Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 66615 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049842 indlæg i 100472 emner
0 nye indlæg i dag
De senere år har der været en del debat omkring steroidepumpede personlige trænere, som påstår de er clean,
og som bruger deres pumpede kroppe som blikfang til at tiltrække klienter.
Kritikken plejer at gå på, at disse personlige trænere pynter sig med lånte fjer,
og får deres klienter til at tro, at de ved mere om træning end de egentlig gør,
fordi deres steroidepumpede fysik sender et signal om, at de har styr på deres shit.
Hvis de har en meget imponernde fysik, og insisterer på at de aldrig har rørt PEDs (performance enhancing drugs),
jamen så må de jo være voldsomt dygtige til deres job.
Kritikerne mener dette er problematisk, fordi der sagtens kan gemme sig himmelråbende inkompetance bag en muskuløs krop,
som er bygget op på PEDs og tvivlsom træning, og klienterne risikerer at blive vildledt,
og trukket ind i steroidetrænernes spind af urealistiske forventninger, løgne og kritisable træningsmetoder.
Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for vores valg af personlig træner? Er folk virkelig så dumme at de bare vælger Steroide-Johnny som personlig træner, fordi han har store overarme, mens Professor-John, som er langt mere kompetent og vidende, må sidde derhjemme,
og gang på gang konstatere at kalenderen er tom, fordi han har små overarme, og Steroide-Johnny tager alle hans mulige klienter?
Udseendet betyder rigtig meget
For at finde ud af om udseendet betyder noget ift. vores valg af personlig træner,
præsenterede Boerner et al., i et studie fra 2019, 191 mennesker for en række billeder af personlige trænere.
På billederne var der fokus på de personlige træneres fysik, og der var både meget muskuløse individer, overvægtige og spinkle trænere.
Deltagerne i studiet skulle så, ud fra billederne, vurdere hvor kompetente de troede trænerne var;
hvor meget de vidste om træning, og så skulle de også angive hvilket køn af træner de foretrak.
De tre forskellige trænertyper. Kilde: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bodytypes.jpg
Da man samlede sammen på resultaterne fandt man at de mest slanke og veltrænede personlige trænere blev vurderet til
at være de mest kompetente, og de muskuløse trænere blev vurderet til at være mere vidende og kompetente end de ikke-muskuløse. Kvindelige trænere blev også vurderet til at være mere kompetente og vidende end mændene.
Der var også en klar tendens til at mændene foretrak en mandlig træner, mens kvinderne ikke havde nogen særlig præference ift. køn.
Læs også: Kvinder løfter alt for let - selv med en personlig træner
Hvad siger klienterne selv?
Skal vi dykke lidt længere ned i hvad klienterne selv siger, ift. valg af personlig træner,
så er der lidt info at hente i et andet studie af Melton et al.
Hvorfor overhovedet hyre en personlig træner?
I studiet fortæller flere af deltagerne, at deres primære grund til at hyre en personlig træner var,
at de ikke på egen hånd var i stand til at nå de mål de gerne ville ift. især udseende/vægttab/muskelmasse osv.
Klienterne havde også svært ved at motivere sig selv, og hyrede en personlig træner for at få en,
der kunne sparke dem i røven og tilrettelægge deres træning, så den blev effektiv.
Hvordan vælger man en personlig træner?
Når deltagerne skulle redegøre for, hvorfor de havde valgt de personlige trænere de havde haft gennem tiden,
så nævnte de ting som køn, empati, udseende og hvilke resultater de personlige trænere havde opnået med andre klienter.
Flere af kvinderne i studiet angav at de foretrak en kvindelig træner,
fordi de følte at en kvinde ville være bedre i stand til at forstå deres specifikke problemstillinger, og sætte sig ind i deres situation.
Flere kvinder var også bange for at mandlige trænere ville fokusere for meget på at få store muskler,
så kvinderne ville komme til at ligne bodybuildere. Mange af dem fandt dog ud af at dette var en ubegrundet frygt, da de først kom i gang.
Flere af kvinderne følte også det var ubehageligt, at en veltrænet, mandlig personlig træner, skulle vurdere deres kroppe,
og se dem springe rundt mens dellerne daskede, og derfor foretrak de en kvindelig træner.
På den anden side var der også kvinder, som foretrak en mand, fordi de følte
at der opstod en slags konkurrence mellem dem selv og en kvindelig træner.
Altså hvem er pænest, hvem er mest attraktiv, hvem er i bedst form osv.
For andre var kønnet ikke så afgørende. De ville bare gerne have en træner, som havde været i samme situation som dem.
F.eks. en træner, som selv havde været overvægtig, men som nu havde tabt sig;
en træner der havde haft ambitioner om at stille op til en fitnesskonkurrence, og siden hen havde gjort det med succes,
eller en træner, der selv var gået fra at være en spinkel, usikker og svag person, til at være muskuløs, selvsikker og stærk.
Mange angav også at det at en træner havde ‘en god krop’, signalerede at de vidste hvad de lavede,
og mange havde faktisk valgt deres træner ud fra trænerens fysik, fordi det var det første indtryk de var i stand til,
at danne sig en mening om træneren ud fra. Veltrænede personlige trænere blev,
også i dette studie, vurderet til at være kompetente og vidende, ligesom mange klienter havde den opfattelse
at en veltrænet krop signallerede motivation ift. sundhed, og at træneren derfor også var i stand til at motivere andre.
Læs også: Hvad er den mest effektive træning for begyndere?
Hvorfor bliver klienterne ved en bestemt personlig træner?
Selvom trænerens udseende altså var vigtigt, så angav flere af deltagerne også at det primært var i starten det var vigtigt.
Med tiden blev det andre ting der tog over, f.eks. at klienterne rent faktisk opnåede de kropslige forandringer
de var ude efter, eller at de fik et godt og venskabeligt forhold til træneren.
Også ting som karisma, ærlighed og en evne til at gøre træningen sjov, og give klienterne fuld opmærksomhed under træningen,
var noget som gjorde at klienterne holdt fast i en betemt personlig træner over længere tid.
Fra klienternes side var der også stor fokus på, at den personlige træner dokumenterede det de lavede under træningen;
noterede ting der fungerede og ikke fungerede, og justerede programmet til over tid.
Især når en øvelse ikke rigtigt fungerede var det vigtigt at træneren var opmærksom på det,
og ikke bare ignorerede tilkendegivelser om, at en øvelse gav smerter eller føltes ubehagelig.
Hvis klienterne havde pådraget sig en skade var det også vigtigt at træneren spurgte ind til denne skade til næste træning.
Ellers fik klienterne en følelse af at træneren ikke kunne huske den seneste session,
og ikke anerkendte dem som individer, men bare så klienten som en betalende kunde i flokken af betalende kunder.
Er det vigtigt med en lang uddannelse og mange kurser?
Men hvad med uddannelse? Det er vel også vigtigt at træneren rent faktisk ved hvad han eller hun laver?
Og ja, generelt kunne klienterne godt lide titler, og de følte der var mere pondus bag længerevarende uddannelser,
fremfor weekendkurser eller kortere kurser. Klienterne mente at bachelorgrader og alt derover,
betød at trænerne måtte have en stor grundlæggende og omfattende viden om træning,
mens weekendkurser gav en mere overfladisk viden.
Disse betragtninger omkring uddannelse virker dog kun til at være nogle som klienterne finder vigtige,
hvis man specifikt spørger ind til det. Mange klienter angav at de havde en forestilling om,
at der findes en eller anden form for standardisering, som man skal leve op til,
eller uddannelser man skal have gennemført, før man kan fungere som personlig træner,
og de kiggede derfor sjældent på trænernes formelle uddannelser.
Noget af det klienterne var pænt ligeglade med, var imponerende CVer med lister over utallige kurser med sære,
uforståelige navne. Det betød absolut ingenting ift. valget af træner. Du kan sagtens skrive følgende på CV’et:
Eleiko Strength coach
Precision Nutrition coach – Level 3
Biosignature Coach
ViPR Master trainer
EHFA certificeret fitnessinstruktør
...men mange klienter ser det som en gang bullshit, fordi mange af kurserne bare er weekendkurser, som nogle,
for det første, ofte bare har lavet for at tjene penge, og som trænerne ofte også bare tager på, så de kan skrive noget fancy på deres CV.
Hvis du skriver EMRG Cinai clinical sports nutrition - level 2 v. Mark Rutherford på CV’et, så er der ikke en kæft,
der ved hvad det betyder. Ikke engang andre folk i branchen, så det er altså ikke på lange CV’er der landes klienter.
Dermed ikke sagt at kurser og formel uddannelse er ligegyldigt, for en solid uddannelse
og kursushistorik kan selvfølgelig give nogle kompetancer, som kan bruges i praksis i arbejdet med klienten,
og det er det man gør i praksis (som man måske har lært på kurser), som betyder mest for klienten.
Klienten ved måske ikke engang hvilken uddannelse man har, men er man god i praksis (på grund af god uddannelse) hjælper det gevaldigt.
De resultater man har opnået med andre klienter (transformationsbilleder på Instagram f.eks.),
samt egne resultater (f.eks. hvis man har vundet en fitnesskonkurrence),
ser ud til at betyde uendeligt mere for mulige klienter end formel uddannelse.
Måske fordi man med en medalje og flotte billeder af sig selv og sine klienter, har bevist at man kan noget i praksis,
og ikke bare gemmer sig bag akademiske titler.
Læs også: Fokus eller Facebook?
Hvad skræmmer klienterne væk?
Noget af det, der kan få en klient til at droppe sin træner, er f.eks. seksuelle kommentarer, flirt, og anden upassende opførsel.
Enten over for klienten eller andre i centret.
Også uprofessionel opførsel i form af hyppigt aflyste træninger, udeblivelse fra aftaler osv. kan få en klient til at droppe træneren.
Der var også kvinder i Melton-studiet, som havde droppet deres kvindelige træner, fordi hun rendte rundt i for lidt tøj. F.eks. de der bh-agtige toppe med bare maver, som fitnessdeltagere ynder at træne i, og lidt for stramme og korte shorts.
Kvinderne oplevede at en sådan påklædning fik dem til at have det dårligt med deres egne kroppe.
Der var tilsyneladende ikke samme problemer ift. mandlige træneres beklædning.
Den skulle bare være ‘smagfuld’. Træneren skal altså helst have en veltrænet krop,
men under træningen med klienterne, skal godterne pakkes væk.
Konklusion
De forskellige studier viser at mange af de personlige trænere, som markedsfører sig selv på de sociale medier ved at lægge billeder op af deres egne veltrænede kroppe, og transformations-billeder af deres klienter, har forstået hvordan valget af personlig træner fungerer.
Det er i høj grad visuelle indtryk af forskellige kroppe, der trækker klienter ind i folden, i hvert fald i starten,
og dermed kan man let score nogle billige point ved at pifte sig selv lidt op med PEDs og/eller en omgang photoshop.
Om det så er i orden at lyve sig clean og photoshoppe sine klienters før og efter billeder,
fordi man ved det virker, når man vil markedsføre sig selv, ja det er der så delte meninger omkring.
Dem, der benytter sig af disse metoder, har tilsyneladende ofte en douchebag-ish, teflon-agtig personlighed, hvor de griner hele vejen til banken, mens al kritik preller af.
Og kritikerne, på den anden side af hegnet, kommer hurtigt til at ligne misundelige børn,
som råber op om forældede dyder som ærlighed og retfærdighed, i en verden, hvor der er mange om budet,
og hvor de frækkeste slagterhunde slipper afsted med de længste rækker af pølser.
Heldigvis viser studierne også at store overarme på en personlig træner, ikke er det eneste der tæller når man skal vælge træner.
Især ikke i længden, hvor både venskab, kompetancer, og især de resultater man rent faktisk opnår,
bliver mere vigtigt end hvordan vedkommende ser ud.
Læs også: Du kan blive stor af steroider, mens du dovner den på sofaen
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4439248/