APROPOS

Udstyrsfascisme
Mussetrussen | Dato: 14. maj 2012, 08:00

Rundt omkring i de danske centre og på diverse interwebz træningsfora, er der gennem de seneste år opstået det jeg, på metaforisk vis, vil kalde en fascistoid samtalekøkkenificering. Vi husker sikkert alle hvordan vi som nation totalt mistede fokus fra slut 90’erne og frem til omkring 2007, en periode hvor det økonomisk set gik ufatteligt godt, og det hele desværre endte med at gå op i enorme fladskærme, Weber grillz og samtalekøkkener. Vi mistede fokus på det vi, i disse såkaldte krisetider, er ved at finde ind til endnu engang, nemlig hinanden, nærværet, at dele og at hjælpe hinanden.

Inden for træningsverdenen er der som sagt opstået en lignende tendens i de seneste år, hvor der på fascistoid vis bliver slået til lyd for et elitært udstyrsvanvid af uhørte dimensioner.

Mit gæt er, at man om 15-20 år vil se tilbage på vores tid og tænke: hold kæft hvor var de religiøse med deres foamrolling og vægtløftersko og Eleikoudstyr og kompressionsundertøj. Det er alt sammen fine ting, men vi går lige lovligt meget op i det i øjeblikket. Du kan stort set ikke gå i gang med at træne hvis du ikke har foamrollet først. Du er i hvert fald en kæmpe tåbe hvis du så meget som overvejer at squatte uden de rigtige sko, og du skal helst have pakket tissetrolden ind i high tech, core stabilizing, skadesforebyggende, performance enchanting, svedtransporterende, heatgear befængte underdrenge med ergonomiske syninger og vindtætte paneler. Slap nu af tekstil-Batman. Hvis du så lige så meget TV-Shop som jeg gjorde i starten af 90’erne, eller bladrer gennem gamle ugeblade fra 50’erne, vil du genkende mange af de samme tomme salgstaler blot i opdateret moderne ”videnskabelig” glittet form. 

Et af de udstyrsdogmer der har sneget sig ind i bodybuildermiljøet er dogmet om det korrekte fodtøj. Man ser efterhånden tonsvis af forkælede overinformerede rookies der vader rundt i pisse dyre vægtløftersko i de danske fitnesscentre, og skyder gråspurve med kanoner, fordi de har læst på the webz, at de sko skal man altså have, for ikke at være en komplet idiot der squatter som en styrketræningsanalfabet. Slap nu af med det hysteriske og misforståede dogme. Hvor mange pro BB’ere gennem tiden har du set squatte i vægtløftersko? Ikke ret mange vel? Vægtløftersko er uundværlige for seriøse styrkeløftere og vægtløftere, ingen tvivl om det, men er du en hobby-bodybuilder på 19 år der squatter 90 kg for reps, og ser du det som bydende nødvendigt at få fat på et par vægtløftersko for at kunne squatte ordentligt, så svarer det lidt til de 45-årige familiefædre i midtlivskrise, der tømmer den lokale cykelbutik for cykelbriller, handsker, cykelcomputer, letvægtsstel, kulfiberfælge og andet overflødigt gejl fordi de tror det vil gøre dem i stand til at cykle som dem i Tour de France. Du kunne jo starte med at komme i form først. Det er fint du ikke vil gå ned på udstyret, men kom lige op på et plan hvor udstyret begynder at have betydning inden du begynder at synes det er det vigtigste.

Det er rigtig fint at have idealer omkring udstyret,for sandt at sige er der utroligt meget lorteudstyr ude i de danske fitnesscentre. Men at mene at alt andet end Eleikoudstyr er noget lort, er en über-elitær uproduktiv holdning. For 90% af alle der dyrker styrketræning kan langt mindre end Eleiko gøre det,og det elitære udstyrsræs er ved at tage overhånd. Mange af dem der mener at et center er latterligt, medmindre de har håndvægte over 60 kg, kan knap nok løfte 60 kg’s håndvægte, og kan sjældent bruge dem til andre øvelser end db one arm rows, shrugs eller side bends. Det er nemt at hoppe på medløbervognen og i sit stille megalomaniske sind være bedrevidende og elitær og foragte dem man betragter som den gemene zumbahob af ligegyldige kommercielle ”fitness” eksistenser. Det er dog en noget trist indstilling at have til sine medmennesker.  

De fleste af os har efterhånden rejst lidt rundt i verden, og set nedslidte gyms med oldgammelt rustent træningsudstyr, hvor der sjovt nok alligevel er ultra swole gutter der iført bare tæer og simpelt bomuldstøj svinger rundt med det udstyr vi andre elitære idioter mener, er ubrugeligt. Og kosttilskud er for dem for øvrigt en by i Rusland. Jeg kan bl.a. anbefale filmen Afghan Muscles, som kan lånes på de fleste biblioteker eller ses online. Kan du ikke forbedre din fysik med det udstyr de har i et gennemsnitligt kommercielt center, samt lidt gaffatape, elastikker eller lidt hjemmegjort medbragt udstyr, så er det enten dig der ikke er kreativ nok, ikke arbejder hårdt nok, eller også tilhører du de 10% af styrketrænende der opererer på noget der ligner konkurrenceniveau.

Udstyrsvanviddet foregår også på kosttilskudsområdet. Folk er knapt nok kommet i gang med at træne før de mener det bydende nødvendigt at proppe sig med Mega Anabolic Super Extreme Hardcore Crap og junke sig op på Jack 3D for at få et sygt fokus og en vild energi til træning. Selvfølgelig er der kosttilskud med dokumenteret effekt, og de gains du kan opnå gennem brugen af disse er selvfølgelig værd at tage med. Vi kender dog alle folk der har køkkenhylderne fyldt med Wild Bull Anabolic Oxide Energy Booster-agtigt lort, og der bruges årligt milliarder på verdensplan på idiotiske, overflødige kosttilskud med tvivlsom effekt. Det energiboost folk søger gennem kemi, vil de kunne få tilsvarende gennem noget så simpelt og billigt som søvnoptimering, øget kulhydratindtag eller bare stoppe med at drikke sig i hegnet hver weekend.  

Grunde til, og undskyldninger for manglende resultater er der nok af, men inferiørt eller manglende udstyr og for få penge til absolut nødvendige hypede kosttilskud er sjældent de faktorer der vægter tungest på bundlinien når resultaterne skal gøres op. Man bliver for smart og tror at jo mere udstyr og jo flere bizarre kosttilskud man kan få ranet til sig, jo bedre bliver træningen. Man lader sig beruse af alt det udstyr og kosttilskud tilsyneladende kan. Fejlen er, at man misforstår hvad træning egentlig handler om, ved at fokusere på ting uden for én selv. Ingen syntes at være klar over den styrke der kan være i bevidst begrænsning og fravalg.  

Ude i Liguster-suberbia er fokus efterhånden fjernet fra samtalekøkkener og 60 tommer fladskærme, mens delebiler, fælleskøkkenhaver og frivilligt arbejde er ved at vinde indpas. Jeg vil gerne slå til lyd for en lignende fokusændring i træningsverdenen, væk fra unødvendigt udstyr, væk fra idéen om at alt andet end Eleiko er ubrugeligt og væk fra idéen om at hobby-bodybuildere skal supplementeres til fattigdom allerede inden de har prøvet deres naturlige grænser af i centeret. Som den postmoderne hippie og tilhænger af hedengangne idealer jeg er, ser jeg gerne at fokus i stedet rettes indad mod at hæve sig over mageligheden, mod at dyrke viljestyrken, hylde livet gennem en veltrænet krop, mod opøvelse af selvsikkerhed, selvdisciplin,mod, beslutsomhed og styrkelse af karakteren.

Jeg er dog bange for at det er en lost cause, så carry on med jeres materialistiske elitære korstog. Og lad jer ikke forstyrre af en utidssvarende hvisken fra fordums ædle tider, hvor fokus var på æren, viljen og det hårde arbejde og ikke på selviscenesættelse, forbrugskultur, springen over hvor gærdet er lavest, junk og omsiggribende elitær eleikoficering.  

Kommentarer