Forurenede kosttilskud - igen igen

Nu kører møllen, igen. Endnu engang har et studie vist, at rester af stoffer, der kan kategoriseres som anabole steroider, findes i en masse kosttilskud. Det er et studie lavet af Andreas Kimergård fra Århus Universitet, som har fundet at i 23 ud af 24 kosttilskud, kunne de finde disse rester af anabole steroider. Studiet er ikke publiceret endnu, men universitetets presseafdeling har rigtigt nok fået skudt det ud over medierampen, så det fik plads i dagspressen på godt og ondt. Det kræver dog nogle kommentarer.

Hvad er doping egentlig?

Før vi kan tale om at det er et problem med dopingstoffer i kosttilskud skal vi måske lige vende hvad doping egentlig er og hvorfor det kan blive ved med at være et problem.

Reglerne er formelt set sådan, at noget kan først kaldes doping, når det er på dopinglisten (sådan da, men mere om det længere nede). Så hvis du kan finde noget der er præstationsfremmende og ikke på dopinglisten, kan du bruge det lovligt indtil det kommer på dopinglisten. Dopinglisten udformes af en faggruppe hos World Anti Doping Agency (WADA). Denne liste, og alt andet der kommer fra WADA er sanktioneret af den internationale olympiske komité (IOC) og det betyder, at hvis man som sportsgren gerne vil have en chance for at komme til OL, skal man følge de regler og den dopingliste som WADA udstikker.

Der findes en 30-40 typer syntetiske anabole steroider, som har været kendt siden 70’erne og en håndfuld der har været kendt helt tilbage til 60’erne. man kan se dem herunder i et udklip fra WADA’s hjemmeside.

Som det ses indgår ordet ”-androst-” på en eller anden måde i mange af dem. Årsagen til dette er, at når et stof kan kaldes et anabolt steroid, skyldes det at det er 1) vævsopbyggende og 2) baseret på en grundlæggende struktur, der kaldes et sterolskelet - og er af de sterolskeletter, der hyppigst bruges, er 5-alfa-androstan. Pregnenolon, gestrinon og østron er andre meget hyppigt brugte eksempler (Fig 1).

Når man kan læse at desoxymethyltestosterone også hedder 17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-ol, betyder det, at der er tale om et 5-a-androstan-skelet der er modificeret forskellige steder. Der er en methylgruppe (-CH3) på carbon nr. 17, en dobbeltbinding (C=C )ved carbon nr. 2 og en alkoholgruppe ved carbon nr. 17.

“Hvorfor er det relevant?”, tænker du måske. Det er det fordi det illustrerer hvor mange steder man kan pille ved sådan et molekyle, så det bliver anderledes og dermed ikke længere er på dopinglisten. Der er altså 17 pladser, hvor der på hvert sted kan være 3-5 modifikationer. Det giver altså rigtigt mange kombinationsmuligheder. Mange af dem er sikkert ikke virksomme, men selv hvis vi antager at kun 1% er virksomme, er der stadig 1000-vis af muligheder tilbage. Dermed kan man nærmest konstatere, at der stensikkert kommer nye hormoner, hormonlignende stoffer og prohormoner i den mere farverige del af kosttilskudsbranchen - også i fremtiden. For der er ikke kun tale om steroider der selv er anabole, men også steroider som virker som prohormoner, som altså skal omdannes til anabole steroider i kroppen, samt stoffer som skal hindre nedbrydningen af testosteron og dermed sørge for at der bliver mere af det.

Forurenede kosttilskud

Til Dansk Idrætsmedicins Årskongres sidste år så jeg et oplæg fra en repræsentant fra firmaet ”Informed Sports”, hvor en ung dame fortalte hvordan de havde taget rundt til faciliteter, der producerede og pakkede kosttilskud og lavet swap tests på deres borde og gulve og efterfølgende testede for tilstedeværelsen af potentielle dopingstoffer. På 80-90% af stederne fandt de en grad af kontaminering, selv på stedet som aldrig havde pakket prohormoner eller lignende. Det betyder altså at kontaminering, i hvert fald i meget små doser, tilsyneladende kan komme hvor som helst fra (måske fra en lastbil der havde været på en anden fabrik). Det er sikkert også en medvirkende faktor til at et studie fra 2004 fandt, at så mange som 14.8% af over 600 kosttilskud indkøbt over hele verden havde en grad af forurening (Geyer et al., 2004). Der findes flere andre tilsvarende undersøgelser i større eller mindre skala, som alle har fundet lignende resultater (Geyer et al., 2008; Kohler et al., 2010)

Testmetoderne er simpelthen uhyre følsomme og måske endda så følsomme, at de tester et tilskud positivt, hvis indtag ikke nødvendigvis ville medføre en positiv doping test. Siden 2004 er prohormoner dog blevet ulovlige i USA og det meste af resten af verden, hvorfor man skulle mene at mulighederne for kontaminering af kosttilskud skulle være blevet ringere.

Til gengæld er der kommet en del nye tilskud med stoffer som påvirker metaboliseringen af testosteron i kroppen, f.eks. i form af aromatase hæmmere, som hæmmer omdannelsen til østrogener og 5-alfa-reduktase hæmmere, som hæmmer omdannelsen til dihydrotestosteron. Ideen bag dette er, at man ved at hæmme denne omsætning af testosteron, kan sørge for at der bliver en ophobningen af testosteron og at det så skulle give en effekt på trænings og/eller muskelmasse. Men denne måde at virke på bliver også defineret som doping, så også disse tilskud bliver gjort ulovlige efterhånden som de bliver kendt af antidopingmyndighederne. For at gøre det værre er det i øvrigt hverken evidens eller anekdoter, der rigtigt bakker op om at det skulle gøre en rigtig forskel.

Konklusion

Der er desværre ikke lavet nye store undersøgelser, der forsøger at danne et billede af hvor stort forureningsproblemet er nu om dage, men man må alt andet lige forvente, at det er blevet mindre, da der er flere af de problematiske indholdsstoffer der er blevet ulovlige og den globale produktion derfor må formodes at være faldet. Den nye undersøgelse der er blevet lavet af Andreas Kimergård fra Århus universitet, hvor 23 ud af 24 tilskud indeholdt spor af dopingstoffer var altså ikke baseret på en selektion af tilskud, som skulle forestille at være repræsentativ. Den var baseret på høj-risiko tilskud, som allerede havde deklareret indholdsstoffer i gråzonen, f.eks. superdrol eller halodrol, som selv siger at de indeholder stoffer som f.eks. hæmmer omdannelse af testosteron til østrogen, eller hæmmer udskilningen af testosteron. Det som du kan gøre for at købe så sikre tilskud som muligt, er først og fremmest at købe tilskud fra danske firmaer. Ikke bare fra firmaer som har en dansk hjemmeside, men som også har et dansk CVR nummer og som pakker deres tilskud i Danmark. Det betyder at de er omfattet af den danske fødevarelovgivning, som er en af de skarpeste i verden. Det betyder også at hvis der var forureningssager, ville vi helt sikkert kende til dem. Det næstbedste man kan gøre er at købe tilskud, der er testet af den britiske virksomhed Informed Choice/Informed Sport, som er et forhenværende WADA-akkrediteret laboratorium, som nu arbejder med at teste tilskud. Man kan på deres hjemmeside gå ind og se testresultater fra hver enkelt batch fra de forskellige mærker af tilskud de samarbejder med. Og endelig skal man selvfølgelig begrænse sig til de tilskud som har en rimelig cost/benefit profil og starte med dem, der har størst sandsynlighed for at gøre en forskel.

Kommenter artiklen her

Referencer

Geyer, H., Parr, M. K., Koehler, K., Mareck, U., Schänzer, W., & Thevis, M. (2008). Nutritional supplements cross-contaminated and faked with doping substances. Journal of mass spectrometry : JMS, 43(7), 892–902. doi:10.1002/jms.1452

Geyer, H., Parr, M. K., Mareck, U., Reinhart, U., Schrader, Y., & Schanzer, W. (2004). Analysis of non-hormonal nutritional supplements for anabolic-androgenic steroids - results of an international study. International journal of sports medicine, 25(2), 124–129. doi:10.1055/s-2004-819955

Kohler, M., Thomas, A., Geyer, H., Petrou, M., Schänzer, W., & Thevis, M. (2010). Confiscated black market products and nutritional supplements with non-approved ingredients analyzed in the Cologne Doping Control Laboratory 2009. Drug testing and analysis, 2(11-12), 533–537. doi:10.1002/dta.186