APROPOS

Hammelstrup og doping
Ulrik Scheibye | Dato: 6. mar 2012, 21:35

Så gik den ikke længere for Laura Hammelstrup, og når jeg formulerer det på den måde, er det ikke for at provokere – jeg har intet udestående med Laura Hammelstrup – men fordi det var begyndt at være tydeligt for enhver, at hun ikke var clean. Og clean eller ikke clean er nu engang et issue, som gang på gang vil dukke op, når man producerer resultater indenfor styrkesport eller bodybuilding. Vi ser det i træningsdagbøger og hører sladderen i centrene. Er den og den fra det ene eller andet center på noget? Eller kan resultaterne være opnået clean? Hvordan kan man vide det? Hvis det ikke er opnået clean, er det så i orden? Eller er det snyd? Og hvad med Laura Hammelstrup, hvad skal vi mene om hendes dopingsag?

Når man skal vurdere om en udøver er clean eller ej, er der nogle tommelfingerregler, der kan bruges, men som på ingen måde er definitive:

- Hvilke resultater har personen opnået i forhold til, hvor længe personen har trænet? (Har personen haft stor fremgang på kort tid?)
- Har personen gode gener?
- Er der fysiske tegn på dopingbrug?
- Hvor dedikeret træner og spiser personen i forhold til de resultater, der er opnået?

Inden jeg kaster mig over dette vil jeg lige gøre det klart, at jeg ikke vil komme ind på det moralske i at lyve om sin dopingbrug. Der er så mange mennesker, der ved så lidt om konsekvenserne af at bruge doping, at det må opfattes som forståeligt, at mange ikke vælger at være åbne omkring det – desværre.

Og så til sagen:

Første punkt giver sig selv for de fleste, der har en del erfaring i bagagen. Mange er sikkert blevet præsenteret for et billede af Ronnie Coleman eller andre professionelle bodybuildere fra en utrænet person med spørgsmålet: ”Tror du han har taget noget?” Og lad mig bare sige det som det er: Ja! Ronnie har taget noget. Ligesom alle pro BB’ere har. Det er en del af gamet. Ligesom toppen af dansk bodybuilding i næsten alle tilfælde har taget noget. Der er en grænse for, hvad man kan opnå clean – sådan er det. Når man kommer i centrene og ser folks resultater over en årrække, begynder man at få en fornemmelse for, hvad der kan lade sig gøre. Og dermed om, der er en sammenhæng imellem, hvor længe en person har trænet og personens størrelse. For det kan lade sig gøre, at opnå en rigtig god fysik clean. Det tager bare tid – for de fleste. Vokser en person lige pludselig med mange kilos fedtfri masse over kort tid – og har personen ikke haft held med det tidligere, så er det en indikation på brug af dopingstoffer.

Og det bringer os til punkt to, for der er forskel på folk. Nogle begynder at træne og vokser hurtigt. De var måske endda relativt veltrænede inden de begyndte at træne. Sune Bak – dansk mester i styrkeløft – bænkpressede 100 kg første gang han prøvede øvelsen uden nogensinde at have trænet andet end svømning – som 17 årig. Hvis Sune efter to års træning bænker tunge kilo tyder dette ikke nødvendigvis på doping, men på at han har et misundelsesværdigt genetisk fundament for øvelsen. Kig på underarme, lægge, kæber. Har en person store muskler, på disse svært trænbare steder, så er personen sandsynligvis veldisponeret for muskelvækst, og man må forvente at han eller hun vil kunne tage muskelmasse på relativt hurtigt.

Fysiske tegn på dopingmisbrug er ikke, som mange tror bumser eller, som Anti Doping Danmark i en latterlig kampagne for nogle år siden proklamerede, at man trænede i langærmet, med en makker eller nogle gange alene(!), men deciderede tegn såsom gyno hos mænd, eller for kvinder: Mandlige ansigtstræk og dyb stemme – begge tager dog en del år at få hos kvinder.

Dedikation giver næsten sig selv. Opnås gains med virkelig hård træning, hvor der bliver gået til den og bliver samme tilgang brugt i forhold til kost? I så fald er det mere sandsynligt, at der kan opnås gode og hurtige gains uden brug af ulovlige stoffer.

Under alle omstændigheder er disse punkter kun vejledende. Er der noget uldent ved alle fire punkter, så er der god grund til at have mistanke. Spørgsmålet er så, hvad man skal bruge sin mistanke til? Og er der overhovedet tale om snyd?

Efter min mening er der tre scenarier:

1) Personen stiller ikke op til konkurrence.
2) Personen stiller op i konkurrencer, hvor det er alment accepteret at, der benyttes doping.
3) Personen stiller op i konkurrencer, hvor doping ikke accepteres.

1)      I dette tilfælde er der  - igen efter min mening – ikke nogen grund til at tænke videre over det, medmindre man kender personen personligt. Det er op til folk selv, om de vil bruge doping. Man må gå ud fra, at de kender konsekvenserne. (En personlig note er, at man som clean udøver kan blive træt af at ens resultater bliver negligeret med et: ”Hvis du træner så meget, hvorfor er du så ikke ligeså stor som en eller anden?” Men da dette nok mere går på egen frustration over manglende store resultater, end andres ditto vil jeg lade den ligge her).

2)      Hvis personen stiller op i fx BB eller stærkmand, må det forventes, at de andre atleter er dopede. Ikke nødvendigvis alle sammen, men det er nu engang et faktum, at doping er alment accepteret i disse sportsgrene. Det svarer lidt til professionel cykling i de glade før-98-halvfemsere. Alle var på, og alle vidste at alle var på, og derfor var det accepteret at være på.

3)      Hvis man derimod stiller op i konkurrencer, hvor doping ikke accepteres, så er doping snyd. Hvis man i Danmark stiller op indenfor fx styrkeløft eller vægtløftning – idrætsgrene, hvor der er uanmeldte dopingtests, og hvor doping giver en stor fordel, så snyder man. Man snyder sine konkurrenter, man sætter sin klubs renommé på spil og man sætter sportens ry på spil.

Og hvad skal man så mene om Laura Hammelstrup? For det første er det – som det gerne skulle fremgå af ovenstående – det ikke overraskende at Laura er testet positiv. Lauras fremgang har været bedre end hvad man kan opnå naturligt, og den er kommet alt for hurtigt. Så hurtigt, at det ikke engang var relevant at kigge på de andre punkter. Ingen former for dedikation, kan anspore den slags resultater så hurtigt.

Har Laura snydt? Ja, ingen tvivl om det. Det betyder ikke, at hun er et dårligt menneske, eller at hun ikke er sød og rar. Det ved jeg intet om. Man kan imidlertid godt tillade sig, at have en kritisk og negativ holdning til det, der er sket. Det er ikke usædvanligt, at man i kølvandet på den slags sager hører udsagn som: ”Jeg gjorde noget forkert, undskyld, nu tager jeg min straf”. Det betyder ikke, at det er ok. Laura burde blive udelukket fra VL og SL på livstid, da hendes gains vil komme hende til gode resten af livet, og hendes resultater aldrig vil kunne sammenlignes med rene atleters. Det er også ok, at være sur over, at hun har løjet om sin dopingbrug, og at hun har bragt sporten i miskredit. Laura har uden tvivl enorme ambitioner, der har drevet hende – det må hun nu tage konsekvensen af sportsligt – der er imidlertid ingen grund til at synes, at hun også skal gøre det privat. Laura har med al sandsynlighed en stor karriere indenfor kvindelig bodybuilding foran sig, hvor hun kan konkurrere på lige vilkår med andre, hvis hun ønsker at fortsætte i samme stil.

Kommentarer