APROPOS
Moderator slog forleden en tråd op hvor han gav mulighed for at sitets brugere kunne præsentere emner jeg kunne tage under behandling i denne omgang Apropos.
Der kom en lang række forslag, en del af dem gode.
Apropos-formatet tillader ikke en dybdegående nørden af ét emne som lange artikler gør det, men er lidt mere bundlinjeorienteret – dog med fornødne mellemregninger præsenteret også.
Så jeg har derfor besluttet at tage 2 emner op, begge fra tråden med forslag. De to emner er træning af lægge og barbell rows.
Skal man udtale sig kort om lægtræning så gøres det nemt med følgende ord: spild af tid.
Det korte af det lange er, at læggenes hypertrofiske potentiel i helt afsindig grad er fastlagt ved genetikken, således at trænerbarheden i mange tilfælde tangerer eller er egentligt patetisk. Træner man sine biceps, så vil de fleste vedkommendes vokse. Træner man sine triceps, så vil de flestes vedkommende vokse. Når det hårde arbejde er lagt i, så vil gener afgøre hvor meget eller lidt, men der er dog en vis proportionalitet mellem indsats og udbytte. Ellers var det ganske enkelt ikke det værd, bedømt på resultater og indsatsen det kræver at få dem.
Lægge, derimod, er for manges vedkommende i en liga for sig selv. Har I nogensinde set en mand der ikke træner med 50cm muskelarme? Jeg har ikke. Jeg har dog set tilfældige mænd der aldrig har rørt en vægt i deres liv med lægge der er IFBB-pros værdige. Og på samme måde har jeg set fede madammer i supermarkedet med lægge der er langt større (selv når vi subtraherer fedtmassen) end de lægge jeg har set på seriøse fitnessentusiaster, der har slavet af sted med lægtræning.
Det korte af det lange er at for de fleste mennesker (non-respondere undtaget) er der en proportionalitet mellem at træne en øvelse eller muskel, og så få udbyttet i form af et tangibelt, kvantificerbart resultat. Lægge, derimod, er en undtagelse fra denne hovedregel. Og en stærk af slagsen.
Det betyder ikke at læggene ikke kan vokse, det betyder blot at hvis man ikke har favorabel genetik for store lægge, så vil det kræve uforholdsmæssig megen indsats at få resultater, og resultaterne vil måske kun være beskedne.
I den virkelig verden bliver jeg ofte spurgt om min holdning til lægtræning, og mit svar er klart: Hvis vedkommende der spørger er seriøs fitnessatlet (konkurrerende), så træn gerne læg (også), blot alt andet er på plads inden. Konkurrerer vedkommende ikke, men er blot (endog meget seriøs) hobbyløfter, så er situationen næsten altid den at den energi de kunne lægge i træning af deres lægge ville være bedre brugt på at lave noget andet – noget andet, med en lang mere fornuftig sammenhæng mellem indsats og udbytte. Ville du gide squatte hvis du fik 1/10 ud af det du gør nu?
Og så er der en del sandhed i at lægge får en væsentlig stimulus HVIS bagkæden trænes nok. Leg curls, squat-varianter, lunges, split suats og snatch-grip DL giver læggene tæsk, så her slår man flere fluer med ét smæk.
Læggene kan siges at være den store storebror til underarmene for så vidt angår denne afgørende genetiske komponent. Også en muskelgruppe der i høj grad er givet på forhånd, men dog ikke helt ligeså stædig som Broder Læg.
Hvis man VIRKELIG går op i at få større lægge – bemærk, jeg skriver ikke STORE, da det er umuligt hvis genetikken ikke er til det, men altså større end udgangspunktet – så træn da læg også. Men min anbefaling vil for langt de fleste vedkommende være at tæske lower body/posterior chain med øvelser som stimulerer læggene også. Det er kun sund fornuft når man tager i betragtning at A. De fleste mennesker har godt af at lave mere basistræning af benene og bagkæden og B. kurven udbytte i forhold til indsats formentligt flader en del ud.
Jeg vil også knytte den personlige betragtning med i dette skriv at jeg simpelthen finder livet for kort til at stå og spilde min tid på isolationstræning af læggene. Jeg står i bogstaveligste forstand og føler at livet ebber ud i udbyttefattig aktivitet, en fornemmelse ikke ulig den når man står bag en meget gammel og langsom person i køen i supermarkedet og får fornemmelsen af at man selv når at blive gammel før man er ekspederet.
Nå ja, og så er der faktisk lidt videnskabelig evidens for den omtalte stædighed: http://ptjournal.apta.org/content/68/2/208.long
Et bedre alternativ til barbell rows.
Barbell rows er på mange måder det jeg ville kalde en lorteøvelse.
Ikke fordi øvelsen kategorisk er lort, men simpelthen fordi der er nogle forhold som gør den har ret begrænset applikation.
Øvelsen har nærmest mytologisk status og opfattes generelt som meget HARDCORE. Det giver også god mening når personer som Ronnie Coleman og Dorian Yates har svoret til øvelsens merit. Og øvelsen er jo også hård, så selvfølgelig giver det en vis affinitet for øvelsen hos seriøse atleter.
Der er blot nogle fundamentale argumenter imod, og som det er svært at komme uden om.
Det afgørende argument imod er simpelthen den energi – det neurale output – det kræver at stabilisere torso på andet end lette vægte. Forestil dig du kunne lave leg curls OG pull-downs på én og samme tid i en særlig maskine. Din krop skulle sende signal både til leg curls OG pulldowns samtidigt. Ville den isolerede performance af hver lide? Ja. Kropshævninger, derimod, eliminerer fuldstændigt denne problemstilling. AL energi bruges på at flytte vægten (kroppen) fra A til B.
Der er endvidere den betragtning at det generelt er bedre at flytte kroppen fra A til B under modstand end en ekstern belastning fra A til B. +1 for kropshævninger, ingen points til BB rows.
For mange er lænden heller ikke stærk nok ELLER styrkeudholden nok, hvilket vil sige at lænden giver op før rygmusklerne gør det. Resultat? Mangelfuld rygstimulus.
Jeg ser endvidere sjældent folk evne at holde fornødent thorakalt opspænd, hvilket kompromitterer aktiveringen af de rette rygmuskler, så selv hvis lænd og hofter er stærke nok til at hold torsovinkel, så er midt og øvre ryg det ikke nødvendigvis.
Derudover afslører folks cheat i bevægelsen at styrkekurven er lettere off. Med mindre du har virkelig god kontakt til ryggen OG det fornødne fundament, så er du stort set garanteret at du IKKE får fat i hele ryggen, men rygger vægten med momentum fra hofteekstension samt ”de muskler du kender” – typisk upper trapz.
Så hvornår HAR Barbell rows merit? Det har de når de udføres strict, vandret torso, med god skulderabduktion og høje/høje-ish reps, evt med kort pause i toppen i kontraktionen – det vil både kvalitetssikre teknik og toaste skulderbladets retraherende muskulatur. Det er fx oplagt i en circuit-træning og/eller som afveksling fra ellers langt overlegne rygøvelser som kropshævninger og klassiske one-arm DB rows.
ROM lider tit når folk kører barbell rows, idet bundpositionen jerkes, og toppositionen springes over ved at torsobevægelsen kamuflerer for den reducerede amplitude.
Barbell rows er uendeligt bedre end ingen rygtræning, men simpel og sober analyse fortæller os at der er væsentligt bedre alternativer. Der findes flere argumenter endnu IMOD Barbell rows, men dem der er præsenteret her har afgørende karakter.
Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk
Kommentarer
Tilbage til oversigten
26. nov 2016, 15:30
http://www.bodybuilding.dk/apropos-om-laegge-barbell-rows-t87933.html