Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 58724 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Goaryidopaype

Vores medlemmer har i alt skrevet 2043349 indlæg i 98441 emner

5 nye indlæg i dag


Online
I alt: 619
Medlemmer: 7
Skjulte: 0
Gæster: 612

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Træn med Henry Rollins - del 1
Træn med Henry Rollins - del 1
Mussetrussen | Dato: 12. mar 2021, 16:48

         

‘Are you ready to rock? Are you ready to hit the floor? Are you ready to shake it up? Are you ready to tear it down?’ Sådan lyder nogle af linjerne fra Henry Rollins i sangen ‘Are you ready?’En sang der burde strømme gennem hvert eneste fitnesscenter landet over.

https://www.youtube.com/watch?v=1q-GFN-0R-g

Er du vant til at bunde en liter Xtreme Anabolic Hyper Charge Violent Assault pre-workout inden du skal træne, for at komme godt op at køre, så vil jeg foreslå, at du i stedet spenderer 80 kr. på Rollins’ ’Get some, go again’ album, eller andre af den levende legendes mange albums. Jeg garanterer, at det nok skal få dig op af sofaen i samme grad som dine kemiske støttepædagoger. Henry Rollins er et powerhouse af intensitet, og en meget inspirerende mand, for folk der træner tungt.

Henry Rollins er en éner. Han er en utrolig begavet mand, som samtidig har mange dæmoner han kæmper med, og en mand der har mange forskellige udtryk. I sin musik er han aggressiv, alphamale-ish, skarp og intens. I sine bøger er han dyb, poetisk og ofte meget deprimerende. I sine spoken word shows, hvor han rejser verden rundt, fortæller historier og filosoferer over verdens tilstand, er han politisk, ydmyg og meget meget morsom. Han laver desuden også film, radio og tv-programmer og har sit eget forlag, blot for at nævne nogle få ting. Han er en meget ærlig arbejdsnarkoman, der ikke er bange for at pin-pointe og gøre grin med sine egne svagheder. Rollins er også en meget passioneret udøver af det at løfte tunge vægte, og i denne lille 2-delte artikel skal vi se på Rollins som inspirator ift. træning. Undervejs vil du muligvis blive provokeret. Nu er du advaret.

Som ung arbejdede Rollins som ufaglært inden for forskellige lavtlønsjobs. Ved siden af var han forsanger i en række punkbands, og fik sit gennembrud, da han fik chancen for at blive forsanger for bandet Black Flag i 1980. Han startede med at løfte vægte på opfordring fra en lærer, som var træt af at se ham blive mobbet i skolen. Vægttræningen hjalp Rollins ift. sit lave selvværd, øgede hans selvrespekt og var med til at ændre ham fra en svag, selvhadende fyr, til at være en mand der holdt hovedet højt, var stærk og vidste hvad han var værd.

Rollins har gennem det meste af sit liv befundet sig i periferien af det gode selskab, da han er lidt for kantet til mainstream Amerika. I 1994, blev Rollins dog et mainstream navn, da han fik et gigahit med sangen ’Liar’ fra albummet ’Weight’, som blev båret frem af MTV, der spillede hans video i heavy rotation.  

https://www.youtube.com/watch?v=awY1MRlMKMc

Efterfølgende gled han ud i periferien igen, og tilbage til sit vante outcast publikum, som han har det bedst med, og de har fulgt ham troligt lige siden.

Sangene

Musikken var der, hvor det hele startede for Rollins, og han har ret mange indspilninger på samvittigheden, f.eks. Thin Lizzy coveret ’Are you ready?’, som vi startede denne artikel ud med. Kendetegnende for Rollins er, at uanset om der er tale om coversange eller hans egne kompositioner, så formår han altid, med sin måde at synge på, at gøre sangene testosteronfyldte, pumpende maskulineog usandsynligt lækre at træne til.

Et godt eksempel er ’Disconnect’, som er en sang man kan sætte på, når man er fyldt op af andre menneskers lort. Når man har fået nok af stress og krav og snak, og bare har brug for at koble fuldstændigt af, og smadre sin krop med en brutal omgang træning.

‘All the things that they're saying and doing
when they pass me by it just fills me up with noise
it overloads me
I wanna disconnect myself
pull my brains damn out and unplug myself
I want nothing right now, I want to pull it out’

https://www.youtube.com/watch?v=8KANoVk5CgQ
Den Taxi-driver inspirerede video til Disconnect. Pushups @ 2.42. Biceps curls @ 2.53

I sangen ’Change it up’, er Rollins ude med riven efter folk, der ynder at beklage sig, frem for at gøre noget ved det de beklager sig over. Et tema mange må lægge ører til hver dag, når folk brokker sig over at de vejer 15 kg for meget og ikke har tid til at træne, samtidig med, at de bruger 1 time om dagen på Facebook og 1½ time foran fjernsynet.

‘You say your job is a pain
It's pulling you down the drain
I think you'd rather complain
Than quit it

He knocks you to the floor
But you go back for more
when you could walk out the door
He's a loser honey, leave him

You get what you get
What you settle for’

Livet er kort. Rollins plæderer for at prøve at få noget ud af det, frem for bare at sidde og gemme sig og være utilfreds med det man har, eller værre endnu: være tilfreds med for lidt.

‘Don't justify your complacencyto me. That's not an adventure, that's a job’.

Hold op med at være så bange for verden og for forandring, og forsøg i stedet at blive den bedste fucking dig du kan blive.

‘Living under a cloud
Living quiet or loud
Another face in the crowd
Or one, in ten million’

https://www.youtube.com/watch?v=hHl9F6zMoew

‘Shine’ er sang, der trækker dybe tråde til Rollins’ eget liv med mobning og lavt selvværd. En del af dem, der starter med vægttræning, gør det med samme udgangspunkt som Rollins, nemlig ud fra en følelse af mindreværd, af at være den lille, og et ønske om, at transformeresig selv fra lille og svag til stor og stærk. Sangen starter således:

‘If I'd listened to everything that they said to me, I wouldn't be here.
And if I took the time to bleed from all the tiny little arrows shot my way,
I wouldn't be here’

Det nytter ikke noget, at lade de andres hån og latterliggørelse fylde dig og dræne dig for kræfter og livsmod. Det handler ikke om, at blive som dem og blive Mr. Popular, men om at finde din egen stærke vej i livet, og stråle så skarpt, at du blænder the haters.

‘I've got no time for the hype... suicide!? I'm not the type...
I got no time for drug addiction, no time for smoke and booze
too strong for a shortened life span, I've got no time to lose!
It's time to shine, yeah, it's hero time, yeah, it's hero time, yeah!’

https://www.youtube.com/watch?v=uAXL4R_keTY

Sangen ’Alien blueprint’, er ligeledes en sang, der fortælles ud fra et tidligere mobbeoffers synspunkt. Vel at mærke et meget selvbevidst og ærligt mobbeoffer, som ikke længere er et offer, men er kommet videre og er blevet afklaret ift. sin fortid.

’You reached out, you got burned,
made tough by the lessons you learned
you never thought they could be so mean,
be so hard and cause you so much pain
like a fool you tried again, you really wanted to be their friend
but looking back you see they just wasted your time’

Sangen sluttes af med det messende mantra:

‘The best revenge is to always survive yourself’

Uanset hvad livet byder på af modgang, så løft dine vægte og bliv stærkere. Overlev.

https://www.youtube.com/watch?v=o0BzemNqbgc

Sidste sang jeg vil nævne, er nummeret ‘Thinking cap’, som indeholder en passage, hvor Rollins råber ‘come on burnout, burnout, burnout’ igen og igen. Er man midt i en hardcore træning, hvor man presser sig selv til grænsen, rammer denne passage rent ind. Den menneskelige krop kan holde til ufatteligt meget, men de fleste udnytter ikke en brøkdel af dens potentiale.

Som vægttrænende, med en squatstang på nakken, brændende lunger og lår og muskelfibre der skriger til én om ro og hvile, er det bare ufatteligt fedt at presse sig selv videre og videre, langt ud over grænsen, mens Rollins brøler og man ved, at man ikke brænder ud, selvom man har bevæget sig 7000 mil ud over hvad de fleste mennesker kan udholde. Man stopper ikke som de fleste når det bliver hårdt, nej man skriger til sin krop ’Kom nu for helvede, vis mig grænsen!’ Man er derude, hvor viljen har taget fuldstændigt over. En vilje der er stærkere end noget dyrisk kemisk signal i kroppen. Éns frontallapper i hjernen er så veludviklede, at man med viljens kraft, kan rykke grænserne for hvad kroppen vil og kan være med til. Det er et pisse fedt sted at befinde sig, og Rollins er den bedste ven man kan have med derud på grænsen af den menneskelige formåen. En mental spotter der råber én ind i hovedet, ’Come on burnout!’

Desuden får han i sangen lige sendt en sviner afsted til den omsiggribende tendens til at få lavet plastikkirurgi, som efterhånden også er nået til Danmark, og som Rollins på ingen måde er fan af.

‘Lets' see… multiple nose jobs, breast augmentation definitely, dyed hair, bleached teeth
They did something to your chin, I don't know what that's about, it's intense though
It's like putting pearls on swine
You can dress up a pig, but it's still a pig, isn't it
Oink oink’

Forfatterskabet

Skulle jeg beskrive Rollins’ forfatterskab med tre ord, vil jeg sige dystert, indadvendt og poetisk. Det er sværere tilgængeligt end hans musik, og for at værdsætte bøgerne, skal man som person nok være en smule introvert og have en smule tendens til depressive tanker. Kan man ikke i nogen grad identificere sig med Rollins’ dæmoner, kan det let blive en nederen omgang læsning at begive sig ind i Rollins’ univers. Er man villig til at begive sig ind i et ofte dystert landskab, er der dog masser guld at hente i Rollins’ mange tekster.

En efterhånden kendt passage for mange vægttrænende, er hans fortælling om sine egne oplevelser med styrketræning, The Iron, som første gang blev publiceret i 1994 i Details magazine, året hvor ’Liar’ gjorde ham mainstream i en kort periode. Da mange kender den i forvejen, vil jeg ikke bruge ret meget plads på den her, men blot opfordre dig til at læse den, hvis du ikke allerede kender den.

http://www.oldtimestrongman.com/strength-articles/iron-henry-rollins

Det er poetisk guld fra ende til anden. Her er et nogle gyldne sætninger fra teksten:

I learned that nothing good comes without work and a certain amount of pain.’

‘I have never met a truly strong person who didn't have self-respect.’

‘When the Iron doesn't want to come off the mat, it's the kindest thing it can do for you. If it flew up and went through the ceiling, it wouldn't teach you anything. That's the way the Iron talks to you. It tells you that the material you work with is that which you will come to resemble.’

‘Learning about what you're made of is always time well spent, and I have found no better teacher…(than the iron).’

‘I see them move from their offices to their cars and on to their suburban homes. They stress out constantly, they lose sleep, they eat badly. And they behave badly. Their egos run wild; they become motivated by that which will eventually give them a massive stroke. They need the Iron Mind.’

Og selvfølgelig citatet over dem alle:
’The Iron never lies to you. You can walk outside and listen to all kinds of talk, get told that you're a god or a total bastard. The Iron will always kick you the real deal. The Iron is the great reference point, the all-knowing perspective giver. Always there like a beacon in the pitch black. I have found the Iron to be my greatest friend. It never freaks out on me, never runs. Friends may come and go. But two hundred pounds is always two hundred pounds.’

I forlængelse heraf, er også et fantastisk squatcitat, der blev gengivet i Joe Weider’s FLEX magazine i april 2003:

’What you squat, to me, is the measure of a man. Leg day is the day I dread. That's the day where you throw up, you pass out, hopefully without the bar on your back. Leg day at home depends on how brave I'm feeling and what time of the year it is. Sometimes I do the death set of 20. That's something you can do about 10 of. So around 10 you're done, the next 10 is the the worst 70 seconds of your life. I turn the music off, because if I have loud music on after a set of 20, it will make me throw up.’

En anden genial passage, fra det er IMO er Rollins’ bedste bog, ’Solipsist’, handler om at overleve. Hårdt.

’For me it’s always been about being able to take the pain. The more I can take, the safer I feel. I lift weights to the point of exhaustion and extreme pain. I sit alone for hours getting used to nothing. I get off on surviving. It’s the purest level of life I have been able to find. When I say surviving, I don’t mean just barely getting through the day. I mean surviving hard. I mean outliving them. As the civilization grows weaker I grow stronger. So I sit alone. When the urge to call someone arises I wait for it to pass. Take the pain. Get stronger. Get off on strength.’

I anden og sidste del af denne artikelserie, dykker vi dybere ned i Henry Rollins forfatterskab, hvor der er flere gyldne citater at hente omkring styrke, smerte, døden, kvinder, træning, svaghed, idioti og ensomhed. Vi skal også høre nogle pisse gode historier fra hans spoken word shows, f.eks. den om de texanske bodybuildere, og afslutningsvis, skal vi se på hvad Rollins laver den dag i dag.

Kilder:

Henry Rollins – Solipsist. 2.13.61 (1998)
Henry Rollins -  Black Coffee Blues. 2.13.61 (1992)
Rollins Band – Weight. Imago Records (1994)
Rollins Band – Come in and burn. Dreamworks SKG (2000)
Henry Rollins – A Rollins in the wry. 2.13.61 (2001)
Henry Rollins – Think Tank 2.13.61 (1998)

 


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk



Tilbage til oversigten