Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65565 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049544 indlæg i 100419 emner

2 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1197
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1194

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Er du spændt?
Er du spændt?
Ulrik Scheibye | Dato: 13. dec 2012, 16:14

Du har garanteret set forskellige idrætsudøvere psyke sig selv op til konkurrencer. Kridtlussinger, skyggeboksning eller idiotiske poseringer inden finalen i 100-meter løb ved OL. Du har måske også set filmen Warrior, hvor den ene brormand går ind til sine kampe til en rolig passage i Beethovens 9. symfoni. Eksemplerne er hver sin yderpol, når det kommer til at skabe eller fjerne mental spænding, for hemmeligheden bag det bedst mulige resultat er ikke spænding eller ikke-spænding, men den helt rette balance, og det er ikke nødvendigvis så ligetil. Kort sagt: Er du spændt nok eller for spændt, når du skal præstere?  

 
Vores mentale spændingstilstand  varierer alt efter, hvad vi foretager os. 6-årige lillesøs vil på en juleaften opleve en rumsteren i maven, der fuldstændig fratager hende appetitten til juleand på grund af tanken om det nye Playgo Dream Bratz Princess Home, der måske ligger under juletræet. På samme facon vil meget-træt-efter-overarbejde-mand opleve en spænding, der gør ham rødspruttende i ansigtet, når lyskurven foran gang på gang skifter til en nuance, der matcher hans ansigtsfarve. I begge tilfælde er krop og sind fyldt med psykisk energi, der - hvis man magter at målrette den - vil kunne bruges til at udløse en stærk fysisk præstation. Det kræver imidlertid, at man kan justere den til et passende niveau, og at man kender det niveau, der er optimalt, for det man skal til at foretage sig. For både lillesøs og overarbejdsmand gør det sig nemlig gældende, at deres spændingsniveau ikke er optimalt for deres præstation. Lillesøs kan ikke mæske sig i al den ris a la mande, der skal til for at vinde mandelgaven, og overarbejdsmand risikerer både bøder for at køre for stærkt og over for rødt samt forhøjet blodtryk og manglende overblik i trafikken.   
 
I sportssammenhæng er der ligeledes talrige eksempler på udøvere, der har været enten for spændte eller for afslappede. Real Madrids Pepe, der med jævne mellemrum går bananas, er et typisk eksempel på en udøver, der er - eller bliver for - tændt og derfor mister overblikket, hvilket går ud over hans præstation i form af uhensigtsmæssig adfærd, udvisning og karantæne. Fodbold er i det hele taget fyldt med eksempler på udøvere, der er ovetændte i modgang som fx Zidanes skalle, Balotellis generelle adfærd, Cantonas flyvespark. Man kan undre sig over, at der ikke bliver investeret mere i at tøjle disse udøveres spændingsniveauer - især hvis man tager lønniveau, evt. udgift til en idrætspsykolog og risiko for klub omdømme og karantæner, når disse episoder opstår i betragtning. At denne type adfærd er typisk i en idrætsgren som fodbold er nok heller ikke tilfældigt, idet en fodboldkamp netop kræver varierende spændingsniveauer alt efter, hvad der sker i kampen.   
 
Pepe udviser overblik
 
Et eksempel på det modsatte - for lavt spændingsniveau - fandt sted under OL i Athen, hvor den amerikanske skytte Matt Emmons var meget komfortabelt i front i 50 m riffel trekampen, med et skud igen, men endte som nummer otte, fordi han skød på den forkerte skive i sidste skud. Han var for afslappet, og mistede koncentratonen. Emmons' reaktion kan desuden ses som et eksempel på det, der kaldes "the letting go effect". Fænomenet er udbredt på alle niveauer og i mange sportsgrene. Det er det, der sker, når AC Milan er foran 3-0 i en Champions League finale, men ender med at tabe eller når en middelmådig klassementsrytter som Óscar Pereiro vinder Tour de France, fordi favoritterne tager for afslappet på hans 25-minutters føring. Man er simpelthen så sikker på sejren, at ens spændingsniveau bliver for lavt, og man ender med at smide det hele på gulvet. Et beslægtet fænomen er mere kendt og kaldes gummiarm. Vi kender det fra straffesparkskonkurrencer i fodbold eller matchbolde i tennis. Her er det ikke tilfældigt, at det ofte er de største profiler på et hold, der misser et afgørende straffespark. Jo større profil, jo mere pres, des mere spænding og dermed for meget spænding, hvilket medfører manglende kontrol, og at man sparker bolden langt over mål.   
 
I konkurrencesammenhæng vil et passende spændingsniveau afhænge af aktiviteten og den enkelte udøvers personlighed. De fleste eksplosive eller kraftdiscipliner kræver et højt spændingsniveau, der skal kunne udløses på meget kort tid. Styrkeatleter, der bruger lugtesalt, er et eksempel på, hvordan man hurtigt og effektivt kan få sit spændingsniveau til at stige. Andre idrætsgrene som fx skydning eller langdistancediscipliner kræver et lavere spændingsniveau, så man har koncentration og/eller overblik og økonomiserer med kræfterne. Der er imidlertid store individuelle forskel. Nogle skytter foretrækker et subjektivt højt spændingsniveau og nogle kraftudøvere et subjektivt lavt. Der er derfor ikke andet at gøre end at teste det. Gerne til træning, men nok mest effektivt til stævne. Psyk dig selv op eller ned og vurder resultatet.   
 
  
En nogenlunde gengivelse af den mentale spændingskurve, der illustrerer at for afslappet en mental tilstand er et problem ligesom for høj mental spænding er det.  
  
Hvordan justerer man så sit spændingsniveau? Spændingsniveauet er i høj grad ubevidst. Ovennævnte lillesøs og overarbjedsmand har fx ikke selv planlagt at have øgede spændingsniveauer, men at en tilstand igangsættes ubevidst betyder ikke, at den ikke kan påvirkes bevidst. Ligesom kroppen reagerer fysisk på mentale tilstande (frygt, stress, forelskelse, forventning m.m.), så reagerer hjernen ubevidst på kropslige tilstande. Det er derfor muligt at øge sit spændingsniveau ved at opføre sig som man gør, når man er mest spændt. Lugtesalt, skyggeboksning og musik med power er muligheder. Man kan ligeledes øge sin vejrtrækningsfrekvens, gå rundt i små cirkler, og ikke mindst visualisere de afgørende tidspunkter i en forestående begivenhed. Forestil dig, at du er Hulk lige inden du skal løfte, som Thomas Jagd har beskrevet det i en Apropos her på sitet, bliv sur på vægten, på din konkurrent eller på dig selv. Gør, hvad der skal til, for at få dig op at ringe.  
 
Er dit spændingsniveau for højt - er du nervøs i stedet for spændt - skal der afslapningsøvelser til. Brug de teknikker jeg beskriver her http://www.bodybuilding.dk/apropos.php?page=6 , gerne med afslappende musik til eller koncentrer dig blot om din vejrtrækning og visualiser, hvordan du udfører dit løft eller dit løb fuldstændig perfekt. Ved at visualisere et fejlfrit løb/løft - elst så detaljeret som muligt - føler hjernen sig hjemme og tryg, og dermed mindsker du nervøsiteten.  
 
Endelig er forventninger - dine egne og andres - med til at påvirke dit spændingsniveau. Badmintonspilleren Poul Erik Høyer, der vandt OL guld i single i 1996, gik altid ud inden store konkurrencer og fortalte , hvor skadet han var, og at det nok ikke kom til at gå så godt. Dermed satte han omgivelsernes forventninger ned, og dermed styrede han sit eget spændingsniveau. 100meter mesteren Usain Bolt eller sværvægtslegenden Muhammed Ali er eksempler på det modsatte.
 
Som nævnt er der ingen garanti for, hvad der virker for dig, men der er ingen tvivl om, at der er noget at hente, hvis du ikke har brugt denne slags mekanismer før. Om det er konkurrence, træning, jobsamtale eller fordi du skal tale foran 200 mennesker til en konference gør ingen forskel, det er i høj grad dit spændingsniveau, der afgør, om du præsterer optimalt - så sørg for at det er justeret optimalt.  


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Har du erfaringer med opladning eller afladning? Smid gerne en comment :)
Brugeravatar
 
Indlæg: 38
Tilmeldt: 26. mar 2008, 14:16
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Lillerød Vægtløfter Klub
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Fin apropos!

Jeg tror, det er super super vigtigt at kunne psyke sig selv , hvis man vil have gode resultater. Jeg bruger det også i forb. med studiet i pressede perioder.

For mig hænger det meget sammen med de kendte omgivelser, da det hurtigt bliver for meget i nye situationer, hvor man er usikker på stedet osv, da det naturligt nok vil medføre en vis spænding i sig selv.

Ifht. eksamener fungerer det også sådan for mig, at jeg har brug for at psyke mig op til skr. eksamener, men forsøge at slappe lidt af til de mdt.
Brugeravatar
 
Indlæg: 4149
Tilmeldt: 3. jun 2009, 15:08
Geografisk sted: København
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten