APROPOS
Forleden så jeg en tråd på bb.dk’s forum fra en ung frustreret fyr. Han kunne ikke forstå han ikke fik bedre gains og var kommet så langt ud, at han begyndte at spekulere i om han var alvorligt syg.
Da jeg læste om hans træning, forstod jeg hans problem. Jeg har på trænet pensionister med slidgigt, diabetes og hjerteproblemer der trænede hårdere end denne unge mand. Hans historie fik mig til at tænke tilbage på tidspunkter hvor jeg havde lært at træne hårdere.
Første gang jeg lærte, at jeg kunne meget mere end jeg troede var som 13 årig. Efter et par måneders træning i ungdomsklubben var jeg stolt. Jeg kunne tage 12 reps med hele stakken i træk bag nakken. 45 kg for 12 reps!!! Under en af mine træninger udfordrede en af de ældre fyre mig. Han kunne tage 15. Jeg følte at 12 reps var min grænse, men jeg satte mig ved træktårnet, lukkede øjnene og gik i gang. 34gentagelser senere åbnede jeg øjnene og kunne ikke forstå hvordan jeg havde bildt mig ind at 12reps var mit max.
Jeg havde half assed den frem til dette øjeblik, og jeg var pissed off. Det var kun begyndelsen, jeg ville overvinde mig selv og flytte mine grænser mange gange i de kommende år.
Mange år efter blev jeg inspireret af en artikel om Dorian Yates’ træning. Jeg klippede siderne med hans program ud af mit flex magazine og fik dem omhyggeligt plast laminerede. Det her program var guld værd, og jeg skulle beskytte disse sider mod sved og verdens ondskab. Kernen i programmet var at træne kroppen en gang om ugen, med op til 4 forskellige øvelser, men kun med 1 workset pr øvelse. Til gengæld skulle det ene worksæt tages til failure og beyond ved hjælp af forced reps og dyrisk fokus og intensitet. Jeg havde kun 4 workset pr muskelgruppe, så jeg vidste jeg at jeg skulle presse mig ud over alle grænser. Resultatet blev rep pr’s på alle mine løft i flere uger i træk. Jeg pressede mig hårdere end nogensinde før og præsterede at få blodsprængte øjne efter et sæt chestpresses og at besvime under et sæt leg extensions!
Jeg troede jeg havde trænet hårdt under alle sæt, men tydeligvis havde jeg ikke lært hvad rigtigt failure træning var før jeg kastede mig ud i HIT træning, Dorian Yates style.
Senere begyndte jeg at træne styrkeløft. Efter en periodes træning skulle min styrke testes og 220kg var målet.
Første forsøg på 220kg sluttede før det var begyndt, det føltes som stangen var limet til gulvet og jeg nåede at tænke, at den måtte være boltet fast til gulvet. Jeg havde psyket mig selv ud af et maxforsøg og jeg var pissed off!!! De næste 5minutter gik jeg rundt og hyperventilerede, og bad tilfældige mennesker om at give mig lussinger. Jeg besluttede mig for at blive ved med at trække lige meget om min ryg ekslpoderede ud af røven på mig og gik til angreb på vægten. Efter 5 sekunder kom stangen fra gulvet og blev grindet op til lockout i det grimmeste dødløft verden endnu har set. Fra gulvet til lockout tog det omkring 15 sekunder. Jeg var blodsprængt på det meste af min overkrop men var lykkelig over at have overvundet mig selv mentalt og fysisk.
Der er langt flere af disse historier gennem min træningskarriere. Hver gang jeg har flyttet min grænse, eller har fejlet i et løft har det lært mig noget nyt. At flytte sine grænser under sin træning er en mental øvelse med stålet som den ubarmhjertige læremester. Hvis du vil nå dit potentiale i styrketræningslokalet og i livet bliver du nød til at afsøge dine grænser og bryde dem. Nogen gange betyder det at du fejler, men hver gang giver det dig mulighed for at vokse fysisk og psykisk.
Mit maxløft med 220kg er noget af det dummeste jeg nogensinde har gjort med en vægt i hænderne (og jeg har gjort mange dumme ting i et træningslokale). Jeg rundede så meget i ryggen at mine ribben pressede ned imod toppen af mit vægttræningsbælte. Men det lærte mig at prøve lige meget hvor tung vægten føles. Dorian Yates’ program gav mig hovedpine efter alle træningspas, fordi jeg havde presset mig selv så hårdt, men jeg lærte at træne helt til grænsen, -og forbi den. Find din egen udfordring og flyt din grænse mentalt og fysisk. Prøv bare at undgå rundryggede dødløft, skader bliver man ikke stærk af.
Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk
Kommentarer
Tilbage til oversigten
6. maj 2012, 10:29