Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65711 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049578 indlæg i 100422 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1384
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1382

Følg bodybuilding.dk på

Vasily Ginko

Skrevet af Mads Friche


Vasily Ginko var i Aalborg i forbindelse med et instruktørkursus i kettlebelltræning og vi tog chancen og stillede ham et par spørgsmål:

Navn: Vasily Ginko
Alder: 37 (f. 1973)
Hjemland: Letland


Vasily varmer op

Hvordan startede du med at interessere dig for kettelbells?

Jeg startede som så mange andre med at træne for at blive større, altså en masse regulær bodybuildingtræning for at få en god strandform og nogle gode pecs. Dengang jeg startede var jeg 15 år og brugte de to første år meget ustrukteret.

Derefter begyndte jeg på det tekniske universitet i Riga og fik lidt mere struktur på træningen. Det var stadig bodybuilding i begyndelsen, men i løbet af de 6 år på uni prøvede jeg også kræfter med to års olympisk vægtløftning og 9 måneders styrkeløft. Jeg løb også lidt ved siden af, og fik nogle rimeligt gode tider på mellemdistancerne fra 3 til omkring 10 kilometer.


Var du stærk?

Ja, altså i forhold til de nationale standarder og den relativt korte træningstid var det meget godt synes jeg.

Hvad var dine bedste løft indenfor vægtløftning og styrkeløft?

Squat: 197kg
Bænkpres: 140kg
Dødløft: 220kg

i styrkeløft, og det var som sagt kun med 9 måneders decideret styrkeløft træning og uden udstyr.

Snatch: 140kg
Clean and jerk; 180kg

og det var med to års træning i vægtløftning. Det rakte til nogle fornuftige placeringer i de nationale konkurrencer, men jeg lå et godt stykke fra verdenseliten. Jeg var meget fanatisk omkring al min træning, uanset om det var løb, vægtløftning eller styrkeløft, men resultaterne var ikke decideret fantastiske.

Hvornår kom du så igang med kettlebells?

Jamen det var faktisk først i august 1998 jeg startede, altså da jeg var 25 år gammel, hvilket jo normalt er alt for sent, hvis man vil udrette noget indenfor sport. Heldigvis havde jeg i forvejen trænet så meget styrketræning at det kun var styrke-udholdenhed og så selvfølgelig, især det tekniske jeg skulle fokusere på. Jeg var til konkurrence allerede oktober samme år, og lavede 21 jerks med 2x32 kilo, men tabte så desværre kettlebell'en i snatch.

Det var da ikke særligt smart?

Hehe, Nej, det har du ret i.

Men så gik det stærkt?

Ja, altså allerede i 99, dvs. året efter jeg var startet, havde jeg kvalificeret mig til VM, ved at vinde de nationale mesterskaber. Ved VM fik jeg en bronzemedalje med hjem. Det var meget uventet, og ikke noget der normalt sker i Letland. I nogen som helst sportsgrene faktisk. Jeg var mødt op i helt almindelige sportssko og var en af de absolutte outsidere, men det gik meget godt alligevel jo.

I 2001 vandt jeg så mit første verdensmesterskab og satte verdensrekord i long cycle med 95 reps. Det var stort i Letland at blive verdensmester, og jeg fik æren af at hilse på præsidenten for denne bedrift.

I 2004 satte jeg igen verdensrekord i long cycle - denne gang 105 reps. I oktober samme år blev jeg også verdensmester i snatch, jerk og biathlon.

Så du vandt altså to verdensmesterskaber samme år?

Ja, det gjorde jeg.


Vasily med en guld og pokaler fra konkurrencerne

Hvad er forskellen på de to verdensmesterskaber så?

Der er to forskellige discipliner. Indenfor kettlebell konkurrerer man både i biathlon og i long cycle. Biathlon består af jerk og snatch, det vil sige at først jerker man med to kettlebells i ti minutter og forsøger at få så mange reps som muligt, og derefter det samme i snatch. Long cycle er det samme som clean and jerk, og så flest reps på 10 minutter ligesom i biathlon, bare kun den ene disciplin.

Hvad vejer de kugler i bruger i konkurrencerne?

De vejer 32kg, når man er på det her niveau, og det er uanset vægtklasser. Det vil sige at for de små mænd er relativt tungere end for os tunge mænd. Det er nærmest en helt anden sportsgren faktisk, meget mere styrkepræget.

Er det ikke lidt fjollet at vægten på kettlebell'en ikke afhænger af vægtklasserne?

Tjo, men altså, kettlebell sporten er under konstant udvikling og der kommer flere og flere atleter rundt omkring i verden, og konkurrencerne og reglerne ændres også løbende, så jeg tror at nogle af forbundene vil forsøge at udligne det lidt med tiden.

Hvorfor stoppede du med at konkurrere?

Jeg fik en rygskade i 2007 og havde også lidt problemer med en nerve i benet, så siden da har jeg kun trænet for sjov og for at jonglere. Powerjuggling er noget lettere for kroppen end long-training og biathlon, så det er det jeg konkurrerer i nu.

Hvad laver du så ellers?

Jeg fungerer som træner for nogle kettlebelludøver og er med til at afholde seminarer omkring kettlebells. Selvom jeg ikke kan konkurrere, betyder det meget for mig at kunne være med til at udbrede sporten og hjælpe andre på vej. Og det er også derfor jeg er i Danmark nu, for at afholde et seminar for nogle der skal lære hvordan man instruerer folk i at træne med kettlebells.

Vasily og hans gode ven Thierry som afholder diverse kettlebellkurser i Danmark

Hvordan bliver man god til kettlebells?

Hehe, jamen først og fremmest skal man træne jo. Hvordan man skal træne afhænger meget af hvordan man er disponeret. Man skal have en god styrke-udholdenhed, og så skal man have en god teknik - det er de to vigtigste komponenter.

Lavede du andet træning end træning med kettlebells, da du var på dit højeste?

Jeg lavede en del andet. Først og fremmest stadig en del træning med stænger og skiver, men også noget løb på mellemdistancerne samt noget sprint og intervaller. Udenfor konkurrenceperioderne var det typisk meget generel træning, og så blev det mere specifik i perioderne op til konkurrencerne.

Er Letland en stor nation indenfor kettlebells? Her i Danmark har vi ikke så meget endnu desværre.

Ikke rigtigt, Rusland er en af de helt store nationer, klart nok, og de er hårde at konkurrere med. Russerne har over 600 statsansatte kettlebelltrænere, og i Letland har vi kun 4-5 kettlebellklubber, og derudover har de selvfølgelig også tilsvarende flere udøvere.

Går folk meget op i fitnesstræning i Letland? Nu har du jo været ude og se nogle danske fitnesscentre, fungerer det ligesom i Letland?

Nej, overhovedet ikke faktisk. I Letland er fitnesstræning nærmest kun for sportsfolk. Folk der ikke træner for at forbedre deres sport, træner slet ikke i Letland. Der er vist et enkelt center i Riga, men ellers er der faktisk ikke fitnesscentre på den måde, udover dem for atleter. Der er jo hurtigt de første 10 centre bare her i Aalborg. Danskerne burde være gode til styrkesport og fitness med alle de muligheder der er.

Ja, men det er vi ikke.

Haha, nej det er ikke så godt så.

Vasily, det må vi jo have gjort noget ved så. Vi siger i hvert fald mange tak for din tid og ønsker dig held og lykke fremover!

Kommentér artiklen her