Organdoner - skal/skal ikke...

Organdoner - skal/skal ikke?

Hvorfor er du organdoner? Hvorfor er du ikke organdoner?

Bør man blive det?

Organdonor og bærer mit kort.

Fordi jeg ikke er en idiot.

Fordi jeg ikke er en idiot.

Du får et gæt mere.

Selvfølgelig.
Tag hele lortet, uden accept fra pårørende.

[Hjemmeside]

Jeg skal ikke selv bruge det til noget, så hvis det kan hjælpe andre, hvorfor så ikke? Jamen hvad med de pårørende? Jeg har spurgt dem og de er enige. Min kone har dog nedlagt veto mod at de tager mine hornhinder og min hud. Lidt pæn må man jo gerne se ud til sin egen begravelse. Men ellers må de tage resten. Selv min penis. Jeg ved ikke om de kan bruge en røv til noget, men hvis de kan, så er der en der får en pisse spændstig en af slagsen.

Bloddonor bliver jeg dog aldrig selvom jeg har den næstmest sjældne blodtype på markedet. Jeg har en svær omgang hæmofobi og besvimer så snart der pibler det mindste blod ud af mig.

Jeg skal ikke selv bruge det til noget, så hvis det kan hjælpe andre, hvorfor så ikke? Jamen hvad med de pårørende? Jeg har spurgt dem og de er enige. Min kone har dog nedlagt veto mod at de tager mine hornhinder og min hud. Lidt pæn må man jo gerne se ud til sin egen begravelse. Men ellers må de tage resten. Selv min penis. Jeg ved ikke om de kan bruge en røv til noget, men hvis de kan, så er der en der får en pisse spændstig en af slagsen.

Bloddonor bliver jeg dog aldrig selvom jeg har den næstmest sjældne blodtype på markedet. Jeg har en svær omgang hæmofobi og besvimer så snart der pibler det mindste blod ud af mig.

Skal du ikke bare ligge i en kiste da? Eller i en krukke i askeform?

Skal du ikke bare ligge i en kiste da? Eller i en krukke i askeform?

Måske et mouseleum som Lenin og Stalin.

Bloddonor bliver jeg dog aldrig selvom jeg har den næstmest sjældne blodtype på markedet. Jeg har en svær omgang hæmofobi og besvimer så snart der pibler det mindste blod ud af mig.

Bare rolig, de mest sjældne blodtyper har de faktisk rigeligt af, fordi der ikke er så stor efterspørgsel

Ja til det hele uden accept. Også at min krop må gå til videnskabelige formål.

Min grund er at jeg er død, og så kan mit korpus ligeså godt gå til noget godt, fremfor at det hele går op i røg eller ædt af orm.

De må tage det hele - også uden de pårørendes accept!

jeg har også skrevet mig som organdoner. Jeg finder tanken om at mine, såvel som mine pårørendes, organer "lever" videre er betryggende.

Bloddonor bliver jeg dog aldrig selvom jeg har den næstmest sjældne blodtype på markedet. Jeg har en svær omgang hæmofobi og besvimer så snart der pibler det mindste blod ud af mig.

Du kan godt komme ned og ligge i en seng, imens du giver blod

Organdonor og bærer mit kort.

Fordi jeg ikke er en idiot.

Ret mig hvis jeg tager fejl, men er man ikke gået væk fra kort og har det hele online nu?


Er i øvrigt også donor uden accept fra pårørende.

Pårørende kan godt have brug for et sted at gå til for at "snakke" med en efter man er død, men jeg har svært ved at se hvordan et sådan sted behøver ens fuldstændige krop i aske / rådnende form. Udover sådanne hensyn for ens nærmeste kan jeg ikke se noget nytte ved at man skal spilde plads på et gravsted.

Jeg er organdonor og mine pårørende har ikke indflydelse på den afgørelse.

Jeg har ikke taget stilling, mest fordi jeg ikke ved hvor man tilmelder sig (har ikke gjort noget aktivt).

MEN..

Jeg kan ikke se nogen logisk grund til IKKE at være organdonor. Tænk bare tanken, hvis man selv, eller en pårørende stod og manglede et organ, men der ikke var organer nok. Man ville jo være ulykkelig.

Man skal være enormt egoistisk og selvcentreret, for at klynge sig til sine organer, selv i døden, i stedet for at hjælpe andre.

Jeg har ikke taget stilling, mest fordi jeg ikke ved hvor man tilmelder sig (har ikke gjort noget aktivt).

MEN..

Jeg kan ikke se nogen logisk grund til IKKE at være organdonor. Tænk bare tanken, hvis man selv, eller en pårørende stod og manglede et organ, men der ikke var organer nok. Man ville jo være ulykkelig.

Man skal være enormt egoistisk og selvcentreret, for at klynge sig til sine organer, selv i døden, i stedet for at hjælpe andre.

Jeg må indrømme, at der også gik et par år, fra jeg overvejede at tilmelde mig, til jeg rent faktisk fik det gjort... (men dengang kunne man heller ikke gøre det online)

Her er et link, så du kan gøre det i dag

https://www.sundhed.dk/borger/min-side/ ... ndonation/

[Hjemmeside]

Skal du ikke bare ligge i en kiste da? Eller i en krukke i askeform?

Måske et mouseleum som Lenin og Stalin.

Jeg regner med at blive udstoppet. Jeg hørte en historie om en fyr fra England som havde oprettet en eller anden vigtig forening engang i 1700-tallet eller noget i den stil. Han havde så fået skrevet ind i vedtægterne at han skulle være tilstede under hvert møde før de beslutninger der blev taget var gyldige. Dette gjaldt også efter hans død, hvorfor han endte med at blive udstoppet og så trillede de ham ind, og triller ham fortsat ind, hver gang der er møde. That's how I wanna go out.

Jeg er organdonor og mine pårørende har ikke indflydelse på den afgørelse.

Pårørende bliver altid spurgt, og det er uanset hvad man måtte krydse af. Så jo de har indflydelse.

Der er fuld adgang til at rippe mit korpus. Det et min eneste chance for at blive ripped, da jeg går mere op i øl og store køller end sund kost...

Har valgt, at de må snuppe alt det, de nu kan få brug for - også hvis jeg ender i koma som hjernelam.
Når jeg alligevel ikke selv står og mangler delene længere, vil jeg hellere end gerne være med til at redde et liv hvis muligt. Specielt fordi jeg ved, at hvis jeg en dag selv står og mangler, ville jeg inderligt ønske, at nogen ville gøre det samme.
Derudover så er mit personlige ønske, at ingen skal se mig, efter jeg er gået bort, uanset om jeg dør i et biluheld som 22-årig, eller om jeg dør lykkelig som 93-årig.

Det er flot der er så mange af jer der er organdonorer, og rent rationelt er det da også det eneste rigtige. Har I dog ikke også en følelse, måske irrationel og svær at sætte ord på, men noget I jer der finder det mærkeligt, forkert.... unaturligt om man vil?

Jeg er organdonor og mine pårørende har ikke indflydelse på den afgørelse.

Pårørende bliver altid spurgt, og det er uanset hvad man måtte krydse af. Så jo de har indflydelse.

Hvad praksis i realiteten er, kan jeg ikke sige meget til da jeg ikke kender proceduren. Jeg ved blot at det felt hvor mine organer kan høstes uden pårørendes samtykke er krydset af. Hvis de bliver spurgt alligevel er der ærligt talt noget galt med systemet.

Det er flot der er så mange af jer der er organdonorer, og rent rationelt er det da også det eneste rigtige. Har I dog ikke også en følelse, måske irrationel og svær at sætte ord på, men noget I jer der finder det mærkeligt, forkert.... unaturligt om man vil?

For mit vedkommende er det nok nærmere dét at snakke om en tidlig og uventet død, der virker forkert. Det er svært at tænke på, at livet måske er slut i morgen, om man vil det eller ej. Men umiddelbart har jeg det ikke svært med tanken om, at nogle skal leve videre med mine organer. Det er faktisk lidt betryggende at vide, at hvis jeg dør tidligt, så har jeg i det mindste gjort en forskel for nogen.

Det er flot der er så mange af jer der er organdonorer, og rent rationelt er det da også det eneste rigtige. Har I dog ikke også en følelse, måske irrationel og svær at sætte ord på, men noget I jer der finder det mærkeligt, forkert.... unaturligt om man vil?

Næh.. Måske meget lidt? Det betyder langt mere for mig at jeg ved, at hvis uheldet skulle være ude, så kan nogen få gavn af mig. Jeg skal jo ikke bruge min krop til noget længere, når jeg er død.

Jeg har også oprettet et livstestamente, hvor min pension går til min kæreste og maskinen skal slukkes, hvis jeg bliver grøntsag. Jeg er ikke opdateret på, om man har fundet ud af, hvad grøntsager egentlig oplever, men enten er man jo levende død eller også er man fanget i sin krop. Så kan ens pårørende køre én ud til stranden og så kan man sidde dér og glo på havet indtil man skider i bleen - uanset om man gider se på havet eller ej. Så er den evige søvn vist at foretrække.

Jeg er organdonor og mine pårørende har ikke indflydelse på den afgørelse.

Pårørende bliver altid spurgt, og det er uanset hvad man måtte krydse af. Så jo de har indflydelse.

Hvad praksis i realiteten er, kan jeg ikke sige meget til da jeg ikke kender proceduren. Jeg ved blot at det felt hvor mine organer kan høstes uden pårørendes samtykke er krydset af. Hvis de bliver spurgt alligevel er der ærligt talt noget galt med systemet.

Det gør de. Siger de nej, så bruger man ikke reservedelene. Eneste tidspunkt der ikke bliver spurgt, er hvis du har sagt du ikke vil donere.

At du mener der er noget galt med systemet tyder sådan set kun på du ikke helt er klar over hvad afkrydsningsfeltet "Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept." betyder.
Før i tiden skulle der aktiv accept fra pårørende. Det er ikke tilfældet længere. Klikker du det dog af at der skal, så betyder det at du går tilbage i det gamle regi om man vil. Ikke at afklikke muligheden betyder altså ikke at pårørende ikke har nogen indflydelse. Sådan bør det heller ikke være.

Personligt ser jeg ikke noget problem i at man spørger nærmeste pårørende. Det kan være en ret stor mundfuld for de efterladte at sluge oveni en allerede tragisk situation, som ofte er forbundet med de tilfælde der kvalificere sig til donation (ikke alle afdøde kan donere). Når afdøde har taget stilling til om han/hun vil donere, så følger stort set alle pårørende den afdødes ønske. Det reelle problem opstår hvor der det er uklart, og der fra afdødes side ikke er taget stilling til det eller valget er blevet lagt over til de pårørende. Siger de pårørende her nej eller kan der ikke kommes frem til en enighed, så transplantere man ikke. Rigtig mange ender med at sige nej på trods af de er pro donation, når valget først skal træffes.

Før i tiden skulle der aktiv accept fra pårørende. Det er ikke tilfældet længere. Klikker du det dog af at der skal, så betyder det at du går tilbage i det gamle regi om man vil. Ikke at afklikke muligheden betyder altså ikke at pårørende ikke har nogen indflydelse. Sådan bør det heller ikke være.

Jeg kan ikke se hvordan det er i orden at pårørende skal give deres accept når denne boks på ens donorkort ikke er krydset af. At have en boks der siger "Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept" må da om noget implicerer at de ikke er inde over beslutningen når denne ikke er krydset af. Ellers er det vildledende at have på kortet.

Jeg ville mene at man selv er langt mere kompetent til at tage denne beslutning før man er død end personer i den emotionelle tilstand sørgende pårørende er i dagene kort efter ens død. Hvis deres umiddelbare nedbrud medfører at organer ikke høstes og bruges til at forbedre / redde menneskeliv er jeg stærkt imod denne praksis.

Jeg kan ikke se hvordan det er i orden at pårørende skal give deres accept når denne boks på ens donorkort ikke er krydset af.

Det skal de heller ikke, men man spørger dem hvis det er muligt. Rent juridisk kan man dog godt forsvare ikke at spørge de pårørende, det er bare ikke praksis i Danmark.

At have en boks der siger "Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept" må da om noget implicerer at de ikke er inde over beslutningen når denne ikke er krydset af. Ellers er det vildledende at have på kortet.

Nej, det er det ikke. Det er dig der læser det forkert og tydeligvis ikke kender nok til ordningen.

Jeg ville mene at man selv er langt mere kompetent til at tage denne beslutning før man er død end personer i den emotionelle tilstand sørgende pårørende er i dagene kort efter ens død. Hvis deres umiddelbare nedbrud medfører at organer ikke høstes og bruges til at forbedre / redde menneskeliv er jeg stærkt imod denne praksis.

Din holdning tyder på manglende forståelse for hvad man går igennem som pårørende til en afdød der står foran en mulig donation af organer. Det sagt, så er det meget få tilfælde hvor de pårørende går imod afdødes ønske om donation, når der er taget stilling til det. Det er derfor ikke et problem i praksis.
Problemet opstår, når der ikke er taget stilling til donation. Her siger rigtig mange nej. Det er på trods af de faktisk er pro donation forinden. Tingene hurtigt bliver meget anderledes når man pludselig er i situationen og valgene bliver her svære at træffe.

At have en boks der siger "Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept" må da om noget implicerer at de ikke er inde over beslutningen når denne ikke er krydset af. Ellers er det vildledende at have på kortet.

Nej, det er det ikke. Det er dig der læser det forkert og tydeligvis ikke kender nok til ordningen.

Okay, kan du venligst forklare, hvordan det at man aktivt har valgt, at man ikke mener pårørendes accept er nødvendigt for organdonation implicerer at man alligevel bør spørge de pårørende før lægerne kan tage ens organer?

Din holdning tyder på manglende forståelse for hvad man går igennem som pårørende til en afdød der står foran en mulig donation af organer. Det sagt, så er det meget få tilfælde hvor de pårørende går imod afdødes ønske om donation, når der er taget stilling til det. Det er derfor ikke et problem i praksis.

Jeg har heldigvis ikke været i en situation hvor en af mine pårørende har afgået ved døden, men jeg kan ikke se, hvordan pårørende i shock er mere kompetente til at tage en beslutning end folk er forud for deres død, blot fordi situationen "føles" anderledes. Det lyder som en klassisk situation, hvor man skal tage en beslutning med køligt sind istedet for i øjeblikket hvor vandet koger over, fordi man ikke tænker rationelt i situationen. At du siger at jeg mangler forståelse uden at komme mere ind på hvorfor pårørende der er ramt af et sådan shock er i en eller anden mere oplyst tilstand end man ellers er, gør ikke nogens forståelse af situationen bedre.

Problemet opstår, når der ikke er taget stilling til donation. Her siger rigtig mange nej. Det er på trods af de faktisk er pro donation forinden. Tingene hurtigt bliver meget anderledes når man pludselig er i situationen og valgene bliver her svære at træffe.

Jeg kan ikke se hvordan det er problemstillingen, alt jeg har skrevet og det indlæg du citerede omhandlede en situation hvor man specifikt havde taget stilling ved at udfylde et donorkort.

Det er da interessant, at alle dem der har skrevet i denne tråd er organdonorer. Hvorfor tier det store flertal?

Selv er jeg i overvejelsesfasen, og har derfor ikke taget stilling endnu. I har en masse rationelle argumenter som helt sikkert holder vand, men i forholder jer også meget rationelt og dejligt ideologisk til tingene. Selv har jeg en masse følelser i klemme.... Tanken om at mit hellige legeme ska brugtes som reservedelslager, er da lettere frastødende... Men måske en tanke jeg bare lige skal vende mig til...

Det er da interessant, at alle dem der har skrevet i denne tråd er organdonorer. Hvorfor tier det store flertal?

Selv er jeg i overvejelsesfasen, og har derfor ikke taget stilling endnu. I har en masse rationelle argumenter som helt sikkert holder vand, men i forholder jer også meget rationelt og dejligt ideologisk til tingene. Selv har jeg en masse følelser i klemme.... Tanken om at mit hellige legeme ska brugtes som reservedelslager, er da lettere frastødende... Men måske en tanke jeg bare lige skal vende mig til...

Umiddelbart lyder det kun frastødende for mig, at du tænker således. "Hellige legeme" og "reservedelslager" - du kan redde menneskeliv, kammerat. Bliver det aktuelt er du alligevel død og færdig, men du har måske muligheden for at redde en andens liv.