Bruger login







Tilbudsguide, uge 17, 2019
Vindruer og skyr!

Ugen der gik, uge 15, 2019
Arnold Classic 2019 og straps!

Tilbudsguide, uge 16, 2019
Innocent juice og æg!

Ugen der gik, uge 14, 2019
Volume og kosttilskud


Statistik

Vi har 55490 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Mads258n

Vores medlemmer har i alt skrevet 2027345 indlæg i 86572 emner

3 nye indlæg i dag


Online
I alt: 486
Medlemmer: 8
Skjulte: 0
Gæster: 478

Følg bodybuilding.dk på

Eksistentiel Motivation

Skrevet af Nicklas Pyrdol, Stud. Cand. Scient Idræt og Sundhed, personlig træner og sportspsykologisk konsulent

Introduktion

Jeg er blevet inspireret af Bodybuilding.dk’s store tænkere til at skrive denne artikel. Om end der er mange af dem, tænker jeg specifikt på Mussetrussen og Ulrik Scheibye, der har prydet diverse artikler og Apropos indlæg med filosofiske tanker om livet og BB/styrke sporten. Jeg vil derfor i tråd med dette gennemgå hvordan den eksistentielle psykologi og dennes menneskesyn og livssyn kan bruges som stærk motivation. Artiklen findes også på min blog i en lidt anderledes form, baseret mere på sportsatleter.

Artiklen er skrevet på baggrund af forskellige faglitterære bøger (se litteraturliste), min supervision af en klinisk psykolog med speciale i eksistentiel fænomenologi, min egen terapi med en klinisk psykolog med speciale i eksistentiel fænomenologi og min erfaring med inddragelse af eksistentiel tænkning i mine forløb med personlig træner klienter og eliteatleter.

Hvad er eksistentiel psykologi?

Eksistentiel psykologi udspringer af den filosofiske retning eksistentialismen. Denne blev udtænkt og formuleret af store tænkere som Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Heidegger. Den eksistentielle psykologi tror på, at vi mennesker selv skaber os selv. Det betyder ikke, at vi ikke har en personlighed, altså en måde vi typisk tænker, føler og opfører os på, men ophavet til dette er, at vi prøver at beskytte os mod eksistensens grundvilkår og når noget gør ondt i sjælen, livet, så er det fordi vores forsvarsstrategier ikke længere fungerer eller kaster os ud i uhensigtsmæssig adfærd ift. hvordan vi gerne vil være eller leve.

De tre store påvirkninger

Overordnet set, så er der forskellige retninger indenfor eksistentialismen. Tager vi de briller på som inkluderer dem alle, samt andre teorier og filosofier, ender vi med at identificere tre grundlæggende påvirkninger af hvem vi er og hvad vi gør.

Indre faktorer:

Hjernens opbygning og det flow af stoffer som sætter gang i processer samt sedimenteringer (indlejrede bestemte mønstre at håndtere livet og angsten på) kan påvirke os til at være og gøre på en bestemt måde.


Ydre faktorer:

Samfundets normer og værdier, den kultur vi befinder os i, konteksten vi er i og menneskene omkring os er alle ydre faktorer, som kan påvirke os til at være og gøre på en bestemt måde.


Den frie vilje:

Den frie vilje er jokeren. Eksistentialismen adskiller sig fra mange andre filosofier og psykologiske teorier ved at have som grundelement, at vi mennesker til hver en tid kan stoppe op og være og gøre som vi har lyst til. Grunden til at det er interessant i trænings- og livsstilssammenhæng er, at alt for mange bliver ”ofre” for den indre og ydre. ”Jeg har altid været doven, så det ligger bare ikke til mig at træne (hårdt)” eller ”Mine forældre levede usundt, så det er deres skyld at jeg lever usundt” eller ”Jamen min kæreste vil ikke spise sundt, så derfor er det for svært for mig”. Indre og ydre påvirkninger har helt sikkert indflydelse, men i bund og grund kan vi selv vælge hvem vil være og hvad vi kan gøre. Mere om dette senere.

Eksistensens grundvilkår

Eksistensens fire grundvilkår er:

1) Døden er uundgåelig

Den behøver vist ikke flere ord.

2) Livet er meningsløst

I bund og grund er det fuldstændig uden mening at vi er her. Vi fødes, vi lever og vi dør og lige meget hvad vi prøver at gøre, så kommer vi til at dø en dag og jorden kommer til at gå under hvilket vil slette alle minder om os og alle handlinger vi har gjort and that’s it.

3) Isolation

Vi kommer aldrig til at opleve at være andre end os selv. Vi er i vores egen verden, i vores egne tanker, følelser og krop og ingen kan gå ind i os, vi kan ikke tage en pause og vi skal, om vi vil det eller ej, gå døden i møde alene. Ingen kan dø for os, ingen kan dø med os.

4) Ansvaret er vores eget

Som nævnt ovenfor er vi de eneste der har ansvar for at vi er som vi er. Alle de valg vi træffer og ikke træffer definerer vores liv og vores person og dem må vi stå til ansvar for. Der er selvfølgelig nogle rammer, som vores objektive verden giver os at arbejde indenfor. Jeg kan ikke vælge at min kæreste skal støtte mig i at stå op kl.5 for at træne, men hvis jeg kun er tro mod mig selv ved at gøre det, må jeg leve med konsekvensen (en pissesur kæreste) eller droppe hende.

At blive losset i røven af eksistensen

Eksistentiel psykoterapi går ud på, at arbejde med grundvilkårene og den medfølgende angst og eksistentielle terapeuter tror på, at erkendelsen og accepten af grundvilkårene fører til forøget fokus på at leve livet, at være tilstede og udnytte hvert øjeblik. Jeg har oplevet med mine atleter og mig selv, at det kan være et ordentligt los i røven at bruge eksistentielle fraser og øvelser, når målsætninger og resultater ikke gør tricket.

Lad mig prøve det lidt af:

”Når døden er uundgåelig og livet er meningsløst, hvorfor så overhovedet gide?”

-       Når døden er uundgåelig hvorfor så spilde tiden? Hvorfor vandre rundt i middelmådige sindsstilstande, føle at det hele kører forbi og bare vente på enden kommer?

-       Når livet er meningsløst, hvem giver det så mening? Det gør du! Du finder selv meningen med dit liv. Du er den eneste som kan vurdere, om den mening du har fundet vil give dig et fyldestgørende liv, et liv som du vil nyde når du er i det, glæde dig til at opleve mere af og se tilbage på med stolthed når du er færdig med det.


Afklar med dig selv!

Du bestemmer selv hvad meningen skal være med dit liv. Du bestemmer selv hvordan du vil være som menneske. Et godt fundament er at få afklaret dine værdier. Du kan spørge dig selv

”Hvordan vil jeg være som menneske?”

Lever du op til det nu? Hvorfor ikke? Hvad skulle være anderledes? Hvad tror du holder dig tilbage og kunne du egentlig ikke godt tage ansvaret for det lige nu?

Et klasse eksempel er, at du har besluttet dig for at dyrke morgencardio inden skole, fordi ellers kan du ikke nå det. Men hver morgen når vækkeuret ringer, så slider du snooze-knappen (iPhone henvisning) og lægger dig om på den anden side. Du har dårlig samvittighed og finder på mange undskyldninger for, hvorfor du ikke kommer afsted og siger hver dag, at i morgen skal det være.  Hvis jeg var din træner ville jeg spørge

”Hvordan vil du være som menneske? Vil du være ham der sætter dig et mål om at blive cut, men ikke når det fordi du ikke kan tage dig sammen til at stå op? Eller vil du være ham, som får røven ud af sengen og gør hvad der skal til? Når du ser dig selv i spejlet om aftenen, hvem vil du så gerne se? Hvem af dem vil du være stolt af at være?”



Nogle gange kan problemstillingen være sværere. I BB/styrke verden bliver vi stillet overfor vores frihed og ansvar i forbindelse med steroider. Igen, for at have et højt selvværd kan man tage stilling ud fra sine værdier

”Hvordan vil jeg være som menneske? Vil jeg være ham som gør ALT hvad der skal til for at opnå en krop som jeg ved kræver steroider, med alt hvad det medfører af konsekvenser eller vil jeg være ham, som gør ALT hvad jeg kan uden brug af steroider og så får den krop det nu kan give? Hvem vil jeg være stolt af at være?”

Inden for den eksistentialistiske tænkning findes ikke godt og dårligt. Det ene valg er ikke bedre end det andet i terapeutens øjne. Men det er et valg, som fører en masse konsekvenser med sig og du har ALTID ansvaret for det valg og de medfølgende fravalg som du træffer i dit liv.

Værdiafklaring

En måde at få mere struktur på, er ved at lave en værdiafklaring på flere forskellige arenaer.

Et eksempel kunne være:

1) ”Hvordan vil jeg være som søn/datter?”

2) ”Hvordan vil jeg være som ven/veninde?”

3) ”Hvordan vil jeg være som studerende?”

4) ”Hvordan vil jeg være som kæreste/ægtefælle?”

5) ”Hvordan vil jeg være som forælder?”

6) ”Hvordan vil jeg være som atlet?”


Målsætninger

For at give mere retning og gøre det nemmere at lave strategier, kan man så lave sine målsætninger ud fra værdierne. Så nu er spørgsmålene ”Hvad vil jeg gerne opnå? Hvornår skal det være opnået? Hvordan vil jeg måle min fremgang?” og spørgsmålet ”Hvorfor vil jeg gerne opnå det?” skulle meget gerne kunne svares i retning af ”Fordi det stemmer overens med den og/eller den værdi?”, ”Fordi det giver mening for mig at være ham/hende, som går efter det?”


Strategier

Når så værdierne er lagt som grundfundament og målsætningerne er lavet, så skal selve strategierne laves og nu er spørgsmålet så ”Hvad skal der til for at opnå mine forskellige mål? Hvad kræver det af mig?”. For at kunne svare på det spørgsmål skal der ofte indhentes viden udefra.

Når du har svaret på det, er det nu essentielt at du får tjekket om der er sammenhæng mellem dine værdier, målsætninger og strategier. Spørgsmålene er nu

”Er der nogle af mine værdier som konflikter med hinanden? Og hvad vil jeg gøre ved det?”


”Er der nogle af mine målsætninger og medfølgende strategier, som konflikter med mine værdier? Og hvad vil jeg gøre ved det?”


”Er der nogle af mine målsætninger og medfølgende strategier, som konflikter med hinanden? Og hvad vil jeg gøre ved det?”

Jeg håber dette har inspireret dig til at granske dig selv, dine værdier, målsætninger og strategier. Husk, du bestemmer selv hvem du vil være og hvordan du vil leve ud fra de objektive rammer verden stiller til rådighed, men de er ofte mere flydende end du tror. God fornøjelse med din træning og dit liv som et ansvarsfuldt menneske, der er tro mod dig selv.

Litteratur

Spinelli, E. (2008). Eksistentiel psykoterapi i praksis. (1. udgave). København: Gyldendals Akademisk

Van Deurzen, E. & Adams, M. (2012). Eksistentiel terapi – En introduktion. (1. udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Yalom, I. (2006). Eksistentiel psykoterapi. (1. udgave). København: Gyldendals Akademisk.

Yalom, I. (2009). Terapiens essens. (2. udgave). København: Hans Reitzels Forlag.

 

Diskuter artiklen her