235

Pullups
8
8
8

Pullups - wide grip
6
6
6

Reverse grip bænk m. fødderne oppe
8x50
8x60
8x60
8x60
8x60
8x60

- 15 sekunders pause....

DB rows
12x26
12x26
12x26

uden pause. skift fra arm til arm.

Pushups på håndtag
12
12
12

Elastik rows - wide grip m. hold
12
12
12
12

- elastikken sprang, da jeg skulle starte på 4. sæt. Et setup, hvor jeg bruger 2 elastikker normalvis.

"chest expander"
20
20

239

Bænk
6x100
6x100
6x100
6x100
6x100
6x100

Chinups
6
6
6
6
6
6

Elastik rows
10
20
20
20
20
20
20

- m. begge hænder og 1 arm af gangen.



Jeg er egentlig blevet kæmpe fan af at træne skuldrene; inspireret af Larry SCOTT. Det her 3-split suger dog meget energi ud. Det der med at træne ryg 2 dage efter man har smadret i gennem i arme, skal jeg lige vænne mig til. Mine underarme har været ret medtaget. I øvrigt er der ben 2x ugentligt, men jeg vil i stedet dele det op til baglår og forlår. Jeg er i øvrigt oppe på hele svimlende 75 kg. bw om morgenen nu.

240

Walking lunges m. 20 kg. stang på nakken
120 gentagelser

- 120 skridt ud i en køre.

Stivbenet dødløft
15x65
15x65
15x65

Mave
12
12
12

249

Er virkelig ramt af nihilisme og melankoli. Det er ret slemt. I tirsdags følte jeg kortvarigt, at mit hjerte var blevet revet ud og lige siden har jeg sporadisk haft trykken for brystet og en stor klump i halsen. Jeg kan godt mærke, at jeg rent følelsesmæssigt er helt og aldeles ødelagt indeni. Fik jeg foretaget røntgenundersøgelser, ville jeg næsten vove den påstand, at der er rifter og huller at spore i mit hjerte.

Træning i går i hsk

Bænkpres
8x100
5x110
5x110
5x110
5x110

Pullups
10
10
10

Incline presses, smith
8x65
8x65
8x65
8x65
8x65
8x65
8x65
8x65

Pulldowns - bredt greb
20
20
20

Rambo rows
10
10
10

DB rows, chest support
10x17
10x17
10x17
10x17
15x17

Machine rows
20
40

262

Lige inden jul fyldte jeg de famøse 25 år. Sikket show. Det er ikke længere sjovt at have fødselsdag; hvilket det ikke har været siden jeg fyldte 20. Tiden går. Klokken slår. Vi levede i går. For 3 uger siden kunne jeg ikke se lys nogen steder. Var sekunder fra at stille op for Nihilistisk Folkeparti. Jeg tænker meget. For meget. Så meget, at jeg bliver nødt til at abstrahere mine tanker via videospil, træning (med korte pauser, så jeg ikke når at fundere) og madlavning. Det er langt fra altid sjovt. Til gengæld kan jeg nemt holde mig beskæftiget bare ved at fundere. I mens resten af fabrikken har brug for musik for at der sker noget oven i kasketten, kan jeg i 8 timer rejse væk; dog med enkelte udbrud til en god kammerat derude, som er nogenlunde samme stedet i livet som jeg. Det er sgu vigtigt at have en at udveksle tanker med. Det er ikke det samme på skrift, omend det oftest er tilfældet. Jeg valgte derfor for timer at ringe 2 tidligere folkeskolelærere op for at tale om gamle dage. Det var ganske berigende. Især i det ene tilfælde. Det er interessant at have en samtale med en klasselærer, der har fulgt en fra 5-9 klasse. Alle de overvejelser han i årene havde gjort sig om en; og ikke mindst bekymringer. Iagttagelser og forestillinger, som han nu kunne få afklaring omkring. På samme tid kunne jeg få afklaret hvem jeg var og hvordan jeg agerede.

Jeg har tilbragt juledagene nordpå og fik hel confiteret and med æbler og svesker, ribbensteg jeg havde modnet 14 dage i køleskabet samt rigelige mængder af hvidkål og rødkålssalat med granatæblekerner, appelsin og krydderurter. Inden den stod på mad røg der en træning:

Bænk
8x110
7x110
6x110

Dødløft
25x100

- var efterfølgende ved at besvime. Der var til flere reps, men er måneder siden jeg sidst dødløftede. Jeg savner stadig de 50 reps fra december sidste år.

Derudover en masse support til ryg og bryst.

Dagen efter var jeg på familiebesøg, hvor jeg talte med min farmor om tabet af min farfar. Det var langt mere interessant end hvad hvad folk havde fået i julegave, hvem der var så heldig at få mandlen, eller hvem der havde slået en skid. Generelt mærker jeg, at det er den slags samtaler, der giver livet værdi, mere end så meget andet. Der er så meget fattig samtale over alt. Tom snak. Fyldstof. Nogen, der siger noget for at sige noget. I forbindelse med at jeg talte med den ene lærer, var han hele tiden "Nu ved jeg ikke om jeg kan sige dette uden jeg kommer for tæt på..." eller noget i den dur, hvortil jeg gjorde det klart, at sandheden altid hilses velkommen, uanset hvad den så bringer.

Hvad fik du så ud af at tale med ham?

Bekræftede han noget? Fortalte han noget du ikke var klar over?

PittBull! skrev:Hvad fik du så ud af at tale med ham?

Bekræftede han noget? Fortalte han noget du ikke var klar over?

En masse. Det er sjovt, når man pludselig nærmer sig samme bølgelængde - og der ikke længere er dette lærer-elev-forhold, der holder en tilbage. Han sagde noget yderst interessant: at jeg altid havde været hård ved mig selv; og at han havde bidt mærke i, at jeg havde et anderledes forhold til voksne end de fleste jævnaldrende, i og med at jeg altid søgte samtaler; også når klokken ringede frikvarter eller endt skoledag. Samtaler om alt mellem himmel og jord. Det praktiserede jeg også i høj grad også i gymnasiet. Det har oftest resulteret i anderledes forhold. Han lagde dog vægt på, at jeg til trods for denne kontakt, havde en facade og en barriere, der sagde: hertil og ikke længere; hvilket han havde undret sig over uden at gøre mere ved det. Set i bakspejlet har det været for at dække over en masse indre følelsesmæssig smerte i mit liv. Jeg søgte opmærksomheden; at folk skulle lægge mærke til mig, men jeg ville for alt i verden ikke have de skulle grave i årsagen.

Det blev til 265 træninger i 2020. Jeg ved ikke helt, men tror det nok er rekord. Jeg har ganske vist tidligere haft en større træningsmængde, når man inkluderer fodbold, roning, 12 timers idræt ugentligt og styrketræning. Djævlens advokat vil påpege, at ikke alle mine loggede træninger har været noget specielt; og at 9 sæt et eller andet jo er barnemad. Jeg HAR også sprunget over hvor gærdet var lavest flere gange. Jeg erindrer perioder med 3 sæt bænk og noget lallet support. Det har dog ændret sig nu, hvor mit fokus er mere bb-orienteret (sådan da) Jeg vil dog stadigvæk holde fast i, at vedholdenhed er alfa-omega, og at 3 sæt bænk er bedre end slet ingen. Jeg har siden jeg begyndte at styrketræne hjemme i sengen. Ja, du læste rigtigt ... sengen. Jeg fik et vægtstangssæt (12.5 kg stang og to stk. 10 kg) i konfirmationsgave af min søster. Jeg var skinny as fuck og gik i 7. klasse. Det eneste jeg umiddelbart havde styrke til at udføre med sættet var noget BÆNKPRES, som jeg anså det til at være, til trods for at jeg lå i sengen og udførte, hvad man ville have kaldt florpress, hvis det ikke var fordi det foregik i sengen. Eftersom der ikke var mulighed for at øge i vægt, endet end i det omfang, at jeg gaffatapede 1 stk. 3 kg. håndvægt i hver ende, måtte jeg øge i reps, hvilket var absurd høje tal til sidst. Det skulle dog vise sig at have en overførbarhed i kombination med daglige pushups hver aften inden badet.

Da jeg som 15-årig fik mulighed for at træne i et center 15 kilometer fra min bopæl, greb jeg chancen og måtte så cykle frem og tilbage. Jeg holdt dog stadig fast i træning hver 2. dag, og brysttræningen havde gjort, at første gang jeg bænkede (full range of motion) lavede jeg en 2'er på 65 i bænk, hvilket var NUTS, i hvert fald ud fra hvad jeg kunne aflæse på folks reaktioner i det lille center. Jeg har egentlig altid været ret stålfast, når det kom til noget jeg gerne ville. Jeg kunne sætte af hjemmefra i styrtende skybrudslignende regnvejr, udelukkende med det mål for øje at komme til træning. Denne dedikation har senere vist sig at være lykkebringende OG en hæmsko ift. nogle relationer. Jeg har trodset søvn og almen praksis for at træne utallige søndage morgener efter 25 minutters endt bustur, desværre ofte mutters alene i mit mangeårige træningscenter, da min træningsaftale blev aflyst i sidste øjeblik, da mine nære kammerater havde en tendens til at springe fra. Værst var det, at udløftet til bænk var af enorm betydning. Jeg kunne bænke 120, men ikke løfte 100 ud selv. Jeg følte mig sårbar og handicappet, da jeg var alt for afhængig af andre, hvilket var min svaghed. Nu om dage føler jeg mig totalt uafhængig, men det er næppe heller alt for godt i samtlige henseender.

2

Bænkpres
3x115
5x115
4x120
4x120

Wide grip pullups
7
7
7
7

Supersættet m.

Pushups
15
15
15
15

- 1 min. pause og udført i haven kl. 22 om aftenen i det nærmest bælgragende mørke.

Wide grip elastik rows m. hold og langsom excentrisk
10
10
10
10
10

Back extension
10
10
10
10

15 sekunders pause.

Spist mit daglige måltid meget sent de sidste 3 dage. Omkring kl. 23:00. Jeg har været i dyb ketose i 3 dage nu. Har slet ikke haft nogen appetit, men på den gode måde. Koncentrationen og klarheden er enorm. Desværre har jeg primært brugt den i en spilverden. Aftensmaden i dag var:

400 gram entrecote med stegte tomater, peberfrugter og revet parmesan.
stegt spidskål med porrer og et kvart æble i skiver
omelet på 4 æg
1 dåse torskelever
et par teskefulde græsk yoghurt med reduceret fløde, lakridsvalnødder, hampefrø og kakaonibs
et par skiver HVORDAN BO.


Jeg har langt mere at berette om, men ingen grund til at fylde mere på for i dag, da jeg ikke vil tømme tombolaen, så det må I have til gode til en anden dag. Måske i morgen.

3

Yderst besynderlig oplevelse jeg havde her over julen. Jeg kom sent i seng. Kl. var næsten 4. Inden jeg trak mig tilbage til mit kammer, gik jeg dog min vanlige spadseretur langs vejen, hvorpå jeg bor. Naboen ser fjernsyn 16 timer i døgnet, og det er endnu ikke lykkedes mig at komme forbi på et tidspunkt af døgnet, hvor tv'et ikke var tændt. Heller ikke denne nat. Jeg begiver mig videre hen forbi det næste hus, hvor jeg så plejer at vende. I vindueskøkkenet ser jeg en skikkelse i form af en anden ældre nabo, en godt 80 år gammel dame. Hun kigger ud mod vejen, og der er lys i køkkenet. Det er faktisk allerførste gang at jeg ser hende, ellers har jeg kun hørt hende omtalt, da hun længe har døjet med noget sygdom og i øvrigt har nedsat bevægelighed, hvorfor hun ikke sådan lige bevæger sig uden for hjemmet. Da jeg ser hende i vinduet, er det som at se døden. Hun kunne lige så godt have været 110, såfremt jeg skulle bedømme. Blot et par timer senere, skulle det vise sig at hun var sovet ind, da en anden nabo slog alarm, da hun ikke havde responderet på det daglige telefonopkald. Så ja, jeg ER den sidste, der har set hende i live. Første gang jeg så hende, var også den sidste gang. Der var et eller andet mystisk ved bare at sidde og stirre ud mod en tom landevej kl. 4 om morgenen, måske blot 1-4 timer før bortgang.


Behind the neck presses - seated
10x20
10x20
10x20
10x20

Larry Scott Presses
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10

Side raises
10
10
10
10
10
10

DB curl m. skru
6x17.5
6x17.5
6x17.5
6x17.5
6x17.5
6x17.5

- skift fra arm til arm. Ingen yderligere pause.

Elastik pushdowns
12
12
12
12


Alt med meget korte pauser.

6

Haft følelsen af vokseværk i mine biceps siden jeg kørte noget 21 biceps curls efter job forleden. Det var dog 36 reps i stedet for 21, og der var blot 30 sekunders pause mellem de 3 runder.

Bænk
5x90
5x120
2x125
2x125

Pænt glad for den 5'er.

Pullups
10
10
10
10

Dødløft
8x100
8x100
8x100
8x100
8x100
8x100

Reverse grip bænkpres m. fødderne oppe
8x60
8x60
8x60

- 20 sekunders pause

Wide grip rows - underhånd og hold
12
12
12
12
12

- 20 sekunders pause

Pulldowns - shovelgrip + hold
12
12
12
12
12
12
12

20 sekunders pause

DB incline presses - kun full range på sidste rep
20x20
10x20
10x20

- 20 sekunders pause

Dernæst alverdens lækkerier. Sashi bøffer, kulmule med hollandaise, grønkåls"chips", bagt blomkål, 1x300 grams rosa nakkekotelet, ølbraiseret nakkekam og svinehjerte i flødesovs. Whats not to like. I øvrigt er min far kommet i besiddelse af et par kg. ost fra Arla Unika gennem sit arbejde, hvorfor jeg fik næsten 2 kg. blåskimmelost med hjem. Det er tough.

Mon jeg en dag skal synge med på denne

Spoiler: jeg synger allerede med, men mon Århus bliver mit hjem. Min far oplevede 80'erne i Århus, der skulle have været fuldstændig forrygende, og hvor byen var spækket med nogle af de største danske hitmagere: ikke at forveksle med de mennesker, der påstår at lave musik nu om dage. De skal. Bare. Lave. Noget andet. TAK.

11

I GÅR handlede jeg fersk sortfodssvin i Tyskland. Nakkekoteletter og secreto. Derudover filet af kænguru på frost, habanero chilier, kæmpemæssige avocadoer, sardiner i OLIVENolie og ikke SOLSIKKEolie, sauerkraut og forskellige fisk jeg endnu ikke før havde set.

I DAG:

Første besøg i 11 måneder (alt den tid jeg har boet her), af en friend fra arbejdet. Duden har hang til de samme ting som jeg. Det er rart, når man finder nogen midt i alt virvarret, der er på bølgelængde med en. Efter træning serverede jeg:

Nakkekoteletter af sortfodssvin, champignonsauce og ristede rosenkål

Langtidssimret oksesspidsbryst i karry-kokos-lime sovs med blomkålsris

Kyllingeunderlår med sauerkraut

Rødgrød - lavet på reduceret fløde med hindbær og hampefrø

Ostebord med Måneskær og Gammel Svend



Han var flere gange ved at opgive undervejs: hans øjne, tunge og næse sagde ja, men der skal også noget til før man kan spise samme mængder som jeg.

Træningen

Bænk
12x100
11x100
10x100

Pullups
7
7
7
7
7

Chinups
7
7
7

Skrå bænk
8x70
8x70
8x70
8x70

DB rows - elbows out m. hold
12x17.5
12x17.5
12x17.5
12x17.5
12x17.5
12x17.5
12x17.5

Dybe pushups på håndtag m. benene oppe
15
15
10

Back raises
10
10
10

Pauserne var den tid det tog friend at køre sine sæt.

Nu vil jeg gemme mig.

16

i onsdags var jeg til SUNDHEDSTJEK, sådan noget, hvor man stiller sig på en vægt, og så kan den åbenbart analysere hele ens krop ... eller noget. Selv hende den sundhedsfaglige person havde sin skepsis over for denne. I følge denne (billige udgave, som hun påpegede) har jeg en fedtprocent på 21. I øvrigt viste mit BMI at jeg er OBESE. Det er sgu spændende. Jeg havde dog eftersigende den bedste væskebalance, der var blevet registreret derude. Derudover lav puls, godt blodtryk, blodsukker og muskelmasse. Testen blev i øvrigt foretaget 26 inde i en længere faste. Vi var begge måbende, da 21% kom frem. Ganske interessant, når jeg fremstår så vaskulær og rippet. Ydermere, så var andelen af fedt omkring organer yderst lav, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om sådan en test. Jeg følte ikke jeg blev klogere.

Wide grip pullups
12
12
12

Dødløft
12x100
12x100
12x100

Military presses
8x30
8x35
8x35
8x35

Seated DB skulderpres
8x20
8x20
8x20
8x20
8x20

- gled..

Chinups
8
8
8


Rear lateral raises
20x4
20x4
20x4

Shovel grip pulldowns
15
15
15
15
15
15

Wide grip pulldowns
30

Leg curl
8
8
8

DB curls m. skru
8x22
8x22
6x22

Preacher curls
10
12
15
15
15

Pushdowns
30
30
15
12
10


Dernæst hjem og spise KÆNGURUsteaks kl. 22 om aftenen. Jeg havde DRY BRINED dem i 48 timer. Resultat: ligeså mørt og delikat som oksemørbrad, og så var de endda blevet skudt som vildt i Australien.

Der har været nogle klager over kantinedamen; heriblandt altid overtilberedt mad. Altid gennem(død)stegt kød eller fisk, hvilket er ufatteligt utilfredsstillende. Jeg var derfor begyndt først at spise, når jeg kom hjem fra arbejde, hvortil jeg er blevet glad for 400 gram entrecote m. en kæmpe bowl af salat. NEJ, I.K.K.E ICERBERGSALAT, men noget ala en cæsarsalat baseret på savoykål. Jeg skrev dog en lang e-mail til hovedkvarteret, hvortil jeg informerede om sjusk, mangler og mærkværdig og upassende attitude, hvorefter vedkommende blev ekskluderet fra dette skift, og ikke længere er ansvarshavende. I dag var hun så i kantinen, da jeg havde spist og konfronterede mig foran en skare af mennesker; ikke som i en personlig anklage, men nærmere at hun var uforstående over for, hvordan folk kunne mene disse ting om hende. Selvindsigt har der længe været solgt ud af. Det skal lige tilføjes, at der løbende har været løftede pegefingre, påtale og forsøg på at italesætte forbedringer konstruktivt. Nogle mennesker har bare nået MAX level. For dem er der ikke mere experience at hente. Det er fuldstændig nyttesløst at forsøge yderligere.

Jeg overvejer at indføre noget AM/PM split, men har nogle overvejelser ift.

a) 1. træning kl. 12 på tom mave + 2. træning kl. 23:30 efter at have spist kl. 20 (og dermed gå i seng efter endt 2. træning uden at indtage yderligere kalorier

b) 1. træning kl. 12 og 2. træning kl. 20; og så først spise efter endt 2. træning. Dette vil dog kun kunne praktiseres i weekender umiddelbart.

I går var jeg til SAMTALE. Ikke noget alvorligt; blot sådan en årlig. Den tog 2 timer, hvortil jeg vil påpege at gennemsnittet nok var derinde i 30-45 minutter. Det er sgu godt at få vendt verdenssituationen - og ikke mindst at tale i stedet for blot at snakke kort og overfladisk. Jeg deler mange ligheder med min leder; forskellen er blot, at jeg som regel nøjes med at tænke tingene - og så udveskle disse tanker og frustrationer med nogle få, mens han spytter det ud i æteren. Vi fik talt om min fremtid. Han kunne godt se, at jeg spildte nogle evner i min nuværende position; og han ville egentlig gerne hjælpe mig til tops i firmaet. Jeg har stadig ikke få afklaret min fremtid, men har til trods for til tider at være usikker, selv høje tanker om, hvad jeg kan udrette, hvis bare jeg vil. Målet er stadig en ændring i 2021; andet kan jeg ikke være bekendt. Sker denne ændring ikke, må I med rette betegne mig som lovløs og i den forbindelse kidnappe mig 1000-vis af kilometer væk. Lige nu qua corona (som jeg i øvrigt for alt i verden undgår som emne, da der ikke er nogen grund til at blive ved med at puste til det bål, som andre alligevel så indædt holder i gang), er jeg dog ok tilfreds med at være i en sikker position med en solid indkomst. Jeg håber blot ikke, at en lastbil trækker ud foran mig og slutter mit liv ganske brat inden jeg når at opleve det. Dette var ellers meget tæt på at være tilfældet for 1 uges tid siden. Jeg kommer kørende ind i en rundkørsel og skal ud af 2. afkørsel. Lastbilen kommer fra 1. afkørsel og ser mig (forhåbentligt) ikke, hvorfor vedkommende trækker ud, og jeg må trække helt til venstre og køre med halvdelen af bilen helt inde på græsset af midten af rundkørslen. Så mærker man sgu at man er i live. Helt i chok, fortsatte jeg rundt i rundkørslen og holdt hornet i bund i 15 sekunder. Hvad så med chaufføren? Ja, han fortsatte som intet var hændt.


Skrå bænk
10x60
10x60
10x60
10x60

DB presses
5x30
5x30
5x30
5x30

Dips
10
10

Wide grip pullups
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5

DB rows m. hold og langsom excentrisk
10x17.5
10x17.5
10x17.5


Om lidt skal jeg til 40 års fødselsdag. For ikke at gå derfra uden at have fået dækket mit kalorieindtag og i særdeleshed MACROS, må jeg fylde mad på tanken inden. Derfor skal jeg nu have noget DRY AGED nakkefilet, som jeg selv har tørret i mit køleskab. 30 dage holdt jeg pinen ud. Det skal nok vise sig, at jeg skulle have ventet længere. 600 gram nakkefilet, 500 gram hvidkål, 3 æg, nødder, ost, spegepølse og mørk chokolade. Det burde være en ok bund

I går var jeg i tyskens land, hvor jeg købte økologiske nødder til spotpris. 57.5 for 1 kg. mandler og 70 kr. for hassel. I øvrigt var jeg senere til 40 års fødselsdag. Det er umådeligt rart, at lægge sig på maven på gulvet sammen med et spædbarn og fordybe sig ind i dens verden; en verden, der kan være svær at udtrykke sig klart i. Nu græder jeg, fordi der er noget i vejen. Det kan enten være fordi jeg er sulten/tørstig, træt, har affyret en bombe af lort i bleen, mangler min mor eller noget andet - det er op til jer at finde ud af. Der dog noget magisk over helt små børn; og samtidig noget frygteligt i vente, når blot de bliver en anelse ældre. Sæt pris på nuet.

i dag: besøg af en gut, der deler navn med Jomfru Marias far; til gengæld er denne fyr, ikke far til en hore. Faktisk er han ikke far til nogen. Bentræning, for hans vedkommende, den første i livet. Jeg håber ikke det bliver den sidste. Jeg har taget ham under mine vinger og håber vi en dag kan stå på en strand i Californien med ret ryg, smal talje og en generel admirable physique ala græske statuer.

Split squat: front foot elevated
15
15
15
15

Bulgarian split squat
8
8
8
8

Front KB squat m. hæl + hæl på træ - SÅ MEGET HØJ HÆL OVER ALL. 5 sekunders excentrisk + pause i bunden
5
5
5

Elastik squat: TOM PLATZ STYLE. FEET AS CLOSE AS POSSIBLE; ikke full lockout
20
20
20
20

Mave på bænk
10
10
10
10
10
10
10

Dernæst broccolisuppe, røræg m. bacon, grønkålsfritter m. laks og hollandaise og en dessert med reduceret kanelfløde, aroniabær, mandler og ristet kokos.

I weekenden havde jeg en MORGENVAGT, hvilket jeg normalvis sidestiller med tortur og negative renter. Sagen var den, at der ikke var noget alternativ, såfremt man ønskede at tage del i de gode lønkroner weekendarbejde nu en gang bidrager med. Jeg havde planlagt min søvn og mit aktivitetsniveau fredag, så at jeg sikrede mig, at jeg kunne sove godt 5 timer før jeg normalvis gør. Planen gik som smurt indtil at jeg vågnede blot 3 timer senere og var lysvågen. Der sidder en indre frygt inkorporeret i mig. En frygt for at forsove mig, hvilket jeg 2 skelsættende gange i mit liv har gjort. 1) da jeg skulle trække emne til tysk mundtlig i 2.g 2) da jeg skulle aflevere SRP i 3.g - hvor jeg havde siddet vågen hele natten og morgenen for at finjustere. Afleveringsfristen var kl. 12 - og da kl. var godt 9 og jeg endnu ikke havde sovet, besluttede jeg mig for at tage et powernap, naturligvis med et indstillet vækkeur. Med vilje havde jeg placeret dette vækkeur på den anden side af min dør - så jeg var tvunget til at rejse mig fra sengen for at afbryde. Skæbnen skulle dog være, at min mor gik forbi i samme sekund som at det ringede, hvorefter hun slog det fra i god tro. Jeg vågnede derfor 12:30 og har sjældent været så forvirret i mit liv. Jeg blev af gode grunde nødt til at kontakte skolen omgående. I den forbindelse formåede jeg at indtaste telefonnummeret forkert 3 gange - og fik både fat i en domprovsts kone og en selvstændig erhvervsdrivende. Det værste var, at jeg nåede at forklare domprovstens kone i detaljer, hvad der var hændt - og hun lyttede længe til min klagesang inden hun bekendte kulør. Jeg fik dog omsider fat i skolen - og fik lov til at aflevere anyways.

Jeg har egentlig altid været modstander af vækkeur i alt almindelighed - især i weekender, hvor folk vil tvinge sig selv tidligere op - MAN SKAL JO OP OG HAVE NOGET UD AF DAGEN!!!! Sidstnævnte var en af grundene til, at jeg ikke længere kunne overnatte hos min mangeårige kammerat, der uagtet hvornår vi gik i seng, valgte (uden at informere mig om dette), at stille vækkeuret til kl. 8 - oftest bare for at snooze 3-4 gange. Magen til frækhed, mangel på forståelse for human sundhed og tvivlsom roderi i menneskets biologi skal man åbenbart ikke lede længe efter.

Puha. Der er sket så meget og så alligevel ikke en skid. Ting at græde over. Ting at glæde sig over. Det sidste er vigtigt.

For 2 uger siden modtog jeg en besked. Klokken var 03:50 - og jeg havde længe ligget og spekuleret over alverdens ting. Beskeden var fra en pige; faktisk det første kvindelige bekendtskab jeg gjorde mig som 14-årig - og som jeg var ulykkeligt forelsket i nogle år frem; indtil hun stak af med en af mine allerbedste barndomsvenner, som i øvrigt også var min klassekammerat på daværende tidspunkt. IMAGINE. Vi havde lært hinanden at kende under den årlige musical på skolen; dette år var det SKATTEØEN, og hun havde faktisk fået den rolle, som jeg havde ønsket, men i og med at jeg kun havde optrådt med Jens Vejmand til audition, faldt valget på hende - da der trods alt var en solo. Nå, vi flirtede i en tråd inde på facebook. Jeg turde dog ikke tage det endeligt initiativ til noget, hvorfor hun fandt en anden fyr. En fyr, som jeg ved flere lejligheder gennem min folkeskoletid havde ønsket banket til lirekassemand; ikke mindst fordi han havde banket en af mine nære venner til lirekassemand. Nå, men tiden gik. Året efter havde jeg meldt mig til valgfaget DRAMA, og skæbnen skulle ville at vi der skulle genforenes. Samme uge var der den årlige BYFEST - og derfra tog det fart - og pludselig så vi hinanden fast hver torsdag - og jeg fulgte hende sågar i skole hver dag. Nå, men glæden varer jo ikke evigt - og efter hun havde afsluttet forholdet med sin kæreste - sprang hun videre til min ven; en ven, der ikke var klar over, at jeg havde haft noget kørende med hende SÅÅÅÅ længe, da det jo var en stor hemmelighed - ikke mindst for at jeg skulle undgå at blive offentligt henrettet med slagtøj fra Bauhaus. Det var ret kaotisk. Jeg kunne ikke længere bevare en relation til ham - og jo ej heller til hende - og begge var uforstående - dog mest ham, da han var på BAR BUND.

Nå, nok om det. Vi har ikke haft kontakt siden udgangen af 2014. Jeg har løbende "holdt øje" med hende. Hun kontakter mig så, og spørger om jeg er vågen. Jeg forklarer, at jeg egentlig var på vej i seng - men fornemmer jo, at der er noget i gære. Hun fortæller, at vi mødte hinanden på et forkert tidspunkt i livet; at nu havde været bedre, og at hun egentlig så mig som sin drømmefyr. Jeg fik mange komplimenter. Flere end hvad jeg har modtaget i årevis. Jeg blev sådan helt HOOKED. Awakened. Genfødt. Klar til at springe ud i visheden om at nogen ville gribe mig. Samtalen fortsatte et par timer frem til den lyse morgen; og det ender med at hun ikke længere responderer på den sidste besked. Ved middagstid dagen efter, da jeg vågner, har situationen dog vendt sig en smule - hun undskylder - trækker i land - og forklarer, at til trods for, at hun hver dag dør indeni ved tanken om, at hun ikke lever det liv hun længes efter, så er hun ikke parat til at ryste sin grundvold og ende forholdet til sin nuværende kæreste.

Nå ja, så røg jeg da helt ned i kælderen. Sikken rutsjebanetur på en 12-timers vagt. Jeg var ellers klar til at pakke mine mest essentielle ting ned i en indkøbspose og sætte sejl mod et andet liv. Følte mig rick-rolled.

Akt 2:

I forrige uge fungerede jeg som alt-mulig-mand i et familieforetagende med renovering af et ældre hus, hvortil jeg fik talt ud med min noget (15 år) ældre søster om barndom, opvækst, op- og nedture m.m. Livsbekræftende. Jeg arbejdede 19 timer på 3 dage, mens jeg passede mit almindelige arbejde. Efter 10 timers arbejde med at flytte murebrokker, klinker og træer fra haven, var jeg godt brugt. Frugten var dog en fantastisk søvn som følge deraf. De 2 andre dage, var der blot tale om henholdsvis 4 og 5 timers arbejde . Jeg fandt mig selv fuldstændig forelsket i følelsen af blot at arbejde fra 8 til 12 eller 13. Sikket liv man kunne have.

LIFE IS A ROLLERCOASTER - YOU JUST GOTTA RIDE IIIIIIIIIIIIIIITttttttttttt

I torsdags besøgte jeg min far for første gang i 2 måneder. Arbejdet har gang på gang udskudt besøgene. I torsdags skulle det dog være nok. Jeg havde for 2 måneder siden bestilt kød af gammel gammel malkeko. Efter forhandlerens anvisning, kunne man med fordel modne kødet i 6 uger, hvilket jeg naturligvis måtte afprøve. Dertil skulle udskæringen serveres rare - hvilket jeg i forvejen foretrækker. Nå, men jeg ville altså ikke lade oplevelsen gå til spilde og risikere at kødet i stedet for ville ende med at have blåskimmels-agtige toner, hvorfor jeg valgte at valfarte nordpå for at realisere den oplevelse, min far og jeg så længe spændt havde set frem til.

Jeg skulle dog i gennem 2 prøvelser inden jeg nåede så vidt. Onsdag tæt på midnat efter at være nået halvvejs destinationen, begyndte olielampen at blinke - til trods for at der lige var blevet skiftet olie på bilen. Katastrofetanker. Bragt ind til siden og ud i ødslende regnvejr; op med motorhjelmen for at konstatere at der ingen lækager, udslip eller mangel på olie var problemet. Det skal lige siges, at jeg er yderst GRØN når det kommer til biler. Jeg vælger at fortsætte, da jeg er halvvejs i mål og halvvejs hjemme. Jeg sætter dog hastigheden ned og kommer først frem ret sent - hvorefter jeg ender med at trække mig tilbage til mit kammer omkring 02:00; godt smadret efter at have overstået en 64 timers arbejdsuge. NU SKULLE DER RESTITUERES. Ørepropper i. Gardinerne ned. Tilflugt fra omverdenen ... hvilket skulle vise sig at være en kortvarig fornøjelse, da der til min store overraskelse, åbenbart skulle åbenbart ordnes facade på bygningen, hvorfor jeg vågnede blot 5 timer senere til lyden af hammer og mejsel; vel at mærke ganske få meter fra min øregang. Fantastisk. Jeg forsøger at sove videre, men falder aldrig helt til ro, hvorfor jeg ender med at være helt rundt på gulvet, ikke-restitueret og irriteret over at være frataget en tiltrængt hviledag.

OPLEVELSEN med bøffen skulle dog redde noget af dagen. Resten blev kørt hjem på ren vilje, selvom jeg ikke var egnet til at være i blandt andre mennesker i den tilstand.

Hvordan ser sådan en bøf så ud, tænker du måske?

Tjo. Sådan.



1052 gram ren kærlighed. Den gule fedtkant var begyndt at smelte ved stuetemperatur. Sikken fornøjelse at spise kød fra en ko, der har levet et værdigt liv. Et liv jeg ikke ser blandt den gængse konventionelle måde vi opdrætter dyr på. Interessant nok, så er kæledyr aldeles patos-betonet og kan virkelig få folk til tasterne og skabe bål og brand i gaderne, mens de dyr, vi slår ihjel for at indtage på daglig basis - er en helt anden sag. Ussel og virkelighedsfjern levevis, der skal fremme en sikker masseproduktion for at forbrugerne kan købe kød så billigt som muligt. Man skulle skamme sig.

Puha en dag. Måtte lige samle mig inden jeg skrev dette indlæg.

Jeg har fri 3 dage fra arbejde. Det er en sjældenhed. For første gang i min tid derude, har jeg det faktisk godt med det, da jeg lader til delvist at have undsluppet pengenes tyngende greb. Jeg har gennemgået så meget smerte for at nå hertil. Jeg inviterede min far på besøg. På besøg til den by, han ikke har besøgt i 17 år, siden han forlod den ved skilsmissen. Vi foretog den tur, jeg længe havde fantaseret om - og som jeg egentlig har inviteret andre på ... turen langs Memory Lane. Vi gik fra stationen, ned gennem centrum - hvor vi begge sørgmodigt kunne konkludere, at butikslivet er tæt på at være udslettet. De butikker han huskede fra dengang var som borte med blæsten. Der tegnede sig dog et billede af, at de eneste butikker der nu eksisterede var genbrugsbutikker, pizzariaer, frisørsaloner og solcentre. Vi gik i gennem min gamle skolegård, hvor jeg gav ham et indblik i mine frikvarterer og hverdagen for mig i mange, mange år. Jeg tog ham med til basketballbanen i ly af skoven, hvor vi spillede. Vi fortsatte derfra til fods forbi boldbanerne, hvor jeg har spillet utallige fodboldkampe - langt de fleste i hans fravær. Vi fortsatte gennem skoven og forbi søerne, hvor jeg fodrede ænder efter børnehave og børnehaveklasse med min overskydende madpakke - af frygt for at få skæld ud for ikke at have spist op. Vi gik i gennem kvarterene, hvor alle mine kammerater boede. Han kunne trods de mange år, forholdsvis let udpege husene. Jeg stivnede ved det ene hus; et hus, hvor familien ikke længere bor, men et hus jeg cyklede forbi hver evig eneste morgen på vej til børnehave, folkeskole og gymnasie, og hvor det plejede at forholde sig sådan, at jeg fulgtes på cykel med drengen, der boede i det hus. Vi skulle altid mødes 07:10. Billedet og erindringen sidder dybt forplantet i mig; ikke mindst fordi man på den relativt korte cykeltur fik vendt verdenssituationen dagligt. Det eksisterer ikke mere. Drengens forældre er nu fraskilt - fraflyttet huset - og moren har fundet sig en ny fyr, hvilket jeg overværede på indkøb i går. Dét kan jeg slet ikke forholde mig til. Det gør ondt.

Vi fortsatte hen til det hus, hvor jeg boede i 20 år: dog kun 2 år med min far. Det gjorde et stærkt indtryk på ham. Vi fik talt om, hvad der reelt skete dengang; hvad der ledte op til bruddet. Jeg blev klogere. Hele den lange tur på små 13 kilometer var enormt nærværende - og vi fortsatte tilbage af en anden vej, langs skovvejen til mit nye hjem, hvor vi trænede bryst og ryg, spiste porchetta og talte om hans liv og mit liv, min farfars død... Op og nedture. Om at være alene i livet. Om at føle sig anderledes. Om at være fortvivlet. Det var så fandens smukt og hårdt. Han gjorde flere gange opmærksom på at turen var noget særligt; og at han kunne mærke det føltes rigtigt. Vi var begge enige i vigtigheden af sådanne tilbagerejser - dog med måde, da det simpelthen er for hårdt at være i.

Da jeg senere havde sat ham af ved toget, var jeg sønderknust. Tog hjem. Sad 1½ time i en stol og kiggede mens jeg sporadisk lyttede til musik, der blot forstærkede følelsen, mens jeg skrev videre med ham, mens jeg græd af glæde og sorg. Tog et bad. Græd videre i badet. Overvejede om livet var det hele værd. Tænkte en masse i gennem. Fandt min telefon og skrev til en jeg ikke havde talt med længe og fik nogle velmenende ord og råd med på vejen. Overvejede at skrive til nogle flere, men vidste jeg var ude af mig selv og reagerede i affekt. Græd efterfølgende i mere end en time mens jeg fik nedfældet disse ord til lyden af




En af de smukkeste og hårdeste dag i mit liv. Nostalgi forfølger og dræner mig.

Hva fanden sker der??

IK EN SKID.

Jo, det gør der faktisk. Mit mål er inden for overskuelig rækkevide: faktisk er der nu blot tale om 1 enkelt måned mere.

De seneste 15 år har jeg gemt fødselsdagskort; så godt gemt at jeg har låst dem inde i en kasse. I de senere år har jeg sorteret ud i de nyeste af dem, når de har været for mainstream. Jeg faldt i den forbindelse over et kort, jeg fik af min farfar i forbindelse med min 18-års fødselsdag; det dybeste og smukkeste kort, jeg til dato har modtaget. Jeg har søgt en højere stilling ude på jobbet. Selv kunne jeg blot læse godt 75%, da min farfars skrift hører fortiden til.

Kære

Ja, så nåede du også en af livets milepæle - hjertelig tillykke med de 18 år. Det bliver spændende at se, hvad du vil beskæftige dig med. Vi vil følge din færd med kærlighed og interesse. Vi vil tro, at du med din store videbegærlighed og interesse, vil studere, hvad vedlagte bogs titel førte til. Det er jo ikke en enhver, der har evnerne, viljen eller modet. Om ikke andet, så er bogen god at have som ballast. Vi er sikre på, at du vil få en lys og lykkelig fremtid, som din nøjsomlighed, evner og flid vil bringe dig.

De kærligste hilsener

Farmor og farfar.

Åh, snart 8 år siden. Bogen, der fulgte med var "Ved rettidig omhu" - en bog om A.P Møller

Gensynet af kortet satte noget i gang i mig 1) jeg håber at jeg en dag får en søn, som får også får en søn, som jeg så kan skrive fødselsdagskort til. 2) efter længe at have følt mig som Will fra Good Will Hunting, måtte jeg træde i karakter og gøre mit for at få mine evner i spil - hvorfor jeg i de sene nattetimer satte mig ned og skrev en ansøgning til en lederstilling, der fornyligt blev slået op ude på jobbet. Man misser som bekendt alle de skud man ikke tager, så hvorfor ikke skyde. Får jeg ikke stillingen til trods for min anciennitet, persona, flid, evner og det faktum at jeg i samtlige 3 år ikke har haft så meget som 1 minuts sygefravær, bliver det jo blot endnu lettere for mig at flyve fra reden.



Træningsmæssigt er jeg gået over til noget fullbody efter at have kørt 3-split i en længere tid. Der er tale om fullbody hver anden dag, hvilket passer mig godt. Brænde krudt af 1 dag for dagen efter at lave noget aktiv restitution.

Nostalgien fortsætter. Jeg loggede for 2 timers tid siden ind på min gamle e-mail, hvor jeg med stor jammer indså, at jeg desværre kun havde mails tilbage fra 2017 i indbakken. I sendt post, var der dog godter helt tilbage fra 2008. En del mails til min farfar, hvor jeg desværre ikke kan se, hvad han han havde skrevet. Derudover læste jeg mails i gennem som jeg havde sendt til den daværende vicevært på "Netstationen" - et sted jeg i skrivende stund lige har opdaget er genopstået, efter det lukkede ned tilbage i 09. Generelt en stor diversitet blandt de mails. Interessant nok synes jeg ikke at spore en betydelig forskel i måden jeg skrev på, når jeg sammenligner med nu til dags.

I morgen skal jeg holde PÅSKE med caviar, stenbiderrogn og blinis.

I trænede jeg i det skønneste solskinsvejr. Bortset fra chinups, holdes pauserne på et absolut minimum.

Chinups
15
10
10
10
8

Elastik rows
20
20
20
20

Skrå bænkpres m. stang
10x60
10x60
10x60
10x60
10x60

Smalle armstrækkere
15
15
15

Pushdowns - elastik. Håndtaget består af en tyk gren.
20
20
20

Reverse curls
10x20
10x20
10x20

Hammer curls - mediumlang excentrisk fase
10x12
10x12
10x12
10x12
10x12

- køres m. en ekstra 2 kg. skive i bunden af håndvægten. Bider og brænder.


Det var dét for i dag, da der skal ske ting og sager, når jeg rammer fredagens pas.

Påske med stenbiderrogn, cote boeuf, kaviar, stenbiderrogn m.m. Stenbiderrogn er stærkt overvurderet. Det er 30 gram kaviar også, når man tænker på prisen; omend smagen var fabelagtig.

Der er blevet spillet basketball og trænet.

Bænk
10x110
9x110

Dødløft
30x100

Fik en ulækker hovedpine herefter. Der var til en del flere reps, men ikke nok til at slå de famøse 50 fra december 19. Jeg forventer dog at slå den en dag, når jeg er i rette rammer, hvilket inkluderer rette optakt, rette omgivelser, rette musik og rette menneske(r).

Siddende db skulderpres
10x14
10x14
10x14

Pulldowns - 1 arm af gangen
12
12
12
12
12

Rambo ROWS
10
8
6
6


TUNGt

DB curls
6x22
6x22
6x22

- med hiv, sving og tingeling.

Back raises m. langt hold
10
10
10

Bortset fra bænken, så var der korte(re) pauser hele vejen rundt. I dag er mine baller medtagede. Der blev dog løsnet op med noget basketball.

Jeg er i gang med at kigge på alternativer uden for landets grænser. Jeg føler jeg har brug for at komme væk. Væk og genfinde mig selv. Det var det samme, som trak i mig, dengang inden jeg tog på højskole. Jeg er dog blevet klogere på mig selv. Jeg trives ikke i STORE fællesskaber. Praktikken i militæret i 9. klasse overbeviste mig også om, at jeg ikke ville fungere optimalt i en delegation af værnepligtige. Generelt fungerer jeg ikke optimalt med synderligt mange mennesker. Det er en skam. De fleste vil mene, at det siger mere om mig, end det siger om dem. Jeg bliver bare nødt til at være mig selv. Kan jeg ikke være mig selv, dør jeg endnu mere indeni, end hvad tilfældet allerede er. Jeg har undermineret mig selv i perioder og forsøgt at tilpasse mig, hvilket jeg nemt kan. Det har bare sin pris. Det hele hober sig op og ender med et vulkanudbrud - oftest desværre ikke rettet mod rette vedkommende. Det har jeg derfor undladt længe. Specielt de sidste par måneder er jeg nået dertil, hvor jeg hellere melder fra end våger mig ud i den slags.

Jeg har pt. flere mulige scenarier i ærmet. Har også overvejet Grønland, men ved ikke om mit sind kan udstå den mængde af synlig menneske destruktion der angiveligt hersker, som jeg i tidens løb har modtaget beretninger om. Jeg kan jo dårligt nok udstå at opholde mig på en banegård eller i toget og overvære en tydelig beruset grønlandsk mand og kone i falmet mondering, guldbajere i skødet og med en hund på slæb, uden at mærke en dyster smerte i mit hjerte og sind. Jeg har tilbragt så meget tid i tog i mit liv - og deraf truffet så mange skæbner. Følt så meget smerte på deres vegne. Oftest har jeg sikkert haft mere ondt af dem, end de selv havde.

Nå ... landene

Færørene
Storbritannien
Canada

Jeg tænker umiddelbart at jeg på endnu ukendt og ubestemt vis vil finde frem til nogle landbrug, hvor jeg kan yde et bidrag. Formentlig blot i sådan en grad, at det dækker mine udgifter. Alt andet er bonus. Alternativt skal jeg bare rejse rundt fra sted til sted og leve uden skema. Såfremt jeg beslutter mig for at arbejde ikke skal være en del af planen, kunne USA også være en mulighed. Finde nogle rare mennesker at stå på skateboard eller whatever med.

Nu tænker I sikkert: hvorfor disse lande?

Det der lokker ved Storbritannien og i særdeleshed Skotland er populationen af redheads. Derudover har samtlige lande storslåede naturområder - hvortil fordelen ved Færøerne er at landet qua sit forhold til Danmark, er noget lettere tilgængeligt.

I går var jeg til børnefødselsdag, hvorfor jeg måtte skubbe rundt på mit daglige måltid. Jeg havde medbragt en 350 gram stor nakkekotele. Havde hjemmefra spist et par håndfulde nødder, et stykke 100% mørk chokolade og 6 æg. Der var dog massere af scramble eggs, så jeg spiste nok en 12 æg, tunmousse. en del orange peber og et par jordbær. Grundet det forskubbede tidspunkt for indtagelsen af mit daglige måltid, skulle jeg derfor på arbejde og hjem 2 gange før det blev tid til at spise. Min far har ikke haft så stor glæde af det kogte vand fra kaffemaskinen ude på arbejdet, så jeg må tænke i alternativer, såsom at fylde iskold vand på herhjemme og så lade det temperere før jeg drikker. Der lader til at være flere ting, som tricker noget i min mave. Jeg arbejder på at komme til bunds i disse mysterier. Jeg er SART. Dog kunne min mave godt tåle at indtage 3/4 flæskesteg jeg havde tørmodnet 37 dage i køleskabet, omend jeg stik mod, hvad jeg ellers kan læse, lader til at have den bedste følelse i kroppen efter jeg blot har spist rare og fedtholdigt oksekød. Gerne kombineret med kål og nødder. Må prøve mig lidt frem med om tilberedningsformerne har indflydelse; såsom om grøntsagerne er rå, kogte, stegte, bagte, mosede.

Wide grip pullups
6
6
6
6
6
6
6
6

DB decline presses - langsom excentrisk +2 sek pause i bunden
8x30
8x30
8x30
8x30
8x30
8x30

Y-raises
20
20
20

Gironda curls
15x20
12x20
12x20
12x20
12x20
12x20

Reverse grip triceps pushdowns
10
10
10

Supersættet m.

Triceps pushdowns
10
10
10

Crunches
15
15
15
15

I want to run from the apathy
From the questioning tounges
And eyes that just won't come off
And get a job in a industry
Where a smile's not required
And complaints are always the same

Jeg nåede mit økonomiske mål i fredags. Nu er jeg i gang med at undersøge mulighederne/restriktionerne i de tidligere omtalte lande, jeg har en interesse i. Det har været en vanvittig rejse. Jeg har udstået så meget lidelse, at det halve kunne have været nok til at få andre til at springe ud fra Lillebæltsbroen eller fylde sig med alskens rusmidler. Den lederstilling jeg søgte, var desværre allerede aftalt på forhånd. Opslaget var ren og skær proforma. Noget kunne dog pege i retning af, at min egen chef, der pt. har været fraværende siden december, ender med at få en anden stilling - og så er muligheden jo åben igen.

Jeg var på arbejde i går, og grundet tekniske problemer, var der så godt som ingen produktion de første 90 minutter. I den forbindelse fik jeg anledning til at tale om FIRE med en anden jævnaldrende, der har gjort sig nogle af de samme tanker som jeg, og som også har skrabet penge ind under gulvtæppet. Nu vil jeg gerne fjerne penge fra mit mindset.

Wide grip pullups
10
10
10
8
8
8

Bænkpres
8x100
8x100
8x100

DB rows
25x30 - føj
15x30
15x30
12x30
12x30
10x30
10x30

- blev afbrudt midt i sættet, da en chauffør fra Nemlig kom med varer til mig; dog ikke afbrudt i sådan en grad, at jeg indstillede min gøren. Naturligvis ikke. Jeg endte med at spise 700 gram RARE økologisk cote de bouef som belønning for at være nået i mål. Husk at fejre dig selv.

DB curls - langsom excentrisk
12x12
12x12
12x12
12x12
12x12

Dybe pushups - langsom excentrisk
25

Scott presses
25x12
20x12
15x12
15x12
10x12
10x12

Triceps pushdowns
20
20
20

Stivbenet DB dødløft
25x24
50x24

Mave
10
10
10
10
10

Hvad gav du for sådan en 700 grams satan?

119 på tilbud hos Nemlig. Normalpris er 169. Alligevel noget af en forskel, når man tager kilopris. Den står som 580-620 gram på hjemmesiden. Der fremgår ingen vægt på emballagen, men jeg vejede min til 682 inden stegning Jeg læste, at du også går op i økologi - og sjældent spiser okse. NÅR det nu skal være, så må jeg sige, at jeg stærkt kan anbefale en bøf af den kaliber til din næste gang. Det er i hvert fald hands down den bedste "ordinære" økologiske bøf jeg nogensinde har smagt, når jeg også tager udgangspunkt i, at den ikke er modnet i længere tid. Jeg har i øvrigt god erfaring med at salte (dry brine) bøfferne natten over for ekstra mørhed og bedre stegeskorpe.

Noget jeg har observeret alt for meget af på det seneste er : piger/kvinder/hunkøn i den fødedygtige alder, der relativt kort tid efter enden på et længerevarende forhold, pludselig viser sig at være med rogn med en ny fyr - vel at mærke for første gang. Jeg er heldigvis ikke selv personligt berørt, men bliver faktisk berørt følelsesmæssigt af at se det ske for andre. Det må virkelig være.... jeg mærker tomheden. Er det den ultimative måde at give en fuckfinger på? Den ultimative måde at komme videre? Jeg forstår det ikke. Min observation inkluderer udelukkende hunkønsvæsener, der "straks" begiver sig ud i dette - og ikke omvendt. Hvis der ikke allerede er skrevet bøger eller fabrikeret afhandlinger/disputatser om dette, ser jeg dem gerne færdiggjorte og tilgængelige for mening mand inden for overskuelig årrække. Det er sådan nogle emner, der vækker ubehag, jammer og undren.

Wide grip pullups
8
8
8
8
8
8
8
8


DB decline presses
18x30
10x30
10x30
10x30
10x30

Band pullaparts
15
15
15

supersættet m.

pushups
15
15
15


Walking BB lunges
80x20

Behind the neck presses - siddende på havestol
15x20
10x20
10x20
10x20

Rear lateral raises
20x6
20x6
20x6

DB curls m. skru
20x14
12x14
12x14
12x14
12x14

Reverse curls
10x20
10x20
10x20

Pushdowns
20
20
20

Fra en biologisk synsvinkel har kvinder meget mere travlt end mænd, hvad det angår. Så det behøver ikke at ophøjes til noget amoralsk eller hævndrevet. Mange kvinder, såvel som mænd kan forblive i et forhold længe efter de har indset, at det kun er et spørgsmål om tid. Så i forlængelse af alt det giver det god mening. Nyt forhold og en masse dopaminfrigivelse, der får det hele - for første gang i mange år - til at føles helt rigtigt, og samtidigt er de blevet ældre. For nogen virker det oplagt, at endelig få indfriet deres ønske om at få børn og hormonerne bidrager til at det føles rigtigt. Godt for dem, omend very risky og irrationelt.

PittBull! skrev:Fra en biologisk synsvinkel har kvinder meget mere travlt end mænd, hvad det angår. Så det behøver ikke at ophøjes til noget amoralsk eller hævndrevet. Mange kvinder, såvel som mænd kan forblive i et forhold længe efter de har indset, at det kun er et spørgsmål om tid. Så i forlængelse af alt det giver det god mening. Nyt forhold og en masse dopaminfrigivelse, der får det hele - for første gang i mange år - til at føles helt rigtigt, og samtidigt er de blevet ældre. For nogen virker det oplagt, at endelig få indfriet deres ønske om at få børn og hormonerne bidrager til at det føles rigtigt. Godt for dem, omend very risky og irrationelt.

Det er jo det rene gys. Jeg har i øvrigt observeret kvinder ændre sig radikalt, når de er kommet på p-piller. Jeg har svært ved at navigere i det.

Holy shit. Forskellen fra en 37 til 34 timers arbejdsuge er skelsættende. Jeg trives allerede langt bedre, især fordi det betyder, at jeg 3 dage i ugen kan gå før hjem end vanligt. Jeg føler mig reborn.

If someone tried to take control of your body and make you a slave, you would fight for freedom. Yet how easily you hand over your mind to anyone who insults you. When you dwell on their words and let them dominate your thoughts, you make them your master

Alligevel skinner behovet i gennem for at modbevise folk om at de tog fejl; primært i den virkelige verden, men sågar også i den virtuelle, når jeg spiller i de sene nattetimer. PRIMITIVE AS FUCK

Chinups
10
10
15
8
8

Bænkpres
5x100
4x120
5x120
4x120

- Udmærket. Regulær bænk 1x ugentligt lader til at holde.

Highbar squat
20x50

Reverse grip bænk - fødderne oppe
8x60
8x60
8x60

Behind the neck presses
10x20
10x20
10x20

Hammercurls, langsom excentrisk
10x14
10x14
10x14

- EWQJEWQEDASkqwedsa troede jeg skulle poppe et eller andet

DB rows
15x14
5x14

Lateral raises - elastik - langsom excentrisk
10
10

Backextensions
10
10
10
10


I skrivende stund er der en ribbensteg i ovnen. Modsat de fleste mennesker, tænder jeg ikke emhætten, destomindre det er nødvendigt, hvorfor hele min trænge bolig dufter af liv og glade dage, i håbet om at det kan smitte af på min sjæl. ::-)

Jeg havde en weekend uden overarbejde. Det er også noget nyt. Nye tider. Tid til at slappe af i musklerne, spise noget god mad og reflektere. Jeg gik mig over sø og land og mødte i tæt bevokset og UBERØRT skov, et døende træ. Jeg gik og lyttede til podcast om stoicisme - men blev afbrudt af lyden af et knirkende træ. Træet var begyndt at vælte over i træet ved siden af. Var det ikke for træet ved siden af, var det røget pladask ned i skovbunden. Jeg filmede seancen og planlægger at uploade ved lejlighed. Det var specielt, ikke mindst fordi lyden var gruopvækkende. Senere var der besøg af min niece, der stadig har sin 1 års fødselsdag tilgode. Hold nu op for en verden man kan tage del i, når man kravler ned på alle 4 og lever sig ind i barnets univers. Mest af alt er jeg interesseret i, hvad hun tænker. Hvad tænker småbørn? Hvad ser de?

I dag lyttede jeg også til podcast. Tak SANDY. Det gjorde arbejdsdagen noget mere indholdsrig. Så lærte jeg også noget i dag :-) Alt den snak om film, giver mig lyst til at dele en af de mest intime filmscener nogensinde. Scenerne vises ikke på skærmen, men så sandeligt i dine forestillinger. Det virker faktisk stærkere. TELL - DON'T SHOW.