Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1096
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1094

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Et Sisyfos incitament
Et Sisyfos incitament
Ulrik Scheibye | Dato: 15. okt 2011, 13:10

Altså, man kunne jo bare hoppe ud ad vinduet. Fra 8. sals højde forstås. På den anden side, kunne man risikere, at ramme nogen, så det er måske ikke lige sagen, hvis man gerne vil forsvinde sådan lidt ligesom boblerne i bækken, for nu at blive lidt litterært refererende her på tilværelsens imaginære kant.

Bare rolig, jeg er ikke ved, at tage mig selv af dage…, men hvorfor egentlig ikke? Jeg mener, meningen med det hele lader jo alligevel til at være enten ubegribelig – i bedste fald – eller (og mere sandsynligt) ikke eksisterende.

Ja, det er tunge eksistentielle tanker her til formiddag og så på et bodybuildingssite, men følg nu med, for der skal snart flyttes tunge sten, og så vil de tunge emner synes lettere og stenene ditto, (og med stenene forstås naturligvis de tunge ting, der skal flyttes nede i centret). Til sagen:

Der var engang en fyr ved navn Sisyfos. Konge af et sted i eller omkring oldtidens Grækenland som senere skulle blive kendt som Korint. Han drev ifølge senere skjalde, digtere og løgnehistorikere farlig gæk med de gamle græske guder og ikke mindst overguden Zeus, som blev - nåh ja - skide sur. Gamle Zeus havde en ting med uendelighed og store tunge sten, og han befalede derfor, ifølge myten, Sisyfos til at rulle en stor og tung sten op ad et bjerg. Når Sisyfos næsten havde nået toppen ville stenen imidlertid rulle ud af hans hænder og ned ad bjergsiden igen, hvorfra han måtte starte på ny. I al evighed. Den historie har du sikkert hørt. Du ved måske også at digteren og filosoffen Albert Camus, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1957, har baseret et af sine mest berømmede værker på myten om denne græske sagnfigur. ”Myten om Sisyfos” kaldte han værket, og vi kan dermed udlede, at det ikke er for udmærkelse udi originale bogtitler, at man vinder fine priser oppe i Osholm.

Sisyfos’ arbejde blev af Camus set som et billede på tilværelsen. Livets hårdhed. ”Life’s a bitch and then you die,” siger mangt et melankolsk maniodepressivt menneske med månesyge måske nu om dage for at lyde smart på engelsk. Camus, var som nævnt filosof, og han brugte derfor 120+ sider, på at beskrive, hvordan det moderne menneske er fanget i moderniteten og måske endda, hvis dansklæreren rigtigt skal imponeres, i et post-moderne samfund, hvor vi ikke længere tror på hverken Gud eller styrende politiske ideologier. ”Og hvad er så tilbage?” Spørger Camus. Og svarer: En meningsløs tilværelse! Hvilket naturligvis bringer os til min indledning omkring hopperi ud ad vinduer. For hvis tilværelsen virkelig er meningsløs, hvorfor så leve? Hvis vi alligevel ikke tror på Gud eller en højere retfærdighed, hvad er så meningen med det hele? Hvis livet er en kamp, hvor lykken er lunefuld, et hjerte kan gå i tusind stykker og friends they come and friends they go, hvordan finder vi så mål og formål med tilværelsen? Hvis livet er en evig skubben en sten formålsløst op ad et bjerg, hvorfor bliver vi så ved? Og bare rolig her kommer ikke en nyreligiøs åbenbaring sponsoreret af Faderhuset.

Camus kommer med svaret: ”Arbejdet er (…) i sig selv nok til at fylde et menneskes hjerte. Man må forestille sig Sisyfos smile.”

Det er smukt ikke? Dette billede på menneskelig modgang og utilstrækkelighed, bliver vendt på hovedet, for at vi alle kan indse, at livet er en kamp, men at det er kampen i sig selv, der giver livet mening.

Men, hvor efterlader det vores helt? Jeg mener, så vidt filosoffen Camus. Det var hans udlægning. Hvad med Sisyfos? Jeg tror også, at han smiler, men det er af andre årsager.

En dag forsvandt en skygge nemlig fra solen på det bjerg, hvor Sisyfos oksede op og ned. Sisyfos kiggede op og så, at gamle Zeus var holdt op med at holde øje med ham. Senere sladder afslørede at grækernes gudekonge var blevet sendt på pension af et noget splejset fantasifoster med langt skæg og et gyldent skær om hovedet; og Sisyfos forlod sin sten. Han trak sig tilbage til en mere afslappende tilværelse med Medical Night på Kanal 4, russisk litteratur på natbordet, fingermaling, hot yoga og kartoffeltryk. Hans muskler svandt ind, hans kondital dalede og hans råstyrke - der takket være tusinder af års benhård træning op og nedad Tourmalet ellers kun kunne matches af smarte fyre som Herakles, (det er ham romerne kalder Herkules) på halvgudemandsdoping - forsvandt. Sådan sad han en dag i sin sofa i en toværelses på ottende og fik lyst til at hoppe ud ad vinduet. For jojo, hende der Grey fra fladskærmen var da meget sød, og han kunne efterhånden ramme sit eget baghoved med sin hæl samtidig med, at han svedte som en voldtægtsmand takket være udfoldelser i FitnessFirst med en varm yogi, men noget var ikke længere det samme. Så Sisyfos gik over mod vinduet. Lukkede det, og traskede tilbage til sit bjerg og sin sten.

Han står måske på bjerget nu. Tænker på Camus, sådan en fransk bogorm, hvorefter han lodser stenen 200 meter op ad bjergsiden med én bevægelse, (han har trods alt trænet i tusinder af år). Han griner af Camus. For hvor han, og mange andre tænkere, har betragtet hans arbejde som frugtesløst ved Sisyfos bedre. Hver dag kommer der flokke af beundrende nymfer, muser og gudinder for at iagttage ham. Han har lagt krop til hver en afbildning af de gamle guder med svulmende muskler og synlige vener. Udødeligheden højeste kondital og en råstyke uden lige. Og en følelse af at leve. Han ved at stenen aldrig kommer op til toppen, men han nyder hvert et skridt på vejen alligevel. For det, der for oldtidens grækere, en håndfuld filosoffer og minimum en Nobelpristager, var et meningsløst arbejde, er for ham meningen med det hele.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


En fornøjelse at læse.
Brugeravatar
 
Indlæg: 20081
Tilmeldt: 23. maj 2008, 09:46
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Lækker læsning!
Brugeravatar
 
Indlæg: 2447
Tilmeldt: 5. jul 2006, 21:16
Geografisk sted: København
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Klasse læsning! Godt skrevet.
 
Indlæg: 680
Tilmeldt: 24. okt 2010, 19:57
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Spændende indlæg - kom endelig med flere i den dur!
Brugeravatar
 
Indlæg: 2414
Tilmeldt: 6. maj 2008, 22:44
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Super indlæg med godt inhold - mere af det!
 
Indlæg: 835
Tilmeldt: 28. aug 2010, 09:08
 
Træner her: Dansk Fitness Holstebro
OBBC
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Nice one. =)
Brugeravatar
 
Indlæg: 6135
Tilmeldt: 30. sep 2007, 23:04
Geografisk sted: Svendborg
 
Træner her: Performance Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ideen med at lade Sisyfos forlade sit bjerg og sin sten er genial.
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Som altid, super velskrevet Ulrik!
Brugeravatar
 
Indlæg: 13339
Tilmeldt: 15. dec 2006, 20:23
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Fitness World Lyongade
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (5)
Kostplan: Vis kostplan



Et lille stykke af mig døde, da jeg læste det færdig.
Fantastisk!
Brugeravatar
 
Indlæg: 696
Tilmeldt: 10. jan 2010, 14:56
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten