APROPOS

"Jeg er genoptrænet!"
SandyFrink | Dato: 26. jul 2012, 17:54

"Jeg er genoptrænet."

Som med så mange andre ting, så er fysioterapi - og en lang række behandlingstilbud i øvrigt - indrettet efter laveste fællesnævner. Den laveste fællesnævner er almindelige mennesker, som "vil gøre alt" for at komme af med deres skader, men end ikke gider følge et genoptræningsprogram 3 x 15 minutter 3 gange om ugen bestående af øvelser der er marginalt hårdere at udføre end at samle chips op fra skålen, men uden smagsbelønningen forbundet med at spise fedt og salt. Den almindelige fysioterapeutiske behandling er ikke individualiseret. Årsagen til det er også, at det er 20% af skader/problematiske forhold der giver 80% af problemerne - 80/20 forhold bør komme bag på de færreste - så individualisering er for den sags skyld heller ikke vanvittigt påkrævet, blot den generiske template så tilgengæld er ordentlig. Patienter har meget mere til fælles end til forskel. Og her kommer problemet: Genoptræning efter en skade. I kender dem alle. Stakkels folk der engang "spillede bold på højt niveau", og så kom der en skade i vejen for deres lovende fremtid. Et overrevet korsbånd, fx. Særligt blandt kvinder er korsbåndsskader meget udtalte, langt højere end den man finder hos mænd for fx ACL-skader. Jeg møder til tider sådanne mennesker, og de fortæller at "de er blevet genoptrænet". Det har de ret i, hvis tilstanden af at være genoptrænet eller rehabiliteret er at kunne gå 70-100 meter uden knæet brokker sig. Altså et absolut minimum af fitness. Et niveau som mange bedsteforældre sågar er bedre stillet end. Set i bredt samfundsmæssigt perspektiv giver det jo mening: Mennesker indretter sig efter de mest mærkværdige skader så længe de kan passe deres arbejde, og hvis behandleren er inkompetent og/eller vedkommende selv er uduelig i sin compliance til behandlerens instruktioner, så er det givet at de eneste positive resultater man opnår er omstændige og betinget af tilfældigheder og/eller kroppens regenerering. Faktum er at langt de fleste overbelastninger og skavanker skyldes fejlmotorik, og som sådan kan behandles og korrigeres. Processen kan være kompleks, men det betyder ikke den er svær - eller for den sags skyld hård.

Man er ikke genoptrænet efter en korsbåndsoperation hvis ens kontakt til vastus medialis obliquees (VMO, hvad der i bodybuildingsprog kaldes for "tear drop") er ikke-eksisterende. 

Man er ikke genoptrænet efter en korsbåndsoperation hvis ens vastus lateralis og rectus femoris er så dominerende at vastus medialis obliquees ikke laver hvad den burde ved gang, løb, squat, sport i øvrigt.

Man er ikke genoptrænet efter en korsbåndsoperation hvis ens hoftestabilitet er meget mangelfuld og man har åbenlys styrkediskrepans mellem højre og venste hoftemuskulatur/lårmuskulatur.

Løsningen på problem 1 er så simpel som fx diverse terminal knee extensions med kropsvægt og en elastik. Hvad er undskyldningen for at disse ikke er helt standard for klienter, så idiotsikre de som udgangspunkt er?

Løsningen på problem 2 er så simpel som fx at købe en foamroller eller et plastik nedløbsrør og rulle den dominante muskulatur og derved afspænde den, a la self-myofascial release (SMR). Hvad er undskyldningen for at denne idiotsikre løsningen ikke er helt standard for klienter?

Løsningen på problem 3 er noget mere kompliceret og lader sig ikke bare opsummere så enkelt. Men der er rigeligt med patienter med udtalte skævheder der får "OK" stempel, når de bestemt ikke burde. Løb, motion og sport er simpelthen decideret farligt med det udgangspunkt for bevægelse. Det er ikke "genoptrænet".

At "være genoptrænet" må være et mere kvalificeret kriterium. En passende definition for skader der kan rehabiliteres tilbage til noget nær normal funktion er kunne være at funktion i væsentlighed er genetableret. For skader der ikke kan rehabiliteres tilbage til noget nær normal funktion må definitionen være at der er funktion er genetableret i det omfang det er muligt med rimelig og realistisk indsats.

Ser jeg klienter der fortæller de er "genoptrænet", så antager jeg som udgangspunkt at deres situation er marginalt bedre end havde de ikke genoptrænet. Mere er det ofte ikke værd, fordi behandlerne ofte ikke er mere værd, eller fordi patienterne ikke gider gøre hvad de skal, eller en kombination. Sidstnævnte er det hyppigste.

Det mest splitterravende vanvid er den inkongruens der er mellem en operations alvor og medicinsk behandling som fx binyrebarkindsprøjtninger og så kvaliteten af tilbudt fysioterapi. Jeg kender en mand der fik adskillige indsprøjtninger for at behandle sit "springerknæ", og han havde sågar aldrig hørt om øvelse for at bidrage til at knæskallen bevæger sig rigtigt når hans knæled bevæger sig. Og alligevel sprøjter man binyrebarkhormon ind. Vi snakker om helt basal fysioterapi for informerede som er negliceret til fordel for indsprøjtninger, som forøvrigt ikke havde virket.

Og til dem af jer med korsbåndsoperationer, hvis en behandler nogensinde instruerer jer i at lave leg extensions for genoptræning, så løb skrigende væk, over bakken, og lad være med at kigge tilbage over skulderen for at få øje på denne Dr. Mengele.

Kommentarer