Bruger login







Ugen der gik, uge 29, 2019
Rows og ZMA

Tilbudsguide, uge 30, 2019
Kaffe og majskolber

Ugen der gik, uge 28, 2019
Faste og proteinpulver!

Tilbudsguide, uge 29, 2019
Oksecuvette og kylling!


Statistik

Vi har 55633 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jeppe_Birkedal

Vores medlemmer har i alt skrevet 2030588 indlæg i 86765 emner

25 nye indlæg i dag


Online
I alt: 538
Medlemmer: 13
Skjulte: 1
Gæster: 524

Følg bodybuilding.dk på

Hvilken bog har du sidst læst

Udskriv emne


Debat om løst & fast

Tilbage til Off topic





Dette kommer til at stride lidt med konceptet, der er lagt til grund i emnefeltet, men jeg har gennem de seneste 3-4 måneder prioriteret at få læst i min fritid ved siden af studiet. I den periode har jeg læst følgende:

Factfulness Hans Rosling
Walden Henry Thoreau
Afrikas grønne bjerge Ernest Hemingway
Bliv ven med dine skyggesider Lone Lund Jørgensen
Civil Ulydighed - og udvalgte breve Henry Thoreau
At tænke hurtigt og langsomt Daniel Kahneman
Min europæiske familie i de sidste 54.000 år Karin Bojs
Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting Dennis Nørmark & Anders Fogh Jensen
Det, du ikke forstår, gør dig klogere Svend Brinkmann, Tor Nørretranders, Rane Willerslev
Om at vandre Henry Thoreau
Stå Fast Svend Brinkmann,
Se frem Tor Nørretranders


I øjeblikket er jeg i gang med at læse Min Kamp af Karl Ove Knausgård.
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: 23. aug 2016, 12:51
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Scar tissue - Anthony Kiedis
Billede

Det er vel nærmest bare en narkomans bekendelser. At Kiedis ikke døde lang tid inden den store verden opdagede red hot chili peppers er et under. Og at han ikke døde i perioden mellem deres gigantiske blood sugar sex magic fra 1991 og deres second coming, 1999 albummet Californication er et endnu større under. Det den mand har lavet og overlevet er ikke småting. I starten af bogen virker narkomanlivet lidt glorificeret. Fyldt med vilde historier, men efterhånden som bogen skrider frem bliver det bare mere og mere deprimerende og tungt. Og så fik jeg lyst til at høre mere om Anthony Kiedis' far Blackie Dammett. Shit en karakter. Hans liv lyder nærmest vildere end Kiedis'. Samlet set er det en virkelig god bog, og en af de bedste biografier jeg har læst (dog når den ikke helt op til Andre Agassis mesterværk Open).
Brugeravatar

 
Reputation point: 645
 
Indlæg: 6574
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Jesper Binzer - I won't cut my hair
Billede

Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.

Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.
Brugeravatar

 
Reputation point: 645
 
Indlæg: 6574
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair


Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.

Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.


Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?
 
Reputation point: 5
 
Indlæg: 179
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Bilsten skrev:
Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair


Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.

Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.


Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?


Må jeg ikke spørge hvorfor det er du skriver sådan der?
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 55
Tilmeldt: 6. aug 2013, 07:55
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Yodawg skrev:
Bilsten skrev:
Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair


Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.

Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.


Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?


Må jeg ikke spørge hvorfor det er du skriver sådan der?

Det er naturligt og stimulerer til eftertænksomhed med hvad, som jeg skriver, men forhåbentlig stimuleres også til sådan i de, som læser og respondererer, hvis de altså ikke tilfredsstilles af umiddelbar lyst til repsonsafgivelse, hvilket ellers medfører overfladiskhed (dopaminattachment(buddisme tilstræber nonattachment for frihed og aspænding, afslapning, ro osv.)) - formodentlig også i ens træning, da man stimuleres i alting til hvordan ens liv udformes/udvikler sig.
 
Reputation point: 5
 
Indlæg: 179
Tilmeldt: 14. maj 2019, 11:35
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Bilsten skrev:
Mussetrussen skrev:Jesper Binzer - I won't cut my hair


Arh, det var sgu lidt en sløj omgang. Navlepillende, rodet og ufokuseret til tider. Binzers personlige problemer, og tanker om hvilken mand han gerne vil være, og ikke være, fylder alt for meget. Det bliver lidt indadvendt. Jeg var langt mere begejstret for de dele der handlede om DAD og hvordan musikken blev til. Og så blev jeg mindet om at lige så vild jeg var med deres første 4 albums (som jeg hørte non-stop på min gule Sony walkman, da jeg gik med aviser fra 1986-1991), lige så lidt har jeg brudt mig om alt hvad de har lavet siden Riskin' it all fra 1991. Det er altså snart 30 år siden de udgav noget jeg kunne lide, og derfor var det måske naturligt at det var gennemgangen af de første 4-5 albums der interesserede mig mest.

Alt i alt var det hyggelig læsning, som gav mig et noget andet billede af DAD end jeg havde før. Jeg troede de var rige rockstjerner, men i virkeligheden er de vel små-fattige familiefædre med rock-jobs.


Tror du, de lod sig sabotere af deres egen succes? Altså ved ikke at formå at provokeres til bedrelse , måske fordi de selv opfattede sig, uden egoisme måske, som helt ok, altså manglende stimuli for bedrelse?


Bortset fra Softdogs, som Binzer selv karakteriserer som et album, hvor de ikke gjorde sig umage, men hvor de blot troede de kunne kyle et hitalbum sammen med venstre hånd, så tror jeg de gjorde, og gør, deres bedste, for at lave god musik, og udfordre sig selv musikalsk og søge nye musikalske græsgange. At det så kun er den tidlige tegneserieagtige ko-punk der falder i min smag er underordnet. Rent objektivt er der vel bedre musik på nogle af deres senere albums. Måske især deres nyeste, som nærmest er ren blues. Jeg bryder mig ikke om det, men kan godt høre kvaliteten i det. Og modsat bands som AC/DC og Slayer, som har udgivet det samme album i 30 år, så har DAD konsekvent afsøgt nye stilarter gennem tiden. Ironisk cowboy punk i starten, grunge på Helpyourselfish, mere eller mindre melodisk, og vekslende blød og hård rock på nogle af de senere albums, og så blues på det nyeste. Der er vel ikke noget at sige til at nogle fans holder mere af nogle af deres albums end andre. Jeg tror ikke det er fordi de er for selvfede, at de ikke har lavet et virkelig fedt album i 30 år. De fleste musikere peaker jo også i deres tidlige år. Det er uhyre sjældent der er garvede musikere, som laver deres bedste ting efter de er fyldt 50.
Brugeravatar

 
Reputation point: 645
 
Indlæg: 6574
Tilmeldt: 18. sep 2008, 19:14
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 140.00
- Squat: 152.50
- Dødløft: 202.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (30)
Kostplan: Ingen kostplan



Har netop læst Sapiens, og den lever bestemt op til hypen herinde. Sikke en øjenåbner for en gut på 21 år.

Desuden har jeg også for nyligt læst Ét liv, én tid, ét menneske af Morten Albæk. Der er nogle interessante perspektiver i bogen - særligt omkring begrebet work-life balance, som Albæk gør op med.
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: 23. aug 2016, 12:51
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg er lige blevet færdig med Fjodor Dorstojevskij’s Brødrene Karamazov. Igår gik jeg så i gang med Forbrydelse og straf af samme forfatter
 
Reputation point: 5
 
Indlæg: 30
Tilmeldt: 7. nov 2012, 12:49
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



williamschiott skrev:Jeg er lige blevet færdig med Fjodor Dorstojevskij’s Brødrene Karamazov. Igår gik jeg så i gang med Forbrydelse og straf af samme forfatter


Jeg har svært ved at blive fascineret over skønlitteratur længere, men Fjodor Dostojevskij er den eneste skønlitterære forfatter jeg har beholdt på min bogreol, på grund af den psykologi der er i bøgerne. Jeg fandt også hans dagbøger med alle privatlivets problemer interessante, ligesom det lille røde hæfte "OM AT LÆSE DOSTOJEVSKIJ" af Carl Stief.

Kældermennesket - optegnelser fra et dyb - er ofte overset men interessant, sagt med det forbehold at det er mange år siden jeg læste den.
 
Reputation point: 65
 
Indlæg: 929
Tilmeldt: 8. feb 2016, 14:47
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan


Foregående

Tilbage til Off topic




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 8 gæster