Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 59292 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er mihoBern

Vores medlemmer har i alt skrevet 2045505 indlæg i 98538 emner

5 nye indlæg i dag


Online
I alt: 675
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 672

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


Nu har jeg efterhånden trænet i 20+ år, og har derfor benyttet en del forskellige centre rundt om i både indland og udland. I denne artikel skal vi se på de bedste, de værste, og de mest forglemmelige centre jeg har frekventeret.

Lad os starte med de centre, som jeg næsten havde glemt:

De mest anonyme og gennemsnitlige fitnesscentre
Form og velvære Ikast: Det var et standard Technogymcenter, med en krakilsk ejer, som absolut ikke var fan af tunge dødløft.

Fitnessdk Herning: Nok det mest anonyme center ever. Drevet af tidligere Miss Fitness Anja Nielsen. Alt i 90’er Technogym. På et tidspunkt, da konkurrenten FitnessOne rykkede ind 300 m derfra, gemte de alle de frie vægte oppe på 1. sal, og satte alle maskinerne ned i stueetagen, sammen med et hav af potteplanter, i et desperat forsøg på at gøre det til et slags hyggeligt kvindecenter eller noget. Det virkede overraskende nok ikke, og de lukkede kort efter.

Fitnessdk Viby J: Jeg trænede i centret tilbage i 2012. Det var nedslidt på en lidt end-of-an-era-agtig facon, hvor traditionel fitness begyndte at dø en smule ud, og funktionelle områder blev the new shit. De havde ikke plads til alt det funktionelle lort, og lukkede, så vidt jeg ved, i 2016.

Thy Fitness Thisted: Jeg arbejdede i centret i 7 mdr., og det er det mest kedsommelige og ringest udstyrede center jeg nogensinde har været i. Ét langt lokale med 6-8 Technogymmaskiner ude i siderne på lange rækker, og et ganske lille frivægtsområde for enden med alt, alt for få vægtskiver. Det var decideret håbløst, og er sidenhen lukket.

Fitnessdk (nu Fitness1 FitnessX) i Holstebro: Jeg trænede her i mange år, men var altid irriteret over centret. Udstyret var gennemsnitligt og ligegyldigt, og der var altid psyko kø til alting. Det er mange år siden jeg har været der sidst, men jeg kan se at de har udvidet med en masse funktionelt cross-udstyr, og det er stadig PACKED med folk, hver gang jeg kører forbi.

24hour fitness Clinton, Utah: Jeg trænede i centret i 5 uger tilbage i 2006, og den fedeste feature var at det var døgnåbent. Ellers var det pænt forglemmeligt.

Motion og Trivsel Holstebro: For tiden træner jeg i et homegym, men er også medlem af Motion og Trivsel Holstebro, for at få lidt variation, og fordi det tilfældigvis ligger lige ved siden af den fys-klinik jeg arbejder på. Det er 100 % middelmådigt, men der er altid virkelig god plads og ingen kø, da der stort set ingen mennesker er. Jeg forstår faktisk ikke helt hvordan det kan løbe rundt, men det kan det måske heller ikke. Ham der har det, har det i hvert fald med at fortynde håndsæben, så den lige rækker lidt længere. Så ved man bare det går skide godt. Har han i hvert fald sparet 8.95,- lige der.

Lucky Fitness Blankenburg Tyskland: Lige da jeg trådte ind i centret var der ca. 25 mennesker på +70 år, som bare stirrede på mig, som om jeg var en uindviet, der netop var trådt ind i en kirke, og havde afbrudt et helligt ritual. Det eneste menneske i bygningen under 70 år, var hende som stod i receptionen. Det var primært Technogym cirkeltræning der foregik, men de havde faktisk et ganske udmærket frivægtslokale helt bagerst i centret, hvor jeg gemte mig inde. Da jeg vovede mig ud til de hellige Technogymmaskiner blev jeg konstant afbrudt af receptionisten, som åbenbart også var personlig træner for gamlingerne. En personlig træner, som ikke kunne afvige fra sin plan A, men SKULLE bruge maskine 8 lige efter maskine 7, ellers gik der kuk i maskineriet.

Læs også: 20 år med vægttræning - eksempel på muskelvækst over tid

De ringeste centre
Ali’s Gym Alanya:Ham fyren der havde centret var en gammel bodybuilder, og der hang flotte plakater af ham som ung rundt omkring, sammen med billeder af andre bodybuildere. Selve centret var der dog ikke meget bodybuilding over. Udstyret var så slidt, at noget af det var decideret livsfarligt. Wires var flossede og kunne sprænge hvornår det skulle være. Mange håndvægte havde ingen makker, og da der ingen aircondition var, på trods af 40 gr varme udenfor, svedte jeg så afsindigt, at ejeren bare besluttede sig for at forfølge mig rundt i centret med en moppe, så han kunne tørre op efter mig.

Morsø Motionscenter: Et andet forholdsvis dårligt, men dog legendarisk center, er Morsø Motionscenter, som jeg arbejdede i 7 mdr tilbage omkring 2013. Centret havde de grimmeste maskiner ever. De var malet i bizarre farver, og historien går på, at det var wrestlingkongen Asbjørn Riis, som på et tidspunkt fik den gode idé at male alle brystmaskiner blå; alle rygmaskiner røde; alle benmaskiner grønne osv. Jeg holdt meget af centret, men skal vi være ærlige, så var det vel egentlig noget lort. Den eneste måde at komme ind i centret var via en oldgammel elevator, som var ude af drift i tide og utide. De havde også en holdsal som lignede noget Charlotte Bircow havde indrettet i 1984. Den bedste feature ved centret var at det lå lige ovenover en bager, som lavede verdens bedste romkugler. Lige sådan en pose med hjem efter træningen, det skulle I prøve.

Over middel centre
Sävsjö Hälsostudio i Midtsverige og Fitness One (nu Fitness World) på Møllegade i Herning: Disse centre mindede utroligt meget om hinanden. De var begge fyldt til bristepunktet med Life Fitness maskiner, men havde også ganske flotte frivægtsområder. Jeg holdt meget af at træne i begge centre, og det var nok, da jeg trænede i Fitness One i Herning, at jeg toppede rent styrke og muskelmasse-wise. Derfor vil jeg altid forbinde stedet med SYGE GAINZ.
 

Fitness Zagrad Rijeka Kroatien: Det er det mest high-tech center jeg har trænet i. De havde masser af de der sorte kinesis maskiner fra Technogym, som er sådan en slags blandinger af frie vægte og maskiner, hvor man trækker i kabler, men ellers har frit bevægeudslag. Det var så klinisk og strømlinet en træningsoplevelse, at jeg følte mig som en maskine. Det var et smukt og meget gennemført center.

De bedste centre
Et af de bedre centre jeg har frekventeret på en rejse, er det træningscenter jeg aller nådigst fik lov til at træne i på Hill Air Force base i Utah. Jeg mener det hed Hess fitness. Her trænede jeg i 3 uger tilbage i 2004. Centret var gigantisk stort, med egen basketball hal, svømmecenter og altså også et himmerige af lækkert styrkeudstyr. Efter som det var i USA, var alt angivet i lbs, og da jeg ikke havde nogen lommeregner med, havde jeg svært at beregne de rigtige antal kg til de forskellige øvelser. Da jeg heller ikke var bekendt med meget af udstyret, endte jeg som regel med at fucke en masse løft op, til stor moro for de psyko fitte, muskuløse soldater, som jeg trænede sammen med. Det var dog en stor oplevelse at få lov til at træne der.

Et andet center, som jeg rigtig godt kunne lide, var Herning styrke og motion. Så vidt jeg ved findes det ikke mere (der var zumbahal i lokalerne sidste jeg kørte forbi), men det var virkelig en jernhule af de bedre. Holdtræning var noget fis, som de ikke gjorde sig i, og de folk der trænede der, var for 70% vedkommende, store steroidehanner, hvoraf flere af dem stillede op til DM i bodybuilding, bl.a. Ole Bak og Rene Olesen. Der blev kørt tungt, der blev brølet, og udstyret var gammelt og slidt. Enhver spirende bodybuilders slidte og støvede drøm. Selv badefaciliteterne var hardcore, da afløbet altid var stoppet til. Det i kombination med at gulvet var støbt med fald i den forkerte retning, væk fra ristene, gjorde at vandet løb ind i centret. Løste man så det ved at lægge gulvet om? Nej, man byggede i stedet en slags dæmning oven på fliserne, så det snavsede vand ophobede sig, og den stakkels 17-årige gymnasie knejt, som skulle gøre rent om eftermiddagen, måtte svabe møgbelortet vand i retning af det genstridige afløb.

Et center i samme stil, som dog topper Herning styrke og motion, er Herkules i Struer. Det er det bedste center jeg nogensinde har trænet i. I Herkules har de håndvægte op til 95 kg, og nogle fuldstændigt absurde 45 kg’s, hjemmelavede vægtskiver, som har en kæmpestor diameter, og som er så glatte, at de stort set er umulige at flytte rundt på. Når man bevæger sig gennem centret får man indtryk af, at der engang i fordums tid, har trænet nogle gigantiske kæmper derude. Der træner stadig folk derude, som stiller op til DM i bodybuilding, men det er tydeligt at centret havde sin storhedstid ca. 1987. Skal du på pilgrimsfærd til en rigtig jernhule, så er det helt klart en udflugt værd. Hvis du altså kan komme ind, hvilket er stort set umuligt, medmindre du tilfældigvis har Gerts meget hemmelige privatnummer. Gert er ham du afleverer 1500 kr i en konvulut til, én gang om året, hvis du vil være medlem.

Du kan få en tur gennem Herkules her:
https://www.youtube.com/watch?v=Amqokd-GIEU

Det slår mig for øvrigt pludseligt, at jeg aldrig har sat fod i et Fitness World center nogensinde. Det må da være en eller anden form for weird glitch i universet.

Hvilke centre mener du selv er de bedste og værste du har trænet i?

Læs også: Kan du gøre noget ved appelsinhud?


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk



Tilbage til oversigten