde kan ikke lide at blive våde, derfor kan det være svært eksempelvis at give hunden et bad. Alle der har hund ved hvilken kamp det kan være at få hunden ind i brusekabinen eller i badekarret. Står man eksempelvis inde på badeværelset med vandet løbende ned i karret og kalder på den, da vil den ofte forsøge at stikke af eller gemme sig. Hvis ikke dette skyldes at hunden enten kan slutte fra 1: ´Der bliver kaldt på mig inden fra badeværelset + vandet løber´ til 2: ´Jeg skal være våd´, hvordan skal hundens opførsel da forklares? Det kan selvfølgelig være hukommelsen igen, men det ændrer ikke noget, det er stadig en tolkning der viser at dyret har en følelse omkring en begivenhed.
[3] - Chimpanseungen...
Under et studie af vilde chimpanser blev følgende situation observeret (eksemplet er vidt kendt inden for både filosofien og psykologien)
En chimpanse unge der befinder sig lidt væk fra flokken har fået øje på en ubemærket klasse bananer der hænger opppe i en palme. Da aben skal til at klatre op efter dem ser den at flokkens ledende han nærmer sig. Han har ikke set bananerne, men er blot på vej forbi. Abe ungen springer lidt væk fra træet og fjerner sine øjne fra bananerne og ned i jorden. Hannen går forbi og da han er væk klatrer abe ungen op i palmen og henter bananerne.
Hvordan skal man nu forklare denne adfærd? Det er klart at abe ungen har lyst til bananerne, men idet hannen passerer, klatrer ungen ikke op og henter bananerne, den går i stedet et stykke væk og fjerner sit syn fra bananerne.
Den udbredte forklaring af abeungens adfærd tillæger den følgende overvejelser;
den har lyst til bananerne
hvis den ledende han ser bananerne vil han tage dem fra ungen
hvis ungen undlader at stirre på bananerne vil hannen ikke opdage dem
når hannen er væk kan abe ungen roligt hente bananerne
Dvs at abeungen ignorerer sin umiddelbare lyst til at se på/hente bananerne, da dette vil medføre at hannen vil tage dem fra den. Denne tolkning tillæger endda aben et rationale, dvs ikke blot følelser eller hukommelse, men evnen til at danne forestillinger om den nærmeste fremtid.
Det er altså mildest sagt et meget kontroversielt udsagn at sige at dyr ikke har nogen følelser eller intelligens og det syntes mest rimeligt at modstanderne af at tillæge dyr intelligens og følelser må forklare eksempler som de ovenstående uden brug af følelser, hukommelse, intelligens og rationale