Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 66615 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049842 indlæg i 100472 emner
0 nye indlæg i dag
Okay, det er måske en ret bizar tanke, men prøv lige at gå med på idéen. Hvis du forestiller dig at du åbner din Steam klient, og der er kommet et nyt spil med den fængende titel: ’Strength training – Road to glory’, tror du så at du ville købe det?
Lad os prøve at forestille os hvordan spillet ville være.
The basics
For det første er der ikke nogen character customization, hvor du kan vælge om du vil være elver eller ork; mand eller kvinde; have en bred næse, store bryster, være høj, muskuløs eller have horn i panden. Det eneste du kan tweake er dit tøj, hår, tattoos og accessories, og ellers bliver du bare tildelt en totalt random karakter, hvilket er lidt nederen, da nogle vil få tildelt en non-responder, som for altid vil være en puny stick-figure, mens andre kan være heldige at få en hyper-responder, der tager muskelmase på som en motherfucker. Det hele styres af den såkaldte genetics-engine, som spilfirmaet Evolution software har udviklet.
I starten af spillet er der flere forskellige missioner du kan vælge mellem. De primære missioner er:
- Bodybuilding – her gælder det om at bygge så store og flotte muskler som muligt. Hvorfor det er vigtigt er der ikke rigtigt nogen forklaring på. Det er tilsyneladende bare noget som din karakter godt kan lide.
- Styrkeløft – her gælder det om at kunne løft så tungt som muligt i 3 specifikke løft.
- Vægtløftning – her gælder det om at kunne løfte så tungt som muligt i 2 specifikke løft. Det er nogle andre løft end i styrkeløft-missionen, og det er lige så formålsløst som de andre missioner. Men altså, hvor meget mening er det lige andre computerspil giver? I Slime Rancher skal du f.eks. indsamle forskellige former for slim og opbygge en slimbaseret have i en fjern galakse. Så giver det trods alt lige så meget mening at løfte tunge ting op og ned.
- Stærkmand – her gælder det om at blive god til en bred vifte af ret sjove øvelser. Ulempen er at startvægten på mange af øvelserne er så vanvittig at kun dem, som var heldige at få tildelt en naturligt stærk karakter, kan være med.
- Crossfit – her gælder det ikke om at blive den stærkeste eller den største, men mere om at blive allround fit. I gamingverdenen bliver der grinet lidt af dem som vælger denne mission. Fordi de andre missioner giver jo SÅ meget mere mening.
- Fitness – her er der flere forskellige mål, f.eks. at have det sjovt, tabe sig, komme i god form, bedre sundheden osv. Det er den mission som de fleste casual gamers vælger.
Du kan godt skifte mission undervejs, eller blande nogle af missionerne lidt, men vil du være virkelig god, og måske endda gå efter at blive pro gamer, gør du klogest i at fokusere på én ting.
Der er også forskellige side quests, men det er som regel et eller andet pjat med at drikke kaffe eller gå i sauna, hvilket de fleste hardcore gamere synes er noget pjat. Det svarer lidt til, når du skal hjælpe en gammel dame med at få sin stegepande tilbage i en eller anden random sidequest i et Ubisoft spil.
Er du totalt noob, og har du brug for at gennemgå en tutorial mission, så kan du, i spillet, købe en personlig træner, som vil guide dig gennem det basale i en slags RPG-mode. Spillet er dog indrettet sådan at du, i nogle tilfælde, risikerer at få en lorte træner, som lærer dig nogle forkerte ting. Tror du på det træneren siger, risikerer du, på et tidspunkt, at tage noget damage i form af diverse skader, som gør at du ikke vil kunne spille dele af spillet i en periode. Sørg derfor altid for at være grundig i din research inden du vælger din egen personlige Yoda.
Sværhedsgraden er altid sat på hardcore/permadeath, hvilket betyder at du risikerer at dø, hvis du f.eks. taber en bænkpresstang ned på halsen af dig selv. Du respawner ikke bare i den nærmeste Fitness World hver gang du dør.
Gameplay
Selve gameplayet er en slags simulation/survival/RPG/sports spil, som oftest er ganske kedsommeligt, da det mestendels bare består af timevis af grinding med vægte for at få xp. Det minder lidt om startfasen af ARK: Survival evolved eller Minecraft, hvor du bare skal samle ressourcer. Har du spillet i 3-4 år, kan det godt føles som gentagelse på gentagelse af formålsløse missioner, hvor du ikke ser ret meget fremskridt. Helt basalt går det bare ud på at løfte nogle tunge ting igen og igen, samtidig med at du spiser en masse mad og sørger for at sove, for at genopfylde dine health points.
Hver gang du har trænet, spist og sovet, når du et checkpoint, hvor du level’er up, og spillet bliver gemt. Udviklerne af spillet vil dog virkelig gerne have at du spiller deres spil så meget som muligt, og derfor har de lavet en rimelig nederen feature, hvor du rykker ned i level igen og mister dine gains, hvis du ikke får spillet i længere tid. Det sucks, og jeg håber virkelig de lytter til kritikken fra brugerne og får ændret det i en kommende opdatering/patch, eller i 2’eren når den kommer engang.
Læs også: Så lang tid kan du holde pause før du bliver slap
En anden nederen ting er spillets random kronisk sygdoms generator, hvor du kan træne nok så meget, og forsøge at holde dine health points i top, og så lige pludselig bliver du bare ramt af kræft i røven, dit hjerte holder op med at slå, du får sklerose, eller du får en massiv blødning i hjernen. Det er selvfølgelig med til at gøre spillet mere realistisk, men det er ærlig talt super nederen, når man måske har brugt 10-15 år på at opbygge sin character, og så mister man bare alt sit loot og de fleste af sine skill points.
Skal spillet være super realistisk skal de jo også tage højde for at du ikke kan bruge al din tid på at træne. Du skal også gå på arbejde, så du kan tjene penge til gym-medlemskab, mad, tøj, husleje, vand, varme, strøm, transport, stole, borde, et nyt køleskab, hvis dit gamle går i stykker, opvasketabs til din opvaskemaskine, toiletpapir, streamingtjenester, internet, printerpapir osv. osv. Du skal også sætte tid af til uddannelse, hænge ud med vennerne, tage til en konfirmation eller begravelse engang imellem, slå græs, handle ind, gå i biografen, tage til stranden, ordne vasketøj, aflevere børn i daginstitution, skændes med kæresten, masturbere, og hvad vi mennesker ellers får tiden til at gå med.
Okay, nu lyder det jo bare som en meget avanceret omgang The Sims. Jeg vil foreslå at spillets udviklere nøjes med at holde sig til træningsdelen, og så skider hul i resten. Selve træningen er sgu tedious nok i sig selv, uden også at vi også skal til at gå fiktivt på lokum som i The Sims.
Snydekoder og mods
I spillet er der både mulighed for singleplayer og multiplayer co-op, ligesom der er mulighed for at stille op til konkurrencer i de fleste quests, hvilket lige gør det hele en tand sjovere. Det er dog de færreste, der gider bruge så meget tid på spillet, som det kræver, hvis du skal kunne vinde disse konkurrencer, og der går også rygter om at de fleste af de som vinder, bruger snydekoder, hvilket gør at mange finder det urealistisk nogensinde at vinde disse konkurrencer.
Det er op til dig selv, om du har lyst til at benytte snydekoder/cheats. Hvis du snyder risikerer du dog at blive bannet i en 2-års periode fra alle officielle servere/gyms. Der findes dog uofficielle gyms, hvor der er mange, der bruger cheats og eksperimenterer med forskellige mods, og her er det kun lovens lange arm du risikerer at komme i konflikt med. Jeg har personligt set nogle komme helt op på 5 stjerner i wanted level, fordi de har eksperimenteret lige rigeligt med nogle heftige cheats og har prøvet at lave spillet om til en slags GTA.
Læs også: En dopingbrugers vilde historie
I spillet er der også masser af NPCs, og de er som regel vildt irriterende. De tager det udstyr du lige skulle til at bruge, de sveder på udstyret, de fylder, de hoster, de snakker, de sidder på udstyret og tjekker deres telefon osv. osv. Der er nogle RPG-elementer i spillet når du skal interagere med disse NPCs, men ofte kan du bare vælge at ignorere dem, skræmme dem væk ved at virke intimiderende, eller du kan prutte lidt, for at få dem til at gå deres vej. Mange NPCs har som regel en masse historier de gerne vil fortælle dig, men som i de fleste RPG-spil kan du bare klikke på SKIP, da du som regel sagtens kan gennemføre din mission uden at høre hvad de har at sige.
The invasion of noobs
Spillet har forskellige seasons, som kører et år af gangen. Hver gang en ny season bliver frigivet 1. jan, begynder det at vrimle med noobs, som også vil i gang med at spille. Hvis du kan holde ud indtil sidst i februar, så plejer det som regel at klinge af igen, og der bliver lidt bedre plads i centret igen.
De senere år er det også blevet enormt populært at livestreame sin træning via selfies eller Instagram posts, og et tiltagende antal gamere bruger lige så lang tid på at sidde med deres telefoner og finde filtre til deres træningselfies som de bruger på at træne.
Prisen
Mange centre benytter en slags demo/free to play-strategi, hvor de giver dig spillet gratis, i hvert fald den første måneds tid, hvorefter du så skal betale fuld pris, hvis du vil have adgang til hele spillet. Selve spillet er heller ikke billigt, da samtlige centre i landet kører med en abonnementsløsning. Det er altså ikke muligt at købe spillet én gang for alle, medmindre du laver en piratkopi aka et homegym. Ellers skal der betales ved kasse ét hver måned, og de fleste af os har jo i forvejen også abonnement på World og Warcraft, HBO Nordic, Spotify, Netflix, CMore, Viaplay, Mofibo, Playstation Plus osv.
Selve spillet er delvist et pay-to-win spil, hvor du måske ikke kan købe dig til Phil Heath genetics, og hvor du ikke kan betale dig fra alt det hårde arbejde, men hvor du trods alt har mulighed for at nå lidt længere, hvis du tilfældigvis har fået en karakter som er født i et velfærdssamfund, hvor du har gode muligheder for at tjene penge og skaffe kvalitetsføde, og hvor der findes et utal af veludstyrede fitnesscentre.
En vigtig del af spiloplevelsen er også mikrotransaktioner, hvor du kan få fingrene i fede skins, lækkert træningstøj, proteinbarer, sygt loot, accessories osv., hvis du er villig til at betale for det.
Læs også: Standarden i de danske fitnesscentre
Det tekniske
Dele af spillet, f.eks. de helt tunge håndvægte, er låst, indtil du har opbygget styrke nok til at kunne håndtere dem. Her kunne der godt være en eller anden form for creative-mode, hvor man kunne lege med det hele, uden at behøve at lave alt det grinding som man skal i survival mode.
Grafikken er til gengæld sindssygt god. Du vil som regel altid ligge over 240 fps uden lag, selv i 8K. Der er desværre ikke mulighed for fast travel, så du kan undgå turen frem og tilbage til centret hver dag. Heller ikke selvom du har klaret en masse missioner i centret. Der er dog en form for fast travel, eller hastighedsfeature, hvor tiden ikke føles så lang når du sover. Det er ikke sådan at du skal sidde i 8 timer og kigge på at din karakter sover. Bevidstheden bliver ligesom slået fra, så natten føles knapt så lang som den egentlig varer, lidt ligesom i The Witcher 3 når man mediterer.
Tyngdekraften i spillet er rimelig realistisk. 200 kg vejer 200 kg. Der er ikke nogle physics settings du kan lege med, så du lige pludselig kun vejer 14 g eller kan gå all Goat simulator on your ass.
Nogle centre vil stadig være i beta-udgave, og det betyder som regel af de er fyldt med bugs. F.eks. er der kun håndvægte op til 26 kg; der er intet squatstativ; stængerne er 11 kgs Technogym, og leg curl maskinen har faste puder, som ikke kan justeres, og som derfor kun passer til 64 % af dem, som træner i centret.
Spillet ser desuden ud til at have en eller anden form for bug, hvor spilleren ofte ikke gider gå i gang med at træne. Nogle dage sætter han sig bare ned for at se Netflix, selvom du beordrer ham til at tage ned i centret. Denne bug kan nogle gange fikses ved at sætte din karakter til at sove en hel nat, eller ved at logge ud af spillet og logge ind igen en uges tid senere. Det er som om det resetter spilleren på en eller anden måde, så hans viljestyrke points går helt op i det grønne felt.
Hvordan gennemføres spillet?
Hvis du forventer en eller anden grand finale, så må jeg skuffe dig. Der er ingen Boss i slutningen, som skal besejres, og der er som sådan ikke rigtigt nogen måde at gennemføre spillet på. De fleste mister interessen for spillet hen over årene, eller de ender bare med at spille mindre og mindre, især når de får børn. Og selv hvis du er en af de få, der holder fast, og er en trofast spiller hele vejen igennem, så ender det desværre altid på samme måde: Du rykker ned i level igen og mister mange af dine skill points, og til sidst er det bare game over. I gennemsnit sker dette efter ca. 12.000 timers aktivt gameplay.
Bedømmelse
Ja, ret mange game awards kommer ’Strength training – Road to glory’ nok ikke til at vinde. Jeg vil personligt give det 2/6 håndvægte. Får de fikset mange af de bugs der er i spillet, måske især den bug de kalder døden, så er det muligt jeg vil snige mig op på 3 håndvægte.
Læs også: De tunge vægtes endeligt