Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65565 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049544 indlæg i 100419 emner

2 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1202
Medlemmer: 4
Skjulte: 0
Gæster: 1198

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


Men hør hov. Har vi ikke allerede haft en Apropos med Sisyfos fra den kære Ulrik Scheibye? Jo vi har. Vi skrev begge et indlæg om Sisyfos uafhængigt af hinanden sidste år. I fik hans fremragende indlæg først, nu får I mit. Enjoy.

Sisyfos er i græsk mytologi en helt og konge af Korinth. Ifølge myten fangede han Thanatos, guden for den naturlige død, og lagde ham i lænker så ingen mere ville dø. Men ingen af de græske guder bryder sig om at blive modarbejdet, og deres straffe er grusomme. Guden Ares blev sendt for at befri Thanatos hvilket han gjorde med lethed. Sisyfos' straf blev, at han til evig tid skulle rulle en sten større end ham selv op ad et bjerg. Stenen slipper fra Sisyfos og ruller ned hver eneste gang den når toppen og han må så begynde forfra igen. Han slipper aldrig fri fra sin skæbne.

Billedet af Sisyfos er et godt billede på menneskelivet; på de vilkår vi som mennesker må leve under på denne jord: Vi må knokle hårdt for at tjene penge, holde os sunde, finde lykken og kærligheden, lære at begå os i livet og nå vores mål. Men uanset hvor hårdt vi arbejder, så ender vi altid med at miste det hele før eller siden, både pengene, kærligheden, sundheden og livet selv. Livet er et Sisyfosarbejde. En håbløs opgave som er dømt til at ende med et nederlag, med at stenen ruller ned igen. Måske har vi nået at få børn som så kan forsøge at rulle deres egen sten op på samme vis. Og sådan fortsætter vi indtil menneskeheden ikke er mere. Der er intet vi kan gøre for at slippe for denne skæbne.

Som bodybuilder, styrkeløfter eller stærkmand, (jeg vælger blot at bruge ordet begrebet BB’er som en samlet betegnelse for disse mennesker), er det let at føle et nærmest bogstaveligt slægtskab med Sisyfos. Det vi laver hver dag i centeret, hvor vi knokler for at opnå sundhed og den perfekte fysik ved at løfte uhyrligt tunge byrder dag ud og dag ind, er grundlæggende et Sisyfosarbejde. En håbløs opgave, som aldrig får en ende, og uanset hvor hårdt vi arbejder for at nå vores mål, så vinder forfaldet og døden altid til sidst.

Nu er der nok nogle der vil postulere at det er en lige lovlig nedtursagtig måde at betragte livet på, men det er det ingenlunde. Anskuer man det rigtigt bliver livet fra denne vinkel faktisk fantastisk smukt. Den filosof som har formået at vende hele denne misere til noget positivt, er franskmanden Albert Camus (1913-1960).

Når vi som mennesker ser livet helt klart, fri for illusioner og blændværk, så ser vi også helt klart vores skæbne: Vi skal knokle og arbejde, for til sidst at svinde ind og dø og miste alt vi har brugt hele livet på at kæmpe for. Af dette klarsyn kunne man forvente resignation. Det ville være den mest logiske konsekvens. Måske endda selvmord. Så kan det hele også være lige meget. Så lad os bare slappe af og nyde livet indtil vi dør. Hårdt arbejde er spild af liv og kræfter. Alt der arbejdes for mistes jo blot igen. Gider vi løfte stenen? Den falder jo bare ned igen. Hvad er formålet? Skulle vi ikke bare gå ind og sætte os i sofaen og åbne en pose chips?

Men ud fra den Camus’ke tolkning af Sisyfosmyten, er det netop det modsatte Sisyfos gør, og det modsatte vi som BB’ere gør, og det er heri lykken findes. Vi tager vores skæbne på os. Stolt og trodsigt siger vi til livet og døden: ”Game on! Jeg er klar til min skæbnekamp.” BB’eren gør sit liv til en permanent revolution. Livet bliver et trodsigt og muntert oprør mod døden. Vi vælger at kæmpe og leve på trods af den uundgåelige slutning. Oprøret består af visheden om en tilintetgørende skæbne uden den resignation man kunne vente ville ledsage denne vished. Oprøret stræber ikke mod noget mål, det er uden håb, det ved det ikke kan vinde, men vi kæmper på trods. En munter kamp til døden vi ved vi har tabt. Dette oprør giver livet dets sande værdi. Udstrakt over et helt liv genopretter det livets storhed. For en mand uden skyklapper og illusioner findes der ikke noget smukkere syn end tankens kamp med en virkelighed som er den overmægtig.

Trods er den eneste sandhed oprøret kender. Udelukkende ved hjælp af vilje og bevidsthed forvandler BB’eren det som var en opfordring til død, nemlig det nyttesløse slid, til en opfordring til liv.

Aragorn fra Ringenes Herre ville nok formulere det således:

Hold your ground! Hold your ground!

Sons of Gondor, of Rohan, my brothers,

I see in your eyes the same fear that would take the heart of me.

A day may come when the courage of men fails,

when we forsake our friends

and break all bonds of fellowship,

but it is not this day.

An hour of wolves and shattered shields,

when the age of men comes crashing down,

but it is not this day!

This day we fight!!

By all that you hold dear on this good Earth,

I bid you stand, Men of the West!!!

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche formulerer det således:

”Det vigtigste på jorden er at adlyde længe og efter den samme rettesnor. I længden vil der altid komme noget ud deraf som gør det værd at leve på denne jord”.

Man adlyder sin passion. Og man gør det længe, og vedholdende. Man skubber sin byrde op af bjerget. Deraf kommer det gode. Deraf kommer lykken. Deraf kommer det, at man i et ultra kort øjeblik kan skrige sin foragt ud, ved at stå med stenen på bjergets tinde og stråle så stærkt af liv og vilje at man i et splitsekund blænder døden og ryster al logik. I det splitsekund af evigheden, hvor en bodybuilders fysik peaker, eller en styrkeløfter sætter ny PR, har han sejret over absurditetens logik, som siger at han burde resignere og lade de tunge byrder ligge.  

Storheden består i at man har accepteret alle spillets regler. Livets regler. Du skal miste alt, men du har stadig lyst til at kæmpe for noget. Man accepterer det absurde tilbud. Bring it on! Man sætter en ære i at holde stand mod verdens absurditet. Det handler om vores respekt for vores egen værdighed i en kamp hvor vi er besejret på forhånd.

Sisyfos og BB’ere er absurde helte. Vi deler foragten for det der tager ansvaret og absurditeten fra os. Selvmord og resignation og apati er den lette vej ud af meningsløsheden. Vi deler hadet til døden, som berøver os alt det vi kæmper for. Og vi deler vores passion for livet. Livet på trods. Alt dette gør, at vi sætter al vores kraft ind på intet at udrette. Det er den pris der må betales for denne verdens glæder. Det ved vi, og vi accepterer vilkårene.

Når vi på denne måde betragter Sisyfos eller en BB’er ser vi følgende:

En krop anspændt til det yderste for at løfte den mægtige sten og atter og atter skubbe den op af bjergets side; vi ser det sammenbidte ansigt med kinden presset ind mod stenen, en skulder som støtter stenen, en fod der sættes bagud som bremse, de strakte arme som atter og atter stemmes imod, og de to slidte menneskehænder. Endelig efter den lange, trælsomme kamp når han sit mål. Men Sisyfos ser da hvordan stenen på et øjeblik igen ruller ned fra bjerget, hvorfra den atter skal tvinges op mod højderne. Han må starte forfra. Man ser ham gå ned af bjerget med rolige skridt, ned mod lidelsen som han ikke ser nogen ende på. Denne pause der kommer igen regelmæssigt, vi kan kalde den restitution, er bevidsthedens time. Hver gang han vælger at gå ned og starte forfra er han sin skæbnes overmand. Ved at fravælge døden, ved at fravælge at gøre det der var lettest, nemlig at resignere, og ved i stedet at vælge at tage kampen op og gøre det der er svært, selvom han ved han på forhånd har tabt, viser han sig stærkere end stenen. Stærkere end resignationen. Stærkere end døden. Stærkere end sin skæbne. I det øjeblik går han fra at være en underkuet slave til at være sin egen tilværelses herre. Det klarsyn, at livet er meningsløst og absurd, som ellers let kunne blive en tungsindig byrde og en straf, bliver i stedet en bekræftelse af hans sejr. Der gives ingen skæbne der ikke kan overvindes med foragt. Kampen for at nå op til tinderne er nok til at fylde et menneskehjerte med lykke og tilfredshed, uanset hvor kort tid han så får på bjergets top.

Formår man at fastholde essensen af denne tanke, og gøre den til en del af sig selv, er motivation pludselig så småligt et begreb. Motivation. Motivation er noget de trætte forsøger at finde. Vi har noget andet. Noget mere end motivation. Vi har svært ved at sætte ord på det, men vi har det. Og det får os ned at træne hver eneste gang uden vi behøver motivation.

Man må tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Glimrende Apropos Brian - ren nydelse at læse (:
Brugeravatar
Admin
 
Indlæg: 10579
Tilmeldt: 3. maj 2007, 01:14
Geografisk sted: Copenhagen
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Rigtig godt skrevet, og værd at tænke over !
Brugeravatar
 
Indlæg: 3239
Tilmeldt: 10. nov 2010, 08:09
Geografisk sted: Virum
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Selvom Ulrik allerede har draget parallel til Sisyfos ville jeg ikke være denne foruden - mesterligt :)

EDIT: Jeg forestiller mig a Sisyfos en dag er blevet så stor og stærk at han på toppen af bjerget løfter stenen over hovedet, kaster den, og knuser guderne. Hvem vil ikke leve evigt?

Jeg tror desuden der er mange, inklusiv mig selv, der er kæmpe fans af apropos funktionen. Det er fedt at kunne læse en masse dybdegående indlæg uden at skulle sidde og sortere en masse forumstøj fra :)
Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 8990
Tilmeldt: 13. mar 2007, 21:51
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Interessant udlægning, og ikke mindst - sådan helt egocentreret - sjovt at se, hvordan vores indlæg er meget forskellige i stil, men alligevel ens på pointe selvom vi aldrig har diskuteret eller sågar nævnt det for hinanden. Understreger måske at: "Det som bodybuilder (...) er let at føle et nærmest bogstaveligt slægtskab med Sisyfos."
Brugeravatar
 
Indlæg: 38
Tilmeldt: 26. mar 2008, 14:16
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Lillerød Vægtløfter Klub
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



To sum up

"It is the journey that brings us happiness, not the destination"
 
Indlæg: 67
Tilmeldt: 2. apr 2010, 23:01
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Fantastisk Apropos. Virkeligt høj kvalitet der bliver bragt på banen. Man kan ikke undgå at tænke over livet efter sådan en omgang læsning.
Brugeravatar
 
Indlæg: 20081
Tilmeldt: 23. maj 2008, 09:46
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Sjovt! Jeg har lige undervist mine 2gere i dette. Fed analogi mellem den & BB. Det er en fantastisk tekst. Jeg elsker også dette stykke:
"I det korte øjeblik, hvor mennesket vender sig om og ser på sit liv, ligesom Sisyfos vender sig mod stenen, i dette svimlende øjeblik betragter mennesket den række af handlinger uden sammenhæng, som udgør hans skæbne, som er skabt af ham selv, som kun bindes sammen af hans erindring, og som snart skal besegles af hans død. (...) Og han indser, at alt er godt. Det herreløse univers synes ham hverken goldt eller ørkesløst." - og: "Hans skæbne tilhører ham. Hans sten er hans egen".

Hvis man så virkelig skal køre det her ud i filosofiens krinkelkroge, kan man begynde at betragte forskelle & ligheder mellem Camus Sisyfosbillede og så Kierkegaards etiker. Der er klare forskelle, men helt klart også ligheder. Men dén tager vi en anden dag! ;o)
Brugeravatar
 
Indlæg: 55
Tilmeldt: 8. aug 2011, 10:59
Geografisk sted: København
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Vis galleri (2)
Kostplan: Ingen kostplan



Det kunne være interessant ja. De påtager sig begge det der er svært, fordi det giver dem mere end at give op eller gøre det der er let.

Jeg har faktisk skrevet lidt om Kierkegaard i BB pespektiv i 3 blog-indlæg

http://mussetrussen.wordpress.com/2012/03/26/stadier-pa-livets-bodybuildingvej/

http://mussetrussen.wordpress.com/2012/03/26/motivation-vs-vane/

http://mussetrussen.wordpress.com/2012/03/26/gentagelsen/
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



jeg fik lige læst denne fantastiske tekst igen, kom til at tænke på dette klip fra game of thrones:
http://www.youtube.com/watch?v=BqihaEPq_lY
Brugeravatar
 
Indlæg: 197
Tilmeldt: 20. mar 2012, 22:15
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Meget rammende Steendahl
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten