APROPOS

Science vs. Broscience
Thomas Jagd | Dato: 15. nov 2012, 11:05

Det kan godt være vægttræning ikke er raketvidenskab, men da kroppen i det store hele fungerer ens for os alle sammen, så er det alligevel muligt at teste en lang række ting der relaterer sig til det at blive stor og stærk. Videnskaben bag vægttræning er med til at give os et bedre billede af hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og der er efterhånden rigtigt mange som interesserer sig for den videnskabelige del af vægttræning. Hvilket uden tvivl der positivt.

I kølvandet på denne nye bølge af videnskabsfanatikere er der opstået et nyt udtryk. ”Broscience”. Broscience er et ord som beskriver den tendens, at folk er mere tilbøjelige til at tro en stor muskuløs bodybuilder på 120 kg, end en tynd utrænet mand i en hvid kittel. Ud fra en logisk og intuitiv betragtning, så giver det ganske god mening. En stor bodybuilder på 120 kg, må alt andet lige vide noget om, hvordan man bliver stor og stærk. Broscience er helt basalt træningsteorier, som er opstået i træningslokalet, uden på nogen måde at være videnskabeligt underbygget.

Og det er nøjagtigt det som gør broscience til en kæphest for videnskabsfanatikerne. Igennem de seneste årtier, har man formået at modbevise en lang række bodybuilding ”sandheder”, og dermed vist, at de ikke er andet end netop det, broscience. Men hvilken betydning har det for den gennemsnitlige hobby-bodybuilder? Skal man vie sit liv til videnskaben, og kun tro på det som træningsvidenskaben finder frem til? Eller er det vitterligt lettere at nå gode resultater, hvis man lytter til de store gutter i centret?

I realiteten er det nok bedst, at tage sin taburet, og sætte sig imellem de 2 lejre. For der er fordele og ulemper ved begge lejre. Lad os prøve at kaste et blik på nogle af disse fordele og ulemper.

Fordele og ulemper ved science

Fordele

1.      Langt de fleste af de undersøgelser man laver indenfor styrketræning og relaterede emner, laves på almindelige mennesker som ikke anvender anabolske steroider. Resultaterne er derfor super relevante for almindelige hobby-bodybuildere, som ikke ønsker at anvende medikamenter.

2.      Styrken ved anerkendte træningsvidenskabelige teorier er, at de bunder i mange forskellige undersøgelser, som har nået frem til det samme resultat. Man kan derfor med ret stor sikkerhed kalde det for faktuel viden.

3.      Træningsvidenskabelige teorier tager udgangspunkt i fysiologi og anatomi, og dermed målbare størrelser. Det vejer langt tungere end de subjektive fornemmelser, som broscience ofte bruger som argumentation.

Ulemper

1.      Den helt store ulempe ved træningsvidenskabelige undersøgelser er valget af testpersoner. I rigtigt mange videnskabelige undersøgelser arbejder man med utrænede testpersoner. Det giver en ret stor fejlkilde, da utrænede som bekendt reagerer positivt på næsten alt hvad man kaster efter dem.

2.      En anden ulempe er kompleksiteten ved vægttræning. Man skal ikke ændre på mange små faktorer, før resultaterne ser helt anderledes ud. Derfor ville mange videnskabelige undersøgelser måske have nået andre resultater, hvis man eksempelvis havde anvendt 1 sæt mere eller mindre, eller havde undladt at køre til failure.

Fordele og ulemper ved broscience

Fordele

1.      Bodybuilding er en sport, hvor teorierne og metoderne er opstået via trial and error. Og her taler resultaterne ligesom deres eget sprog. Hvis alle broscience teorier var røv og nøgler, så ville vi ikke have haft alle de store og stærke bodybuildere vi har set op igennem historien. Så den primære fordel ved broscience er selvfølgelig, at man sagtens kan eksperimenterer sig frem til det som virker.

2.      Broscience teorier spredes typisk via mund til mund metoden. Og med den store population af bodybuildere, og folk som træner med vægte i det hele taget, så giver det en vis teststørrelse. Hvis alle har samme oplevelse med en given teori eller metode, så kunne meget tyde på, at der er noget om snakken.

Ulemper

1.      Langt den største ulempe ved broscience er menneskets evne til selvbedrag. Subjektive fornemmelser i kroppen kan meget let snyde. Hvis du får at vide, at du kan træne den inderste del af brystet ved at køre cable crossovers, så er det meget let at tro på teorien, da cable crossovers fungerer på baggrund af peak contraction princippet, og derfor rent faktisk føles som om den giver en bedre aktivering inde ved brystbenet. Det er bare ikke tilfældet, og man har derfor skabt en fejlagtig broscience teori pga. en subjektiv følelse.

2.      Historisk set så har mange broscience teorier et meget kraftigt rodfæste, fordi de stammer fra legenderne indenfor sporten. Mange har svært ved at afskrive teorier som stammer fra Arnold og de andre kongers tid. Ikke desto mindre er mange teorier fra den tid det rene nonsens. Tag eksempelvis ideen om at pullovers kunne udvide brystkassen. Det er 100 % forkert, og ikke fysiologisk muligt.

Der er selvfølgelig andre fordele og ulemper, men jeg mener ovenstående er de vigtigste.

Men hvis man så vælger at sætte sig imellem de 2 lejre, hvordan skal man så applicerer det? Jeg synes det er vigtigt, at man ikke bliver slave af hverken den ene eller den anden lejr. De gamle bodybuildere havde øjensynligt forstået noget. Ellers ville de ikke have opnået de resultater de gjorde. Videnskaben har helt sikkert også en masse at byde på. Det ses også ganske tydeligt i praksis. Specielt indenfor styrkesport, trækker man i dag meget kraftigt på de træningsvidenskabelige teorier, og har reelt gjort det i mange år. Og her taler resultaterne også for sig selv. Det bedste man kan gøre, efter min mening, er at lytte til det de gamle bodybuildere og styrkeatleter har at sige, og så bruge videnskaben til at sortere det værste nonsens fra. Så ender man med stor sandsynlighed op med en opskrift på succes. Og det er jo det vi alle sammen gerne vil. Blive så stor og stærk vi kan, på så kort tid som muligt.

Kommentarer