Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1182
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1180

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Den danske fitnesshistorie - del 3
Den danske fitnesshistorie - del 3
Mussetrussen | Dato: 26. maj 2013, 06:06

Kvinderne i bodybuilding

Kvinderne er en hel historie for sig inden for bodybuilding, som jeg også vil berøre, nu vi er i gang. Stærke og muskuløse kvinder som Abbye ‘Pudgy’ Stockton og Sadie McIntosh begyndte allerede at røre på sig i 40’erne og 50’erne, og flere af dem begyndte at træne bl.a. på Muscle Beach.

Abbye Stockton

 

Sadie McIntosh

Det var dog først i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, at der kom egentlige konkurrencer, hvor kvinderne blev bedømt på deres fitness-mæssige kvaliteter, f.eks. ’Miss Physique’ . Det gik dog meget langsomt med accepten af, at kvinder skulle bedømmes på andet end ynde, skønhed og hvor erotisk attraktive de så ud i bikini, og det var egentlig først med ’U.S. Women’s National Physique Championships’ i 1978, at konkurrencerne blev en sportslig anerkendelse af den energi kvinderne havde lagt i træningen, og ikke bare, som tilfældet var tidligere, ren semi-erotisk underholdning for mænd, og vedligeholdelse af et stereotypt kvindebillede i stil med de traditionelle skønhedskonkurrencer som Miss Løkken, Miss Texas og Miss Universe vi kender i dag. En af de første vindere af disse mere atletprægede konkurrencer var Lisa Lyon, som var den første kvinde der vandt en officiel IFBB konkurrence, da hun vandt ‘IFBB Women’s World BodyBuilding Championship’ i 1979.

Lisa Lyon

Som billedet afslører, var der dog stadig langt op til den muskelmasse og shreddedness man ser hos moderne fitness og bodybuilding-atleter. Denne balance mellem feminin ynde og muskelmasse har siden dengang været et omdiskuteret emne, som vi vender tilbage til i 5 del, når vi når frem til opstarten på Ms Olympia i 1980.  

 

Tilbage til Danmark

Efter denne tur til det store udland for at se hvor inspirationen og tendenserne kom fra (del 1 og 2), samt starten på kvindernes historie, vender vi nu blikket mod Danmark. Her skete der langsomt men sikkert, som tilfældet også var i udlandet 10-20 år tidligere, en opdeling mellem de forskellige fraktioner der alle brugte de samme faciliteter til at træne styrketræning.  Atletklubben Jyden (AK Jyden), som var blevet dannet i 1940’erne af tobaksarbejdere, var træningssted for både brydere, boksere, vægtløftere og motionister. I 1905 var International Weightlifting Federation (IWF) blevet dannet og Dansk Vægtløftnings Forbund så dagens lys i 1945 som et opgør med brydernes og boksernes dominans i det dengang fælles forbund for vægtløftere, brydere og boksere, Dansk Atlet-Union. Mens de veldefinerede sportsgrene altså efterhånden blev organiserede i deres egne forbund, så man i klubberne skævt til motionisterne, som ikke indgik på sportens præmisser og ikke blev betragtet som rigtige sportsfolk, men som bare fyldte op i centrene med deres narcissistiske og udseende-fikserede træning. Motionisterne skulle dog snart blive et af de mest feterede kundesegmenter i centrene.

I 50’erne sker der nemlig noget som virkelig vækker interessen for bodybuilding i Danmark. De to verdensberømte vægtløftere Tommy Kono og Norbert Schemansky poserer i Idrætshuset på Østerbro i 1953, efter at have sat verdensrekorder kort forinden. Den efterhånden aldrende Bob Hoffmann var ligeledes til stede. Både Kono og Schemansky var usædvanligt æstetiske af vægtløftere at være, og lignede mere bodybuildere end vægtløftere.

Norbert Schemansky

 

Tommy Kono

Dette stævne inspirerede mange motionister til at styrketræne med henblik på at udvikle en harmonisk og æstetisk krop, ligesom det blev almindeligt at posere i centrene. Hvor motionisterne før, kun af økonomiske grunde blev tolereret da klubberne havde brug for de indtægter motionisterne lagde i klubkassen, blev de nu efterhånden det dominerende kundesegment, som ikke var til at ignorere, og motionsbodybuildingen begyndte at blive betragtet som en selvstændig idrætsgren. Kommercialiseringen af det danske fitnessmarked begyndte også lige så stille i denne periode, da flere lurede at et nyt marked var under opsejling. Bl.a. begyndte Poul Holms Sportsmagasin, med stor succes at sælge bodybuilderredskaber. I deres brochurer skrev de: “Det direkte mål er harmonisk udvikling af legemet gennem metodisk opøvning og et systematisk anlagt arbejde, der giver ligelig udvikling af alle muskler. I Danmark er det en ny idræt, som imidlertid takket være Dansk Vægtløftningsforbunds oplysningsarbejde har fået stor og voksende tilslutning.”

De første kommercielle centre

Alle de hidtidige danske træningscentre havde været foreninger og var blevet drevet som sådanne. Lige fra den allerførste vægtløfterforening Atletklubben Thor som åbnede på Amager i 1893 og helt frem til 1959. Her åbnede det første danske privatejede center, Århus Muscle Studio. Det var ejet af Jens Lind som var en ildsjæl og pioner. Han mødte en dag på en strand i Århus en meget veltrænet ung sømand ved navn Leif. Leif fortalte vidt og bredt om hvordan han havde sit eget udstyr som han trænede med på båden, og hvordan han havde trænet i USA på speciallavet bodybuilderudstyr. Jens Lind blev inspireret og hooked på idéen om at udvikle en muskuløs krop, og tog dagen efter ned til en jernhandler og fandt en vognaksel der kunne saves over til en vægtstang, ligesom han fandt diverse skiver og andet gejl der med lidt modifikation kunne bruges som vægte.

Jens Lind

Han startede med at træne hjemme på sit værelse, men blev hurtigt klar over at han ville få bedre resultater, hvis han fik fat i noget bedre udstyr som bænke og stativer og vægte der kunne justeres. Da han ikke kunne finde et veludstyret center i Århus måtte han jo selv starte et. Han lejede derfor et lille lokale og byggede sit eget udstyr. Planen var egentlig bare at have sit eget center, hvor han kunne træne med nogle venner, men projektet blev mere og mere omfattende efterhånden som han fik bygget mere og mere udstyr og måtte finde større og større lokaler. Århus Muscle Studio ændrede senere navn til Dansk Helseport som de fleste århusianere nok kender. Jens Linds sønner gjorde begge for øvrigt bodybuilding-karriere i 80´erne med stor succes.

Århus Muscle Studio

Omkring samme tid, i 1960, åbnede Club Roma på Danasvej 32 på Frederiksberg. Det blev ejet af José Victor, som var en tidligere fodboldtræner fra Benfica, og det blev hurtigt centrum for den københavnske bodybuilderkultur. José Victor var den første der introducerede de håndvægte vi kender i dag, med roterende greb, som reducerede stresset på leddene. Ligeledes var han den første som begyndte at sælge proteinpulver. José havde, som mange af de første pionerer, sin helt egen måde at drive centeret på. Som regel sad han bare og spillede kort, og når der kom kunder råbte han ud i træningslokalet om der var nogen, der kunne tage sig af denne her tåbe. En af de mest prominente karakterer der trænede i Club Roma var den dengang 17-årige Sven-Ole Thorsen. Det var Svens fætter Vagn Thorsen, som sammen med Lyngby motionscenter-stifteren Mogens Trane, i en garage i Slangerup, producerede et af tidens mest populære fitnessudstyrsmærker ’Scan-fit’, som stadig findes i mange ældre centre. Vagn og Mogens slæbte Sven med ned i Club Roma og guidede ham igennem en vanvittig træning. Da Sven på daværende tidspunkt var totalt utrænet, kollapsede han da han skulle gå ned af trapperne fra enteret og måtte bæres ud. Han lå i sengen med kramper en uge efter.

Et lidt senere billede af Sven-Ole Thorsen og hans kone Anniqua Fors

Året efter, i 1961, åbnede Form og Figur på Østerbro med Tage Nielsen som leder. Form og Figur valgte at satse på den sundhedsmæssige og æstetiske del af træningen og var mere pænt og mindre hardcore end de andre mere bodybuildingprægede centre i København. Form og Figur udviklede sig over årene til den største danske fitnesskæde, men blev som mange af de andre centre på denne tid, startet af ildsjæle som ikke primært var ude på at tjene penge, men bare gerne ville være med til at gøre styrketræning til en konkret idræts- og motionsaktivitet for dem selv og deres nærmeste omgangskreds. Det betød at de ofte arbejdede uhyggeligt hårdt. Det var svært at få fat på egnet udstyr, det var svært at finde egnede lokaler og pengene til indretning var små. Ydmyge lokaler og hjemmelavet udstyr var derfor mere reglen end undtagelsen på den tid. At centrene, når den første eufori over overhovedet at have fået dem op at stå var klinget af, også skulle til at tjene penge, var noget nyt på det danske træningsmarked. Foreningerne blev drevet af frivillig arbejdskraft, med foreningsstøtte og uden behov for at skabe overskud, mens de nye privatejede centre blev nødt til at generere et økonomisk overskud, da ejerne skulle leve af dem. Dette betød med tiden at lidt af ildsjælsglansen forsvandt fra de kommercielle centre i takt med at det mere og mere kom til at handle om profit. I denne forbindelse vender vi tilbage til Form og Figur senere.

I del 4 vil vi se på bodybuildingens storhedstid i Danmark, foruden kommercialiseringen som virker slår igennem i starten af 80’erne. 


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Lidt søndagslæsning til de historieinteressserede
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



rigtigt godt
Brugeravatar
 
Indlæg: 2628
Tilmeldt: 6. jan 2008, 16:31
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



God historielæsning - tak.

@Mussetrussen: Det kunne være interessant med lidt betragtninger omkring hvordan den tidlige filmindustri har haft indflydelse på den danske fitnesshistorie og udvikling af kropsæstetik. Kan ikke forestille mig andet end at vores forældres generation, der er vokset op med Weissmuller og Mike Henry som Tarzan, har fået lidt inspiration her?
Brugeravatar
 
Indlæg: 410
Tilmeldt: 8. maj 2013, 21:30
Geografisk sted: US
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg har ikke lige nogen kilder til en sådan artikel, men ja, den gad jeg også godt læse.
Brugeravatar
 
Indlæg: 7363
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



De er fede dine artieklserier! :)
 
Indlæg: 44
Tilmeldt: 9. aug 2009, 01:40
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten