Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65699 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049575 indlæg i 100422 emner
0 nye indlæg i dag
"I grabbed a pile of dust, and holding it up, foolishly asked for as many birthdays as the grains of dust, I forgot to ask that they be years of youth.
Såvel i oldtiden som nu har mennesket været optaget af at bekæmpe alderdommen. Kilden til evig ungdom, den hellige gral. At mange længes efter ungdommen er et indlysende forhold. Det er ikke en sjov erkendelse at mennesket er programmet til selvdestruktion og at mennesket, med al dets overskud, formåen og evne til at ødelægge planeten mange gange - indtil videre - er underlagt denne naturlov. Indtil videnskaben finder en løsning, hvis den nogensinde når dette.
At styrketræning er et effektivt værn mod alderdom er en sandhed der bør gentages ofte. Og særligt for ældrebefolkningen. Hvor træningsmiljøet længe har været forurenet af sludder og vrøvl om konditionstræning er det heldigvis forstået af flere og flere at fundamentet for al fysisk udfoldelse er styrke. "Kondition" og "cardio" og "aerob (performance)" forudsætter et niveau af styrke og funktionsdygtighed. Mobilitet, intermuskulær koordination, neurale adaptationer, kontraktilt væv, og så videre. Det er åbenbart at styrke er fundamentet. En træningslov er use it or lose it. Med alderdommen følger en nedgang i muskelmasse og styrke. Træning øger muskelmasse og styrke. Så set-pointet som degenereringen starter fra er det højere - og jo højere jo bedre. Jo mere der er at tage af, jo længere tid tager det før det er væk. Derudover har vi den gamle saying at the body becomes its function. Så det er givet at en muskuløs og stærk krop har mere grund til at forblive muskuløs og stærk selv ind i alderdommen. Der er ikke grund til at opremse alle de lidelser som træning kan bidrage til at forhindre - der er for den sags skyld knap heller spalteplads til det. Skal man spytte fire ud hurtigt og nemt er det cancer, sukkersyge, knogleskørhed og alm. fysisk svækkelse (herunder gigt). Bemærk forøvrigt at om end knogleskørhed rammer kvinder en del mere end mænd, så rammes mænd skam også - i omegnen af 1/4, ud af en gruppe anslået til at være over 300 000 lidende i alt. En lille historie til bodybuildingentusiasterne her er at da Arnold brækkede benet i et skiuheld tilbage i 2006 kommenterede lægerne at træningen havde efterladt hans knogler i glimrende form.
Kroppen er en utroligt adaptiv organisme. Den kan tilpasse sig de mest ekstreme forhold og omstændigheder, og ganske hurtigt. Uagtet at kroppen er meget omstillingsvenlig er der levn fra fortiden - der er intet der er "glemt", og alt efterlader levn, væsentligt eller uvæsentligt efter vores opfattelse. Forskere kan ikke fuldt ud forklare muscle memory mekanismer endnu, men ikke mindst empirisk forholder det sig sådan at muskler og styrker der engang har eksisteret vender væsentligt hurtigere tilbage når aktiviteten der fik dem frem i første omgang genoptages. I forlængelse af dette er det værd at nævne at indsatsen krævet for at vedligeholde muskelmasse og styrke er væsentligt mindre end indsatsen krævet for at øge. Og hvis vi forestiller os to scenarier, hvor en mand i scenarie 1 har trænet i 5 år og opnået niveau x i styrke og masse, og i scenarie 2 har manden opnået samme niveau i løbet af samme periode, men kørt vedligeholdelse i yderligere 5 år efter med samme evne til performance er det givet at scenarie 2 vil være mere kodet - af sine handlinger programmeret - til at holde på styrken og massen længere og mere generøse muscle memory mekanismer. Uanset at løftene er "de samme". Skal vi overføre denne snak til praksis bliver opskriften for det almindelige menneske der ønsker at bekæmpe alderdommen med en rimelig indsats men ikke ønsker at lade sig konsumere af træning: Brug ungdommen til at opbygge styrke og masse med en hård indsats, brug resten af livet på vedligeholdelse. Dette er den mest økonomiske approach.
Der er en tendens til at mænd bruger alderdommen som undskyldning. "Jeg er jo ikke teenager/i 20erne længere". Mange har det med at opfatte sig som smågamle når de bliver 30. Selvfølgelig er det fysiske fundament for at opbygge styrke og masse anderledes for en person i 30erne end en person i 20erne. Men endnu mere væsentlig end denne forskel er tendens til at bruge denne forskel som en undskyldning. Enten via reel selvindbildskhed, som i at personen oprigtigt tror på at "nu går det bare ned ad bakke", eller ved blot at være blevet svag og lad af sind og som ser det opportune og behagelige ved denne begrundelse.
Om end testosteron falder langsomt for en række mænd med alderen, så er det ikke sikkert at denne er forårsaget af alderen. Nærmere, årsagen kan være livsstilsændringer som følge af alderen der forårsager nedsat testosteron - men ikke nødvendigvis alderen i sig selv. Der tages her forbehold for de meget gamle, og jeg omtaler her mænd alderen ca. 30 til 50 år. Og selv med nedsat testosteron er det muskelopbyggende miljø ikke nødvendigvis så kompromitteret. Der er ikke et lineært forhold mellem testosteron og muskelmasse. Testosteron kan fluktuere voldsomt fra dag til dag og uge til uge, fx pga. omstændigheder som stres, psykiske problemer, børn og besværlige kvinder, væsentlig søvnmangel, men uden at hverken styrke eller masse udvikler sig forholdsmæssigt med (den forbigående) reduktion(en) i testosteron. Dertil kommer individuel sensitivitet til testosteron for at mudre billedet endnu mere. Og hvis det ikke skulle være nok, så overvej listen af faktorer - den utroligt lange liste af faktorer - der alle påvirker træningsrespons. Testosteron, om end vigtig, er blot én faktor. En tommelfingerregel er 1% drop per året fra start 30erne. Antog vi for spekulationens skyld at der var lineært forhold mellem t-niveau og træningsrespons ville det vare en del år før evnen var meget nedsat.
Hvad der er en valid undskyldning som alderdommen leverer er den manglende evne til at performe på topniveau inden for eksplosiv sport. Olympisk vægtløftning er et godt eksempel, og uden at have statistikken ved hånden er det givet at det er svært at peake meget over de 30 år. Tilgengæld er forudsætningerne for god, gammeldags styrke - råstyrke - ikke nedsat i samme grad. Styrkeløft er således en mere egnet sport rent performancemæssigt end fx Olympisk vægtløftning er, hvilket også bekræftes ved at sammenligne aldre på løftere i de forskellige sportsgrene. Men den grundliggende evne til at løfte en tung vægt kan opbygges og vedligeholdes i mange år, også ind i høj alder. Om end mænd dør tidligere end kvinder og mænd historisk set er the expendable gender - så er en mands overgangsalder en mere tilgivende størrelse, en proces over lang tid, end en kvindes ophør med at være en aktør på det seksuelle- og forplantningsmæssige.
marked. Sammenligningen er selvfølelig lidt opstillet, da vi ikke uden videre kan kvantificere forskellen i udvikling. Der er subjektivitet tilknyttet. Men den overordnede pointe er at mandens basale evne til at rykke en tung vægt fra punkt A til punkt B - god, gammeldags horsepower - er noget der kan vedligeholdes og sågar udvikles selv trods alderdom.
16. sep 2012, 12:34