Jeg har gang i alt for mange bøger. Jeg har dog umådeligt svært ved at holde interessen oppe. Jeg læste Laterna Magica og Radiator på rekordtid, men siden da er jeg faded ud af den ene og den anden bog.

Min far måtte i gennem en masse prøvelser for at skaffe denne bog til mig, da bogen ikke bare lige sådan er at opstøve. Ejermanden ville ikke sende og ikke mødes personligt. Han ville i stedet placere bogen i et redskabsrum i et kæmpemæssigt boligkompleks i Århus, hvortil aftalte penge skulle afleveres i mønter i en konvolut i en postkasse. En postkasse, der viste sig at være bag en dør, man kun kunne få adgang til ved hjælp af hjælpsomme naboers hjælp. Mystisk var det. Det var som taget ud af en film. Jeg havde i øvrigt ikke fået vedkommendes telefonnummer, da han foretrak kommunikation via DBA udelukkende, så det var noget af et virevar at dirigere min far i gennem denne labyrint, mens jeg selv var travlt beskæftiget på arbejdet.



SÅDAN - Af Carsten Mørch.

Gennemførte sammen med B.S Christiansen, det berygtede Ranger-school kursus i USA, hvor han i 3 måneder intensivt måtte i gennem alverdens prøvelser, hvortil det var tydeligt, at formålet med størstedelen af øvelserne ikke var andet end at teste folks grænser til DET YDERSTE. En grænse, der til tider balancerede på kanten af lemlæstelse og død. Ja, der døde sågar en aspirant på kurset, da en anden aspirant gik lidt for hård til vedkommendes hals i en show-off, da der skulle testes nærkampsteknikker. Ud af samtlige deltagere sluttede Carsten som nr. 1 og B.S som nummer 3.

Som sådan ikke nogen speciel oplevelse at læse bogen, da jeg føler jeg kunne have levet mig langt bedre ind i bogen og dette Rangers-univers, såfremt man havde været mere beskrivende i sin fortællerstil, men igen ... hvis det er sådan Carsten fortæller, så er det sådan Carsten fortæller. Der affødtes dog en del ubesvarede spørgsmål.

Michael Finkel - The stranger in the woods

Historien om en eneboer, som blev pågrebet efter at have levet fuldstændigt isoleret i 27 år i en skov i Maine. Han havde overlevet ved at stjæle mad fra forskellige fritidshytter rundt om i området, i alt over 1000 små-indbrud. Det vilde var at han allerede gik ud i skoven som 21-årig nærmest inden livet var gået i gang, og besluttede sig for at forblive alene forever, indtil en snedig tidligere marinesoldat mener jeg det var, besluttede sig for at fange ham.

Det er en afsindig god bog, som jeg slugte over ganske få dage. Christopher Knight som manden hedder er en meget interessant person, med en voldsom trang til at være i fred og være brutalt ærlig over for mennesker når han endelig er i nærheden af dem. Ud over at se på casen om Christopher Knight ser forfatteren også på isolation som fænomen gennem tiden og på andre, som har dyrket den ekstreme ensomhed. Det er både interessant når forfatteren optrevler Knights historie, det som skete med ham efter han blev fanget og hele processen med, som den eneste i verden at få lov til at interviewe eller bare snakke med Knight, men lige så interessant er det når han forsøger at dykke ned i Knights personlighed for at finde svar på hvorfor han valgte at leve som han gjorde, og se på hvordan Knight betragter livet og verden omkring sig. Det er svært ikke at få sympati for en mand der bare ikke passer ind i den moderne verden, men ikke har noget sted at fortrække hen, hvor han kan være i fred og ikke kan få lov at leve sit liv som han gerne vil.

Johannes Møllehave - Det ender godt. Lydbogsudgaven indlæst af Møllehave selv.

Jeg har altid været glad for Møllehaves bøger, også selvom hans stærke kristne tro altid har været en ekstrem modpol til mit eget verdenssyn. Jeg erindrer at jeg læste denne også da den udkom tilbage i 2009 mener jeg det var, men i forbindelse med Møllehaves død fik jeg lyst til at genhøre den. Møllehave har altid nogle gode pointer, som man kan tage med sig på livets vej, uanset om man er kristen eller ej. Han har gode svar på livets hårde spørgsmål, svar som er gennemtænkte, og som ikke bare er floskler. Okay, man skal have ham i små doser, og som ikke-kristen er der meget 'støj' som skal filtreres væk, men jeg tror aldrig jeg har læst en Møllehave bog der var dårlig, og hvor jeg ikke kunne tage noget med.

Matthew D Lieberman - Social

En meget interessant bog, hvor der gennemgåes en masse forskning omkring hjernens sociale egenskaber. Der er masser af spændende info. Jeg har hørt mange gange før, at når man mediterer og lige mister fokus et øjeblik, så er det fordi hjernen slår over på sit såkaldte default network, hvor tankerne vandrer. Altså det hjernen laver når den får lov at 'passe sig selv' og ikke er optaget af en opgave. Noget jeg dog ikke havde lagt mærke til er, at det som regel er noget socialt hjernen begynder at tænke på. En eller anden samtale, situation eller andet socialt, som hjernen skifter over til at beskæftige sig med. Forskerne mener det er fordi sociale interaktioner er så afgørende for os mennesker, at hjernens default network 'øver sig' i sociale relationer, hver eneste gang den får den mindste pause.

Der argumenteres også for at sociale relationer skal placeres i bunden af maslows behovspyramide og ikke længere oppe, som ellers er standarden. Bla. ud fra babyers behov for at nogle gider tage sig af dem, som er forudsætningen for at babyer overhovedet kan overleve og få de essentielle ting i bunden af pyramiden opfyldt.

En noget opsigtsvækkende information er at fordi sociale afvisninger, af kroppen opleves som smertefulde, og er tilknyttede nogle af de samme hjernecentre, så har man faktisk set at paracetamol kan virke smertedæmpende, ikke kun på fysiske smerter, men også på sociale smerter. Måske lige en Panodil inden du skal på den næste Tinder date, så afvisningen ikke føles så brutal.

Der er også noget omkring hvordan bestemte genvarianter gør folk mere eller minde følsomme over for social smerte; at retfærdighedssansen tilsyneladende deler hjernecenter med centre for fysisk nydelse, og at man også ser hjerneaktivitet i samme centre, når andre giver en komplimenter.

Spørgsmålet omkring om vi mennesker egentlig altid handler egoistisk eller om vi faktisk er i stand til at være altruistiske besvares også. Giver vi ikke bare til velgørenhed og hjælper andre, fordi vi får det godt med os selv? Her er svaret meget klart, at det at være altruistisk er et lige så markant træk ved menneskearten som det at være egoistisk. Der er altså ingen grund til hele tiden at betvivle vores gode intentioner og forveksle dem med skjult egoisme.

Som os der træner med vægte sikkert for længst har erfaret, så kan selvkontrol også trænes som en muskel. Dog kan den også udmattes som en muskel og har brug for restitution.

Desuden lidt info om det moderne liv med konstant overvågning. Vi ser ud til at være programmerede til at udøve selvkontrol når vi føler andre betragter os. Man har desuden set at de som er bedst til selvkontrol ofte også er dem som tilpasser sig mest til flokken og bliver mest konforme. Man gør det som er bedst for gruppen og undertrykker derfor sine primitive impulser.

Og sidst men ikke mindst bliver det igen igen slået fast med syvtommersøm, at penge ikke er lig lykke, bl.a. grundet det som kaldes hedonic adaptation.

Det var bare lidt af de pointer jeg kan huske. Det er en ret interessant bog.

Tonny Vorm - Engang var jeg Jesper Skibby

Oven på den lidt tunge 'Social' havde jeg brug for en kort, let bog, og biografier er som regel et hit. Denne var dog en meget meget tynd kop te, og nærmest unødvendig. Skibbys historie er allerede fortalt i 'Forstå mig ret' fra 2006, og denne nye føjer ikke meget til den efterhånden noget tyndslidte historie om Jesper. Hele grundlaget for endnu en Skibby bog er ifølge forfatteren, at Skibby kom i en kæmpe krise efter sit karrierestop, og nu følte han, at han var kommet videre, og han ville gerne fortælle historien, så andre kunne spejle sig i den og måske få hjælp af den. Problemet er bare at det er meget meget få mennesker, som er i Skibbys situation, hvilket gør den ubrugelig for den fleste, plus at Skibby ikke rigtigt har nogle gode råd til at komme igennem et karrierestop som professionel sportsmand, andet end bare på et tidspunkt at tage sig sammen og få styr på tingene. Og ikke engang anekdoterne fra den gamle cykeltid var særligt interessante. Det var en fuser af en bog.

Eugenia Bone - Mycophilia : Revelations from the Weird World of Mushrooms


Fra tid til anden ynder jeg at kaste mig over en meget snæver bog om et emne jeg ikke ved en skid om. Fordi det er interessant at dykke ned i et helt nyt emne. Jeg erindrer jeg læste en absurd lang bog om humlebier tilbage i 2017, og denne bog om svampe var lidt i samme stil. Der er ikke det aspekt omkring svampe, som ikke rundes i denne bog. Både psykedeliske svampe, svamp der angriber kroppen, spisesvampe, skimmelsvampe, svampe som medicin, de ernæringsmæssige aspekter omkring svampe osv. osv. Man skal nok lige være i humør til så snævert et emne, men er man det, er det faktisk en ganske spændende bog. Jeg blev selv overrasket over at svampe faktisk byder på ganske glimrende næringsindhold, også ift. proteinkvalitet, hvor nogle ligger et sted mellem bælgfrugter og kød.

Dalai Lama - Beyond religion

Dalai Lama giver sig i kast med et forholdsvis urealistisk projekt: At skabe en universel etik, som alle, uanset religion, eller mangel på samme, kan leve efter. Det er ikke fordi det han siger er så dumt endda, det giver faktisk god mening, men der er desværre nok for mange idioter i verden til at hans visioner har gang på jord. Hans ideer udspringer af noget videnskab han har læst lidt om, kombineret med buddhistisk filosofi og går basalt set ud på at vi skal lave noget mere mindfullness meditationsbusiness, og blive pisse hamrende frontallapstyrede, så vi kan få afskaffet alle de idiotiske primitive impulser, som vi er drevet af, og som er med til at fucke verden op. Man kan håbe han får ført nogle ind på en god vej i livet, men når jeg kigger mig omkring, er det bare måske 0,1% af befolkningen, som potentielt set kunne blive som han drømmer om, mens resten enten er ligeglade med det han siger og aldrig kommer til at høre om det; hører om det, men synes han tager fejl eller bare hellere vil jagte ting og penge, vælte gennem livet på sprut og stoffer, eller bare hellere vil til fodbold på Brøndby stadion. Afslutningsvis får vi dog Dalai Lamas helt egen og meget detaljerede guide til hvordan han mediterer, hvilket måske egentlig er det mest brugbare i bogen, hvis den skal være andet end bare luftkasteller.

John Green - The Anthropocene Reviewed: Essays on a Human-Centered Planet

John Green (manden bag The fault in our stars/En flænge i himlen) anmelder helt almindelige ting som aircondition, Dr. Pepper, det at hviske, meningitis, Matador brætspillet, at google fremmede, osv. osv. Det er lidt ligesom en poetisk udgave af Jørgen Leths 'Spørge Jørgen' med random emner der tages under behandling. Intet er for stort eller for småt. Okay John Greene har en tendens til at blive en smule Woody Allen agtig eller lidt skrøbelig, neurotisk og pubertær visdoms-agtig. Alt i alt bærer jeg dog over med ham, da mange af hans betragtninger på meget fin vis siger noget om os som mennesker. Desuden har han researchet sine emner meget grundigt, så vi får korrekte historiske gennemgange af emner, fremfor bare fortærskede myter. F.eks. kommer han med en meget grundig gennemgang af hvorfor vi bruger QWERTY-tastaturer, fremfor bare at nævne den gamle myte med at layoutet opstod for at undgå at tastearmene filtrede sammen på gammeldags skrivemaskiner. Jeg kan godt lide bogen, da den er både informativ, poetisk, interessant, rørende, velskrevet og filosofisk.

Helen Russell - The year of living danishly

Britisk journalist får mulighed for at bo i Danmark i et år, og undersøger hvorfor vi efter sigende er det lykkeligste folkefærd på jorden. Det er en pisse hyl bog, og vi danskere elsker jo når udlændige beskæftiger sig med Danmark og synes vi er topfede. Det er et meget interessant blik på Danmark udefra, og jeg kunne ikke lade være med at holde lige liiidt mere af Danmark efterhånden som bogen skred frem. Især sammenligningerne mellem et almindeligt liv i Billund og et almindeligt liv i London, gav mig en følelse af at være ekstremt priviligeret og f.eks. kunne vælge et liv med mindre arbejde og mere fritid, hvis det er det jeg vil. Den er altså både informativ og sjov. Især hendes små betragtninger over ting som 90 års fødselsdagen, Volvo B18 210-sangen, kanelsnegle og forskellige danske traditioner er ret sjove. Alt i alt en hyggelig feel good bog, som sætter Danmark i perspektiv, og måske kan få os til at tage vores priviligerede liv lidt mindre for givet, og sætte pris på vores velfærdssamfund fremfor at tro at Liberal Styrtblødnings USA-idealiserende iværksætterungdom har fat i den lange ende. I virkeligheden er det langt lettere at leve den amerikanske drøm i Danmark end i USA (social mobilitet f.eks.) og det er bogen god til at vise gennem dagligdagsbetragtninger og interviews.

Okay på et tidspunkt vil hun undersøge noget omkring ligestilling og får fat på komiker og 'ligestillingsekspert' Sanne Søndergaard. Der måtte jeg krumme tæer, men resten af bogen er dejlig, så hun slipper med en advarsel.

hvor hurtig læser du en bog? og hvor lang tid om dagen læser du ca

jsnjeppe skrev:hvor hurtig læser du en bog? og hvor lang tid om dagen læser du ca

Det kommer an på om det er lydbøger eller fysiske bøger. Jeg plejer altid at have gang i en af hver. Lydbøger kan jeg høre flere timer om ugen, da jeg kører rundt som fys og har tid i bilen. Ellers er det svært lige at sige hvor lang tid det tager. Det er måske ½-2½ t om dagen jeg plejer at bruge.

Viking: Ran, ild og sværd - Jeanette Varberg

Et mammutværk, som ikke kun beskriver vikingetiden, men også perioden op til vikingetiden og tiden efter. Der benyttes både skrevne historiske kilder, arkæologiske og forskningskilder, og jeg har svært ved at se hvordan nogen anden skulle kunne lave en mere omfattende bog. Det er både bogens styrke, men også dens svaghed. Jeg gik personligt død 48 % inde i bogen, som jeg læste som ebog. Jeanette Varberg bruger ca. 120 ud af bogens 560 sider på tiden før vikingetiden. Det er meget interessant at se hvad der skabte grundlaget for denne unikke tid. Jeg vender muligvis tilbage til bogen, da jeg er lige så interesseret i at høre hvorfor vikingetiden endte igen, men jeg kørte sgu død i selve vikingetiden med det ene slag efter det andet, og den ene konge efter den anden, som hedder det samme som den forrige konge og kongen før det og hvilke små områder de erobrede og hvilke arkæologiske fund man har gjort rundt omkring, som fortæller dit og dat. Det er en voldsomt imponerende bog, men 150 sider mindre ville nok ikke gøre noget for den alment interesserede læser.

The Great Courses/Robert Greenberg - The 30 greatest orchestral works


Lydbog med en 26 timer lang gennemgang af orkestermusik, lige fra Vivaldi og Beethoven, over Mahler og Debussy til mere moderne komponister som Holst og Shostakovich. Man må sige det er en forholdsvis grundig gennemgang, der gav en dejlig tur gennem den klassiske musiks historie og udvikling de sidste 300 år. Der er sket meget fra Vivaldis forholdsvis simple stykker til de moderne meget komplekse stykker. En favorit var gennemgangen af Richard Strauss' Nietzsche-inspirerede Also Sprach Zarathustra. Jeg blev dog også undervejs klar over at storslået orkestermusik faktisk ikke er min favoritgren af den klassiske musik. Jeg var langt mere begejstret for musikken i Robert Greenbergs gennemgang af klavermusik i The 23 Greatest Solo Piano Works, som jeg hørte for et par år siden.

Thich Nhat Hanh - The Art of Living

Jo ældre jeg bliver, og des mere tid jeg bruger på at sidde stille og kigge ud i luften, og nyde mit liv, des mere er buddhistiske tanker begyndt at vinde genklang i mig. Det er utroligt så mange af tankerne i denne bog jeg selv har siddet og tænkt nærmest 1:1 de senere år. Så sent som det seneste indlæg i min log omkring viljesstyret evolution, nævner Thich Nhat Hanh også. Det er ellers ikke noget jeg synes jeg har hørt buddhister nævne før, at vi er gået fra home erectus til homo sapiens og, som Thich Nhat Hanh nævner, kan vi, gennem indsigt, beslutsomhed og vilje, forvandle os selv til noget vi kan kalde homo conscious. Et menneske som ikke bare er styret af det vi fra naturen af er styret af (jagt på penge, sex, status, oplevelser osv osv.), men som arbejder med drifterne og betragter dem med bevidsthed om hvad de er, og tilpasser sin adfærd gennem højere hjernecentre. Nogle gange kammer han lidt over, fordi han trods alt er munk, og derfor lever ret ekstremt, men hvis man kan hive hans tanker ned på et mere tilgængeligt plan er der meget guld at hente i denne her bog.

Det er altid svært når man skal beskrive indre ting eller "spiritualitet" med ord, fordi sprog oftest forfladiger eller simplificerer tingene, eller bevirker at folk misforstår det man prøver at sige, fordi de bruger deres egne erfaringer og sprogforståelse til at tolke det man siger eller skriver. Derfor foretrækker jeg tit at være tavs omkring sådanne ting for ikke at udvande dem. Det er det problem folk som Thich Nhat Hanh og andre har, når de prøver at formidle det, og det problem jeg også har når jeg skal gengive hvad han skriver. Det kommer let til at virke som noget religiøst new age shit, mens det i virkeligheden er det stik modsatte. Jeg synes dog han gør det så godt han kan, og det er en af de bedre bøger jeg har læst om buddhisme og mindfulness de senere år.

Har under en omgamg Manflu genlæst "Into thin air"



Det kan være svært at forstå hvad der driver folk op af bjerge.. men som en der selv blev vildt rørt første gang jeg så Everest og også har travet op et bjerg eller 5 (dog ikke rigtig bjergbestigning) så rammer bogen noget i mig.

For det første skriver Jon Krakauer som en drøm. Han er taget med til Everest som Journalist i 1996, men han er selv gammel bjergbestiger og bliver bidt af bjergfeberen og bliver mindre og mindre en observerende journalist og mere og mere en del af bestigningen.

Hvad er mere tragisk og hvad giver bogen endnu mere vægt er at Jons tilstedeværelse som super kendt outdoor journalist nok er med til at guiderne er ekstremt optagede af at ekspeditionerne SKAL være en succes...så journalisten bliver en del af historien og ender med at skabe en del af baggrunden for at det ender med at gå så galt.

Jon beskriver også utroligt godt den effekt vi nok alle kender, når man bliver sat i en klient/træner rolle. Jon er faktisk en meget erfaren og kompetent bjergbestiger, især i forhold til mange af de "bjergtourister" man så på Everest den sæson.. men netop fordi de er delt op i guider og klienter,så ender han med ikke at handle i en meget vigtig situation, da ham der laver fejlen er Guide, og dermed nok har ret...og i hvert tilfælde har ansvaret.

Resultatet er kendt, en snestorm rammer bjerget og masser af både erfarne guider og uerfarne tourister dør eller får permanente skader.

Jon kommer selv ned uskadt, men har kæmpet med skyld og depression i mange år efter,

Det er benhård journalisme og et dybt kig ind i Journalistens rolle. Og så er det en magisk og skræmmende kig ind i den menneskelige psyke når topfeberen rammer.

Mvh Blackmoore der selv har set syner af højdesyge ;)

Civilized to Death: What Was Lost on the Way to Modernity - Christopher Ryan

Lige umiddelbart, i starten af bogen, virker det her som en sur gammel pessimistisk mand, der mener at alt var bedre i gamle dage og at alt i dag er lort. Og med 'gamle dage' mener han dengang vi var jægere og samlere. Efterhånden som bogen skrider frem bliver hans argumenter imidlertid svære at ignorere, og han har faktisk ret mange interessante pointer. Hele grundidéen er at vi med landbrugets indtog forlod en vej vi ikke længere kan betræde, da landbrug var så effektivt at vi eksploderede i antal og gjorde jæger/samler måden at leve på umulig. Mener Yuval Harari er inde på lidt af det samme i en af hans bøger. Han refererer så til studier lavet på de små stammesamfund der trods alt stadig findes rundt omkring i Amazonjunglen f.eks. og viser hvordan vi på mange områder i civilisationen er gået skævt ift. vores menneskelige natur. Han anerkender visse fremskridt som inden for lægevidenskab f.eks., men argumenterer meget overbevisende for at mange af de problemer civilisationen har løst de sidste mange tusind år, er løsninger på problemer som civilisationen selv har skabt, f.eks. tandproblemer, øget forekomst af cancer osv. Take away fra bogen er at det engang imellem kan være nyttigt at tænke over hvordan vi som mennesker egentlig 'burde' leve (som i sådan vi levede i tusindvis af år), da det tit kan kaste lys over hvorfor noget ikke fungerer for os i civilisationens stramme rammer (f.eks. ift. sociale relationer, teenagere og sex, psykedeliske stoffer osv osv).

Mussetrussen skrev:Hele grundidéen er at vi med landbrugets indtog forlod en vej vi ikke længere kan betræde, da landbrug var så effektivt at vi eksploderede i antal og gjorde jæger/samler måden at leve på umulig. Mener Yuval Harari er inde på lidt af det samme i en af hans bøger.

Jeg tror han kaldte den agrikuluturelle revolution for "the biggest fraud in history" eller sådan noget i den stil. Dels fordi de ikke kunne fortsætte med at samle og jage, men også fordi afføringen begyndte at hobe sig op i jævnt usunde mængder og man ikke lige havde tænkt over hvilken indflydelse et bjerg af pølser kunne have for menneskets sundhed.

Mussetrussen skrev:Civilized to Death: What Was Lost on the Way to Modernity - Christopher Ryan
Han anerkender visse fremskridt som inden for lægevidenskab f.eks., men argumenterer meget overbevisende for at mange af de problemer civilisationen har løst de sidste mange tusind år, er løsninger på problemer som civilisationen selv har skabt, f.eks. tandproblemer, øget forekomst af cancer osv. Take away fra bogen er at det engang imellem kan være nyttigt at tænke over hvordan vi som mennesker egentlig 'burde' leve (som i sådan vi levede i tusindvis af år), da det tit kan kaste lys over hvorfor noget ikke fungerer for os i civilisationens stramme rammer (f.eks. ift. sociale relationer, teenagere og sex, psykedeliske stoffer osv osv).

En af hovedårsagerne til øget forekomst af cancer, er højere levealder. Virker på en eller anden modstridende med anerkendelsen af lægevidenskaben. I hvert fald den del, der gør at vi bliver så meget ældre. Dertil skal man vidst huske, at gennemsnitslevealderen vel var 30-40 år mindre i jægere-samlere samfundet, end i dag?

Mussetrussen; jeg kan anbefale denne bog i samme rille med en mere konstruktiv vinkel

Christopher Ryan argumenterer for at den menneskelige krop altid har været bygget til at blive ca. 70 år. Før i tiden døde man rask væk af ting vi i dag synes er banaliteter, og kombineret med at hvert 5. barn ikke blev over 5 år gammelt, og mange mødre døde i barselssengen, så trak det gennemsnitslevealderen gevaldigt ned. Den primære grund til at vores levealder er steget så drastisk i moderne tid er medicin og lægevidenskab og ekstremt lavere børnedødelighed. Til gengæld har vi fået langt flere år med alvorlige funktionsnedsættelser (ofte årene +70) grundet kronisk sygdom, og lægevidenskab, som holder os "kunstigt" i live. Værdien af disse år med nedsat livskvalitet kan så diskuteres. Der argumenteres for at levealderen selvfølgelig ikke vil fortsætte med at stige lige så voldsomt som tidligere, nu hvor vi har fået styr på mange af de ting der slog os ihjel. Det er ikke sådan at vi om 100 år allesammen vil blive 150 år gamle. Den vil stagnere.

Ryan kommer også med det polemiske forslag at vi tager antallet af aborter med i statistikken over gennemsnitsalder, hvilket vil sænke den betragteligt.

Sandy: Ang. at være produktive effektivitetsmennesker, så er der nogle sjove beretninger i bogen fra forskellige jæger/samler stammer, som simpelthen ikke forstår vores trang til effektivitet. De forsøgte at sætte flere af dem til at arbejde, men gennem årtusinder havde de været vant til måske at bruge 4 timer dagligt på at indsamle det de havde brug for i deres næromgivelser, hvorefter de brugte tiden på at hvile, socialisere og bare leve. Da de blev sat i arbejde, knoklede de måske nok, men kun i ganske kort tid, hvorefter de (citat fra studiet: "følte en uimodståelig trang til at lægge sig i hængekøjer i flere timer") De gik også hellere 4 * 20 min ned til floden efter vand hver dag fremfor at effektivisere med et vandingssystem, større beholdere eller andet, som vi effektivitetsmennesker ville have opfundet. De var ganske enkelt tilfredse med at leve som de altid havde gjort, og vidste at store ændringer sandsynligvis bare gav nye problemer. Forfatterne fandt det meget svært at forstå ud fra en vestlig/kapitalistisk hvis-ikke-der-er-konstant-vækst-er-der-stilstand-eller-tilbagegang-oh-ak-og-ve-og-rædsel -tankegang.

Ang trimmede haver, så bor der i mig en kultiveringsdjævel, som gerne vil trimme alt i bund. Jeg tror det er et eksistentielt behov for anti-entropi. For at minimere kaos omkring mig i en verden der kun bliver til rod og kaos, hvis vi ikke griber ind. Det er en slags mening med galskaben, at vi mennesker, i et kort øjeblik, kan påvirke verden omkring os, inden kaos overtager igen. Det giver en ro, en slags betragten af en zen-have; en have version af en sand mandala. Jeg er dog bevidst om denne trang til at kultivere det som måske ikke behøver kultivering, og jeg har derfor ladet ca. 4000 m2 af min grund stå fuldstændig uberørt hen, mens jeg kultiverer andre dele. Yin yang og alt det der. Og så elsker jeg at tøffe rundt på min havetraktor og høre lydbøger. Naboer er der ingen af i nærheden, så det generer ingen. I byerne er de næsten lydløse eldrevne robotplæneklippere også eksploderet i antal de senere år, så det er da et skridt i retning af mere ro ;-)

Ironwarrior, tak for tippet, jeg vil kigge på bogen :-)

Mussetrussen skrev:Det er ikke sådan at vi om 100 år allesammen vil blive 150 år gamle. Den vil stagnere.

Det er der faktisk mange der mener i dag. Skal man tro folk som David Sinclair og Aubrey de Grey er minimum 150 meget realistisk. Deres forskning er NO JOKE.

The Evolution of Everything : How New Ideas Emerge - Matt Ridley

Præmissen lød rigtigt spændende: Hvordan ting i verden, som vi tror er designet eller fundet på af en eller flere personer, i virkeligheden bare er opstået som en naturlig konsekvens af at mennesker lever og handler.

Matt Ridley berører emner som moral, religion, teknologi, penge, undervisning, kultur, internettet osv., men det interessante oplæg bliver aldrig rigtigt forløst. Det hele startes med historiske gennemgange af de forskellige emner, og det er egentlig interessant nok i sig selv, men alt alt alt alt alt for ofte bliver behandlingen af emnerne sovset ind i hans liberalistiske politiske tanker, hvor alt er fuldstændig perfekt, hvis bare regeringer og andre som gerne vil styre forskellige processer, vil holde sig væk. Dette er værst i afsnittet om uddannelse, men stort set alle andre kapitler bliver også ramt af hans upassende behov for at politisere. Han glemmer ofte sin egen mission når han går ud af en tangent, og det er synd, for det ødelægger faktisk hele bogen. Når han endelig holder sig til præmisser er han ok; ikke fremragende og ikke engang god, men bare ok, og han har nogle gode pointer indimellem, men da jeg var igennem halvdelen af bogen ca. sad jeg med en fornemmelse af at jeg ville have svært ved at referere én eneste vigtig ting fra den. Det var sgu lidt en fuser, som jeg aldrig kunne drømme om at læse igen.

Douglas Coupland - Binge

Min all-time yndlingsforfatter har begået sin første "roman" i 8 år. Hans nye skrivestil er indeed binge-agtig. At læse den føles som at se vedkommende og velproducerede Youtube-videoer på 3 min. Det er så interessant at man ikke har lyst til at lægge bogen fra sig. Hvad handler den om? Ikke rigtigt noget. Det er skæbner fra 2021, løst sammenflettet. Det var en dejlig bog.

Douglas Coupland - Eleanor Rigby

Jeg fandt denne gamle bog frem fra en kasse på loftet. Jeg læste den da udkom tilbage i 2004, men jeg kunne ikke huske noget som helst fra den, så det var ligesom en ny læseoplevelse. Som altid rammer Coupland plet med en bog om ekstrem ensomhed. Han beskriver ensomhedens væsen, set fra en kvinde i slut 30'erne, og det er brutalt, rammende og fyldt med fine betragtninger, indsigter og utallige sjove og/eller tankevækkende teorier. Jeg erindrer selv mine slut teenageår, hvor jeg var absurd ensom. Det er mange år siden jeg har følt mig ensom på den måde, men interessant at blive hevet tilbage i den måde at leve på. Det var en meget smuk bog, som i sin essens handler om at intet menneske er en ø, og at vi har brug for andre mennesker for at give os noget at leve for og dulme den eksistentielle ensomhed.

Svend Brinkmann - Vi er det liv vi lever

Den seneste af Brinkmanns bøger jeg ikke fandt ligegyldig var Stå fast, og denne her er klart hans bedste bog siden 2014. Forlagets beskrivelse er egentlig fin:
En fortælling om skæbnen.

Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.

En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.

Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?

Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.

Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.
Jeg var til et foredrag med Brinkmann for nogle uger siden, hvor han kort nævnte denne bog, og jeg fik lyst til at læse den. Starten bliver lidt for lang og gentagende, men når "Lili" først kommer i gang med at fortælle sin historie er der ikke et øje tørt. Brinkmanns analyser af Lilis liv og tanker er også meget fine, og de går lidt imod nogle af de buddhistiske tanker jeg har læst om på det seneste, hvilket altid er sundt. Bogen gav nogle fine nuancer til mit verdenssyn, og mere kan man vel ikke forlange af en bog som denne.

Christian Bjørnskov - Lykke

En kort gennemgang på dansk af lykkeforskningen, præsenteret af en lykkeforsker fra Århus universitet; hvordan den laves og hvad den har vist gennem de senere år. Bogen er som de andre titler i denne serie meget kort, men er den bedste opsamling inden for emnet på dansk som jeg er faldet over. Hovedkonklusionerne er stort set de samme som i de bøger på engelsk jeg har læst de senere år, men der er alligevel nuancer og data som var nye for mig. Rigtig god bog.

Rasmus Ugilt - Nydelse
og
Ditte Trolle - Sex

To bøger i Århus universitets Tænkepause-serie. De små bøger er altså geniale. Jeg har endnu ikke læst en af dem, som ikke var spækket med fantastiske betragtninger. Netop fordi bøgerne er meget korte, og kan læses på under 2 timer, er den viden, der præsenteres meget kompakt og intens. Ugilt opererer med et begreb han kalder mer-nydelse, som på fin vis forklarer mange af mine egne handlinger og måde at leve på. Mange som træner, og afstår fra nydelse for at tjene et andet mål, vil kunne nikke genkendende til mange af de tanker han præsenterer omkring mer-nydelse. Desuden anvendes der ofte eksempler fra populær-kultur, som Game of Thrones, Sex & the city og Fight club.
Frem for at beskrive, har jeg sakset nogle få sider, som bl.a. er med til at forklare, hvorfor jeg selv får større fornøjelse ud af ikke at knalde end af at knalde. Jeg kan kun anbefale bøgerne.

Herman Melville - Moby Dick

Klassiker jeg aldrig har fået læst. Det har jeg så nu. Jeg vil sige at de første 3/4 af bogen er en rimelig random middelmådig historie om nogle hvalfangere, mens den sidste 1/4 klart er den, som hiver den op på klassiker stadie, med temaer om skæbne, vanvid, besættelse osv. Jeg var sgu ikke helt oppe at ringe, men det er også en møggammel bog efterhånden, og mange har gjort det mindst lige så godt siden.

Rud Christiansen - Kaffe

En lille hyggelig bog om kaffe. Ristning, dyrkning, brygning osv. Jeg læste en om romfremstilling for nogle måneder siden, men den blev for lang og dybdegående ift. hvor interesseret jeg egentlig var i emnet. Denne her var måske en smule for kort ift. interessen, men gav et fint overblik over mange ting omkring kaffens fantastiske verden.

John Williams - Stoner

Nu er denne bog poppet op i mine anbefalinger i flere år, og senest fik den megen ros af Svend Brinkmann i en af hans bøger, så nu hoppede jeg på den. Det er sjældent jeg læser romaner, og i starten troede jeg egentlig at det var en biografi. Der sker egentlig ikke en skid i bogen. Det er bare en universitetsunderviser, som lever sit stille liv, som man følger fra vugge til grav. Men den er så godt skrevet, at selv en ligegyldig konflikt om at lade en bestemt elev bestå eller ej, fangede min interesse i flere timer. Den er måske lidt mere hypet end den kan bære, men det er ingenlunde en dårlig bog. Men mange vil nok kede sig under læsningen i vores moderne 2 min attention span verden.

Og så 3 bøger i Tænkepauser-serien, som jeg er ret vild med.

Søren R. Fauth - Vilje
Det bliver meget Schopenhauer all the way, hvilket egentlig var fint. Jeg afskrev selv Schopenhauer for mange år siden, da Nietzsche skyder ham i sænk i flere af sine bøger, så det var interessant for mig at genopdage Schopenhauer og se ham i et nyt lys. Underligt nok nævner han slet ikke Nietzsche, hvilket er ret absurd i en bog om vilje, men ikke desto mindre kommer han godt omkring emnet, og det var en af de bedre tænkepauser.

Tina Thode Hougaard - Emojis
Måske lidt snævert emne, men vi bruger jo alle emojis uden måske at tænke nærmere over hvordan vi bruger dem. Det giver denne bog et overblik over. Det var ikke den mest sindsoprivende læsning, men interessant at se hvordan der kan forskes i selv det mindste emne.

Simona Zetterbarg Gjerlevsen - Fiktion
Jeg har altid været mest glad for "virkelige" skriverier som faglitteratur, biografier, essays, artikler osv. mens jeg har haft det lidt svært med noveller og romaner og "fiktive" skriverier. Forfatteren forsøger at give et overblik over hvad det er fiktionen kan, og det er gode argumenter hun kommer med. Jeg blev lidt mere venlig stemt over for fiktion, men bogen er nok en af de mindst informative Tænkepauser jeg har læst.

Stoner er fantastisk - læste den for 3-4 år siden.

Eddie Jaku - Jordens lykkeligste mand

Holocaust overlever fortæller, primært, om sin tid som jøde under 2. verdenskrig. Det er jo afsindig læsning. Han har været gennem ting som ingen andre end holocaust overlevere vil kunne sætte sig ind i. Den del af historien er vild. Desværre går det meste af bogen med dette, mens hans egentlige mission, nemlig at fortælle om hvordan lykken så kan opstå ud af dette mareridt, nærmest ender med at blive en fodnote. Og fodnoten er jeg egentlig forholdsvis skeptisk omkring, da den lidt for meget minder mig om moderne vestlig, liberalistisk, positiv psykologi om at enhver er sin egen lykkes smed og lykken er noget man vælger. Lykken var noget han valgte, fordi han var i stand til det. Mange var dog ikke i stand til det, da de var for traumatiserede. Men jo, han har da en pointe i, at når man har set det værste, så er resten ikke så slemt. Hvis man altså er i stand til at komme sig nogenlunde over det. Det er også interessant at han ikke, som Mandela, eller som mange mener er nødvendigt, tilgav dem der forbrød sig imod ham. Han kan aldrig tilgive dem siger han. Han døde fo røvrigt for nylig i okt 21. Der ligger også en tedtalk med ham jeg ikke har set endnu
https://tedxsydney.com/talk/the-happies ... ddie-jaku/

Dennis Nørmark & Anders Fogh Jensen - Pseudoarbejde

Jeg var lidt overrasket over hvor underholdende første 1/3 af denne bog var. De to forfattere er virkeligt gode til at få et lidt tungt emne til at fænge. De afsluttende kapitler mister lidt pusten, men samlet set har de begået en meget interessant bog, som sætter spørgsmålstegn ved mange moderne jobs og deres relevans. Især HR, marketing og kommunikation får drøje hug med på vejen. Desværre tror jeg ikke bogen kommer til at ændre på ret meget, da vi er så langt ude af bullshit-jobs vejen, at vi er for bange for hvad der ville ske, hvis vi besluttede os for at vende om. På den måde ender bogen lidt ironisk med at være sit eget pseudoprojekt. Stort anlagt og velmenende, men uden nogen effekt på virkeligheden.

Anders Matthesen - Livsstil er en livsstil

Jeg er sgu forvirret over denne her bog. Hvad er det han vil? Er det en rendyrket parodi på en selvhjælpsbog? 100% en joke? Eller mener han faktisk noget af det, og forsøger at pakke det ind i humor? Han kunne godt være typen, der faktisk syntes han havde noget at sige, med sit buddhistiske udgangspunkt, men måske er han bange for at blive til grin, hvis han forsøgte at sige noget uden ironiens filter mellem ham og budskabet? Som selvhjælpsbog er der som sådan nogle ok pointer, intet nyt under solen, men den tonstunge 90'er ironi gør at man ikke kan tage noget af det seriøst. Og som én stor joke bliver den temmelig trættende og ligegyldig i længden. Jokesene ville nok egne sig bedst i et standup show, med fokus på at tage pis på selvhjælps-,instagram-, blogger- og coaching-segmentet. Som bog bliver det sådan lidt hø hø-agtigt. Hele stilen minder faktisk om den jeg selv har begået mig i, i denne artikel
https://mussetrussen.wordpress.com/2021 ... -makeover/
Et par sider er det måske nok underholdende, men forestil jer at den artikel fyldte 272 sider, som Matthesens bog gør. Heldigvis var den hurtigt læst. Tror ikke det tog mere end 3 morgener på sofaen og en enkelt lille eftermiddag, men det er for meget af en meget tynd joke. I det hele taget syntes jeg Matthesen er faldet lidt af på den de senere år. Det startede med hans 25 års jubilæums show i 2018. Det var sgu lige før det var Linie 3 og Finn Nørbygaard værdigt. Gamle travere og morfar humor efterhånden. Han var skide hamrende skarp op til 2016, men i min bog er han ikke længere Danmarks bedste komiker. Der er mange yngre kræfter, som er langt skarpere for tiden.