Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 66610 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049840 indlæg i 100472 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 484
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 482

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS


 

Lørdag d. 25. oktober deltog jeg i den internationale klasse ved det schweiziske mesterskab i naturlig bodybuilding. Der var tale om en åben klasse, dvs. der ikke var klasseinddeling efter vægt. Det var min 5. konkurrence på 13 måneder, hvor jeg hver gang har præsteret at stille i bedre form end ved den tidligere konkurrence. Som jeg beskrev i min første blog, deltog jeg i den internationale klasse ved de britiske mesterskaber d. 28/9, så jeg havde kun havde 4 uger til at forberede mig til konkurrencen i Schweiz – ikke just tilstrækkelig tid til at skabe forbedringer rent hypertrofimæssigt. Derfor var fokus på at stille i mindst ligeså god form som i England, men samtidig forsøge at være lidt bedre fyldt ud. I denne blog vil jeg vise data i form af billeder, min vægt og macroer under de 4 ugers forberedelse, samt min evaluering af forløbet. I en senere blog vil jeg gå mere i dybden med hensyn til, hvorfor jeg gør, som jeg gør under peakweek.

 

Vi startede med følgende macroer den første uge efter England: Protein 225 g / kulhydrat 390 g / fedt 75 g. Træningsmæssigt kørte jeg videre på samme program, som jeg har beskrevet tidligere med 5 ugentlige styrketræningspas ud fra en power-hypertrofi struktur og 2 høj-intensitets-interval-cardio pas à 10 intervaller af 20 sekunder all out på spinning cykel.

 

3 uger ud, 79,4 kg.

 

Efter yderligere en uge havde min vægt ikke flyttet sig, hvorfor vi øgede mine kulhydrater med 10 og fedt med 5 g:

 

 

10 dage ud begyndte vi peak-”week”. Vægten sagde stadig 79,4 kg. I forhold til sidste peakweek øgede vi mine kulhydrater en smule og skar den sidste cadiotræning væk om onsdagen. Målet var som tidligere nævnt, at komme ind i samme gode form som i England, men en anelse fuldere.

Billede fra starten af peak-”week” 10 dage ud:

 

 

Turen til Schweitz foregik i bil sammen med formanden for DNFF, Henning Kristensen, der også skulle fungere som min opvarmer samt Charlotte Torp, der skulle stille op Fit Body. Vi kørte fra Danmark torsdag formiddag og ankom efter en relativ problemfri 13-timer lang tur til Pfäffikon, hvor vi havde lejet en lejlighed med eget køkken, så vi kunne tilberede vores mad. Lejligheden lå, ca. 30 minutters kørsel fra hallen i Unterägeri, hvor konkurrencen skulle afholdes. Fredag stod den på træning i et superfedt gym, hvor arrangørerne havde fikset, at vi kunne træne. Gym'et var fyldt med Hammar Strenght plate loaded maskiner og andet kram.

 

 

Efter træningen fortsatte vi til byen, hvor konkurrencen skulle afholdes, for at få første lag protan:

Før:

 

Efter:

 

Resten af fredagen blev brugt med stængerne i vejret, inden jeg faldt i søvn ved 23-tiden med pop-tarts i krydderen.

 

 

Lørdag morgen stod Charlotte og jeg op kl. 5 for at powerwalke en lille halv times tid, for at få kroppen i gang. Vi kom bl.a. forbi den lokale bager, hvor vi frådende nøjedes med at købe morgenmad til Henning.

 

 

Min egen morgenmad bestod af tyksteg, søde kartofler og peanutbutter.

 

 

 

Under hele diæten har jeg drukket 8 liter vand hver dag og spist 10-12 g salt (så meget for at cutte alt og væske, hva’ bro’?), og på selve konkurrence-dagen var det ikke stort anderledes: salt på maden og mellem ½-1 liter væske per måltid. Dog nøjedes jeg med at sippe vand ca. 3 timer før showtime, da jeg ikke lige havde lyst til at skulle løbe på toilettet, mens jeg stod på scenen.

Efter det første måltid lavede jeg 20 minutters let pump-up agtig træning med elastikker, for at få lidt gang i resten af kroppen. Og så var det tid til en powernap inden ”2. breakfast” (hvem sagde hobit? LOL), som bestod af 3 poptarts og tyksteg.

 

Kl. 9 var vi til atletmøde og indskrivning i hallen. Her fik jeg et indryk af mine modstandere, og kunne med det samme se, at jeg nok ville komme til kort størrelsesmæssigt. Især italieneren, Andrea Spinale, virkede massiv.

Arrangørerne havde en måned inden konkurrencen valgt at flytte konkurrencen til en større sal pga. tilskuerinteressen, som de senere år nærmest er eksploderet i Schweiz. Angiveligt havde de solgt 1200 biletter i forsalg! En stor del af denne interesse skyldes de 2 schweiziske bodybuildere, Mischa Jannick og Patrick Reiser, og deres ”Pro-bro-army”, der har flere tusinde følgere på instagram, facebook samt youtube.

 

 

Min klasse skulle på scenen ved 14-tiden, så der var masser af tid til at carbe op med bagels og poptarts. 1 times tid før jeg skulle på scenen fik jeg det første lag af konkurrencefarven, og efter 3 riskiks med honning og peanut butter var det i gang med at pumpe op. Normalt kværner jeg de 3 riskisk ca. 45 minutter før showtime, men arrangørerne var foran tidsplanen, så allerede 15 minutter senere stod jeg på scenen uden et optimalt pump. Det blev ikke bedre af, at jeg blev noget forvirret, straks vi var kommet på scenen. Jeg er vandt til, at man mere eller mindre går fra line-up direkte til de 4 anatomiske sider i symmetri runden, men i Schweiz giver man atleterne lov til lave lidt fri posering først! Så mens jeg pænt stod i front relaxed pose, og ventede på at hoved-dommeren skulle sige ”a quarter turn to your right”, så røg de andre atleter rundt og flexede og legede posedown!. Ikke just den bedste start på forbedømmelserne, der var ovre, før de var begyndt. Vi blev hastet igennem standardposeringerne, og så var det ud igen uden yderligere sammenligninger! Det virkede som om, dommerne havde travlt med at nå igennem forbedømmelserne til tiden. 110 atleter var der med i alt, så selvfølgelig var der pres på, men jeg havde dog svært ved at skjule min utilfredshed bagefter. Når man nu har været på diæt i +6 mdr og kørt +1000 km, så vil man altså også gerne have lov til at ”knække arm” en god rum tid. Heldigvis var Charlotte rigtig god at snakke med bagefter, og hun fik mit humør op igen. Og da jeg så fik taget nogle billeder steg humøret yderligere, da jeg så hvordan min form spillede.

 

 

Over de sidste par konkurrencer har jeg observeret, at noget af mit cut og min vaskularitet forsvinder forbigående i ca. 1 times tid efter et kulhydratrigt måltid, for derefter at vende mere ekstremt tilbage, når kroppen lige har haft tid til at indfinde sig i en ny ligevægt. Jeg har også observeret, at jeg kan holde mig skarp i flere timer derefter. Samtidig har jeg observeret, at min vaskularitet bedst bevares ved at blive ved med at drikke vand. Til forbedømmelserne var vi som nævnt blevet kaldt på scenen ½ time tidligere end beregnet, hvorfor jeg ikke fik timet mine måltider optimalt mht. dette. Vi besluttede derfor, at jeg til finalerne skulle starte tidligere med kulhydraterne for at være sikker på, at alt spillede med hensyn til cut og vaskularitet.

 

At arrangørerne så var kommet halvanden time bagud, da det blev min klasses tur til at komme på scenen, gjorde ikke det store. Jeg måtte godt nok afbryde min første pump up pga. forsinkelsen, men interessant nok var jeg bare endnu skarpere, da den endelige pump up kom i gang, og pumpet var nemt at finde og holde kørende på scenen til finalen. Så lærte jeg altså noget nyt der, som jeg vil tage med til næste konkurrence. Finalen startede med min frie rutine, som efterhånden sidder på rygsøjlen. Jeg nød det stort, og var oppe at køre, da jeg kom backstage. Det var det, jeg havde glædet min til! Efter den frie rutine var det så tid til symmetri og standardposeringer, men nu uden den initielle ”posedown” fra forbedømmelserne! Jeg følte, at jeg havde en god fornemmelse på scenen, og poseringerne sad fornuftigt. Jeg havde dog også på fornemmelsen, at de 2 italienere ville løbe med 1. og 2. pladsen, da de var noget større end mig. Og rigtig nok måtte jeg nøjes med 3. pladsen, selvom jeg var min bedste form ever.

 

 

Vinderen, Andrea Spinale:

 

 

 

Umiddelbart derefter røg Henning og jeg på regionens bedste thai restaurant, og fik fyldt vores chilidepoter op. Lige hvad jeg havde brug for! Vi havde håbet at Charlotte og den danske pro, Thomas Nordal, og hans kæreste, Mie, også kunne have været med i chili/sur-sød himlen, men pga. forsinkelsen var ingen af dem på scenen før efter kl. 22! Henning og jeg nåede lige akkurat tilbage til hallen for at se Charlotte overstråle alle andre. Charlotte har et fantastisk talent, som på retfærdig vis blev belønnet med et procard. Thomas var i fantastisk form, og havde også bygget lidt på størrelsesmæssigt i forhold til sidste år, hvor han vandt sit procard i England ved UKDFBA's 2013 INBF mesterskab, men Thomas kom til kort rent størrelsesmæssigt mod nogle af verdens bedste pro'er. Pro-klassen blev vundet af Gavin Gibson fra England (i midten), mens Thomas måtte tage til takke med en 9. plads.

 

 

Da Charlotte havde fået afleveret dopingtest stod den på den obligatoriske McDonalds tur, inden vi ramte dynerne ved 2-tiden.

 

Nu har jeg konkurreret 5 gange på 13 måneder med formmæssige forbedringer hver gang, kulminerende med konkurrencen i Schweiz, hvor jeg ramte min bedste form hidtil. Det er blevet til:

  • 6. plads i Classic Bodybuilding ved DBFF's DM 2013

  • 3. plads i den åbne internationale klasse ved de tyske mesterskaber (GNBF, DFAC) 2013

  • 1. plads ved DNFF's (INBF) danske mesterskaber 2014

  • 3. plads i den internationale – 80 kg klasse ved de åbne britiske mesterskaber 2014 (UKDFBA, INBF)

  • 3. pladsen i den åbne internationale klasse ved de Schweizisk mesterskaber (SNBF, INBF).

 

Jeg kan stort set ikke stille i bedre form, end jeg har præsteret ved de 3 konkurrencer i 2014, så hvis jeg skal højere op i placeringerne, så skal jeg havde mere kød på rammen og samtidig ramme samme gode form. Vi ved alle, at det ikke er nemt at bygge muskler, hvis man har gener, der bedst egner sig til mellem/langdistanceløb, er 38 år gammel og drug free, LOL, men fuck det! Jeg giver ikke op. Jeg tager nu minimum 2 år væk fra at konkurrere. Denne ”investerings fase” skal bruges på at bygge mere overall kød på skelettet. Jeg pakker nu min bagdel væk, og placerer den, der hvor den har det bedst: i et par squat bukser. Sammen med min coach, Layne Norton, har vi lagt en langsigtet plan, der tager udgangspunkt i ”power building”, altså styrkeløft suppleret med hypertrofiorienterede træningspas. Styrkeløft træningen vil være baseret på DUP, daily undulating training, og tager udgangspunkt i den forskning, som Dr. Mike Zourdos laver, og som Layne har brugt til at vinde de USAPL Raw Nationals 2014 . Diæt-mæssigt står den nu på reverse diet, for at pleje mit stofskifte. Jeg glæder mig som en lille dreng ved juletid til disse nye projekter.

 

I fremtidige blogs, vil jeg komme nærmere ind på nogle af de emner, jeg kort har berørt i denne blog:

 

- Peakweek mht. macroer, væske, salt, styrketræning og kredsløbstræning

- Reverse diet: hvad er det for en størrelse?

- DUP: ikke et program, men en måde at bygge periodisering og progression ind i sin træning.

 

Du kan samtidig følge mig på instagram, hvor jeg har profilen kirorasmus.

 

 

 

 

 

 


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Bump :)
Brugeravatar
 
Indlæg: 22937
Tilmeldt: 26. jun 2005, 20:35
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Fed blog, man! Glæder mig til at se hvor du er størrelsesmæssigt. Du er en super god rollemodel som man kan kigge op til.
 
Indlæg: 838
Tilmeldt: 16. feb 2007, 23:46
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten